Selskabsformer i Danmark

Når du starter virksomhed, skal du vælge, hvilken virksomheds- eller selskabsform virksomheden skal drives under.

Valget har blandt andet betydning for, hvem der hæfter for virksomhedens gæld, hvordan virksomheden beskattes, hvor mange ejere den kan have, om der kræves startkapital, og hvilke krav der gælder til regnskab og ledelse.

De mest almindelige former for mindre og mellemstore virksomheder er enkeltmandsvirksomhed, personligt ejet mindre virksomhed (PMV), interessentskab (I/S) og anpartsselskab (ApS). For større virksomheder kan et aktieselskab (A/S) også være relevant.

Hvad er en selskabsform?

En selskabsform beskriver den juridiske struktur, som en virksomhed drives under.

I daglig tale bruges ordet selskabsform ofte bredt om forskellige måder at drive virksomhed på.

Juridisk er der dog forskel på en personligt ejet virksomhed og et egentligt selskab.

En enkeltmandsvirksomhed er eksempelvis ikke et selvstændigt selskab på samme måde som et ApS.

I en enkeltmandsvirksomhed er virksomheden og ejeren tæt knyttet sammen juridisk og skattemæssigt.

Et ApS er derimod en selvstændig juridisk person.

Det er derfor ofte mere præcist at tale om virksomhedsformer, når man sammenligner eksempelvis enkeltmandsvirksomhed, I/S, ApS og A/S.

Hvilke virksomhedsformer findes der?

Der findes flere forskellige virksomhedsformer i Danmark.

De mest almindelige er:

• personligt ejet mindre virksomhed (PMV)
• enkeltmandsvirksomhed
• interessentskab (I/S)
• anpartsselskab (ApS)
• aktieselskab (A/S)

Der findes desuden andre former og konstruktioner, eksempelvis virksomheder med begrænset ansvar, foreninger, fonde og forskellige former for partnerselskaber.

For de fleste personer, der skal starte en almindelig erhvervsvirksomhed, vil valget dog typisk stå mellem enkeltmandsvirksomhed, I/S og ApS.

Hvad er forskellen på en personligt ejet virksomhed og et selskab?

Den største forskel er den juridiske adskillelse mellem ejeren og virksomheden.

I en personligt ejet virksomhed hæfter ejeren som udgangspunkt personligt og ubegrænset.

I et selskab som ApS eller A/S er selskabet en selvstændig juridisk person, og kapitalejerne hæfter som udgangspunkt alene med den kapital, de har indskudt.

Derudover er der forskel på blandt andet:

• kapitalkrav
• beskatning
• ledelse
• årsrapport
• antal ejere
• krav til selskabsdokumenter
• offentliggørelse af regnskab

Et selskab er derfor typisk mere formelt reguleret end en personligt ejet virksomhed.

Hvilken selskabsform skal man vælge?

Der findes ikke én virksomhedsform, der er den bedste for alle.

Valget afhænger blandt andet af:

• hvor mange ejere virksomheden skal have
• hvor stor risiko virksomheden indebærer
• hvor meget kapital du har
• hvor stort overskud du forventer
• om du forventer at få investorer
• om virksomheden senere skal sælges
• hvor meget administration du ønsker
• hvordan overskuddet skal beskattes
• om du ønsker et holdingselskab

En mindre konsulentvirksomhed med meget begrænset økonomisk risiko kan eksempelvis fungere fint som enkeltmandsvirksomhed.

En virksomhed med ansatte, større kontrakter, lån eller betydelig økonomisk risiko kan have større grund til at vælge et ApS.

Overblik over de mest almindelige virksomhedsformer

De overordnede forskelle kan forenklet opstilles sådan:

Virksomhedsform	Ejere	Kapitalkrav	Hæftelse	Årsrapport
PMV	1	0 kr.	Personlig og ubegrænset	Nej
Enkeltmandsvirksomhed	1	0 kr.	Personlig og ubegrænset	Nej
I/S	Mindst 2	0 kr.	Personlig, solidarisk og ubegrænset	Afhænger af ejerne
ApS	Mindst 1	20.000 kr.	Som udgangspunkt begrænset	Ja
A/S	Mindst 1	400.000 kr.	Som udgangspunkt begrænset	Ja

Kapitalkravene til ApS og A/S er henholdsvis 20.000 kr. og 400.000 kr.

