Arv – regler om arveret, arvinger og fordeling af arv

Når en person dør, skal afdødes værdier og gæld gøres op, og den resterende formue skal fordeles mellem arvingerne.

Hvem der arver, afhænger blandt andet af, om afdøde efterlader sig ægtefælle, børn eller andre familiemedlemmer, og om der er oprettet testamente.

Arveloven indeholder de grundlæggende regler om arv i Danmark. Et testamente kan ændre en stor del af den fordeling, der ellers følger af loven, men ægtefælle og børn kan have krav på tvangsarv.

Hvad er arv?

Arv er de værdier og rettigheder, der efter behandlingen af dødsboet overgår fra en afdød person til vedkommendes arvinger.

Det kan eksempelvis være:

• penge
• bolig
• sommerhus
• bil
• værdipapirer
• virksomhed
• indbo
• smykker
• kunst
• andre værdier

Før arven kan fordeles, skal afdødes økonomiske forhold gøres op.

Det betyder blandt andet, at gæld og udgifter i dødsboet skal håndteres.

Det er derfor ikke nødvendigvis værdien af alle afdødes aktiver, der bliver fordelt mellem arvingerne.

Hvem arver efter arveloven?

Hvis afdøde ikke har oprettet testamente, fordeles arven efter arvelovens regler.

Arveloven opdeler slægten i forskellige arveklasser.

Den første arveklasse består af afdødes børn og deres efterkommere.

Hvis der ikke findes arvinger i første arveklasse, går man videre til næste arveklasse.

En efterlevende ægtefælle har samtidig en særlig arveret efter arveloven.

Hvem er de nærmeste arvinger?

Afdødes børn er de nærmeste slægtsarvinger.

Børnene arver som udgangspunkt lige meget.

Har afdøde eksempelvis tre børn og ingen ægtefælle, vil hvert barn som udgangspunkt modtage en tredjedel af arven.

Hvis et af børnene er dødt før afdøde, kan barnets egne børn træde i stedet.

Det betyder, at børnebørn kan arve den del, som deres forælder ellers ville have arvet.

Hvordan fungerer arverækkefølgen?

Arvelovens almindelige arverækkefølge kan overordnet opdeles i tre arveklasser.

Første arveklasse

Første arveklasse består af:

• børn
• børnebørn
• oldebørn
• fjernere efterkommere

Børn kaldes også livsarvinger.

Hvis et barn er dødt, træder barnets efterkommere som udgangspunkt ind på barnets plads.

Anden arveklasse

Hvis afdøde ikke efterlader sig livsarvinger, går arven videre til anden arveklasse.

Her findes:

• afdødes forældre
• afdødes søskende
• søskendes efterkommere

Forældrene arver som udgangspunkt halvdelen hver.

Hvis en forælder er død, kan dennes børn – altså afdødes søskende – træde i stedet.

Tredje arveklasse

Hvis der heller ikke findes arvinger i anden arveklasse, går arven videre til tredje arveklasse.

Her findes:

• bedsteforældre
• bedsteforældrenes børn

Det betyder blandt andet, at afdødes mostre, fastre, morbrødre og farbrødre kan arve.

Fætre og kusiner er derimod ikke legale arvinger efter den almindelige arverækkefølge.

Arver ægtefæller automatisk hinanden?

Ja.

Ægtefæller har en lovbestemt arveret efter hinanden.

Hvor meget ægtefællen arver, afhænger især af, om afdøde efterlader sig børn eller andre livsarvinger.

Hvis afdøde efterlader sig både ægtefælle og børn, arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen af arven.

Børnene deler den anden halvdel.

Hvis afdøde ikke efterlader sig børn eller andre livsarvinger, arver ægtefællen som udgangspunkt hele arven.

Hvordan fordeles arv mellem ægtefælle og børn?

Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle og børn, er udgangspunktet:

• ægtefællen arver 50 %
• børnene deler 50 %

Har afdøde eksempelvis en nettoarv på 1.000.000 kr. og efterlader sig en ægtefælle og to børn, vil den almindelige fordeling være:

• ægtefælle: 500.000 kr.
• barn 1: 250.000 kr.
• barn 2: 250.000 kr.

