Hvis din ægtefælle dør, og I har børn, kan du i mange tilfælde vælge at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at børnenes arv efter førstafdøde ikke bliver udbetalt med det samme.
Uskiftet bo sker dog ikke automatisk. Du skal anmode skifteretten om at få boet udleveret til uskiftet bo, og der skal efterfølgende indsendes en formueoversigt med oplysninger om blandt andet aktiver og gæld.
Her gennemgår jeg processen trin for trin, hvilke blanketter du skal bruge, hvad formueoversigten skal indeholde, og forskellen mellem selve ansøgningen og et samtykke fra særbørn.
1. Du skal være efterlevende ægtefælle og opfylde betingelserne for uskiftet bo.
2. Du anmoder skifteretten om at få boet udleveret til uskiftet bo.
3. Er der særbørn, skal de som udgangspunkt samtykke til uskiftet bo.
4. Skifteretten tager stilling til, om boet kan udleveres til uskiftet bo.
5. Du skal indsende en formueoversigt til skifteretten senest 6 måneder efter dødsfaldet.
Hvad er en ansøgning om uskiftet bo?
En ansøgning om uskiftet bo er i praksis en anmodning til skifteretten om at få dødsboet udleveret til uskiftet bo.
Hvis betingelserne er opfyldt, betyder det, at arven efter den førstafdøde ægtefælle ikke bliver fordelt til børnene med det samme.
Den efterlevende ægtefælle overtager i stedet det uskiftede bo.
Det kan eksempelvis gøre det lettere at fortsætte økonomien efter ægtefællens død, fordi man ikke straks skal udrede børnenes arv.
Men uskiftet bo indebærer også væsentlige forpligtelser.
Du overtager blandt andet ansvaret for afdødes gæld.
Derfor bør valget mellem uskiftet bo og skifte ikke kun handle om at udskyde børnenes arv.
Hvis du først vil forstå reglerne og konsekvenserne, kan du læse min overordnede guide til uskiftet bo.
Hvem kan søge om uskiftet bo?
Det er den efterlevende ægtefælle, der anmoder om at få boet udleveret til uskiftet bo.
Der skal samtidig være børn eller andre livsarvinger efter førstafdøde.
Har afdøde ingen livsarvinger, er der ikke nogen børnearv at udskyde. I den situation vil ægtefællen som udgangspunkt være enearving efter de almindelige arveregler.
Uskiftet bo er derfor først og fremmest relevant, når afdøde efterlader:
- ægtefælle
- børn, børnebørn eller andre livsarvinger
Derudover skal en række øvrige betingelser være opfyldt.
Kan ugifte samlevende søge om uskiftet bo?
Nej.
Reglerne om uskiftet bo gælder for ægtefæller.
En ugift samlever kan derfor ikke få et dødsbo udleveret til uskiftet bo efter de almindelige regler.
Det gælder også, selvom parret:
- har boet sammen i mange år
- har fælles børn
- ejer bolig sammen
- har fælles økonomi
- har oprettet et udvidet samlevertestamente
Et testamente kan give en samlever arveret, men kan ikke give ret til uskiftet bo.
Du kan læse mere om reglerne i min guide til arv for samlevende.
Hvornår kan man sidde i uskiftet bo?
Der er flere betingelser.
Som udgangspunkt skal der være delingsformue, som kan indgå i det uskiftede bo.
Hvis afdøde kun havde fuldstændigt særeje, kan dette ikke overtages til uskiftet bo efter de almindelige regler.
Derudover har det betydning:
- om afdøde har fællesbørn eller særbørn
- om særbørnene samtykker
- om længstlevende er solvent
- hvordan ægtefællernes formueforhold er
- hvor meget gæld afdøde og længstlevende har
Skifteretten tager stilling til, om betingelserne er opfyldt.
Ved uskiftet bo overtager den efterlevende ægtefælle ansvaret for afdødes gæld. Hvis der er usikkerhed om afdødes økonomi eller større gældsforpligtelser, bør det derfor undersøges nøje, før boet overtages uskiftet.