<div class=”jo-info-box jo-info-blue”> <span class=”jo-info-title”>Den vigtigste forskel</span> <p>Ved enkeltmandsvirksomhed og I/S kan virksomhedens gæld i sidste ende ramme ejernes private økonomi. Ved ApS og A/S er selskabet en selvstændig juridisk person, og ejerne hæfter som udgangspunkt kun med deres indskudte kapital.</p> </div>

Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed er en personligt ejet virksomhed med én ejer.

Der er intet kapitalkrav.

Virksomhedsformen er forholdsvis enkel og har færre formelle krav end et kapitalselskab.

Du behøver eksempelvis ikke:

• stiftelsesdokument
• vedtægter
• bestyrelse
• generalforsamling
• offentlig årsrapport

Til gengæld hæfter du personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Hvem passer en enkeltmandsvirksomhed til?

En enkeltmandsvirksomhed kan være relevant, hvis:

• du starter alene
• risikoen er relativt begrænset
• virksomheden er lille eller nystartet
• du ønsker en enkel struktur
• du ikke har behov for investorer
• du ikke ønsker at indskyde selskabskapital

Den kan eksempelvis være relevant for konsulenter, mindre webshops, freelancere og andre selvstændige.

Det er dog virksomhedens konkrete risiko og økonomi, der bør være afgørende.

Hæfter man personligt i en enkeltmandsvirksomhed?

Ja.

Du hæfter personligt og ubegrænset.

Hvis virksomheden ikke kan betale en gæld, kan kreditor derfor efter omstændighederne rette kravet mod dig privat.

Det betyder, at virksomhedsformen kan være mindre attraktiv, hvis virksomheden eksempelvis:

• optager større lån
• har mange ansatte
• indgår store kontrakter
• risikerer større erstatningskrav
• køber dyrt varelager på kredit

Jo større økonomisk risiko virksomheden har, desto mere relevant kan det være at sammenligne med et ApS.

Hvordan beskattes en enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed er ikke et selvstændigt skattesubjekt på samme måde som et ApS.

Virksomhedens overskud beskattes hos ejeren.

Som ejer af en personligt drevet virksomhed kan du blandt andet anvende de almindelige regler for personlig beskatning eller undersøge mulighederne for virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

Ved virksomhedsordningen kan der blandt andet opspares overskud mod betaling af en foreløbig skat på 22 procent.

Det betyder dog ikke, at virksomheden bliver et selskab.

Du hæfter fortsat personligt.

Hvad er en PMV?

PMV står for personligt ejet mindre virksomhed.

Virksomhedsformen er beregnet til mindre erhvervsaktivitet.

En PMV kan kun have én ejer og er blandt andet kendetegnet ved, at virksomheden ikke er momsregistreret.

Virksomhedsguiden beskriver PMV som relevant for mindre virksomheder, hvor den momspligtige omsætning ligger under registreringsgrænsen.

Der er intet kapitalkrav.

Hvornår kan en PMV være relevant?

En PMV kan eksempelvis være relevant, hvis du:

• tester en mindre forretningsidé
• driver mindre virksomhed ved siden af arbejde
• har begrænset omsætning
• ikke skal have ansatte
• ikke skal momsregistreres

Hvis virksomheden vokser, kan det blive nødvendigt at ændre virksomhedsformen eller registreringerne.

PMV bør derfor ofte ses som en løsning til forholdsvis begrænset aktivitet.

Er PMV det samme som enkeltmandsvirksomhed?

Nej.

Begge har én ejer, og ejeren hæfter personligt.

Men der er forskel på registreringsmulighederne.

En PMV er blandt andet ikke momsregistreret og kan ikke have ansatte.

En almindelig enkeltmandsvirksomhed kan derimod være momsregistreret og have ansatte.

Hvis virksomheden forventes at vokse, vil en almindelig enkeltmandsvirksomhed derfor ofte give større fleksibilitet.

Hvad er et interessentskab?

Et interessentskab forkortes I/S.

Det er en personligt ejet virksomhedsform med mindst to ejere.

Ejerne kaldes interessenter.

Både personer og virksomheder kan være interessenter.

Der er intet kapitalkrav.

Det særligt vigtige ved et I/S er hæftelsen.

Hvordan hæfter man i et I/S?