Det forudsætter, at der ikke er et testamente, som ændrer fordelingen.

Arver børn automatisk?

Ja.

Børn er livsarvinger og hører til første arveklasse.

Biologiske børn og adoptivbørn har som udgangspunkt arveret efter de regler, der gælder for forældre og børn.

Hvis afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle, vil børnene som udgangspunkt dele hele arven.

Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, deler børnene som udgangspunkt halvdelen af arven, mens ægtefællen modtager den anden halvdel.

Arver børnebørn?

Børnebørn kan arve direkte, hvis deres forælder, som var barn af afdøde, er død.

Forestil dig eksempelvis, at afdøde havde to børn.

Det ene barn lever stadig.

Det andet barn er dødt, men efterlader sig to børn.

Den del af arven, som det afdøde barn skulle have haft, bliver som udgangspunkt delt mellem de to børnebørn.

Børnebørnene træder dermed ind i deres afdøde forælders plads i arverækkefølgen.

Arver samlevende automatisk hinanden?

Nej.

Det er en af de vigtigste forskelle mellem ægtefæller og ugifte samlevende.

Samlevende får ikke automatisk arveret efter hinanden, blot fordi de:

• har boet sammen i mange år
• ejer bolig sammen
• har fælles økonomi
• har børn sammen
• er registreret på samme adresse

Hvis ugifte samlevende ønsker at arve efter hinanden, skal de normalt oprette testamente.

I visse tilfælde kan et udvidet samlevertestamente bruges til at stille samlevende væsentligt bedre arveretligt.

Arver en kæreste?

Ikke automatisk.

En kæreste eller samlever er ikke legal arving alene på grund af forholdet.

Hvis du ønsker, at din kæreste skal modtage arv efter dig, skal det derfor som udgangspunkt bestemmes i et testamente.

Hvor stor en del du kan testamentere til kæresten, afhænger blandt andet af, om du har ægtefælle eller børn, der er tvangsarvinger.

Arver søskende?

Søskende kan arve, men de står efter børn og deres efterkommere i arverækkefølgen.

Hvis afdøde ikke har børn eller andre livsarvinger, og der heller ikke er en ægtefælle, kan afdødes forældre arve.

Hvis en af forældrene er død, kan dennes børn træde i stedet.

Det betyder, at afdødes søskende kan blive arvinger.

Hvis en søskende selv er død, kan dennes børn efter reglerne træde i stedet.

Arver forældre deres børn?

Ja, hvis der ikke findes arvinger foran dem i arverækkefølgen.

Hvis en ugift person dør uden børn, vil forældrene som udgangspunkt være arvinger.

Forældrene arver normalt halvdelen hver.

Hvis den ene forælder er død, går denne del efter arvelovens regler videre til den pågældende forælders efterkommere.

Arver fætre og kusiner?

Nej, ikke efter arvelovens almindelige arverækkefølge.

Tredje arveklasse stopper ved bedsteforældrenes børn.

Det betyder, at eksempelvis mostre, fastre, morbrødre og farbrødre kan være legale arvinger.

Deres børn – afdødes fætre og kusiner – træder derimod ikke ind i deres plads som legale arvinger.

Ønsker du, at en fætter eller kusine skal arve, kan det bestemmes i et testamente.

Hvad sker der med arven, hvis der ikke findes arvinger?

Hvis der hverken findes legale arvinger eller personer eller organisationer, som er indsat i et testamente, kan arven efter reglerne tilfalde staten.

Det er derfor særligt relevant at overveje et testamente, hvis du ikke har nære legale arvinger.

Du kan eksempelvis vælge at testamentere til:

• venner
• fjernere familiemedlemmer
• velgørende organisationer
• andre personer eller formål

Kan man selv bestemme, hvem der skal arve?

Ja, i vidt omfang.

Det sker gennem et testamente.

Har du ingen tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt testamentere hele din formue til de personer eller organisationer, du ønsker.

Har du derimod ægtefælle eller børn, skal reglerne om tvangsarv respekteres.

