Særbørn har som udgangspunkt samme arveret efter deres egen forælder som fællesbørn. Et barn fra et tidligere forhold arver altså ikke mindre, blot fordi forælderen senere er blevet gift og har fået børn med en ny ægtefælle.
Den store forskel mellem særbørn og fællesbørn viser sig især ved uskiftet bo. Hvis en afdød ægtefælle efterlader sig særbørn, kan den efterlevende ægtefælle som udgangspunkt kun sidde i uskiftet bo med særbørnenes arv, hvis de giver samtykke.
Derudover kan et testamente få stor betydning. Særbørn er livsarvinger og dermed tvangsarvinger, men et testamente kan bruges til at begrænse deres arv til tvangsarven og dermed stille den efterlevende ægtefælle bedre.
Samme arveret: Særbørn og fællesbørn har som udgangspunkt samme arveret efter deres egen forælder.
Ægtefælle og børn: Ægtefællen arver som udgangspunkt 50 %, mens afdødes børn deler de resterende 50 %.
Uskiftet bo: Særbørn skal som udgangspunkt give samtykke, hvis den efterlevende ægtefælle skal sidde i uskiftet bo med deres arv.
Testamente: Et testamente kan ændre fordelingen, men særbørn er tvangsarvinger.
Stedforælder: Et særbarn arver ikke automatisk efter sin stedforælder.
Hvad er et særbarn?
Et særbarn er et barn, som kun den ene person i et parforhold er forælder til.
Det kan eksempelvis være et barn fra:
- et tidligere ægteskab
- et tidligere samlivsforhold
- et andet tidligere forhold
Forestil dig, at Peter og Anne er gift.
Peter har en datter, Emma, fra et tidligere forhold.
Peter og Anne har desuden en fælles søn, Magnus.
Emma er Peters særbarn i forhold til ægteskabet med Anne, mens Magnus er Peter og Annes fællesbarn.
I arveloven bruges blandt andet betegnelsen særlivsarving.
Når man i daglig tale taler om særbørn og arv, handler det typisk om børn fra tidligere forhold og deres position i forhold til en ny ægtefælle og eventuelle fællesbørn.
Arver særbørn det samme som fællesbørn?
Ja.
Særbørn har som udgangspunkt samme arveret efter deres egen forælder som fællesbørn.
Hvis en far eksempelvis har:
- ét barn fra et tidligere forhold
- to børn med sin nuværende ægtefælle
har alle tre børn som udgangspunkt lige arveret efter deres far.
Der sker altså ikke en opdeling, hvor fællesbørn står stærkere end særbørn.
Hvis faren ikke efterlader sig en ægtefælle, vil de tre børn som udgangspunkt arve en tredjedel hver.
En far dør uden ægtefælle og efterlader tre børn: ét særbarn og to børn fra et senere forhold.
Et barns arveret efter sin forælder afhænger ikke af, hvilket forhold barnet er født i.
Hvor meget arver særbørn, hvis forælderen er gift?
Hvis afdøde både efterlader sig:
- en ægtefælle
- børn
arver ægtefællen som udgangspunkt 50 %.
Afdødes børn deler de øvrige 50 %.
Her behandles særbørn og fællesbørn ens.
Forestil dig, at en mand dør og efterlader:
- sin hustru
- ét særbarn
- ét fællesbarn med hustruen
Den almindelige fordeling vil være:
Eksemplet viser den almindelige arvefordeling uden testamente og forudsætter, at boet skiftes.
Særbarnet får altså ikke mindre end fællesbarnet.
Den vigtigste forskel opstår, hvis ægtefællen ønsker at sidde i uskiftet bo.
Hvad betyder uskiftet bo for særbørn?
Ved uskiftet bo bliver børnenes arv efter den førstafdøde ægtefælle ikke udbetalt med det samme.
Den efterlevende ægtefælle overtager i stedet det uskiftede bo, og børnene får som udgangspunkt deres arv senere.
For fællesbørn kan den efterlevende ægtefælle under de almindelige betingelser vælge uskiftet bo uden at skulle have børnenes samtykke.
Det samme gælder ikke for særbørn.
Efterlader afdøde sig særbørn, skal de som udgangspunkt samtykke, før den efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo med deres arv.
Den efterlevende ægtefælle har ikke automatisk ret til at sidde i uskiftet bo med afdødes særbørn. Særbørnene skal som udgangspunkt give samtykke.