Interessenterne hæfter:

• personligt
• ubegrænset
• solidarisk

Solidarisk hæftelse betyder, at en kreditor efter omstændighederne kan kræve hele gælden betalt af én enkelt interessent.

Det gælder også, selv om de to ejere internt har aftalt at eje virksomheden 50/50.

Hvis virksomheden eksempelvis skylder 200.000 kr., kan en kreditor i princippet rette hele kravet mod den ene ejer.

Den pågældende ejer kan derefter have et internt krav mod den anden medejer.

Skal et I/S have en kontrakt?

Det er meget fornuftigt at have en skriftlig interessentskabskontrakt.

Aftalen kan blandt andet regulere:

• ejerandele
• arbejdsfordeling
• økonomiske indskud
• fordeling af overskud
• beslutninger
• sygdom
• ferie
• salg af ejerandel
• konflikt mellem ejerne
• dødsfald
• udtræden
• opløsning af virksomheden

Når to eller flere personer driver virksomhed sammen med personlig og solidarisk hæftelse, kan en klar intern aftale have stor betydning.

Virksomhedsguiden anbefaler også en interessentskabskontrakt som redskab til at få rammerne for samarbejdet på plads.

Hvem passer et I/S til?

Et I/S kan være relevant for to eller flere personer, der ønsker en forholdsvis enkel virksomhed uden kapitalkrav.

Det kan eksempelvis være:

• to konsulenter
• håndværkere
• mindre fælles virksomheder
• faglige samarbejder

Den personlige og solidariske hæftelse bør dog tages alvorligt.

Hvis virksomheden indebærer større økonomiske risici, kan et ApS være et relevant alternativ.

Hvad er et ApS?

ApS står for anpartsselskab.

Et ApS er et selvstændigt kapitalselskab.

Selskabet kan have én eller flere ejere.

Ejerne hæfter som udgangspunkt alene med den kapital, de har indskudt i selskabet.

Et ApS skal i 2026 have en selskabskapital på mindst 20.000 kr.

Hvorfor vælge et ApS?

Den begrænsede hæftelse er en af de største grunde til at vælge et ApS.

Selskabet er juridisk adskilt fra ejeren.

Det betyder blandt andet, at selskabet selv:

• indgår kontrakter
• optager gæld
• ejer aktiver
• har ansatte
• betaler selskabsskat

Et ApS kan samtidig være velegnet, hvis virksomheden senere skal have flere ejere eller investorer.

Er hæftelsen i et ApS altid begrænset?

Nej.

Den almindelige regel er, at kapitalejerne alene hæfter med deres indskud.

Men personlig hæftelse kan alligevel opstå i særlige situationer.

En bank kan eksempelvis kræve, at ejeren kautionerer personligt for et lån.

En direktør eller ejer kan også efter omstændighederne ifalde personligt ansvar, hvis vedkommende handler ansvarspådragende.

Et ApS bør derfor ikke opfattes som en absolut garanti mod enhver form for personlig økonomisk risiko.

Hvor meget kapital kræver et ApS?

Minimumskapitalen er 20.000 kr.

Kapitalkravet blev nedsat fra 40.000 kr. til 20.000 kr.

Kapitalen er ikke et gebyr.

Pengene bliver selskabets formue og kan efter stiftelsen anvendes til selskabets erhvervsmæssige aktiviteter.

Du mister derfor ikke automatisk de 20.000 kr. ved at starte selskabet.

Hvordan beskattes et ApS?

Et ApS betaler selskabsskat af sit skattepligtige overskud.

Den almindelige selskabsskat er 22 procent.

Hvis selskabet eksempelvis har et skattepligtigt overskud på 500.000 kr., vil den almindelige selskabsskat som udgangspunkt være:

500.000 kr. × 22 % = 110.000 kr.

Det resterende overskud kan blive i selskabet.

Hvis ejeren senere får pengene ud privat som eksempelvis løn eller udbytte, gælder der særskilte skatteregler.

Skal et ApS indsende årsrapport?

Ja.

Kapitalselskaber er underlagt krav om årsrapportering.

Det betyder, at selskabets årsrapport som udgangspunkt indsendes til Erhvervsstyrelsen og offentliggøres.

Det adskiller sig fra en almindelig enkeltmandsvirksomhed, hvor der ikke er samme pligt til at offentliggøre en årsrapport.

Skal et ApS have en ledelse?

Ja.

Et kapitalselskab skal have en selskabsretlig ledelse.

