Når din ægtefælle dør, har du som udgangspunkt automatisk arveret efter vedkommende. Hvor meget du arver, afhænger især af, om afdøde efterlader sig børn eller andre livsarvinger.
Har afdøde børn, arver du som ægtefælle som udgangspunkt halvdelen af arven, mens børnene deler den anden halvdel.
Har afdøde ingen børn, børnebørn eller andre livsarvinger, arver du som udgangspunkt hele arven.
Der kan dog være flere forhold, som påvirker, hvad du faktisk får efter din ægtefælle. Det gælder blandt andet testamente, særeje, uskiftet bo, særbørn, pensioner og størrelsen på ægtefællernes formue.
Ægtefælle og børn: Den efterlevende ægtefælle arver som udgangspunkt 50 %, mens børnene deler de resterende 50 %.
Ægtefælle uden børn: Den efterlevende ægtefælle arver som udgangspunkt hele arven.
Fællesbørn: Den efterlevende kan ofte vælge at sidde i uskiftet bo.
Særbørn: Særbørn skal som udgangspunkt samtykke, hvis den efterlevende skal sidde i uskiftet bo med deres arv.
Boafgift: En ægtefælle betaler ikke boafgift af arv efter sin ægtefælle.
Hvor meget arver en ægtefælle?
Efter arveloven afhænger ægtefællens almindelige arvelod af, om afdøde efterlader sig livsarvinger.
Livsarvinger er blandt andet:
- børn
- børnebørn
- oldebørn
- senere efterkommere
Efterlader afdøde livsarvinger, arver ægtefællen halvdelen af afdødes arv.
Efterlader afdøde ingen livsarvinger, arver ægtefællen hele arven.
Det betyder, at afdødes forældre og søskende ikke arver ved siden af en ægtefælle, når der ikke er børn.
Hvor meget arver ægtefællen, hvis der er børn?
Hvis afdøde både efterlader sig ægtefælle og børn, er hovedreglen:
- 50 % til ægtefællen
- 50 % til børnene tilsammen
Har afdøde eksempelvis to børn, vil den almindelige fordeling være:
Fordelingen viser den almindelige arveret efter afdøde. Før arven kan fordeles, skal der blandt andet tages højde for ægtefællernes formueforhold og dødsboets gæld.
Er der tre børn, arver ægtefællen fortsat 50 %, mens børnene deler de resterende 50 %.
Hvert barn vil dermed som udgangspunkt arve en tredjedel af børnenes samlede halvdel.
Arver ægtefællen alt, hvis der ikke er børn?
Ja, som udgangspunkt.
Hvis afdøde ikke efterlader sig børn, børnebørn eller andre livsarvinger, arver den efterlevende ægtefælle hele arven.
Afdødes forældre, søskende, nevøer, niecer og øvrige familie får dermed ikke en del af arven ved siden af ægtefællen.
Et ægtepar har ingen børn. Den ene ægtefælle dør.
Det gælder som udgangspunkt, selvom afdødes forældre eller søskende stadig lever.
Det er en væsentlig forskel sammenlignet med ugifte samlevere.
En samlever har ikke automatisk arveret på samme måde som en ægtefælle.
Arver ægtefællen altid 50 %?
Nej.
Reglen om 50 % gælder, når afdøde både efterlader sig:
- en ægtefælle
- livsarvinger
Hvis der ikke er livsarvinger, arver ægtefællen som udgangspunkt 100 %.
Et testamente kan desuden ændre den almindelige fordeling inden for reglerne om tvangsarv.
Derudover kan uskiftet bo betyde, at børnene ikke får deres arv udbetalt ved det første dødsfald.
Hvad betyder 50 % af arven?
Det er vigtigt ikke at forveksle ægtefællens arvelod med halvdelen af parrets samlede formue.
Hvis ægtefællerne har delingsformue, skal der først ske en opgørelse af ægtefællernes formuer.
Først derefter kan man se, hvilken del der tilhører afdødes dødsbo, og som skal fordeles mellem arvingerne.
Forestil dig forenklet, at et ægtepar samlet har nettoformue på 2.000.000 kr., og at hele beløbet er delingsformue, som fordeles ligeligt mellem dem.
Den efterlevende ægtefælles egen boslod er da:
1.000.000 kr.
Afdødes boslod er:
1.000.000 kr.
Hvis parret har børn, arver den efterlevende herefter som udgangspunkt halvdelen af afdødes 1.000.000 kr., altså:
500.000 kr.