Sådan søger du om uskiftet bo
Processen kan overordnet opdeles i fem trin.
| Trin | Hvad sker der? |
|---|---|
| 1. Dødsfaldet registreres | Skifteretten får besked om dødsfaldet og tager kontakt vedrørende behandlingen af dødsboet. |
| 2. Du vælger uskiftet bo | Du anmoder om at få boet udleveret til uskiftet bo. |
| 3. Eventuelle særbørn samtykker | Har afdøde særbørn, kræver uskiftet bo med dem som udgangspunkt deres samtykke. |
| 4. Skifteretten behandler anmodningen | Skifteretten vurderer, om betingelserne for uskiftet bo er opfyldt. |
| 5. Formueoversigten indsendes | Formueoversigten skal som udgangspunkt indsendes senest 6 måneder efter dødsfaldet. |
Hvilken blanket bruges til ansøgning om uskiftet bo?
Danmarks Domstole har en særlig blanket til anmodning om uskiftet bo.
Blanketten bruges til at oplyse skifteretten om, at du ønsker boet udleveret efter reglerne om uskiftet bo.
Det er vigtigt at skelne mellem denne blanket og formueoversigten.
Det er to forskellige dokumenter med forskellige funktioner.
Anmodningen om uskiftet bo bruges til at bede skifteretten om at udlevere boet til uskiftet bo.
Formueoversigten er den efterfølgende opgørelse over blandt andet afdødes og længstlevendes aktiver og gæld på dødsdagen.
Det er netop denne forskel, der kan gøre processen lidt forvirrende.
Du skal ikke blot beslutte, at du ønsker uskiftet bo og derefter betragte sagen som afsluttet.
Der følger en række praktiske og juridiske forpligtelser med.
Hvad skal man oplyse ved ansøgningen?
De relevante oplysninger afhænger af dødsboet og den aktuelle blanket.
Skifteretten skal blandt andet kunne vurdere, om betingelserne for uskiftet bo er opfyldt.
Det kan derfor være nødvendigt med oplysninger om blandt andet:
- afdøde
- den efterlevende ægtefælle
- fællesbørn
- særbørn
- formueforhold
- særeje
- gæld
- eventuelle samtykker fra særbørn
Du bør bruge den aktuelle blanket fra Danmarks Domstole frem for en gammel kopi, du tidligere har downloadet eller fundet andre steder.
Hvad er formueoversigten ved uskiftet bo?
Formueoversigten er en opgørelse over økonomien på tidspunktet for dødsfaldet.
Når du sidder i uskiftet bo, skal skifteretten have oplysninger om både afdødes og dine økonomiske forhold.
Formueoversigten skal blandt andet omfatte relevante aktiver og gæld.
Det giver et økonomisk udgangspunkt for det uskiftede bo.
Hvad skal formueoversigten indeholde?
Formueoversigten omfatter blandt andet den førstafdøde og længstlevende ægtefælles relevante formue.
Der kan eksempelvis skulle oplyses om:
- fast ejendom
- bankindeståender
- kontanter
- værdipapirer
- biler og andre køretøjer
- virksomhed
- andre aktiver
- realkreditlån
- banklån
- anden gæld
Formueoversigten indeholder særskilte felter for afdøde og den længstlevende ægtefælle.
Derudover skal der blandt andet tages stilling til fuldstændigt særeje og visse pensioner og forsikringer.
Formueoversigten bruges til at vise den økonomiske situation omkring dødsfaldet. Derfor skal aktiver og gæld som udgangspunkt opgøres med udgangspunkt i forholdene på dødsdagen.
Skal både afdødes og min egen formue oplyses?
Ja.
Det kan være overraskende for nogle, fordi ansøgningen vedrører afdødes dødsbo.
Men formueoversigten ved uskiftet bo omfatter ikke kun afdødes økonomi.
Der skal også gives oplysninger om den længstlevende ægtefælles relevante formue og gæld.
Efter arveloven skal formueoversigten blandt andet omfatte:
- førstafdødes delingsformue
- længstlevendes delingsformue
- relevante øvrige midler
- længstlevendes fuldstændige særeje
- førstafdødes fuldstændige særeje
Har afdøde fuldstændigt særeje, skal det desuden oplyses, hvem der skal arve disse midler.
Hvornår skal formueoversigten afleveres?