Et mindre ApS kan typisk nøjes med en direktion.

Der er ikke generelt krav om en bestyrelse i et almindeligt ApS.

Ejeren kan derfor eksempelvis være både:

• eneejer
• direktør

i samme selskab.

Hvad er et A/S?

A/S står for aktieselskab.

Ligesom et ApS er et A/S et kapitalselskab og en selvstændig juridisk person.

Ejernes kapitalandele kaldes aktier.

Et A/S er generelt mere omfattende reguleret end et ApS og anvendes ofte af større virksomheder.

Minimumskapitalen er 400.000 kr.

Hvad er forskellen på ApS og A/S?

De to selskabsformer minder på mange områder om hinanden.

Begge:

• er selvstændige juridiske personer
• har begrænset ejerhæftelse som udgangspunkt
• betaler selskabsskat
• skal have kapital
• skal indsende årsrapport
• er omfattet af selskabsloven

De væsentlige forskelle omfatter blandt andet kapitalkravet og reglerne om ledelse.

Et ApS kræver mindst 20.000 kr.

Et A/S kræver mindst 400.000 kr.

For langt de fleste mindre og mellemstore ejerledede virksomheder vil ApS derfor være den mere nærliggende af de to selskabsformer.

Hvornår vælger man A/S frem for ApS?

Et A/S kan blandt andet blive relevant ved større virksomheder, større ejerkredse eller strukturer, hvor der er behov for den selskabsform.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis:

• virksomheden er stor
• der er mange investorer
• der skal rejses betydelig kapital
• selskabets ejer- og ledelsesstruktur kræver det
• virksomheden planlægger en udvikling, hvor A/S-formen er fordelagtig

For en mindre virksomhed giver det sjældent mening at vælge A/S alene for at få begrænset hæftelse, da et ApS allerede giver denne grundlæggende selskabsretlige beskyttelse.

Hvad er et holdingselskab?

Et holdingselskab er ikke en selvstændig selskabsform.

Et holdingselskab vil typisk være et ApS eller A/S, hvis primære funktion er at eje kapitalandele i andre selskaber.

En almindelig struktur kan eksempelvis se sådan ud:

Holding ApS
↓
Drift ApS

Holding ApS ejer anparterne i Drift ApS.

Holdingstrukturen ændrer derfor ikke på, at begge virksomheder juridisk eksempelvis er anpartsselskaber.

Hvorfor have et holdingselskab?

Et holdingselskab kan blandt andet være relevant i forbindelse med:

• ejerskab af flere selskaber
• salg af driftsselskab
• opsparing af kapital
• investering
• risikoadskillelse
• flere virksomhedsejere

Der kan samtidig være skattemæssige fordele og betingelser for overførsel af udbytte og avance mellem selskaber.

En holdingstruktur gør dog administrationen større, fordi der som udgangspunkt er tale om mindst to separate selskaber med hver deres regnskab og selskabsforpligtelser.

Er holdingselskab en selskabsform?

Nej.

“Holding” beskriver selskabets funktion og ikke den juridiske form.

Et selskab kan eksempelvis hedde:

Stephan Holding ApS

Det juridiske selskab er stadig et ApS.

Ordet Holding fortæller blot, at selskabet primært bruges til at eje andre selskaber eller investeringer.

Hvad er et partnerselskab?

Et partnerselskab forkortes P/S.

Det er en særlig selskabsform, som kombinerer elementer fra kommanditselskabet og aktieselskabet.

Et P/S bruges ofte i mere specialiserede virksomhedsstrukturer og er mindre almindeligt blandt helt små virksomheder.

Det ses blandt andet inden for visse rådgivningsvirksomheder og investeringsstrukturer.

Hvis et P/S overvejes, vil det normalt være relevant at få konkret selskabs- og skatterådgivning.

Hvad er et kommanditselskab?

Et kommanditselskab forkortes K/S.

I et K/S er der forskel på deltagernes hæftelse.

Mindst én deltager, komplementaren, hæfter som udgangspunkt ubegrænset.

Kommanditisterne hæfter derimod inden for de rammer, der følger af deres indskud og selskabets konstruktion.

K/S anvendes blandt andet i forskellige investerings- og ejendomsstrukturer.

Det er normalt ikke den første virksomhedsform, man vælger til en almindelig mindre driftsvirksomhed.