Et testamente kan derfor ændre arvefordelingen betydeligt, men ikke nødvendigvis helt frit.

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, hvor du bestemmer, hvordan din formue skal fordeles efter din død.

Et testamente kan eksempelvis bruges til at:

• ændre fordelingen mellem ægtefælle og børn
• sikre en samlever
• begunstige bestemte børn
• give arv til andre familiemedlemmer
• give arv til venner
• give arv til organisationer
• gøre arv til særeje
• begrænse børns arv inden for reglerne om tvangsarv
• bestemme hvem der skal modtage bestemte aktiver

For mange familier er testamentet derfor det vigtigste værktøj til at tilpasse arvereglerne til deres egne ønsker.

Skal man have et testamente?

Nej.

Der er ikke krav om, at man skal oprette testamente.

Hvis du ikke gør det, bliver arven fordelt efter arvelovens almindelige regler.

Det kan være helt passende i nogle familier.

I andre familier kan resultatet være meget anderledes end det, afdøde havde forestillet sig.

Et testamente kan især være relevant, hvis du:

• er ugift samlevende
• har særbørn
• har sammenbragte børn
• ønsker en anden fordeling mellem børnene
• ønsker at sikre ægtefællen yderligere
• ønsker at begunstige andre personer
• ejer virksomhed
• ejer fast ejendom
• ønsker arv gjort til særeje

Hvad er tvangsarv?

Tvangsarv er den del af arven, som du ikke frit kan disponere over ved testamente.

Ægtefælle og livsarvinger er tvangsarvinger.

Tvangsarven udgør 25 % af den arvelod, som tvangsarvingen ellers ville have modtaget efter arveloven.

De resterende 75 % af arven er som udgangspunkt friarv, som kan fordeles gennem et testamente.

Hvem er tvangsarvinger?

Tvangsarvingerne er:

• ægtefælle
• børn og andre livsarvinger

Forældre, søskende, bedsteforældre og andre familiemedlemmer er ikke tvangsarvinger.

Det betyder, at deres almindelige arveret kan fjernes fuldstændigt gennem et testamente.

Det samme gælder eksempelvis søskende.

Kan man gøre sine børn arveløse?

Ikke fuldstændigt, så længe reglerne om tvangsarv finder anvendelse.

Børn har krav på deres tvangsarv.

Du kan derimod ved testamente begrænse deres arv betydeligt.

Hvis et barn efter arvelovens almindelige regler eksempelvis skulle have modtaget 500.000 kr., udgør tvangsarven som udgangspunkt 25 % af denne arvelod.

Resten kan du disponere over ved testamente.

Kan man gøre sin ægtefælle arveløs?

Ikke fuldstændigt gennem et testamente.

En ægtefælle er tvangsarving og har derfor krav på tvangsarv.

Det er dog muligt gennem testamente at ændre ægtefællens arv inden for de rammer, arveloven opstiller.

Det er vigtigt at skelne mellem ægtefællens arveret og den formuedeling, der eventuelt sker mellem ægtefællerne inden selve arven beregnes.

Hvad er friarv?

Friarv er den del af formuen, som du frit kan disponere over ved testamente.

Hvis du har tvangsarvinger, udgør tvangsarven samlet 25 % af den arv, der ellers ville tilfalde tvangsarvingerne.

Den øvrige del kan fordeles gennem testamentet.

Du kan eksempelvis bruge friarven til at:

• stille ægtefællen bedre
• sikre en samlever
• give et barn mere end et andet
• begunstige børnebørn
• give arv til venner
• give arv til velgørende organisationer

Hvor stor friarven konkret er, afhænger af dine familieforhold.

Arv uden testamente – hvem får hvad?

Hvad betyder særeje for arv?

Særeje kan have stor betydning ved dødsfald, men særeje og arv er to forskellige spørgsmål.

Særeje bestemmer blandt andet, hvordan ægtefællernes formuer behandles ved dødsfald og skilsmisse.

Arvereglerne bestemmer derefter, hvem der arver afdødes formue.