Den efterlevende står dermed i dette forenklede eksempel med:
- 1.000.000 kr. som egen boslod
- 500.000 kr. i arv
I alt:
1.500.000 kr.
Børnene deler de resterende 500.000 kr.
Ægtefællens egen formue og eventuelle boslod skal holdes adskilt fra selve arven efter afdøde. Arveprocenten beregnes af den del, der indgår i afdødes dødsbo.
Hvad hvis ægtefællerne har særeje?
Særeje kan få stor betydning for, hvor meget der indgår i dødsboet.
Ved delingsformue sker der som udgangspunkt en deling af ægtefællernes nettoformuer, inden afdødes arv fordeles.
Ved fuldstændigt særeje indgår hver ægtefælles særeje derimod ikke i en sådan ligedeling.
Der findes flere forskellige former for særeje, herunder blandt andet:
- fuldstændigt særeje
- skilsmissesæreje
- kombinationssæreje
- sumsæreje
Derfor kan to ægtefæller med præcis den samme samlede formue ende i meget forskellige økonomiske situationer efter et dødsfald, afhængigt af deres formueordning.
Arvelovens procentsatser kan altså ikke stå alene.
Man skal først finde ud af, hvad der faktisk ligger i afdødes dødsbo.
Hvad betyder uskiftet bo?
Hvis ægtefællerne har børn, kan den efterlevende ægtefælle i mange tilfælde vælge at sidde i uskiftet bo.
Det betyder grundlæggende, at børnenes arv efter førstafdøde ikke bliver udbetalt med det samme.
I stedet overtager den efterlevende ægtefælle det uskiftede bo, og børnene modtager som udgangspunkt først deres arv senere.
Det kan eksempelvis ske:
- når den efterlevende dør
- hvis den efterlevende vælger at skifte boet
- hvis den efterlevende ønsker at gifte sig igen
Borger.dk beskriver netop uskiftet bo som en mulighed, hvor delingen med børnene udsættes.
Kan man sidde i uskiftet bo med fællesbørn?
Ja, som udgangspunkt kan den efterlevende ægtefælle vælge uskiftet bo med fællesbørn, hvis betingelserne er opfyldt.
Børnene behøver normalt ikke give samtykke alene fordi de er fællesbørn.
Det betyder, at børnene ikke nødvendigvis får deres arv efter den førstafdøde forælder med det samme.
Et ægtepar har to fælles børn. Den ene ægtefælle dør.
I stedet for straks at udbetale børnenes arv kan den efterlevende under de relevante betingelser vælge at sidde i uskiftet bo. Børnenes arv bliver dermed udskudt.
Hvad hvis afdøde har særbørn?
Et særbarn er et barn, som afdøde ikke har sammen med den efterlevende ægtefælle.
Hvis afdøde har særbørn, gælder der særlige regler for uskiftet bo.
Den efterlevende ægtefælle kan som udgangspunkt kun sidde i uskiftet bo med afdødes særbørn, hvis særbørnene giver samtykke.
Særbarnets almindelige arveret er derimod den samme som andre børns.
Et særbarn arver altså ikke mindre alene fordi barnet er fra et tidligere forhold.
Eksempel
En mand dør og efterlader:
- sin hustru
- ét fælles barn
- ét barn fra et tidligere forhold
Efter de almindelige arveregler arver hustruen 50 %.
De to børn deler de resterende 50 % og får dermed som udgangspunkt 25 % hver.
Det tidligere barn er altså arveretligt ligestillet med fællesbarnet.
Forskellen ligger blandt andet i muligheden for uskiftet bo.
Kan et særbarn kræve sin arv?
Hvis den efterlevende ægtefælle ikke får særbarnets samtykke til uskiftet bo, skal der som udgangspunkt skiftes med særbarnet.
Særbarnet kan dermed få sin arv efter sin afdøde forælder udbetalt ved skiftet.
Det kan have stor praktisk betydning i sammenbragte familier.
Hvis en stor del af afdødes værdier eksempelvis ligger i familiens bolig, kan behovet for at udrede særbarnets arv få betydning for den efterlevendes økonomi.
Det er en af årsagerne til, at testamente og formueordning ofte er særligt relevante i familier med særbørn.
Er ægtefællen tvangsarving?
Ja.
En ægtefælle er tvangsarving.
Det betyder, at afdøde ikke gennem et testamente fuldstændigt kan fjerne ægtefællens arveret.
