Uskiftet bo betyder, at den efterlevende ægtefælle overtager ægtefællernes delingsformue uden at udbetale arven til børnene med det samme. Børnenes arv efter den førstafdøde bliver dermed udskudt, indtil det uskiftede bo senere bliver skiftet.
Det kan være en fordel, hvis den efterlevende eksempelvis ønsker at blive boende i huset og fortsætte økonomien uden først at skulle finde penge til at udbetale børnenes arv.
Men uskiftet bo er ikke kun en fordel. Den efterlevende overtager også ansvaret for afdødes gæld, og der gælder særlige regler om blandt andet særbørn, særeje, rådigheden over formuen og nyt ægteskab.
Fællesbørn: En ægtefælle kan som udgangspunkt sidde i uskiftet bo med fællesbørn, hvis betingelserne er opfyldt.
Særbørn: Afdødes særbørn skal som udgangspunkt give samtykke.
Gæld: Længstlevende bliver som udgangspunkt personligt ansvarlig for afdødes gæld.
Samlevende: Ugifte samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo.
Formueoversigt: Længstlevende skal indsende en formueoversigt til skifteretten senest 6 måneder efter dødsfaldet.
Hvad betyder uskiftet bo?
Når en gift person med børn dør, har børnene som udgangspunkt arveret efter den afdøde.
Hvis den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, bliver børnenes arv efter førstafdøde imidlertid ikke udbetalt med det samme.
I stedet overtager den efterlevende det uskiftede bo.
Ordet uskiftet henviser netop til, at boet efter førstafdøde ikke bliver skiftet med børnene på dette tidspunkt.
Arven bliver i stedet udskudt.
Det uskiftede bo bliver senere skiftet, eksempelvis hvis den efterlevende selv vælger det, skal giftes igen eller dør.
Hvad er fordelen ved uskiftet bo?
Den mest oplagte fordel er, at den efterlevende ikke nødvendigvis skal udbetale børnenes arv umiddelbart efter ægtefællens død.
Det kan have stor praktisk betydning.
Forestil dig et ægtepar, hvor størstedelen af formuen ligger i familiens bolig.
Hvis boet bliver skiftet med børnene, skal deres arv opgøres og udredes.
Ved uskiftet bo kan den efterlevende i stedet fortsætte med det uskiftede bo og udskyde børnenes arv.
Et ægtepar har to fællesbørn. Den ene ægtefælle dør.
Hvis boet skiftes, skal børnenes arv efter førstafdøde opgøres. Hvis længstlevende i stedet får boet udleveret til uskiftet bo, bliver børnenes arv efter førstafdøde som udgangspunkt udskudt.
Det kan gøre det lettere for længstlevende at bevare den eksisterende økonomi.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at uskiftet bo altid er den bedste løsning.
Hvem kan sidde i uskiftet bo?
Uskiftet bo er en mulighed for en efterlevende ægtefælle, når afdøde efterlader sig børn eller andre livsarvinger, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Arvelovens udgangspunkt er, at den længstlevende ægtefælle kan overtage ægtefællernes delingsformue til uskiftet bo med fælles livsarvinger.
Der skal derfor først og fremmest være tale om:
- et ægteskab
- børn eller andre livsarvinger
- formue, der kan indgå i det uskiftede bo
Hvis afdøde ikke efterlader sig børn eller andre livsarvinger, er der ikke nogen børnearv at udskyde.
Ægtefællen vil i den situation som udgangspunkt arve hele boet efter de almindelige arveregler.
Kan samlevende sidde i uskiftet bo?
Nej.
Ugifte samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo efter de regler, der gælder for ægtefæller.
Det gælder også, hvis parret:
- har boet sammen i mange år
- har fælles børn
- ejer bolig sammen
- har fælles økonomi
- har oprettet testamente
- har oprettet udvidet samlevertestamente
Et testamente kan bruges til at give en samlever arveret, men kan ikke give samleveren ret til uskiftet bo.
Du kan læse mere om forskellen i min guide til arv for samlevende.
Kan man sidde i uskiftet bo med fællesbørn?
Ja.
