Hvis et barn dør, afhænger arven først og fremmest af, om barnet selv efterlader sig ægtefælle, børn eller andre livsarvinger.
Har barnet egne børn, står de først blandt barnets slægtsarvinger. Er barnet gift, har ægtefællen samtidig en selvstændig arveret.
Hvis barnet derimod dør ugift og uden egne børn, går arven som udgangspunkt videre til barnets forældre. Lever begge forældre, arver de normalt halvdelen hver.
Der kan dog være flere forhold, der ændrer den konkrete fordeling, blandt andet testamente, samlever, søskende, afdøde forældre, pensioner og forsikringer.
Barnet har egne børn: Barnets børn er de nærmeste slægtsarvinger.
Barnet er gift og har børn: Ægtefællen arver som udgangspunkt 50 %, mens børnene deler 50 %.
Barnet er gift uden børn: Ægtefællen arver som udgangspunkt hele arven.
Barnet er ugift og uden børn: Forældrene arver som udgangspunkt halvdelen hver.
En forælder er død: Den afdøde forælders børn kan træde ind i den pågældendes sted.
Arver forældre efter deres børn?
Ja, men kun hvis der ikke findes arvinger, der står foran forældrene i arverækkefølgen.
Barnets egne børn og andre livsarvinger står først blandt slægtningene.
Hvis barnet ikke efterlader sig børn eller andre livsarvinger, går arven videre til anden arveklasse.
Her står barnets forældre først.
Arvelovens § 2 fastslår, at hvis afdøde ikke efterlader sig børn eller andre livsarvinger, arver forældrene hver halvdelen.
Det gælder dog samtidig, at en ægtefælle har sin egen arveret.
Derfor kan man ikke alene se på arveklasserne.
Hvem arver, hvis et ugift barn dør uden børn?
Hvis dit voksne barn:
- ikke er gift
- ikke har børn eller andre livsarvinger
- ikke har oprettet et testamente, der ændrer fordelingen
vil forældrene som udgangspunkt arve.
Lever begge forældre, deles arven ligeligt.
En voksen søn dør. Han er ugift og har ingen børn. Begge hans forældre lever.
Eksemplet forudsætter, at der ikke er oprettet et testamente, som ændrer den almindelige arvefordeling.
Barnets søskende arver i denne situation ikke ved siden af forældrene.
Så længe begge forældre lever, står de foran søskende i arverækkefølgen.
Hvad hvis barnet har egne børn?
Hvis afdøde selv har børn, er det som udgangspunkt børnene, der arver.
Forældrene til afdøde – altså børnenes bedsteforældre – arver normalt ikke ved siden af dem.
Det skyldes, at afdødes børn tilhører første arveklasse.
Forældrene kommer først i betragtning i anden arveklasse, hvis der ikke findes børn eller andre livsarvinger.
Eksempel
En kvinde dør og efterlader sig to børn.
Hun er ikke gift.
Hendes mor og far lever begge stadig.
Fordelingen vil som udgangspunkt være:
Forældrene bliver altså ikke medarvinger blot fordi de er afdødes mor og far.
Hvad hvis barnet er gift og har børn?
Hvis dit barn både efterlader sig:
- en ægtefælle
- børn eller andre livsarvinger
arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen af arven.
Barnets børn deler den anden halvdel.
Afdødes forældre arver ikke i denne situation.
| Arving | Andel som udgangspunkt |
|---|---|
| Ægtefælle | 50 % |
| Børn samlet | 50 % |
| Afdødes forældre | 0 % |
Hvis ægtefællen sidder i uskiftet bo, kan børnenes arv efter førstafdøde desuden blive udskudt.
Hvad hvis barnet er gift, men ikke har børn?
Hvis barnet er gift og ikke efterlader sig børn eller andre livsarvinger, arver ægtefællen som udgangspunkt hele arven.
Forældrene arver dermed ikke ved siden af ægtefællen.
Det kan komme bag på nogle forældre.
Selvom forældrene ellers står først i anden arveklasse, kommer denne arveklasse ikke til anvendelse på samme måde, når afdøde efterlader sig en ægtefælle uden livsarvinger.