Ægtefællens tvangsarv udgør en fjerdedel af den arvelod, som ægtefællen ellers ville have haft efter arveloven. Det følger af arvelovens § 10.
Det er vigtigt, fordi 25 % tvangsarv ikke nødvendigvis betyder, at ægtefællen har krav på 25 % af hele dødsboet.
Det afhænger af ægtefællens almindelige arvelod.
Hvor stor er ægtefællens tvangsarv?
Hvis afdøde har børn, er ægtefællens almindelige arvelod 50 %.
Ægtefællens tvangsarv udgør 25 % af denne arvelod.
Det svarer til:
12,5 % af hele arven.
Børnenes samlede almindelige arvelod er ligeledes 50 %, og deres samlede tvangsarv svarer derfor også til 12,5 % af hele arven.
Ved testamente kan afdøde dermed som udgangspunkt disponere over de resterende 75 %.
| Arving | Uden testamente | Hvis begrænset til tvangsarv |
|---|---|---|
| Ægtefælle | 50 % | 12,5 % |
| Børn samlet | 50 % | 12,5 % |
| Friarv | 0 % | 75 % |
Tabellen forudsætter, at afdøde både efterlader sig ægtefælle og livsarvinger.
Kan man give ægtefællen mere i testamente?
Ja.
Et testamente kan bruges til at stille den efterlevende ægtefælle bedre end efter arvelovens almindelige fordeling.
Har afdøde både ægtefælle og børn, er udgangspunktet som nævnt:
- 50 % til ægtefællen
- 50 % til børnene
Børnene er dog også tvangsarvinger.
Deres samlede tvangsarv udgør 25 % af deres almindelige arvelod på 50 %, hvilket svarer til 12,5 % af hele arven.
Det betyder, at et testamente i mange situationer kan bruges til at lade ægtefællen modtage betydeligt mere end de almindelige 50 %.
Hvor meget kan ægtefællen maksimalt arve?
Hvis afdøde både efterlader ægtefælle og børn, kan ægtefællen som udgangspunkt få:
- sin egen tvangsarv på 12,5 %
- den friarv på 75 %, som afdøde kan disponere over
Det kan samlet give ægtefællen:
87,5 % af arven
Børnene får i så fald deres samlede tvangsarv på 12,5 %.
Fordelingen kræver et gyldigt testamente og forudsætter, at de almindelige regler om tvangsarv finder anvendelse.
Det kan eksempelvis bruges, hvis ægtefællerne ønsker at sikre den længstlevende økonomisk bedst muligt.
Kan ægtefællen gøres helt arveløs?
Nej, ikke så længe ægtefællen er tvangsarving.
Et testamente kan begrænse ægtefællens arv, men ikke normalt fjerne den fuldstændigt.
Det ændrer sig derimod, hvis ægteskabet ophører, eller ægtefællernes indbyrdes arveret på anden måde er bortfaldet.
Arver man efter en separeret ægtefælle?
Som udgangspunkt nej.
Ægtefællers indbyrdes arveret bortfalder ved separation og skilsmisse.
Det betyder, at det ikke er nødvendigt at vente på en endelig skilsmisse, før den almindelige arveret bortfalder.
Er ægtefællerne juridisk separeret, arver de som udgangspunkt ikke længere automatisk efter hinanden.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem:
- at ægtefællerne blot bor hver for sig
- en juridisk separation
At flytte fra hinanden er ikke i sig selv det samme som at være separeret juridisk.
Hvad hvis ægtefællerne bare er flyttet fra hinanden?
Hvis ægtefællerne fortsat er gift og ikke juridisk separeret, bortfalder arveretten ikke alene, fordi de bor hver for sig.
En ægtefælle kan derfor fortsat have arveret, selvom parterne reelt har levet adskilt i en periode.
Det er den juridiske status, der er afgørende.
Betaler ægtefællen arveafgift?
Nej.
Ægtefæller og registrerede partnere betaler ikke boafgift af arv efter hinanden.
Det fremgår af både Borger.dk og Skattestyrelsens aktuelle vejledning.
Det adskiller ægtefæller fra blandt andet børn.
Børn og andre nære familiemedlemmer kan være omfattet af boafgift, mens arv til den efterlevende ægtefælle er afgiftsfri.
Arv til en ægtefælle eller registreret partner er fritaget for boafgift. Det gælder uanset arvens størrelse.