Formueoversigten skal som udgangspunkt indleveres til skifteretten:
senest 6 måneder efter dødsfaldet.
Det er en vigtig frist.
Skifteretten kan forlænge fristen, men du bør ikke gå ud fra, at det sker automatisk.
Fristen regnes fra dødsfaldet. Skifteretten kan efter reglerne forlænge fristen.
Hvad sker der, hvis formueoversigten afleveres for sent?
Det bør du undgå.
Hvis formueoversigten ikke bliver indleveret rettidigt, kan skifteretten beslutte, at en autoriseret bobestyrer skal udarbejde den.
Udgiften til bobestyreren skal i så fald betales af den længstlevende ægtefælle.
Det kan derfor både gøre processen mere besværlig og medføre en ekstra udgift.
Hvis du kan se, at du får problemer med at overholde fristen, bør du kontakte skifteretten i god tid.
Kan børnene se formueoversigten?
Livsarvingerne har mulighed for at få adgang til oplysningerne i formueoversigten efter reglerne herom.
Det hænger sammen med, at formueoversigten dokumenterer udgangspunktet for det uskiftede bo.
Børnene får ikke deres arv udbetalt, når boet overtages uskiftet, men de har fortsat en arveretlig interesse i boet.
Formueoversigten er derfor et vigtigt dokument, hvis boet senere skal skiftes.
Hvad er forskellen på ansøgning og samtykke til uskiftet bo?
Det er to helt forskellige ting.
Ansøgningen om uskiftet bo kommer fra den efterlevende ægtefælle.
Her beder ægtefællen skifteretten om at få boet udleveret til uskiftet bo.
Samtykke til uskiftet bo bliver relevant, hvis afdøde har særbørn.
Her accepterer særbarnet, at den efterlevende ægtefælle overtager boet uskiftet, så særbarnets arv ikke bliver udbetalt nu.
| Dokument | Hvem bruger det? | Formål |
|---|---|---|
| Anmodning om uskiftet bo | Efterlevende ægtefælle | At få boet udleveret til uskiftet bo |
| Samtykke til uskiftet bo | Særbarn | At acceptere, at længstlevende sidder i uskiftet bo med særbarnets arv |
| Formueoversigt | Efterlevende ægtefælle | At opgøre relevante aktiver og gæld omkring dødsfaldet |
Det er derfor ikke nok at have et samtykke fra særbørnene.
Den efterlevende skal stadig gennem selve processen med skifteretten.
Skal særbørn underskrive ansøgningen?
Det centrale er, at særbørnene skal samtykke til uskiftet bo med deres arv.
Har afdøde kun fællesbørn med den efterlevende ægtefælle, kræves der som udgangspunkt ikke tilsvarende samtykke fra børnene.
Det giver en vigtig forskel:
Fællesbørn: Den efterlevende kan som udgangspunkt vælge uskiftet bo, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.
Særbørn: Den efterlevende skal som udgangspunkt have særbørnenes samtykke.
Du kan læse mere i min guide til særbørn og arv.
Hvad hvis særbarnet ikke vil give samtykke?
Så kan den efterlevende som udgangspunkt ikke sidde i uskiftet bo med det pågældende særbarns arv.
Der skal derfor normalt skiftes med særbarnet.
Det betyder, at særbarnets arv efter den afdøde forælder skal opgøres.
Hvis der samtidig er fællesbørn, kan det efter omstændighederne være muligt at skifte med særbarnet og fortsætte i uskiftet bo med fællesbørnene.
Selvom afdøde har oprettet testamente, kan testamentet ikke i sig selv tvinge et særbarn til at acceptere uskiftet bo. Testamentet kan påvirke størrelsen på barnets arv, men ikke erstatte kravet om samtykke.
Hvad hvis særbarnet er mindreårigt?
Her gælder særlige regler.
Et mindreårigt barn kan ikke selv give samtykke på samme måde som en myndig person.
Skifteretten kan under de relevante betingelser tillade uskiftet bo, hvis de nødvendige krav om blandt andet værge eller skifteværge er opfyldt, og løsningen vurderes forsvarlig.
Det er derfor en situation, hvor processen ikke bør behandles som et almindeligt samtykke fra et myndigt særbarn.