Kan et særbarn sige nej til uskiftet bo?
Ja.
Et myndigt særbarn kan som udgangspunkt vælge ikke at give samtykke til uskiftet bo.
Det betyder, at den efterlevende ægtefælle ikke kan kræve at få særbarnets arv udskudt efter reglerne om uskiftet bo.
Hvis særbarnet ikke samtykker, skal der som udgangspunkt skiftes med særbarnet.
Det kan have stor økonomisk betydning for den efterlevende ægtefælle.
Hvis en stor del af formuen eksempelvis ligger i familiens bolig, kan det være nødvendigt at finde penge til at udbetale særbarnets arv.
Kan man tvinge særbørn til at acceptere uskiftet bo?
Nej.
Et myndigt særbarn bestemmer som udgangspunkt selv, om vedkommende ønsker at give samtykke.
Forælderen kan heller ikke gennem et almindeligt testamente bestemme, at særbarnet skal acceptere uskiftet bo.
Et testamente kan påvirke størrelsen på barnets arv inden for arvelovens regler, men det giver ikke i sig selv den efterlevende ægtefælle ret til uskiftet bo med et særbarn.
Det er derfor to forskellige spørgsmål:
- Hvor meget skal særbarnet arve?
- Hvornår skal særbarnet have sin arv?
Et testamente kan få stor betydning for det første.
Et samtykke til uskiftet bo handler især om det andet.
Kan man sidde i uskiftet bo med fællesbørn, men ikke særbørn?
Ja, det kan være muligt at skifte med særbørnene og samtidig fortsætte i uskiftet bo med fællesbørnene, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Det kan eksempelvis være relevant i en familie med:
- en efterlevende ægtefælle
- ét særbarn efter afdøde
- to fællesbørn
Hvis særbarnet ikke ønsker at acceptere uskiftet bo, kan særbarnets del skulle udredes, mens fællesbørnenes arv fortsat kan være omfattet af uskiftet bo.
Det konkrete dødsbo kan dog være mere komplekst, blandt andet på grund af formueordning, særeje, gæld og testamente.
Hvad sker der, hvis særbarnet accepterer uskiftet bo?
Hvis et særbarn giver samtykke til uskiftet bo, bliver barnets arv efter den afdøde forælder som udgangspunkt ikke udbetalt med det samme.
Den efterlevende ægtefælle overtager det uskiftede bo.
Særbarnet får typisk først sin arv, når det uskiftede bo senere bliver skiftet.
Det kan eksempelvis ske:
- når den efterlevende ægtefælle dør
- hvis den efterlevende selv ønsker at skifte
- hvis den efterlevende skal giftes igen
Samtykke til uskiftet bo betyder altså, at særbarnet accepterer, at arven efter forælderen udskydes.
Kan man fortryde samtykke til uskiftet bo?
Et samtykke til uskiftet bo er ikke noget, man bør opfatte som en uformel aftale, der uden videre kan trækkes tilbage senere.
Når boet først er udleveret til uskiftet bo på baggrund af samtykket, gælder reglerne om uskiftet bo.
Det er derfor vigtigt, at et særbarn forstår konsekvenserne, inden der gives samtykke.
Der findes særlige regler for blandt andet mindreårige særbørn og personer under værgemål.
Hvad hvis særbarnet er under 18 år?
Hvis særbarnet er mindreårigt, kan barnet ikke selv give det samme samtykke som en myndig person.
Arveloven indeholder derfor særlige regler.
Skifteretten kan under bestemte betingelser tillade uskiftet bo, hvis værgen eller en skifteværge samtykker, og det vurderes forsvarligt under hensyn til barnets interesser og den efterlevende ægtefælles forhold.
Det er således ikke bare den efterlevende ægtefælle, der kan bestemme, at et mindreårigt særbarn skal vente på sin arv.
Er særbarnet mindreårigt, gælder der særlige regler om værge, eventuel skifteværge og skifterettens vurdering. Reglerne skal beskytte barnets økonomiske interesser.
Arver særbørn efter deres stedmor eller stedfar?
Ikke automatisk.
Et særbarn er arving efter sin egen juridiske forælder.
Barnet bliver ikke automatisk arving efter forælderens nye ægtefælle alene på grund af ægteskabet.
Forestil dig eksempelvis:
Peter har datteren Emma fra et tidligere forhold.
Peter gifter sig senere med Anne.
Anne er ikke Emmas mor og har ikke adopteret Emma.