Hvis afdøde og den efterlevende ægtefælle har fællesbørn, kan længstlevende som udgangspunkt vælge uskiftet bo uden at få børnenes samtykke, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.
Det gælder også, selvom børnene er voksne.
Fællesbørnene kan altså ikke som udgangspunkt kræve deres arv efter førstafdøde udbetalt med det samme, hvis længstlevende lovligt overtager boet uskiftet.
Har afdøde kun fællesbørn med den efterlevende ægtefælle, kræves børnenes samtykke som udgangspunkt ikke for at få boet udleveret til uskiftet bo.
Kan man sidde i uskiftet bo med særbørn?
Ja, men reglerne er anderledes.
Et særbarn er et barn, som afdøde har med en anden person end den efterlevende ægtefælle.
Hvis afdøde efterlader sig særbørn, kan den efterlevende som udgangspunkt kun sidde i uskiftet bo med dem, hvis særbørnene giver samtykke.
Et myndigt særbarn kan dermed vælge at sige nej.
Hvis særbarnet ikke samtykker, skal der som udgangspunkt skiftes med barnet.
Den efterlevende ægtefælle har ikke automatisk ret til uskiftet bo med afdødes særbørn. Særbørnene skal som udgangspunkt acceptere, at deres arv efter den afdøde forælder udskydes.
Det er en af de væsentligste forskelle mellem fællesbørn og særbørn i arveretten.
Du kan læse mere i min guide til særbørn og arv.
Hvad betyder samtykke til uskiftet bo?
Når et særbarn giver samtykke til uskiftet bo, accepterer barnet, at den efterlevende ægtefælle overtager boet uden at udbetale barnets arv efter førstafdøde nu.
Barnet giver altså ikke nødvendigvis afkald på arven.
Arven bliver i stedet udskudt.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem:
- samtykke til uskiftet bo
- arveafkald
Det er ikke det samme.
Ved samtykke til uskiftet bo accepterer særbarnet først og fremmest, at skiftet med barnet udskydes.
Hvad hvis særbarnet ikke giver samtykke?
Hvis et særbarn ikke giver samtykke, kan den efterlevende som udgangspunkt ikke sidde i uskiftet bo med det pågældende barns arv.
Der skal derfor skiftes med særbarnet.
Hvis afdøde samtidig har fællesbørn, kan det efter omstændighederne være muligt at skifte med særbarnet og fortsætte i uskiftet bo med fællesbørnene.
Eksempel
Peter og Anne er gift.
Peter har:
- datteren Emma fra et tidligere forhold
- sønnen Magnus sammen med Anne
Peter dør.
Emma er særbarn, mens Magnus er fællesbarn.
Hvis Emma ikke ønsker at give samtykke til uskiftet bo, skal Anne som udgangspunkt skifte med Emma.
Anne kan efter reglerne fortsat have mulighed for uskiftet bo med Magnus.
Kan mindreårige særbørn samtykke?
Her gælder særlige regler.
Et mindreårigt særbarn kan ikke selv give samtykke på samme måde som en myndig person.
Skifteretten kan under bestemte betingelser tillade uskiftet bo, hvis blandt andet værgen eller en skifteværge samtykker, og skifteretten vurderer, at løsningen er forsvarlig under hensyn til barnets interesser og den efterlevende ægtefælles forhold.
Det er derfor ikke blot den efterlevende ægtefælle, der kan beslutte, at et mindreårigt særbarn skal vente på sin arv.
Overtager man gæld ved uskiftet bo?
Ja, og det er et af de vigtigste forhold at forstå, inden du vælger uskiftet bo.
Når den efterlevende ægtefælle overtager boet uskiftet, bliver vedkommende som udgangspunkt personligt ansvarlig for afdødes gældsforpligtelser.
Det betyder, at du ikke kun overtager værdierne.
Du overtager også ansvaret for gælden.
Uskiftet bo bør ikke vælges alene for at udskyde børnenes arv. Længstlevende bliver som udgangspunkt personligt ansvarlig for afdødes gæld, og det kan få stor økonomisk betydning.