Det betyder, at særeje ikke i sig selv betyder, at en ægtefælle ikke arver.

En ægtefælle kan godt have arveret efter afdøde, selv om afdødes formue var særeje.

Kan man bestemme, at arv skal være særeje?

Ja.

En person kan i et testamente bestemme, at den arv, som en arving modtager, skal være særeje.

Det kan eksempelvis være relevant for forældre, der ønsker at beskytte deres barns arv i tilfælde af barnets senere skilsmisse.

Der findes forskellige former for særeje, og valget kan have betydning både ved skilsmisse og dødsfald.

Det bør derfor overvejes, hvilken type særeje der passer til formålet.

Hvad er arveafgift?

Det, der i daglig tale kaldes arveafgift, hedder juridisk boafgift.

Boafgiften betales af dødsboet, inden den afgiftspligtige arv udbetales.

Hvor meget der skal betales, afhænger blandt andet af relationen mellem afdøde og arvingen.

Ægtefæller og registrerede partnere betaler ikke boafgift af arv.

Hvor meget er arveafgiften i 2026?

For den nærmeste familie er boafgiften som udgangspunkt 15 % af den afgiftspligtige arv, der overstiger boets bundfradrag.

Bundfradraget er 392.300 kr. i 2026.

Den nærmeste familie omfatter blandt andet:

• børn
• børnebørn og øvrige efterkommere
• forældre
• visse samlevende
• fraskilt ægtefælle

Ægtefæller og registrerede partnere betaler 0 % i boafgift.

Andre arvinger kan ud over boafgiften på 15 % blive pålagt en yderligere tillægsboafgift på 25 %.

Betaler børn arveafgift?

Ja.

Børn hører til den gruppe, hvor boet som udgangspunkt betaler 15 % boafgift af den afgiftspligtige del af arven efter bundfradraget.

Bundfradraget gælder for dødsboet og ikke som et særskilt bundfradrag for hvert barn.

Det er derfor vigtigt ikke at beregne bundfradraget én gang pr. arving.

Betaler ægtefæller arveafgift?

Nej.

Arv til en ægtefælle eller registreret partner er fritaget for boafgift.

Det betyder, at den efterlevende ægtefælle som udgangspunkt ikke skal betale arveafgift af den arv, vedkommende modtager efter afdøde.

Betaler samlevende arveafgift?

Samlevende kan under bestemte betingelser være omfattet af 15 %-gruppen.

Det gælder blandt andet visse personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i mindst to år før dødsfaldet.

Det ændrer dog ikke på, at samlevende ikke automatisk har arveret.

Der er altså forskel på:

• retten til at arve
• hvilken afgift der skal betales, hvis man arver

En samlever kan derfor være indsat som arving i et testamente og samtidig være omfattet af reglerne om 15 % boafgift, hvis betingelserne er opfyldt.

Hvor meget betaler andre i arveafgift?

Personer uden for den nærmeste afgiftskreds kan både blive omfattet af den almindelige boafgift og en tillægsboafgift.

Efter den almindelige boafgift er beregnet, kan der blive beregnet yderligere 25 % tillægsboafgift af den resterende arv.

Den effektive samlede afgiftsbelastning omtales derfor ofte som 36,25 %.

Det kan eksempelvis være relevant ved arv til:

• søskende
• niecer og nevøer
• venner
• andre personer uden for den nærmeste afgiftskreds

Den konkrete afgiftsmæssige relation bør altid kontrolleres.

Arv og boafgift – overblik

Hvad er et dødsbo?

Når en person dør, opstår der et dødsbo.

Dødsboet består overordnet af de aktiver og forpligtelser, der skal behandles efter dødsfaldet.

Det kan blandt andet omfatte:

• bankindestående
• fast ejendom
• værdipapirer
• bil
• indbo
• gæld
• skatteforhold
• andre økonomiske rettigheder og forpligtelser

Dødsboet skal behandles, før den endelige arv kan fordeles mellem arvingerne.

Hvad gør skifteretten?

Skifteretten har en central rolle ved behandlingen af dødsboer.

Efter et dødsfald skal det blandt andet afklares, hvordan dødsboet skal behandles.