Hvis dit barn er gift og dør uden egne børn, vil den efterlevende ægtefælle som udgangspunkt arve hele arven. Forældrene får dermed normalt ikke en del af arven efter barnet.
Hvad hvis barnet har en samlever?
En ugift samlever har ikke automatisk arveret efter arveloven.
Det gælder, selvom barnet og samleveren:
- har boet sammen i mange år
- ejer bolig sammen
- har fælles økonomi
- er registreret på samme adresse
Har barnet ingen egne børn og dør uden testamente, vil forældrene derfor som udgangspunkt kunne arve, selvom barnet efterlader sig en samlever.
Eksempel
Mads bor sammen med sin kæreste gennem 12 år.
De er ikke gift og har ingen børn.
Mads dør uden testamente.
Begge hans forældre lever.
Mads’ kæreste arver som udgangspunkt ikke hans dødsbo.
Forældrene vil derimod som udgangspunkt arve halvdelen hver.
En ugift samlever arver ikke automatisk. Det betyder, at forældrene kan ende med at arve et barn, selvom barnet har levet sammen med sin partner i mange år.
Ønsker barnet at sikre sin samlever, kan det derfor være nødvendigt at oprette et testamente.
Hvad hvis kun den ene forælder lever?
Hvis barnet dør uden børn, ægtefælle eller en testamentarisk fordeling, og kun én forælder lever, skal man se på den afdøde forælders gren.
Hvis den afdøde forælder selv har børn, træder disse ind i vedkommendes sted.
Det vil typisk være afdødes søskende eller halvsøskende.
Arvelovens § 2 bestemmer netop, at en afdød forælders børn træder ind i forælderens sted.
Eksempel
Peter dør ugift og uden børn.
Hans mor lever stadig.
Hans far er død.
Peter har én helsøster.
Arven fordeles som udgangspunkt sådan:
Søsteren får i dette eksempel den halvdel, som faren ville have arvet, hvis han stadig havde været i live.
Arver søskende efter et barn?
Søskende kan arve, men de står ikke foran forældrene.
Hvis begge forældre lever, arver forældrene som udgangspunkt hele arven med halvdelen hver.
Hvis en forælder er død, kan afdødes søskende træde ind i den pågældende forælders gren.
Hvis begge forældre er døde, kan søskende derfor blive de nærmeste arvinger i anden arveklasse.
Hvad hvis begge forældre er døde?
Hvis afdøde:
- ikke har børn
- ikke har ægtefælle
- og begge forældre er døde
går arven videre til forældrenes efterkommere.
Det betyder typisk afdødes søskende.
Hvis en søskende også er død, kan dennes børn – afdødes nevøer og niecer – træde i stedet.
Arven kan fortsætte gennem denne gren til fjernere efterkommere efter søskende.
Eksempel
Anne dør ugift og barnløs.
Begge hendes forældre er døde.
Hun har to levende brødre.
De vil som udgangspunkt arve:
- 50 % til den ene bror
- 50 % til den anden bror
Hvis en af brødrene var død og havde to børn, ville disse børn som udgangspunkt dele deres fars andel.
Hvad med halvsøskende?
Halvsøskende kan også arve.
Her er det vigtigt, at anden arveklasse er opdelt efter forældrenes to grene.
Halvdelen af arven knytter sig som udgangspunkt til morens side, mens den anden halvdel knytter sig til farens side.
Forestil dig, at afdøde har:
- én helsøster
- én halvsøster gennem moren
- én halvbror gennem faren
og at begge forældre er døde.
På morens side deles hendes halvdel mellem helsøsteren og halvsøsteren.
På farens side deles hans halvdel mellem helsøsteren og halvbroren.
Helsøsteren får dermed arv gennem begge forældregrene, mens halvsøskende kun arver gennem den forælder, de har til fælles med afdøde.
Hvad hvis en forælder er død og barnet ingen søskende har?
Her kan den anden forælder ende med at arve hele boet.
Arveloven fastslår, at hvis der ikke findes efterkommere efter den afdøde forælder, går arven til den anden forælder eller dennes efterkommere.
Eksempel
Et ugift og barnløst barn dør.
Moren lever.
Faren er død.
Faren havde ingen andre børn.
Moren vil i denne situation som udgangspunkt arve hele arven.