Før du vælger uskiftet bo, kan det derfor være vigtigt at få overblik over eksempelvis:
- boliglån
- banklån
- forbrugslån
- skattegæld
- virksomhedsgæld
- kautionsforpligtelser
- andre kreditorer
Er der tvivl om afdødes økonomi, bør det undersøges nærmere.
Skal man være solvent?
Som udgangspunkt ja.
Boet kan ikke uden videre udleveres til uskiftet bo, hvis den efterlevende efter udleveringen ikke vil have tilstrækkelige midler til at dække både afdødes og egne forpligtelser.
Skifteretten kan derfor se på længstlevendes økonomiske situation.
Det giver god mening i sammenhæng med gældsreglen:
Hvis længstlevende overtager ansvaret for afdødes gæld, skal økonomien også kunne bære forpligtelserne.
Kan man sidde i uskiftet bo med særeje?
Det afhænger af typen af særeje.
Udgangspunktet for uskiftet bo er ægtefællernes delingsformue.
Hvis afdøde kun havde fuldstændigt særeje, kan den efterlevende ikke overtage dette som almindeligt uskiftet bo.
Har ægtefællerne både delingsformue og fuldstændigt særeje, skal formuetyperne holdes adskilt.
Afdødes fuldstændige særeje skal som udgangspunkt skiftes.
Det kan derfor være vigtigt at undersøge, om der findes:
- ægtepagt
- testamente
- bestemmelser om særeje i tidligere arv
- gavebreve med særejebestemmelser
Det er ikke nok at vide, at I er gift. Ægtefællernes formueordning har betydning for, hvilke værdier der kan indgå i et uskiftet bo.
Hvad indgår i det uskiftede bo?
Som udgangspunkt indgår ægtefællernes delingsformue.
Når boet er overtaget uskiftet, er udgangspunktet samtidig, at det, længstlevende senere erhverver, indgår i det uskiftede bo, medmindre det efter reglerne holdes udenfor.
Det kan derfor være forkert at forestille sig det uskiftede bo som en lukket kasse, der alene består af de aktiver, som fandtes på dagen for ægtefællens død.
Det uskiftede bo kan eksistere i mange år, og økonomien kan ændre sig betydeligt undervejs.
Må man bruge pengene i et uskiftet bo?
Ja.
Den efterlevende ægtefælle har en vid rådighed over det uskiftede bo.
Længstlevende kan eksempelvis:
- bruge penge
- sælge aktiver
- købe nye aktiver
- omlægge økonomien
Man skal altså ikke spørge børnene om lov til almindelige økonomiske dispositioner.
Men rådigheden er ikke ubegrænset.
Hvad må man ikke gøre med et uskiftet bo?
Længstlevende må ikke misbruge sin rådighed over det uskiftede bo.
Arveloven indeholder regler, som beskytter livsarvingerne mod væsentligt misbrug.
Det kan eksempelvis være relevant ved:
- urimeligt stort forbrug
- meget store gaver
- andre dispositioner, der står i misforhold til boets formue
Hvis længstlevende ved misbrug væsentligt formindsker det uskiftede bo eller skaber nærliggende fare for det, kan børnene efter omstændighederne kræve skifte.
Længstlevende har en vid rådighed over formuen, men arveloven beskytter børnene mod væsentligt misbrug af det uskiftede bo.
Kan man give gaver, når man sidder i uskiftet bo?
Ja, almindelige gaver er ikke nødvendigvis et problem.
Det afgørende er blandt andet gavens størrelse i forhold til det uskiftede bos samlede formue.
Meget store gaver eller andre begunstigelser kan efter omstændighederne blive betragtet som misbrug.
Det betyder ikke, at længstlevende skal leve økonomisk på præcis samme måde resten af livet.
Men større formueoverførsler bør vurderes med særlig opmærksomhed.
Kan man sælge huset i uskiftet bo?
Ja, som udgangspunkt.
At sidde i uskiftet bo betyder ikke, at du er tvunget til at beholde familiens tidligere bolig.
Længstlevende kan eksempelvis:
- sælge huset
- købe en anden bolig
- flytte til lejebolig
uden alene af den grund at skulle skifte boet.