Hvis Anne dør, arver Emma ikke automatisk efter Anne.
Det gælder, selvom Anne og Emma har haft et tæt forhold gennem mange år.
Hvis Anne ønsker, at Emma skal arve efter hende, kan hun eksempelvis indsætte Emma i et testamente.
Arver fællesbørn efter begge ægtefæller?
Ja, fællesbørn er livsarvinger efter begge deres forældre.
Det kan skabe en vigtig forskel i sammenbragte familier.
Forestil dig:
- Peter og Anne er gift
- Peter har særbarnet Emma
- Peter og Anne har fællesbarnet Magnus
Emma er arving efter Peter.
Magnus er arving efter både Peter og Anne.
Hvis Anne senere dør, er Magnus derfor automatisk hendes livsarving, mens Emma ikke automatisk arver efter Anne.
Det kan over tid føre til en betydelig forskel på, hvor meget børnene samlet modtager.
Kan særbørn ende med at arve mindre samlet end fællesbørn?
Ja, selvom børnene har samme arveret efter deres fælles forælder.
Det skyldes, at fællesbarnet også arver efter den anden forælder.
Et eksempel gør forskellen tydelig.
Peter har:
- særbarnet Emma
- fællesbarnet Magnus med hustruen Anne
Når Peter dør, har Emma og Magnus samme arveret efter Peter.
Men når Anne senere dør, arver Magnus efter Anne.
Emma gør ikke, medmindre Anne eksempelvis har indsat hende i et testamente.
Derfor kan Magnus samlet ende med at modtage mere arv fra familien end Emma.
Særbørn og fællesbørn har samme arveret efter deres fælles forælder. Fællesbarnet har dog også arveret efter den anden forælder, mens særbarnet ikke automatisk arver efter sin stedforælder.
Kan man sikre, at særbørn arver efter stedforælderen?
Ja.
En stedforælder kan gennem et testamente tilgodese et stedbarn.
Det kan eksempelvis være relevant, hvis ægtefællerne ønsker, at alle børn i en sammenbragt familie i sidste ende skal stilles nogenlunde ens.
Hvordan testamentet bør udformes, afhænger blandt andet af:
- hvilke børn hver ægtefælle har
- om der er fællesbørn
- størrelsen på formuerne
- hvem der ønskes sikret først
- om længstlevende skal have mest muligt
- hvordan arven skal fordeles efter længstlevendes død
Her kan et fælles eller gensidigt testamente være relevant.
Er særbørn tvangsarvinger?
Ja.
Et særbarn er livsarving efter sin egen forælder og dermed tvangsarving.
Det betyder, at en forælder ikke frit kan gøre sit særbarn fuldstændigt arveløst ved testamente.
Det samme gælder for fællesbørn.
Tvangsarven udgør samlet 25 % af den arv, som tvangsarvingerne ellers ville være berettiget til.
Resten er friarv, som forælderen i vidt omfang kan disponere over gennem testamente.
Kan man gøre et særbarn arveløst?
Som udgangspunkt ikke fuldstændigt.
Særbarnet er tvangsarving efter sin forælder.
Et testamente kan derfor begrænse barnets arv, men barnet har fortsat krav på sin tvangsarv.
Det betyder samtidig, at der ikke gælder en særlig regel om, at særbørn lettere kan gøres arveløse end fællesbørn.
De har samme status som livsarvinger.
Hvor meget er særbarnets tvangsarv?
Det afhænger af familiesituationen og antallet af børn.
Forestil dig, at en mand efterlader:
- sin hustru
- ét særbarn
Uden testamente vil fordelingen som udgangspunkt være:
- 50 % til hustruen
- 50 % til særbarnet
Tvangsarven udgør 25 % af den almindelige arvelod.
Hvis særbarnet begrænses til sin tvangsarv, svarer det derfor i dette eksempel til:
12,5 % af hele arven.
Ægtefællen kan gennem et testamente begunstiges med den disponible friarv.
Den resterende friarv kan ved testamente blandt andet bruges til at stille ægtefællen bedre.
Kan ægtefællen arve 87,5 %, når der er særbørn?
Ja, det kan i mange almindelige situationer bestemmes ved testamente.
Hvis afdøde både har ægtefælle og børn, er den almindelige fordeling:
- 50 % til ægtefællen
- 50 % til børnene samlet
Børnenes samlede tvangsarv udgør 25 % af deres almindelige halvdel.