Hvis en forælder er død og ikke efterlader sig børn eller andre efterkommere, kan den anden forælder eller dennes efterkommere arve hele boet.
Hvad hvis barnet er enebarn?
Er barnet enebarn, og begge forældre lever, er situationen forholdsvis enkel, hvis barnet:
- er ugift
- ikke har egne børn
- ikke har oprettet et testamente
Forældrene arver da som udgangspunkt halvdelen hver.
Hvis den ene forælder er død, og barnet ikke har søskende eller halvsøskende gennem den afdøde forælder, vil den anden forælder som udgangspunkt kunne arve hele boet.
Hvad hvis forældrene er skilt?
Forældrenes skilsmisse ændrer ikke deres arveret efter deres fælles barn.
Hvis et ugift og barnløst barn dør, vil barnets mor og far som udgangspunkt fortsat arve halvdelen hver, selvom de har været skilt i mange år.
Det er relationen mellem barnet og hver af forældrene, der er afgørende.
Forældrenes indbyrdes forhold spiller som udgangspunkt ikke nogen rolle.
Hvad hvis en forælder har giftet sig igen?
En stedforælder får ikke automatisk arveret efter et stedbarn.
Hvis et barn eksempelvis har:
- en biologisk mor
- en biologisk far
- en stedfar
vil stedfaren ikke automatisk arve efter barnet alene fordi han er gift med barnets mor.
Hvis barnet ønsker, at stedforælderen skal arve, kan barnet eksempelvis indsætte vedkommende i et testamente.
Arver adoptivforældre efter adoptivbørn?
Et adoptivbarn og adoptanten har som udgangspunkt samme gensidige arveretlige placering som ved almindeligt slægtskab, medmindre andet følger af reglerne om adoption.
Arvelovens § 4 fastslår, at et adoptivbarn og dets livsarvinger arver og arves af adoptanten og dennes slægt som adoptantens øvrige livsarvinger.
Der kan dog være særlige regler ved visse ældre adoptioner.
Kan forældre være tvangsarvinger efter deres barn?
Nej.
Forældre er ikke tvangsarvinger.
Det er en vigtig forskel mellem forældre og eksempelvis afdødes egne børn.
Tvangsarvinger er:
- ægtefællen
- livsarvingerne
Forældre, søskende og øvrige slægtninge har ikke krav på en bestemt minimumsandel af arven.
Det betyder, at et ugift og barnløst barn som udgangspunkt kan oprette testamente og bestemme, at forældrene ikke skal arve.
Forældre har arveret efter et ugift og barnløst barn, hvis der ikke er bestemt andet. Men de er ikke tvangsarvinger. Barnet kan derfor som udgangspunkt testamentere hele sin formue til andre.
Kan barnet testamentere hele arven til sin samlever?
Hvis barnet:
- ikke er gift
- ikke har egne børn eller andre livsarvinger
har barnet ingen tvangsarvinger.
Det betyder, at barnet som udgangspunkt kan bestemme over hele sin formue ved testamente.
Barnet kan eksempelvis testamentere hele arven til:
- en samlever
- søskende
- nevøer eller niecer
- venner
- en velgørende organisation
- andre personer
Forældrenes almindelige arveret kan dermed tilsidesættes fuldstændigt.
Hvad hvis barnet har oprettet testamente?
Et testamente kan få meget stor betydning for arv efter et barn.
Hvis barnet ikke har ægtefælle eller egne børn, har barnet som udgangspunkt ingen tvangsarvinger.
Barnet kan derfor i vid udstrækning selv bestemme, hvem der skal arve.
Det kan betyde, at forældrene får:
- hele arven
- en del af arven
- slet ingen arv
afhængigt af testamentet.
Har barnet derimod selv børn eller er gift, skal reglerne om tvangsarv respekteres.
Du kan læse mere i min guide til testamente.
Kan et barn gøre sine forældre arveløse?
Ja.
Forældre er ikke tvangsarvinger.
Hvis et barn er ugift og ikke har egne børn, ville forældrene normalt stå til at arve efter arveloven.
Men barnet kan oprette et testamente og bestemme, at andre personer skal arve i stedet.
Det kan eksempelvis være en samlever.
I så fald har forældrene som udgangspunkt ikke krav på at få en bestemt del af arven.