Pengene fra salget vil som udgangspunkt fortsat høre til det uskiftede bo.
Kan man købe nyt hus med penge fra uskiftet bo?
Ja, som udgangspunkt.
Længstlevende kan omlægge formuen og eksempelvis bruge midler fra det uskiftede bo til en ny bolig.
Den nye bolig vil efter de almindelige regler kunne indgå i det uskiftede bo.
Det illustrerer igen, hvorfor det uskiftede bo ikke bare er en fast beholdning af de aktiver, afdøde ejede.
Kan man lave testamente, når man sidder i uskiftet bo?
Ja, men der er begrænsninger.
Længstlevende kan ikke ved testamente frit bestemme over hele det uskiftede bo.
Testamentationsretten er begrænset til den del af det uskiftede bo, som ved længstlevendes død falder i arv efter længstlevende.
Det skyldes, at en del af boet ved det senere skifte kan vedrøre arven efter førstafdøde.
Du kan læse mere om mulighederne i min guide til testamente.
Kan man selv vælge at skifte senere?
Ja.
Længstlevende kan som udgangspunkt vælge at skifte det uskiftede bo senere.
Man er altså ikke tvunget til at fortsætte med uskiftet bo resten af livet.
Et frivilligt skifte kan eksempelvis blive relevant, hvis:
- økonomien ændrer sig
- man ønsker at få arven til børnene afklaret
- familieforholdene ændrer sig
- man ønsker at planlægge sin egen arv anderledes
Derudover findes situationer, hvor skifte bliver nødvendigt.
Hvad sker der, hvis man vil giftes igen?
Hvis længstlevende ønsker at indgå et nyt ægteskab, skal det uskiftede bo som udgangspunkt skiftes.
Det betyder, at arven efter førstafdøde skal gøres op i forhold til de relevante livsarvinger.
Man kan altså ikke blot tage det eksisterende uskiftede bo med ind i et nyt ægteskab.
Hvis længstlevende ønsker at gifte sig igen, skal det uskiftede bo som udgangspunkt skiftes først.
Hvad sker der, når længstlevende dør?
Hvis det uskiftede bo ikke tidligere er blevet skiftet, skal boet behandles, når længstlevende dør.
Her skal arven fordeles efter reglerne for uskiftet bo og de relevante arveforhold.
Det kan være mange år efter det første dødsfald.
Derfor er dokumentationen fra det første dødsfald vigtig.
Det gælder blandt andet formueoversigten, som viser den økonomiske situation, da det uskiftede bo blev etableret.
Hvad er en formueoversigt?
Når et bo udleveres til uskiftet bo, skal den efterlevende ægtefælle indsende en formueoversigt til skifteretten.
Formueoversigten beskriver den økonomiske situation omkring dødsfaldet.
Den omfatter blandt andet oplysninger om:
- afdødes delingsformue
- længstlevendes delingsformue
- fast ejendom
- bankindeståender
- værdipapirer
- biler
- øvrige aktiver
- gæld
- fuldstændigt særeje
- relevante pensions- og forsikringsforhold
Aktiverne skal som udgangspunkt opgøres til handelsværdien på dødsdagen.
Hvornår skal formueoversigten afleveres?
Formueoversigten skal indleveres til skifteretten senest:
6 måneder efter dødsfaldet.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem selve udleveringen til uskiftet bo og den efterfølgende formueoversigt.
Formueoversigten dokumenterer blandt andet afdødes og længstlevendes økonomiske forhold omkring dødsfaldet.
Hvordan søger man om uskiftet bo?
Uskiftet bo sker ikke automatisk.
Den efterlevende ægtefælle skal anmode skifteretten om at få boet udleveret til uskiftet bo.
I forbindelse med processen skal det blandt andet afklares:
- om afdøde havde fællesbørn eller særbørn
- om nødvendige samtykker foreligger
- om der er særeje
- om længstlevende opfylder de økonomiske betingelser
- om afdøde efterlod testamente
Når boet er udleveret til uskiftet bo, skal formueoversigten efterfølgende indsendes inden fristen.