Skifteretten kan eksempelvis være involveret i:

• privat skifte
• forenklet privat skifte
• boudlæg
• bobestyrerbo
• uskiftet bo
• ægtefælleudlæg

Den relevante skifteform afhænger af dødsboets økonomi, familieforholdene og andre omstændigheder.

Hvad er privat skifte?

Ved privat skifte står arvingerne i vidt omfang selv for behandlingen af dødsboet.

Det kræver, at en række betingelser er opfyldt.

Arvingerne skal blandt andet håndtere:

• afdødes aktiver
• gæld
• kreditorer
• åbningsstatus
• skat
• boopgørelse
• fordeling af arven

Privat skifte kan være forholdsvis enkelt i mindre og ukomplicerede dødsboer.

I større eller mere komplicerede boer kan der være behov for professionel bistand.

Hvad er et bobestyrerbo?

Ved bobestyrerbehandling bliver en professionel bobestyrer – typisk en advokat – udpeget til at behandle dødsboet.

Bobestyreren sørger blandt andet for at gøre værdier og gæld op og afslutte boet.

Bobestyrerbehandling kan blandt andet blive nødvendig, hvis:

• boet er insolvent
• arvingerne er uenige
• der er usikkerhed om arvingerne
• afdøde har bestemt det i et testamente
• en arving ønsker bobestyrerbehandling
• betingelserne for privat skifte ikke er opfyldt

Det kan gøre behandlingen mere professionel, men omkostningerne til bobestyreren bliver betalt af dødsboet.

Hvad er uskiftet bo?

Uskiftet bo betyder, at den efterlevende ægtefælle under visse betingelser kan udskyde udbetalingen af børnenes arv.

I stedet overtager den længstlevende ægtefælle rådigheden over det uskiftede bo.

Det er især relevant, når ægtefællerne har fælles børn.

Ved fællesbørn kan den efterlevende ægtefælle som udgangspunkt have ret til at sidde i uskiftet bo, når betingelserne er opfyldt.

Har afdøde særbørn, kræves der som udgangspunkt samtykke fra særbørnene, hvis deres arv også skal indgå i det uskiftede bo.

Hvad er særbørn?

Særbørn er børn, som kun den ene ægtefælle er forælder til.

Det kan eksempelvis være børn fra et tidligere forhold.

Særbørn har samme almindelige arveret efter deres egen forælder som andre børn.

Forskellen bliver særligt vigtig ved uskiftet bo.

Hvor fællesbørn som udgangspunkt må acceptere, at den efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, kan særbørn normalt kræve deres arv udbetalt.

De kan dog vælge at give samtykke til uskiftet bo.

Hæfter man for gæld ved uskiftet bo?

Ja, det er et vigtigt forhold at være opmærksom på.

Når den efterlevende ægtefælle overtager boet til uskiftet bo, overtager vedkommende også ansvaret for afdødes gældsforpligtelser efter reglerne.

Det er derfor ikke altid økonomisk fordelagtigt at vælge uskiftet bo.

Afdødes gæld og den samlede økonomi bør undersøges, før beslutningen træffes.

Kan samlevende sidde i uskiftet bo?

Nej.

Uskiftet bo er en mulighed knyttet til ægtefæller.

Ugifte samlevende kan ikke opnå ret til uskiftet bo ved at oprette et testamente.

Det gælder også, selv om parret:

• har boet sammen i mange år
• har fælles børn
• ejer bolig sammen
• har oprettet udvidet samlevertestamente

Et testamente kan forbedre samleverens arveret, men kan ikke give samme adgang til uskiftet bo som et ægteskab.

Hvad er ægtefælleudlæg?

Ægtefælleudlæg giver under bestemte betingelser den efterlevende ægtefælle mulighed for at udtage værdier op til en bestemt beløbsgrænse.

Ordningen kaldes også suppleringsarv.

I 2026 er beløbsgrænsen 950.000 kr.

Ved beregningen ses der ikke kun på den almindelige arv fra afdøde, men også på relevante værdier hos den efterlevende ægtefælle efter de nærmere regler.