Skal man betale for at søge om uskiftet bo?
Selve behandlingen af et dødsbo kan være forbundet med retsafgifter og eventuelt andre omkostninger afhængigt af boets behandling.
Derudover kan du vælge at få hjælp fra eksempelvis en advokat eller anden rådgiver til:
- vurdering af om uskiftet bo er en god løsning
- udfyldelse af dokumenter
- opgørelse af aktiver og gæld
- håndtering af særbørn
- vurdering af særeje
- andre juridiske spørgsmål
Du behøver dog ikke nødvendigvis købe en kommerciel dokumentløsning alene for at få adgang til de officielle blanketter.
De relevante blanketter og vejledninger findes hos Danmarks Domstole.
Kan man selv søge om uskiftet bo?
Ja.
Der er ikke et generelt krav om, at en advokat skal udfylde anmodningen på dine vegne.
Det er derfor muligt selv at gennemføre processen med skifteretten og udfylde de nødvendige oplysninger.
Det betyder dog ikke, at rådgivning aldrig er relevant.
Om det er fornuftigt at få hjælp, afhænger især af boets kompleksitet.
Der er ikke et generelt krav om, at en advokat eller dokumenttjeneste skal stå for ansøgningen om uskiftet bo. De officielle blanketter og vejledninger kan bruges direkte.
Ved større gæld, særeje, virksomhed, komplicerede ejerforhold eller uenighed mellem arvingerne kan professionel rådgivning dog være relevant.
Hvornår kan juridisk hjælp være relevant?
En almindelig sag med fællesbørn, overskuelig økonomi og almindelig delingsformue kan være relativt enkel.
Andre dødsboer kan være betydeligt mere komplicerede.
Det kan eksempelvis være relevant at få konkret rådgivning, hvis:
- afdøde havde betydelig gæld
- det er uklart, hvor stor gælden er
- der er særbørn
- særbørnene ikke ønsker uskiftet bo
- afdøde eller længstlevende har særeje
- der er virksomhed
- der er store værdier
- der er ejendom i udlandet
- der er uenighed mellem arvingerne
- der er tvivl om et testamente eller en ægtepagt
- du er usikker på konsekvenserne af at overtage gælden
Særligt gælden bør undersøges, før du vælger uskiftet bo.
Hvad sker der med afdødes gæld?
Når du overtager et bo til uskiftet bo, overtager du også ansvaret for afdødes gældsforpligtelser.
Derfor er det vigtigt at få overblik over blandt andet:
- banklån
- realkreditlån
- forbrugslån
- skattegæld
- virksomhedsgæld
- kautioner
- andre økonomiske forpligtelser
før du beslutter dig.
Et bo kan ikke udleveres til uskiftet bo, hvis den efterlevende efter udleveringen ikke vil have tilstrækkelige midler til at dække både afdødes og egne forpligtelser.
Hvad betyder det, at længstlevende skal være solvent?
Solvens betyder grundlæggende, at du skal kunne opfylde dine økonomiske forpligtelser.
Skifteretten kan derfor ikke bare udlevere boet til uskiftet bo, hvis økonomien viser, at længstlevende ikke vil kunne dække både egne og afdødes forpligtelser.
Det er endnu en grund til, at oplysningerne om gæld er centrale.
Muligheden for at udskyde børnenes arv kan være attraktiv, men du overtager samtidig ansvaret for afdødes gæld. Derfor bør økonomien vurderes samlet, før du vælger uskiftet bo.
Hvad med særeje?
Særeje kan ændre, hvad der kan indgå i det uskiftede bo.
Hvis afdøde kun havde fuldstændigt særeje, kan boet ikke overtages som almindeligt uskiftet bo.
Hvis der både er delingsformue og fuldstændigt særeje, skal de forskellige formuetyper håndteres korrekt.
Afdødes fuldstændige særeje skal som udgangspunkt skiftes.
Formueoversigten indeholder derfor også oplysninger om fuldstændigt særeje og om, hvem der skal arve afdødes særejemidler.
Hvis der findes en ægtepagt, bør den derfor findes frem i forbindelse med dødsbobehandlingen.
Hvilke dokumenter bør du finde frem?