Hvad sker der med boligen, når en ægtefælle dør?
En fælles bolig bliver ikke automatisk den efterlevende ægtefælles alene, blot fordi den anden ægtefælle dør.
Det afhænger blandt andet af:
- hvem der ejer boligen
- ægtefællernes formueordning
- hvem der arver
- om boet skiftes
- om den efterlevende sidder i uskiftet bo
- boligens værdi og eventuelle gæld
Den efterlevende ægtefælle kan i visse tilfælde have mulighed for at overtage bestemte aktiver fra boet som led i sin boslod eller arv.
Det kan eksempelvis være relevant ved familiens hidtidige fælles bolig.
Den konkrete løsning afhænger dog af dødsboets økonomi og familieforhold.
Hvad sker der med fælles gæld?
Et dødsfald betyder ikke automatisk, at gæld forsvinder.
Afdødes gæld indgår i dødsboet, mens den efterlevende fortsat hæfter for gæld, som vedkommende selv er ansvarlig for.
Har begge ægtefæller eksempelvis optaget et lån sammen, kan den efterlevende fortsat være hæftende over for långiveren efter de almindelige regler for lånet.
Derfor bør man skelne mellem:
- afdødes personlige gæld
- den efterlevendes gæld
- gæld, begge hæfter for
Boets gæld skal håndteres, før den endelige arv kan fordeles.
Hvad med pension efter ægtefællen?
Pensioner og livsforsikringer følger ikke nødvendigvis den almindelige arverækkefølge.
En pensionsordning kan eksempelvis have en begunstiget.
I mange ordninger vil en ægtefælle være omfattet af begrebet nærmeste pårørende, hvis der ikke er indsat en anden begunstiget.
En udbetaling fra en pension eller livsforsikring kan derfor ske direkte til ægtefællen og uden om selve dødsboet.
Det betyder, at man ikke bør vurdere den efterlevendes økonomi alene ud fra arvelovens 50/50-fordeling.
Pensioner og forsikringer kan udgøre en væsentlig del af den samlede økonomi efter et dødsfald.
Hvad hvis der er et testamente?
Et testamente kan ændre den almindelige arvefordeling mellem ægtefælle og børn.
Det kan eksempelvis bruges til at:
- give den efterlevende ægtefælle en større del af arven
- begrænse ægtefællen til tvangsarven
- bestemme hvem der skal modtage friarven
- regulere arv til særbørn
- bestemme særeje for modtagernes arv
Et testamente kan dog ikke tilsidesætte reglerne om tvangsarv fuldstændigt.
Du kan læse mere i min guide til testamente.
Arv efter ægtefælle uden testamente
Hvis der ikke er oprettet et testamente, fordeles arven efter arvelovens almindelige regler.
Den grundlæggende fordeling er:
| Familiesituation | Ægtefællens arv | Øvrige arvinger |
|---|---|---|
| Ægtefælle + børn | 50 % | Børnene deler 50 % |
| Ægtefælle uden børn | 100 % | Ingen andre legale arvinger arver ved siden af ægtefællen |
| Ægtefælle + fællesbørn, uskiftet bo | Børnenes arv udskydes | Fællesbørn arver senere |
| Ægtefælle + særbørn | 50 % ved almindeligt skifte | Særbørnene deler børnenes 50 % |
Arver svigerfamilien efter længstlevende?
Der findes en særlig regel, som kan få betydning for barnløse ægtefæller.
Hvis en ægtefælle dør uden livsarvinger, arver den efterlevende som udgangspunkt hele arven.
Når den længstlevende senere dør, kan den førstafdøde ægtefælles familie i visse tilfælde få del i det efterfølgende bo.
Det kaldes ofte svogerskabsarv.
Efter arvelovens § 15 kan boet i bestemte situationer blive delt mellem slægtsarvingerne efter begge ægtefæller.
Der gælder dog flere undtagelser.
Reglen kan eksempelvis påvirkes af:
- om længstlevende har giftet sig igen
- om længstlevende har livsarvinger
- om der findes testamente
- visse samleverforhold
Det er derfor et område, hvor den konkrete familiesituation har stor betydning.
Ægtefælle eller samlever – hvad er forskellen ved arv?
Forskellen er meget stor.
En ægtefælle har automatisk arveret efter arveloven.
En ugift samlever har ikke automatisk samme arveret.