Hvis betingelserne er opfyldt, kan ægtefælleudlæg derfor få stor betydning i mindre dødsboer.

Hvad er boudlæg?

Boudlæg er en enkel måde at afslutte dødsboer med meget begrænsede værdier.

Hvis boets formue efter visse udgifter ikke overstiger den årlige beløbsgrænse, kan skifteretten udlevere boet som boudlæg.

I 2026 er grænsen 55.000 kr.

Beløbsgrænsen reguleres løbende.

Hvad sker der med afdødes gæld?

Afdødes gæld forsvinder ikke automatisk ved dødsfaldet.

Gælden indgår i dødsboet og skal håndteres som led i bobehandlingen.

Arvinger bør derfor ikke begynde at fordele afdødes værdier mellem sig, før boets økonomiske forhold er afklaret.

Hvis dødsboet har større gæld end værdier, er boet insolvent og skal som udgangspunkt behandles efter reglerne for insolvente dødsboer.

Arver man gæld?

Det er mere præcist at sige, at gælden skal håndteres gennem dødsboet.

Arvinger bliver ikke automatisk personligt ansvarlige for enhver gæld, blot fordi de er arvinger.

Men den valgte skifteform kan have betydning for hæftelsen.

Ved privat skifte afgiver arvingerne eksempelvis en solvenserklæring, og ved uskiftet bo overtager den efterlevende ægtefælle et betydeligt ansvar.

Det er derfor vigtigt at kende boets økonomi, inden man træffer beslutning om skifteform.

Hvad sker der med huset ved dødsfald?

En bolig kan udgøre en væsentlig del af dødsboets formue.

Afhængigt af familieforholdene og boets økonomi kan boligen eksempelvis:

• overtages af ægtefællen
• overtages af en arving
• sælges
• indgå i et uskiftet bo

Hvis flere arvinger ønsker samme aktiv, kan arveloven indeholde regler om fortrinsret.

Der skal samtidig være økonomisk mulighed for, at den pågældende arving kan overtage boligen uden at tilsidesætte de øvrige arvingers rettigheder.

Hvad sker der med en virksomhed ved dødsfald?

Hvis afdøde ejede en virksomhed, kan virksomhedens værdi indgå i dødsboet.

Hvordan virksomheden behandles, afhænger blandt andet af virksomhedsformen.

Der er stor forskel på at eje:

• en enkeltmandsvirksomhed
• anparter i et ApS
• aktier i et A/S
• en andel af et interessentskab

Et testamente og eventuelt en ejeraftale kan derfor være særligt relevante for virksomhedsejere.

Det kan blandt andet være vigtigt at tage stilling til, hvem der skal overtage virksomheden, og hvordan andre arvinger skal kompenseres.

Er pension en del af arven?

Ikke nødvendigvis.

Pensionsordninger og livsforsikringer kan have begunstigelsesregler, som betyder, at beløbet bliver udbetalt direkte til en begunstiget uden først at blive en del af den almindelige arv i dødsboet.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem:

• arv efter arveloven og testamentet
• pensioner
• livsforsikringer
• begunstigelser

En person kan derfor modtage betydelige beløb efter et dødsfald uden nødvendigvis at modtage dem som almindelig arv fra dødsboet.

Hvad betyder “nærmeste pårørende” på en pension?

Mange pensions- og forsikringsordninger anvender en begunstigelse til “nærmeste pårørende”.

Hvem det konkret omfatter, afhænger af de gældende regler og den enkelte ordning.

Det kan derfor være en fejl at gå ud fra, at testamentet automatisk bestemmer, hvem der modtager pensionen.

Hvis du ønsker en bestemt fordeling, bør både testamentet og begunstigelserne på pensions- og forsikringsordninger gennemgås.

Kan man give arveafkald?

Ja.

En arving kan under visse betingelser give afkald på arv.

Der kan være forskellige juridiske og afgiftsmæssige konsekvenser afhængigt af:

• hvornår afkaldet gives
• hvem der ellers skal modtage arven
• hvordan afkaldet er formuleret

Arveafkald bør derfor ikke bruges som en uformel måde at “sende arven videre” på uden først at undersøge konsekvenserne.