Hvad er en virksomhed med begrænset ansvar?

Der findes også virksomheder med begrænset ansvar, ofte forkortet V.M.B.A.

De følger andre regler end almindelige kapitalselskaber.

En V.M.B.A. skal blandt andet oprettes med stiftelsesdokument og vedtægter og registreres på Virk inden for den gældende frist.

Denne type virksomhed er mere specialiseret og vil normalt ikke være det naturlige valg for en almindelig ejerledet virksomhed.

Hvilken selskabsform har mindst administration?

For en enkelt ejer vil en personligt ejet virksomhed typisk have færre selskabsretlige formaliteter end et ApS.

En enkeltmandsvirksomhed kræver eksempelvis ikke:

• stiftelsesdokument
• vedtægter
• generalforsamling
• selskabskapital
• offentlig årsrapport

Det betyder dog ikke, at virksomheden er fri for administration.

Den skal stadig blandt andet:

• bogføre
• betale skat
• håndtere moms, hvis relevant
• gemme bilag
• overholde bogføringsregler
• håndtere ansatte korrekt, hvis den har medarbejdere

Alle virksomhedstyper er underlagt bogføringskrav, selv om de konkrete krav kan variere.

Hvilken virksomhedsform er billigst at starte?

Hvis man alene ser på kapitalkrav, er de personligt ejede virksomhedsformer billigst.

En enkeltmandsvirksomhed har intet kapitalkrav.

Et I/S har heller intet kapitalkrav.

Et ApS kræver mindst 20.000 kr.

Et A/S kræver mindst 400.000 kr.

Det er dog vigtigt ikke kun at vælge ud fra opstartsprisen.

Den billigste form at oprette kan blive dyr, hvis den personlige hæftelse senere får betydning.

Hvilken virksomhedsform beskytter privatøkonomien bedst?

Hvis målet er at skabe juridisk adskillelse mellem ejer og virksomhed, er et kapitalselskab som ApS eller A/S normalt mere relevant end en personligt ejet virksomhed.

I et kapitalselskab er ejernes hæftelse som udgangspunkt begrænset til den indskudte kapital.

I en enkeltmandsvirksomhed hæfter ejeren personligt.

I et I/S hæfter ejerne personligt, ubegrænset og solidarisk.

Det betyder dog ikke, at et ApS altid beskytter privatøkonomien fuldstændigt.

Personlig kaution eller ansvarspådragende adfærd kan fortsat give personlig økonomisk risiko.

Hvilken selskabsform er bedst skattemæssigt?

Det kan ikke afgøres alene ud fra virksomhedsformen.

En personligt ejet virksomhed beskattes hos ejeren.

Et ApS eller A/S betaler som udgangspunkt 22 procent selskabsskat af det skattepligtige overskud.

Men hvis ejeren efterfølgende skal bruge pengene privat, skal der også tages højde for beskatningen af eksempelvis løn eller udbytte.

En enkeltmandsvirksomhed kan samtidig anvende virksomhedsordningen, hvor der blandt andet kan opspares overskud mod foreløbig skat på 22 procent.

Det er derfor for enkelt blot at sige:

“ApS har 22 procent skat og er derfor billigst.”

Den samlede skat afhænger af virksomhedens og ejerens økonomi.

Skal man vælge ApS, når overskuddet bliver stort?

Ikke automatisk.

Der findes ikke en bestemt omsætning eller et bestemt overskud, hvor loven kræver, at en enkeltmandsvirksomhed bliver omdannet til ApS.

Valget bør i stedet baseres på en samlet vurdering af eksempelvis:

• risiko
• overskud
• behov for privat hævning
• opsparing i virksomheden
• fremtidigt salg
• investorer
• ejerstruktur
• administration

Et stort overskud kan gøre det relevant at sammenligne mulighederne, men er ikke i sig selv afgørende.

Hvilken virksomhedsform skal man vælge med to ejere?

Hvis I er to eller flere ejere, kan I ikke drive virksomheden som én enkeltmandsvirksomhed.

Et af de mest oplagte valg vil ofte være:

• I/S
• ApS

I et I/S er der intet kapitalkrav, men begge ejere hæfter personligt og solidarisk.

I et ApS kræves mindst 20.000 kr. i selskabskapital, men ejerne hæfter som udgangspunkt kun med deres indskud.

Risikoen i virksomheden er derfor en vigtig del af valget.