Hvad sker der med arv, som barnet tidligere har fået fra forældrene?
Når en forælder tidligere har givet eller efterladt værdier til barnet, bliver disse værdier som udgangspunkt en del af barnets egen formue.
Hvis barnet senere dør, indgår de derfor normalt i barnets dødsbo på samme måde som barnets øvrige værdier.
Det betyder, at værdier, som oprindeligt kom fra forældrene, ikke nødvendigvis automatisk går tilbage til dem.
Eksempel
En datter har tidligere arvet 500.000 kr. efter sin bedstemor.
Pengene er blevet en del af datterens formue.
Datteren dør senere.
Hvem der nu modtager pengene, afhænger af datterens egne arveforhold.
Har hun eksempelvis ægtefælle og børn, vil værdierne som udgangspunkt indgå i den arv, der fordeles mellem dem.
Pengene går altså ikke automatisk tilbage til den gren af familien, de oprindeligt kom fra.
Hvad med gaver fra forældrene?
Det samme princip gælder som udgangspunkt for almindelige gaver.
Når en forælder giver penge eller andre værdier til sit voksne barn som en endelig gave, bliver værdierne normalt barnets.
Hvis barnet senere dør, indgår de som udgangspunkt i barnets formue og dermed i dødsboet.
Der kan dog være særlige vilkår knyttet til en gave eller arv.
Det kan derfor være relevant at undersøge gavebreve, testamenter eller andre dokumenter.
Arver forældrene barnets gæld?
Nej, forældrene bliver ikke automatisk personligt ansvarlige for deres afdøde barns gæld alene fordi de er arvinger.
Barnets gæld tilhører dødsboet.
Boets gæld skal derfor håndteres, før en eventuel positiv arv kan fordeles.
Hvis barnet eksempelvis efterlader:
- 200.000 kr. i værdier
- 300.000 kr. i gæld
er der ikke 200.000 kr. at fordele mellem forældrene.
Gælden skal først håndteres som led i dødsbobehandlingen.
Forældrene hæfter ikke personligt for barnets gæld alene fordi barnet dør. Gælden håndteres som udgangspunkt i dødsboet.
Det er dog vigtigt, at dødsboet behandles korrekt, især hvis boets økonomi er usikker.
Hvad hvis forældrene selv har kautioneret?
Det er en anden situation.
Hvis en forælder eksempelvis har:
- kautioneret for barnets lån
- underskrevet som meddebitor
- selv optaget lånet sammen med barnet
kan forælderen allerede have en selvstændig hæftelse.
Det skyldes ikke arvereglerne.
Det skyldes den aftale, som forælderen allerede har indgået med kreditor.
Hvad med pension og livsforsikring efter barnet?
Pensioner og livsforsikringer følger ikke nødvendigvis den almindelige arverækkefølge.
Der kan være indsat en begunstiget på ordningen.
Pengene kan derfor blive udbetalt direkte til eksempelvis:
- en ægtefælle
- en samlever
- børn
- andre begunstigede
uden først at indgå i dødsboet.
Det betyder, at forældrene godt kan være arvinger til dødsboet, samtidig med at en anden person modtager barnets pension eller livsforsikring.
Derfor bør pensioner og forsikringer undersøges særskilt.
Hvad sker der, hvis barnet og forælderen dør samtidig?
Arveret forudsætter som udgangspunkt, at arvingen lever ved arveladerens død.
Hvis personer, der ellers kunne arve efter hinanden, dør under samme hændelse, kan tidspunktet og rækkefølgen derfor få betydning.
Det er særligt relevant ved eksempelvis alvorlige ulykker.
Her kan de konkrete regler om, hvem der anses for at have overlevet hvem, få betydning for, hvilken familiegren arven ender hos.
Hvem arver et barn uden egne børn?
Den almindelige rækkefølge kan forenkles sådan:
| Barnets situation | Hvem arver som udgangspunkt? |
|---|---|
| Gift uden børn | Ægtefællen arver som udgangspunkt hele arven. |
| Ugift uden børn – begge forældre lever | Forældrene arver som udgangspunkt 50 % hver. |
| Ugift uden børn – én forælder død | Den levende forælder får sin halvdel. Den afdøde forælders efterkommere træder som udgangspunkt ind i den anden halvdel. |
| Ugift uden børn – begge forældre døde | Søskende og eventuelt deres efterkommere kan arve. |
| Ugift samlevende uden testamente | Samleveren arver ikke automatisk. Forældrene kan derfor være arvinger. |
| Ugift uden børn med testamente | Arven fordeles efter testamentet inden for lovens regler. |
Hvem arver et barn med egne børn?