Kan man fordele bestemte ting i et testamente?

Ja.

Et testamente kan blandt andet bruges til at bestemme, hvem der skal modtage bestemte aktiver.

Det kan eksempelvis være:

• et sommerhus
• smykker
• kunst
• en bil
• aktier
• virksomhed
• bestemte arvestykker

Det kræver dog, at fordelingen kan gennemføres inden for reglerne om blandt andet tvangsarv og de øvrige arvingers rettigheder.

Kan man give ét barn mere i arv end de andre?

Ja.

Børn behøver ikke nødvendigvis arve lige meget, hvis der oprettes testamente.

Uden testamente arver børn som udgangspunkt lige.

Med et testamente kan du ændre fordelingen af friarven.

Alle børn, der er tvangsarvinger, skal dog som udgangspunkt fortsat modtage mindst deres tvangsarv.

Kan man springe sine børn over og lade børnebørnene arve?

Det kan i et vist omfang bestemmes ved testamente.

Børnenes tvangsarv skal dog respekteres.

Du kan derfor ikke uden videre fratage børnene hele deres arv og give alt til børnebørnene.

Men friarven kan eksempelvis anvendes til at begunstige børnebørnene.

Kan man arve, selv om man bor i udlandet?

Ja.

Det er ikke i sig selv en betingelse for at arve fra et dansk dødsbo, at arvingen bor i Danmark.

Internationale dødsboer kan dog være mere komplicerede.

Der kan blandt andet opstå spørgsmål om:

• hvilket lands arveregler der gælder
• beskatning
• fast ejendom i udlandet
• udenlandske arvinger
• testamenters gyldighed på tværs af lande

Hvis afdøde havde bopæl eller væsentlige aktiver i udlandet, bør reglerne undersøges særskilt.

Hvad bør man overveje om sin egen arv?

Det er ikke kun personer med store formuer, der bør tage stilling til arv.

Det kan være relevant at overveje:

• Hvem arver efter mig uden testamente?
• Er det den fordeling, jeg ønsker?
• Er min samlever sikret?
• Skal min ægtefælle arve mere?
• Har jeg særbørn?
• Skal mine børn arve lige?
• Skal arven være særeje?
• Hvem skal overtage min bolig?
• Hvad skal ske med min virksomhed?
• Hvem modtager pensioner og forsikringer?
• Har jeg behov for et testamente?

Familieforhold ændrer sig gennem livet.

Det kan derfor være relevant at gennemgå sin arveplanlægning igen efter eksempelvis ægteskab, skilsmisse, børn, boligkøb eller etablering af virksomhed.

Ofte stillede spørgsmål om arv

Hvem arver, hvis der ikke er testamente?

Arven fordeles efter arvelovens almindelige arverækkefølge.

Børn og ægtefælle står centralt, mens andre familiemedlemmer kan komme i betragtning, hvis afdøde ikke efterlader sig børn eller ægtefælle.

Hvor meget arver ægtefællen?

Hvis afdøde efterlader sig børn, arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen af arven.

Hvis afdøde ikke efterlader sig børn eller andre livsarvinger, arver ægtefællen som udgangspunkt hele arven.

Hvor meget arver børn?

Hvis afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle, deler børnene som udgangspunkt hele arven.

Hvis der både er ægtefælle og børn, deler børnene som udgangspunkt halvdelen.

Arver børn lige meget?

Ja, som udgangspunkt.

Arvelovens almindelige regel er, at børn arver lige.

Fordelingen kan ændres ved testamente inden for reglerne om tvangsarv.

Arver samlevende hinanden?

Nej.

Ugifte samlevende har ikke automatisk arveret efter hinanden.

Et testamente er derfor nødvendigt, hvis samleveren skal arve.

Arver man automatisk efter sin kæreste efter mange års samliv?

Nej.

Længden af samlivet giver ikke i sig selv automatisk arveret.

Arver fælles børn, hvis forældrene ikke er gift?

Ja.