Det svarer til:
12,5 % af hele arven.
Ved testamente kan friarven derfor bruges til at stille ægtefællen bedre, så ægtefællen kan modtage op til 87,5 % af arven, mens børnene samlet modtager 12,5 %.
Det gælder også, hvis børnene er særbørn.
| Fordeling | Ægtefælle | Børn samlet |
|---|---|---|
| Uden testamente | 50 % | 50 % |
| Børn begrænset til tvangsarv | Op til 87,5 % | Mindst 12,5 % |
Det kræver et gyldigt testamente.
Kan et testamente løse problemet med uskiftet bo?
Ikke fuldstændigt.
Et testamente kan bruges til at reducere den arv, der skal udbetales til særbørnene ved et skifte, fordi børnene kan begrænses til tvangsarven.
Det kan gøre det økonomisk lettere for den efterlevende ægtefælle.
Men testamentet kan ikke i sig selv give ægtefællen ret til uskiftet bo med særbørnene.
Særbørnenes samtykke er fortsat afgørende, hvis den efterlevende ønsker uskiftet bo med deres del.
Testamente og uskiftet bo løser altså to forskellige problemer.
| Spørgsmål | Hvad kan et testamente gøre? |
|---|---|
| Hvor meget arver særbarnet? | Arven kan begrænses inden for reglerne om tvangsarv. |
| Kan ægtefællen få mere? | Ja, friarven kan bruges til at begunstige ægtefællen. |
| Kan testamentet tvinge særbarnet til uskiftet bo? | Nej. |
| Kan stedbarnet få arv efter stedforælder? | Ja, stedbarnet kan indsættes i testamentet. |
Hvad hvis der ikke er oprettet testamente?
Hvis der ikke findes et testamente, gælder arvelovens almindelige fordeling.
Efterlader afdøde både ægtefælle og børn, er udgangspunktet:
- ægtefællen arver 50 %
- børnene deler 50 %
Særbørn og fællesbørn behandles ens ved fordelingen.
Har afdøde ét særbarn og tre fællesbørn, deler de fire børn således børnenes halvdel ligeligt.
Hvert barn vil i dette eksempel som udgangspunkt få:
12,5 % af hele arven.
Ægtefællen får 50 %.
Arv med flere særbørn
Har afdøde flere særbørn, deles børnenes arvelod mellem alle afdødes børn.
Forestil dig, at afdøde efterlader:
- ægtefælle
- tre særbørn
Uden testamente fordeles arven som udgangspunkt:
Hvis et af børnene er død før forælderen og selv har børn, kan disse efterkommere træde i den afdøde forælders sted.
Hvad hvis begge ægtefæller har særbørn?
Det er en klassisk sammenbragt familie.
Forestil dig:
- Peter har to børn fra et tidligere forhold
- Anne har ét barn fra et tidligere forhold
- Peter og Anne er gift
- de har ingen fælles børn
Hvis Peter dør først, er det Peters børn, der er hans livsarvinger.
Annes barn arver ikke automatisk Peter.
Hvis Anne senere dør, er hendes eget barn hendes livsarving.
Peters børn arver ikke automatisk Anne.
Resultatet kan derfor afhænge meget af, hvem der dør først.
Det er en af de situationer, hvor et testamente kan være særligt relevant.
Hvorfor kan dødsrækkefølgen få stor betydning?
I en sammenbragt familie er børnene ikke nødvendigvis arvinger efter begge voksne.
Derfor kan formue flytte sig fra den ene familiegren til den anden, hvis der ikke er taget stilling til arven på forhånd.
Forestil dig eksempelvis, at Peter og Anne er gift.
Peter har Emma fra et tidligere forhold.
Anne har Frederik fra et tidligere forhold.
Hvis Peter dør først uden testamente, arver Anne som udgangspunkt 50 % af Peters arv, mens Emma får 50 %.
Når Anne senere dør, vil hendes formue som udgangspunkt gå til hendes egne arvinger.
Emma er ikke automatisk blandt dem.
En del af den formue, der oprindeligt kom fra Peter, kan derfor i sidste ende ende hos Annes familie.
Når ægtefæller har børn fra tidligere forhold, kan dødsrækkefølgen få stor betydning for, hvilken familiegren der i sidste ende modtager formuen. Et testamente kan bruges til at regulere fordelingen.
Arver et særbarn efter længstlevende ved uskiftet bo?