Det gælder også selvom samleverne:
- har boet sammen i mange år
- har fælles bolig
- har fælles økonomi
- har fælles børn
En ugift samlever kan derfor have behov for et testamente, hvis parterne ønsker at sikre hinanden ved dødsfald.
En ægtefælle er automatisk omfattet af arveloven. En ugift samlever er ikke automatisk legal arving, uanset hvor længe parret har boet sammen.
Typiske eksempler på arv efter ægtefælle
| Situation | Hvad arver ægtefællen? |
|---|---|
| Gift med ét barn | Som udgangspunkt 50 %. |
| Gift med tre børn | Som udgangspunkt 50 %. Børnene deler de øvrige 50 %. |
| Gift uden børn | Som udgangspunkt 100 %. |
| Gift med fællesbørn og uskiftet bo | Børnenes arv efter førstafdøde udskydes. |
| Gift med særbørn | Som udgangspunkt 50 % ved skifte. Særbørn skal normalt samtykke til uskiftet bo. |
| Juridisk separeret | Som udgangspunkt ingen automatisk ægtefællearv. |
Ofte stillede spørgsmål om arv efter ægtefælle
Hvor meget arver man efter sin ægtefælle?
Har afdøde børn eller andre livsarvinger, arver ægtefællen som udgangspunkt 50 %. Har afdøde ingen livsarvinger, arver ægtefællen som udgangspunkt hele arven.
Arver ægtefællen altid halvdelen?
Nej. Ægtefællen arver halvdelen, når afdøde efterlader sig livsarvinger. Uden livsarvinger arver ægtefællen som udgangspunkt 100 %.
Arver ægtefællen før børn?
Ægtefælle og børn arver samtidig efter de almindelige regler. Ægtefællen får 50 %, mens børnene tilsammen får 50 %.
Arver ægtefællen mere end særbørn?
Særbørn og fællesbørn er ligestillede i deres arveret efter deres forælder. Ægtefællen får som udgangspunkt 50 %, og alle afdødes børn deler de øvrige 50 %.
Kan min ægtefælle arve alt?
Har du ingen livsarvinger, arver ægtefællen som udgangspunkt hele arven. Har du børn, kan de normalt ikke gøres helt arveløse, fordi de er tvangsarvinger. Et testamente kan dog bruges til at lade ægtefællen modtage op til 87,5 % af arven under de almindelige forudsætninger.
Betaler en ægtefælle arveafgift?
Nej. Der betales ikke boafgift af arv til ægtefæller eller registrerede partnere.
Kan min ægtefælle sidde i uskiftet bo?
Det er ofte muligt med fællesbørn, hvis betingelserne er opfyldt. Har afdøde særbørn, skal de som udgangspunkt give samtykke til uskiftet bo.
Kan en ægtefælle gøres arveløs i et testamente?
Som udgangspunkt ikke fuldstændigt. Ægtefællen er tvangsarving og har derfor krav på sin tvangsarv.
Arver jeg min ægtefælles gæld?
Du overtager ikke automatisk afdødes personlige gæld alene, fordi du er ægtefælle og arving. Gælden håndteres som udgangspunkt i dødsboet. Du kan dog fortsat hæfte for gæld, som du selv har optaget eller hæfter for sammen med afdøde.
Hvad sker der med arven, hvis vi er separeret?
Ved juridisk separation bortfalder ægtefællernes almindelige arveret efter hinanden. Det samme gælder ved skilsmisse.
Få overblik over arv efter din ægtefælle
Hovedreglen er forholdsvis enkel:
Har afdøde børn, arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen.
Har afdøde ingen børn eller andre livsarvinger, arver ægtefællen som udgangspunkt hele arven.
Den faktiske økonomi efter et dødsfald kan dog være mere kompliceret end selve procentsatserne.
Ægtefællernes formueordning skal først afklares, og uskiftet bo, særbørn, testamente, pensioner, forsikringer og gæld kan alle få betydning for resultatet.
Hvis du vil se, hvordan ægtefællen placerer sig i forhold til resten af familien, kan du læse min guide til arverækkefølge.
Du kan også læse den samlede gennemgang af arveregler eller min guide til testamente, hvis du vil vide mere om mulighederne for selv at påvirke arvens fordeling.
Artiklen er generel information om arv mellem ægtefæller efter dansk ret og kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning. Ægtefællernes formueordning, testamente, særbørn, uskiftet bo, pensioner, forsikringer, gæld og øvrige familieforhold kan påvirke den konkrete fordeling.