Har afdøde selv børn, ændrer billedet sig markant.
Barnets egne børn står først blandt slægtsarvingene.
Er afdøde ugift, arver børnene som udgangspunkt hele arven.
Er afdøde gift, deles arven som udgangspunkt mellem ægtefællen og børnene.
| Situation | Ægtefælle | Afdødes børn | Afdødes forældre |
|---|---|---|---|
| Ugift med børn | – | 100 % | 0 % |
| Gift med børn | 50 % | 50 % samlet | 0 % |
| Gift uden børn | 100 % | – | 0 % |
| Ugift uden børn | – | – | Som udgangspunkt 100 % samlet |
Ofte stillede spørgsmål om arv efter barn
Arver forældre automatisk efter deres barn?
Kun hvis barnet ikke efterlader sig nærmere arvinger, der udelukker forældrene. Et ugift og barnløst barns forældre arver som udgangspunkt halvdelen hver, hvis der ikke er bestemt andet ved testamente.
Hvem arver, hvis mit barn dør uden børn?
Er barnet gift, arver ægtefællen som udgangspunkt hele arven. Er barnet ugift, går arven som udgangspunkt til forældrene.
Hvem arver, hvis mit ugifte barn dør?
Har barnet egne børn, arver de som udgangspunkt. Har barnet ingen børn, vil forældrene normalt være de nærmeste arvinger, medmindre et testamente bestemmer noget andet.
Arver jeg efter mit barn, hvis barnet har en kæreste?
En ugift samlever arver ikke automatisk. Hvis barnet er ugift, barnløst og ikke har oprettet testamente til fordel for samleveren, vil forældrene derfor som udgangspunkt være arvinger.
Arver jeg efter mit barn, hvis barnet er gift?
Hvis barnet dør gift uden egne børn, arver ægtefællen som udgangspunkt hele arven. Forældrene arver derfor normalt ikke.
Arver forældre og søskende samtidig?
Hvis begge forældre lever, arver de som udgangspunkt halvdelen hver, og søskende arver ikke. Er en forælder død, kan dennes børn – afdødes søskende – træde i forælderens sted.
Arver en mor mere end en far?
Nej. Hvis begge forældre er arvinger efter et ugift og barnløst barn, arver de som udgangspunkt halvdelen hver.
Arver forældrene, hvis de er skilt?
Ja. Forældrenes skilsmisse ændrer ikke i sig selv deres arveret efter barnet.
Kan mit barn gøre mig arveløs?
Ja. Forældre er ikke tvangsarvinger. Et barn uden ægtefælle og egne børn kan derfor som udgangspunkt testamentere hele sin formue til andre.
Arver jeg mit barns gæld?
Nej, ikke automatisk. Barnets gæld håndteres som udgangspunkt i dødsboet. Hvis du selv har kautioneret eller hæfter for gælden, kan situationen dog være anderledes.
Få overblik over arven efter et barn
Hvem der arver efter et barn afhænger først og fremmest af barnets egen familie.
Har barnet egne børn, står de først blandt slægtsarvingene.
Er barnet gift, har ægtefællen samtidig en selvstændig arveret.
Er barnet derimod ugift og uden egne børn, går arven som udgangspunkt til forældrene med halvdelen til hver.
Er en forælder død, kan den pågældende forælders børn træde ind i stedet.
Et testamente kan dog ændre resultatet betydeligt, fordi forældre og søskende ikke er tvangsarvinger.
Du kan se hele systemet i min guide til arverækkefølge.
Du kan også læse min samlede gennemgang af arveregler, min guide til arv for samlevende eller læse mere om testamente.
Artiklen er generel information om arv efter et barn efter dansk ret og kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning. Ægtefælle, børn, samlever, testamente, adoption, pensioner, forsikringer, gæld og den konkrete familiesituation kan påvirke den endelige fordeling.