Det afhænger af boet, men det kan være en fordel at skabe overblik over dokumenterne tidligt.
Det kan blandt andet være:
- testamente
- ægtepagt
- oplysninger om bankkonti
- oplysninger om lån og gæld
- pensionsoplysninger
- forsikringer
- oplysninger om fast ejendom
- oplysninger om biler
- værdipapirer
- virksomhedsdokumenter
- oplysninger om særbørn
- eventuelle samtykker
Du behøver ikke nødvendigvis alle dokumenterne til selve anmodningen, men de kan være nødvendige for at få et korrekt billede af boet.
Tjekliste til ansøgning om uskiftet bo
☐ Afklar om afdøde efterlader fællesbørn og/eller særbørn.
☐ Undersøg om der findes testamente.
☐ Undersøg om der findes ægtepagt eller særeje.
☐ Skab overblik over afdødes gæld.
☐ Skab overblik over din egen gæld og formue.
☐ Indhent nødvendigt samtykke fra særbørn.
☐ Udfyld anmodningen om uskiftet bo.
☐ Indsend de nødvendige oplysninger til skifteretten.
☐ Udfyld formueoversigten.
☐ Sørg for, at formueoversigten indsendes inden fristen.
Hvad sker der, når ansøgningen er godkendt?
Når skifteretten har godkendt udleveringen til uskiftet bo, får den efterlevende ægtefælle rådighed over det uskiftede bo efter reglerne herom.
Børnenes arv bliver dermed ikke udbetalt på dette tidspunkt.
Den efterlevende får en vid adgang til at råde over formuen, men rådigheden er ikke uden begrænsninger.
Der gælder blandt andet regler om misbrug af det uskiftede bo.
Det er altså ikke det samme som, at børnenes arveret forsvinder.
Den bliver i stedet udskudt.
Hvornår bliver et uskiftet bo senere skiftet?
Et uskiftet bo kan senere blive skiftet af flere årsager.
Den efterlevende kan eksempelvis selv vælge at skifte boet.
Hvis den efterlevende ønsker at gifte sig igen, skal det uskiftede bo som udgangspunkt skiftes.
Boet bliver desuden relevant at opgøre, når den længstlevende ægtefælle senere dør.
Formueoversigten fra det første dødsfald kan derfor få betydning mange år senere.
Det er endnu en grund til at udfylde den korrekt.
Ansøgning, samtykke og formueoversigt – hvad kommer først?
| Dokument | Hvornår? | Hvorfor? |
|---|---|---|
| Anmodning om uskiftet bo | Ved behandlingen af dødsboet | Du beder om at få boet udleveret uskiftet. |
| Samtykke fra særbørn | Hvis uskiftet bo kræver deres accept | Særbørn accepterer, at deres arv ikke udbetales nu. |
| Formueoversigt | Senest 6 måneder efter dødsfaldet | Økonomien på dødsdagen dokumenteres over for skifteretten. |
Typiske fejl ved ansøgning om uskiftet bo
En af de største fejl er at betragte uskiftet bo som en ren formalitet.
Beslutningen kan have økonomiske konsekvenser mange år frem.
Vær især opmærksom på:
1. At overse afdødes gæld
Ved uskiftet bo overtager du ansvaret for afdødes gæld.
2. At tro, at særbørn behandles som fællesbørn
Særbørn skal som udgangspunkt samtykke til uskiftet bo.
3. At glemme formueoversigten
Ansøgningen afslutter ikke dine forpligtelser. Formueoversigten skal som udgangspunkt afleveres inden 6 måneder efter dødsfaldet.
4. At overse særeje
Fuldstændigt særeje kan ikke uden videre indgå i det uskiftede bo.
5. At forveksle samtykke og ansøgning
Et særbarns samtykke er ikke det samme som den efterlevendes anmodning om uskiftet bo.
6. At tro, at en samlever kan vælge uskiftet bo
Uskiftet bo er knyttet til ægteskab. Ugifte samlevende kan ikke få samme ret gennem et testamente.
Ofte stillede spørgsmål om ansøgning om uskiftet bo
Hvordan søger jeg om uskiftet bo?