Hvis et særbarn har accepteret, at den efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, betyder det ikke nødvendigvis, at særbarnet dermed bliver almindelig arving efter stedforælderen.
Særbarnets rettighed udspringer af arven efter sin egen afdøde forælder og reglerne om det uskiftede bo.
Når boet senere skiftes, skal der derfor tages højde for, hvilken del af arven der hidrører fra førstafdøde, og hvilke arvinger der har ret efter de relevante regler.
Det bør ikke forveksles med, at særbarnet automatisk er blevet livsarving efter stedforælderen.
Hvad hvis særbarnet selv dør?
Hvis et særbarn dør før sin forælder, kan særbarnets egne børn som udgangspunkt træde ind i dets sted.
Det følger de almindelige regler for livsarvinger.
Forestil dig, at en far har to børn:
- Anna
- Mads
Mads dør før sin far, men efterlader to børn.
Når faren senere dør, vil Mads’ gren fortsat kunne modtage den del af arven, som Mads ellers skulle have haft.
Mads’ to børn deler hans arvelod.
Det gælder, uanset om Mads oprindeligt var særbarn eller fællesbarn.
Hvad hvis særbarnet ikke ønsker arv?
Et barn kan i visse situationer give afkald på arv.
Arveafkald og samtykke til uskiftet bo er dog ikke det samme.
Ved samtykke til uskiftet bo opgiver barnet ikke nødvendigvis sin arv. Udbetalingen af arven udskydes.
Et egentligt arveafkald kan have andre konsekvenser og kan blandt andet få betydning for barnets egne efterkommere afhængigt af, hvordan afkaldet udformes.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem de to situationer.
Betaler særbørn arveafgift?
Særbørn behandles afgiftsmæssigt som andre børn efter deres forælder.
Det afgørende er relationen mellem barnet og den afdøde forælder – ikke om barnet er fra et tidligere forhold.
Et særbarn bliver derfor ikke beskattet hårdere af sin arv alene fordi vedkommende er særbarn.
Det samme betyder dog ikke, at barnet automatisk får de samme afgiftsmæssige forhold ved arv fra en stedforælder.
Her er relationen en anden.
Hvad med pensioner og livsforsikringer?
Pensioner og livsforsikringer følger ikke nødvendigvis den samme fordeling som dødsboet.
Der kan være indsat en begunstiget, og visse ordninger kan blive udbetalt direkte til eksempelvis:
- ægtefællen
- børn
- en samlever
- andre begunstigede
Det betyder, at to børn godt kan have samme arveret fra selve dødsboet, mens den ene familiegren samlet modtager mere på grund af pensioner eller forsikringer.
Når man planlægger arv i en sammenbragt familie, bør man derfor ikke kun kigge på testamentet.
Det kan også være relevant at undersøge:
- pensionsbegunstigelser
- livsforsikringer
- ejerskab af bolig
- særeje
- fælleseje
- eventuelle tidligere testamenter
Særbørn, fællesbørn og ægtefælle sammenlignet
| Regel | Særbarn | Fællesbarn |
|---|---|---|
| Arver efter egen forælder | Ja | Ja |
| Samme arveret efter fælles forælder | Ja | Ja |
| Tvangsarving | Ja | Ja |
| Skal samtykke til uskiftet bo | Som udgangspunkt ja | Som udgangspunkt nej |
| Arver automatisk efter stedforælderen | Nej | Ikke relevant – fællesbarnet er barn af begge |
| Kan tilgodeses i testamente | Ja | Ja |
Skal man oprette testamente, når man har særbørn?
Det er ikke et krav.
Men et testamente kan være særligt relevant i sammenbragte familier, fordi arvelovens standardregler ikke nødvendigvis giver det resultat, familien ønsker.
Et testamente kan blandt andet bruges til at:
- stille den efterlevende ægtefælle bedre
- begrænse børnene til deres tvangsarv
- tilgodese stedbørn
- regulere fordelingen mellem forskellige børn
- bestemme særeje for børnenes arv
- planlægge, hvad der skal ske efter længstlevendes død
Har begge ægtefæller børn fra tidligere forhold, kan det være særligt vigtigt at overveje, hvad der skal ske ved både første og andet dødsfald.
Du kan læse mere i min guide til testamente.