Jeg har lavet en særskilt trin-for-trin-guide til processen, hvor du kan se forskellen på anmodningen, særbørns samtykke og formueoversigten.
Se guiden: Ansøgning om uskiftet bo →
Hvilken blanket skal man bruge?
Danmarks Domstole har en officiel blanket til anmodning om uskiftet bo.
Der findes desuden en særskilt formueoversigt.
Det er altså ikke det samme dokument.
Anmodningen bruges til at bede skifteretten om at udlevere boet til uskiftet bo.
Formueoversigten bruges til at oplyse om økonomien i forbindelse med det uskiftede bo.
Hvis afdøde har særbørn, kan der desuden være behov for samtykke fra dem.
Uskiftet bo eller skifte – hvad er forskellen?
Ved et almindeligt skifte bliver afdødes dødsbo gjort op, og arven bliver fordelt til arvingerne.
Ved uskiftet bo bliver børnenes arv efter førstafdøde udskudt.
| Uskiftet bo | Skifte | |
|---|---|---|
| Børnenes arv | Udskydes | Opgøres og fordeles |
| Afdødes gæld | Længstlevende bliver som udgangspunkt personligt ansvarlig | Håndteres som led i dødsboet |
| Rådighed over formuen | Længstlevende får en vid rådighed over det uskiftede bo | Boet opgøres og fordeles |
| Særbørn | Kræver som udgangspunkt samtykke | Arven kan udredes ved skiftet |
| Nyt ægteskab | Boet skal som udgangspunkt skiftes først | Det tidligere bo er allerede skiftet |
Er uskiftet bo altid en fordel?
Nej.
Uskiftet bo kan være en god løsning i nogle familier, men det bør ikke automatisk vælges.
Fordelene kan blandt andet være:
- børnenes arv skal ikke nødvendigvis udbetales nu
- længstlevende kan få større økonomisk kontinuitet
- det kan være lettere at blive boende i boligen
- formuen behøver ikke blive opdelt mellem længstlevende og børn med det samme
Ulemperne kan blandt andet være:
- længstlevende overtager ansvaret for afdødes gæld
- der gælder regler for rådigheden over formuen
- formuen skal senere skiftes
- nyt ægteskab kræver som udgangspunkt skifte
- særbørn skal som udgangspunkt samtykke
- arveforholdene kan blive mere komplekse over tid
Det rigtige valg afhænger derfor af både økonomien og familien.
Hvornår kan uskiftet bo være særligt relevant?
Det kan eksempelvis være relevant, hvis:
- ægtefællerne har fællesbørn
- økonomien er sund
- afdødes gæld er overskuelig
- størstedelen af formuen ligger i boligen
- længstlevende ønsker at bevare den eksisterende økonomi
- der ikke er komplicerede særejeforhold
Men selv i en tilsyneladende enkel situation bør konsekvenserne overvejes.
At man kan vælge uskiftet bo betyder ikke nødvendigvis, at man bør gøre det.
Hvornår bør man være særligt forsigtig?
Det gælder blandt andet, hvis:
- afdøde havde betydelig gæld
- gældens størrelse er uklar
- der er virksomhed
- der er særbørn
- der er uenighed i familien
- der findes fuldstændigt særeje
- der findes komplicerede testamenter eller ægtepagter
- der er større værdier i udlandet
- længstlevendes egen økonomi er presset
I sådanne situationer kan konkret juridisk eller økonomisk rådgivning være relevant.
Uskiftet bo med særbørn eller fællesbørn
| Situation | Kan længstlevende vælge uskiftet bo? |
|---|---|
| Kun fællesbørn | Som udgangspunkt ja, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. |
| Kun særbørn | Kun med særbørnenes samtykke. |
| Både fællesbørn og særbørn | Fællesbørn kræver som udgangspunkt ikke samtykke. Særbørn gør. |
| Ingen børn | Uskiftet bo er ikke relevant. Ægtefællen er som udgangspunkt enearving. |
| Ugift samlever | Nej. |
Ofte stillede spørgsmål om uskiftet bo
Hvad betyder det at sidde i uskiftet bo?