Barnets arveret efter sin forælder afhænger ikke af, om forældrene er gift med hinanden.

Den ugifte samlever arver derimod ikke automatisk.

Hvad er tvangsarv?

Tvangsarv er den del af arven, som ægtefælle og livsarvinger har krav på, selv om afdøde har oprettet testamente.

Tvangsarven udgør 25 % af deres almindelige arvelod.

Kan børn gøres arveløse?

Ikke fuldstændigt gennem et almindeligt testamente.

Børn er tvangsarvinger og har derfor som udgangspunkt krav på tvangsarv.

Er søskende tvangsarvinger?

Nej.

Søskende er ikke tvangsarvinger.

Deres almindelige arveret kan derfor fjernes gennem et testamente.

Er forældre tvangsarvinger?

Nej.

Forældre kan være legale arvinger, men de er ikke tvangsarvinger.

Arver fætre og kusiner?

Ikke efter arvelovens almindelige arverækkefølge.

De kan dog indsættes som arvinger i et testamente.

Hvad er arveafgift?

Arveafgift er den almindelige betegnelse for boafgift.

Det er en afgift, som dødsboet betaler af visse former for arv.

Hvor stort er bundfradraget ved arv i 2026?

Bundfradraget for boafgift er 392.300 kr. i 2026.

Det er boets bundfradrag og ikke et separat bundfradrag for hver arving.

Hvor meget betaler børn i arveafgift?

Boet betaler som udgangspunkt 15 % boafgift af den afgiftspligtige arv til børn efter bundfradraget.

Hvor meget betaler ægtefæller i arveafgift?

Ægtefæller og registrerede partnere betaler ikke boafgift af arv efter hinanden.

Hvor meget betaler en ven i arveafgift?

Arv til personer uden for den nærmeste afgiftskreds kan både blive pålagt 15 % boafgift og yderligere 25 % tillægsboafgift.

Det svarer til en effektiv samlet afgift på 36,25 % af det beløb, som begge afgifter beregnes af.

Kan man selv bestemme, hvem der arver?

Ja, gennem et testamente.

Hvis du har tvangsarvinger, skal deres rettigheder dog respekteres.

Skal man have testamente?

Nej.

Uden testamente fordeles arven efter arveloven.

Et testamente er især relevant, hvis du ønsker en anden fordeling.

Kan man bestemme, at arv skal være særeje?

Ja.

Det kan bestemmes i et testamente, at en arv skal være særeje for arvingen.

Hvad er uskiftet bo?

Uskiftet bo betyder, at den efterlevende ægtefælle under bestemte betingelser overtager boet uden straks at udbetale børnenes arv.

Kan man sidde i uskiftet bo med særbørn?

Det kræver som udgangspunkt særbørnenes samtykke.

Særbørn kan normalt kræve deres arv udbetalt ved deres forælders død.

Kan samlevende sidde i uskiftet bo?

Nej.

Uskiftet bo er forbeholdt ægtefæller.

Hvad er ægtefælleudlæg?

Ægtefælleudlæg – også kaldet suppleringsarv – giver under bestemte betingelser den efterlevende ægtefælle mulighed for at udtage værdier op til en reguleret beløbsgrænse.

Grænsen er 950.000 kr. i 2026.

Hvad er boudlæg?

Boudlæg er en forenklet behandling af dødsboer med meget begrænsede værdier.

Beløbsgrænsen er 55.000 kr. i 2026.

Arver man gæld?

Afdødes gæld indgår i dødsboet og skal behandles, før arven fordeles.

Arvinger bliver ikke automatisk personligt ansvarlige for al afdødes gæld alene ved at være arvinger, men skifteformen kan have betydning for hæftelsen.

Er pension en del af arven?

Ikke nødvendigvis.

Pensioner og livsforsikringer kan blive udbetalt direkte til en begunstiget og dermed følge andre regler end den almindelige arv fra dødsboet.

Hvad sker der med arv, hvis der ikke findes nogen arvinger?

Hvis der hverken findes legale arvinger eller testamentariske arvinger, kan arven efter reglerne tilfalde staten.