Typiske situationer med særbørn og arv
| Situation | Hovedregel |
|---|---|
| Ægtefælle + ét særbarn | Ægtefællen og særbarnet arver som udgangspunkt 50 % hver. |
| Ægtefælle + særbarn + fællesbarn | Ægtefællen får 50 %. De to børn deler de resterende 50 %. |
| Særbarn og uskiftet bo | Særbarnet skal som udgangspunkt give samtykke. |
| Fællesbarn og uskiftet bo | Efterlevende kan som udgangspunkt vælge uskiftet bo uden barnets samtykke, hvis betingelserne er opfyldt. |
| Særbarn og stedforælder | Særbarnet arver ikke automatisk efter stedforælderen. |
| Særbarn begrænset ved testamente | Barnet kan som udgangspunkt begrænses til sin tvangsarv, men ikke gøres helt arveløst. |
Ofte stillede spørgsmål om særbørn og arv
Arver særbørn det samme som fællesbørn?
Ja. Særbørn og fællesbørn har som udgangspunkt samme arveret efter deres fælles forælder. Et særbarn får ikke mindre alene fordi barnet er fra et tidligere forhold.
Hvor meget arver et særbarn?
Er afdøde ugift, deler børnene som udgangspunkt hele arven. Er afdøde gift, arver ægtefællen som udgangspunkt 50 %, mens alle afdødes børn deler de resterende 50 %.
Kan særbørn kræve deres arv med det samme?
Hvis den efterlevende ægtefælle ønsker uskiftet bo, skal særbørn som udgangspunkt samtykke. Gør de ikke det, skal der normalt skiftes med dem, så deres arv efter den afdøde forælder kan opgøres.
Skal særbørn acceptere uskiftet bo?
Nej. Et myndigt særbarn kan som udgangspunkt selv beslutte, om vedkommende vil samtykke til uskiftet bo.
Kan et testamente tvinge særbørn til uskiftet bo?
Nej. Et testamente kan påvirke størrelsen på særbarnets arv, men kan ikke i sig selv erstatte det samtykke, som kræves til uskiftet bo med særbørn.
Kan man gøre særbørn arveløse?
Som udgangspunkt ikke fuldstændigt. Særbørn er livsarvinger og dermed tvangsarvinger efter deres egen forælder.
Er særbørns tvangsarv den samme som fællesbørns?
Ja. Der gælder ikke en lavere tvangsarv, blot fordi et barn er særbarn.
Arver særbørn efter deres stedmor eller stedfar?
Ikke automatisk. Hvis stedforælderen ønsker, at særbarnet skal arve, kan barnet eksempelvis indsættes i et testamente.
Hvad hvis både mand og kone har særbørn?
Hver ægtefælles egne børn er som udgangspunkt arvinger efter deres egen forælder. Børnene arver ikke automatisk efter stedforælderen. Derfor kan dødsrækkefølgen få stor betydning, hvis der ikke er oprettet testamente.
Kan ægtefællen få 87,5 %, når der er særbørn?
Ja, i almindelige situationer kan et testamente bruges til at begrænse børnenes samlede arv til tvangsarven på 12,5 % af hele arven, når afdøde både efterlader ægtefælle og børn. Ægtefællen kan dermed begunstiges med op til 87,5 %.
Kan man sidde i uskiftet bo med nogle børn, men ikke andre?
Det kan være muligt at skifte med særbørn, som ikke samtykker, mens den efterlevende fortsætter i uskiftet bo med fællesbørnene, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Få overblik over særbørn og arv
Den vigtigste regel er, at særbørn ikke har dårligere arveret efter deres egen forælder end fællesbørn.
Alle børn står som udgangspunkt lige.
Forskellen opstår især ved uskiftet bo.
Mens den efterlevende ægtefælle som udgangspunkt kan sidde i uskiftet bo med fællesbørn under de almindelige betingelser, kræver uskiftet bo med særbørn som udgangspunkt deres samtykke.
Samtidig arver særbørn ikke automatisk efter deres stedforælder. Det betyder, at sammenbragte familier kan få en meget forskellig samlet arvefordeling afhængigt af, hvem der dør først.
Et testamente kan derfor være særligt relevant, hvis der er særbørn i familien.
Du kan også læse min guide til arv efter ægtefælle, få overblik over arverækkefølgen eller læse den samlede gennemgang af arveregler.
Artiklen er generel information om særbørn og arv efter dansk ret og kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning. Testamente, uskiftet bo, særeje, ægtefællernes formueforhold, pensioner, forsikringer og familiens konkrete sammensætning kan påvirke den endelige fordeling.