Det betyder, at den efterlevende ægtefælle overtager det uskiftede bo uden at udbetale børnenes arv efter førstafdøde med det samme. Arven bliver dermed udskudt.
Hvem kan sidde i uskiftet bo?
Det er den efterlevende ægtefælle, der kan få boet udleveret til uskiftet bo, når afdøde efterlader livsarvinger, og lovens øvrige betingelser er opfyldt.
Kan jeg sidde i uskiftet bo med fællesbørn?
Ja, som udgangspunkt uden deres samtykke, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.
Kan jeg sidde i uskiftet bo med særbørn?
Kun hvis særbørnene som udgangspunkt giver samtykke. Et myndigt særbarn kan vælge at sige nej.
Kan min samlever sidde i uskiftet bo?
Nej. Ugifte samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo efter arvelovens regler.
Overtager jeg gælden i uskiftet bo?
Ja. Længstlevende bliver som udgangspunkt personligt ansvarlig for førstafdødes gældsforpligtelser.
Kan jeg sælge huset, når jeg sidder i uskiftet bo?
Ja, som udgangspunkt. Længstlevende har en ejers rådighed over det uskiftede bo, men må ikke misbruge rådigheden.
Må jeg bruge pengene i uskiftet bo?
Ja. Du har en vid rådighed over boet, men væsentligt misbrug kan give børnene rettigheder, herunder efter omstændighederne mulighed for at kræve skifte.
Kan jeg give gaver fra et uskiftet bo?
Almindelige gaver kan være mulige, men meget store gaver eller andre begunstigelser, som står i misforhold til boets formue, kan give arveretlige problemer.
Skal jeg skifte boet, hvis jeg vil giftes igen?
Ja. Ved indgåelse af nyt ægteskab skal det uskiftede bo som udgangspunkt skiftes.
Kan jeg selv vælge at skifte senere?
Ja. Længstlevende kan som udgangspunkt vælge at skifte det uskiftede bo senere.
Hvor længe kan man sidde i uskiftet bo?
Der er ikke en almindelig fast tidsgrænse på eksempelvis 5 eller 10 år. Boet kan fortsætte, indtil det bliver skiftet, eksempelvis frivilligt, i forbindelse med nyt ægteskab eller ved længstlevendes død.
Skal man søge om uskiftet bo?
Ja. Boet bliver ikke automatisk uskiftet. Længstlevende skal anmode skifteretten om at få det udleveret til uskiftet bo.
Hvornår skal formueoversigten afleveres?
Formueoversigten skal som udgangspunkt indsendes til skifteretten senest 6 måneder efter dødsfaldet.
Kan jeg selv søge om uskiftet bo?
Ja. Der er ikke et generelt krav om, at en advokat skal udfylde anmodningen. Danmarks Domstole stiller officielle blanketter til rådighed.
Få overblik, før du vælger uskiftet bo
Uskiftet bo kan gøre det muligt for den efterlevende ægtefælle at fortsætte økonomien uden straks at udbetale børnenes arv efter førstafdøde.
Men beslutningen har også konsekvenser.
Længstlevende bliver som udgangspunkt personligt ansvarlig for afdødes gæld, særbørn skal normalt samtykke, og der gælder særlige regler for særeje og rådigheden over formuen.
Derfor er det vigtigt først at få overblik over:
- børn og særbørn
- gæld
- delingsformue og særeje
- testamente
- ægtepagt
- aktiver
- pensioner og forsikringer
Hvis du allerede har besluttet, at du vil undersøge muligheden for uskiftet bo, kan du fortsætte til min praktiske guide om ansøgning om uskiftet bo.
Her gennemgår jeg selve processen, blanketten, samtykke fra særbørn og den efterfølgende formueoversigt.
Du kan også læse mere om særbørn og arv, arv efter ægtefælle eller få det samlede overblik i min guide til arveregler.
Artiklen er generel information om uskiftet bo efter dansk ret og kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning. Gæld, særbørn, særeje, testamente, ægtepagt, virksomhed og andre forhold kan have betydning for, om uskiftet bo er muligt eller hensigtsmæssigt i den konkrete situation.