Du skal anmode skifteretten om at få dødsboet udleveret til uskiftet bo. Danmarks Domstole har blanketter til processen. Skifteretten vurderer derefter, om betingelserne er opfyldt.
Kan jeg selv søge om uskiftet bo?
Ja. Der er ikke et generelt krav om, at en advokat eller en kommerciel dokumenttjeneste skal udfylde ansøgningen for dig.
Hvilken blanket skal jeg bruge?
Danmarks Domstole stiller en blanket til anmodning om uskiftet bo til rådighed. Derudover findes en særskilt formueoversigt. Brug de aktuelle blanketter fra Domstolene.
Er ansøgning og formueoversigt det samme?
Nej. Anmodningen bruges til at få boet udleveret til uskiftet bo. Formueoversigten beskriver efterfølgende den relevante økonomi på dødsdagen.
Hvornår skal formueoversigten afleveres?
Som udgangspunkt senest 6 måneder efter dødsfaldet. Skifteretten kan forlænge fristen.
Hvad sker der, hvis jeg afleverer formueoversigten for sent?
Skifteretten kan beslutte, at en autoriseret bobestyrer skal udarbejde formueoversigten. Udgiften betales i så fald af den længstlevende ægtefælle.
Skal særbørn godkende uskiftet bo?
Ja, som udgangspunkt. Den efterlevende ægtefælle kan normalt ikke sidde i uskiftet bo med afdødes særbørn uden deres samtykke.
Skal fællesbørn godkende uskiftet bo?
Som udgangspunkt nej. Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan længstlevende normalt sidde i uskiftet bo med fællesbørn uden deres samtykke.
Overtager jeg min ægtefælles gæld ved uskiftet bo?
Ja, den efterlevende overtager ved uskiftet bo ansvaret for afdødes gældsforpligtelser. Derfor er det vigtigt at undersøge økonomien, før boet overtages.
Kan jeg sidde i uskiftet bo, hvis vi har særeje?
Det afhænger af typen af særeje. Afdødes fuldstændige særeje kan ikke indgå i almindeligt uskiftet bo. Hvis formueforholdene er sammensatte, kan konkret rådgivning være relevant.
Kan min samlever søge om uskiftet bo?
Nej. Ugifte samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo efter de regler, der gælder for ægtefæller.
Skal du selv søge eller få hjælp?
I en enkel sag kan det være muligt selv at håndtere ansøgningen og formueoversigten ved hjælp af Domstolenes blanketter og vejledninger.
Det kan eksempelvis være en situation med:
- fællesbørn
- almindelig delingsformue
- overskuelige aktiver
- begrænset gæld
- ingen virksomhed
- ingen uenighed mellem arvingerne
Jo mere kompliceret økonomien og familien er, desto større kan behovet for rådgivning være.
Særligt gæld, særbørn, særeje, virksomhed og komplicerede ejerforhold kan gøre det relevant at få hjælp.
Det vigtigste er derfor ikke nødvendigvis, hvem der udfylder blanketten, men om du forstår de juridiske og økonomiske konsekvenser af at vælge uskiftet bo.
Få styr på uskiftet bo, før du sender ansøgningen
At søge om uskiftet bo handler om mere end at udfylde en blanket.
Du vælger samtidig en bestemt måde at håndtere arven efter din ægtefælle på.
Børnenes arv bliver udskudt, mens du som længstlevende overtager det uskiftede bo og ansvaret for afdødes gæld.
Inden du sender anmodningen, bør du derfor især have styr på:
- børn og eventuelle særbørn
- samtykke fra særbørn
- gæld
- delingsformue og særeje
- testamente
- ægtepagt
- boets aktiver
Når boet er udleveret til uskiftet bo, skal du desuden huske formueoversigten, som som udgangspunkt skal indsendes senest 6 måneder efter dødsfaldet.
Vil du først have det samlede overblik, kan du læse min guide til uskiftet bo.
Du kan også læse mere om arveregler eller testamente.
Artiklen er generel information om ansøgning om uskiftet bo efter dansk ret og kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning. Gæld, særbørn, særeje, testamente, ægtepagt, virksomhed og andre forhold i det konkrete dødsbo kan have betydning for, om uskiftet bo er muligt eller hensigtsmæssigt.