I/S eller ApS?

Et I/S er enklere at komme i gang med og kræver ingen selskabskapital.

Men hæftelsen er væsentligt mere vidtgående.

Hvis din medinteressent indgår en aftale på virksomhedens vegne, kan konsekvenserne efter omstændighederne også ramme dig.

Et ApS giver en tydeligere juridisk adskillelse mellem virksomheden og ejerne.

Til gengæld følger der flere administrative og selskabsretlige krav.

Hvis virksomheden forventes at få væsentlige forpligtelser, kan forskellen i hæftelse være meget vigtig.

Enkeltmandsvirksomhed eller ApS?

Det er et af de mest almindelige valg for en person, der starter virksomhed alene.

Enkeltmandsvirksomheden er enkel og har intet kapitalkrav.

ApS kræver mindst 20.000 kr., men giver som udgangspunkt begrænset ejerhæftelse.

Enkeltmandsvirksomheden kan være oplagt ved:

• begrænset økonomisk risiko
• mindre aktivitet
• én ejer
• ønske om enkel administration

ApS kan være oplagt ved:

• større økonomisk risiko
• ansatte
• større aftaler
• behov for investorer
• flere fremtidige ejere
• ønske om holdingstruktur
• plan om senere salg af selskabet

PMV eller enkeltmandsvirksomhed?

PMV er den mere begrænsede løsning.

Den kan være relevant, hvis virksomheden er lille, ikke skal momsregistreres og ikke skal have ansatte.

Hvis aktiviteten forventes at udvikle sig til en almindelig erhvervsvirksomhed med større omsætning, momsregistrering eller medarbejdere, vil en almindelig enkeltmandsvirksomhed typisk være mere relevant.

ApS eller A/S?

For langt de fleste mindre virksomheder vil ApS være tilstrækkeligt.

Begge er kapitalselskaber med begrænset hæftelse som udgangspunkt.

Den mest synlige forskel er kapitalkravet:

• ApS: 20.000 kr.
• A/S: 400.000 kr.

A/S har desuden en mere omfattende ledelsesstruktur.

Derfor bruges A/S typisk i større virksomheder.

Hvilken virksomhedsform skal man vælge som freelancer?

For en freelancer vil valget ofte stå mellem:

• PMV
• enkeltmandsvirksomhed
• ApS

Hvis aktiviteten er meget begrænset, kan PMV være relevant.

Hvis freelancingen bliver en almindelig virksomhed, kan enkeltmandsvirksomhed være en enkel løsning.

Hvis arbejdet indebærer større økonomisk eller kontraktmæssig risiko, eller virksomheden vokser betydeligt, kan ApS være relevant.

Der er ikke én særlig “freelancer-selskabsform”.

Hvilken virksomhedsform skal man vælge til en webshop?

En webshop kan drives både som enkeltmandsvirksomhed og ApS.

Her bør man især se på risikoen.

En webshop kan blandt andet få forpligtelser over for:

• kunder
• leverandører
• ansatte
• fragtfirmaer
• udlejere
• banker
• myndigheder

Hvis der købes stort varelager eller indgås betydelige leverandøraftaler, kan den personlige hæftelse i en enkeltmandsvirksomhed få større betydning.

Hvilken virksomhedsform skal man vælge som konsulent?

Konsulentvirksomheder kan ofte have relativt lave opstartsomkostninger.

Derfor starter mange som enkeltmandsvirksomhed.

Men risikoen afhænger af rådgivningen.

Hvis en fejl potentielt kan medføre store krav fra en kunde, kan både forsikring og selskabsform være relevante overvejelser.

Et ApS erstatter ikke en relevant ansvarsforsikring.

Kan man skifte virksomhedsform senere?

Ja.

Det er ikke nødvendigt at beholde den samme virksomhedsform gennem hele virksomhedens levetid.

En personligt ejet virksomhed kan eksempelvis senere omdannes til et selskab.

Det kan ske efter forskellige skattemæssige regler.

En omdannelse bør planlægges, fordi aktiver, gæld, goodwill, kontrakter og skat kan blive påvirket.

Kan man ændre enkeltmandsvirksomhed til ApS?

Ja.

Det er meget almindeligt.

En person kan eksempelvis starte som enkeltmandsvirksomhed og senere omdanne virksomheden til ApS, når:

• omsætningen vokser
• risikoen bliver større
• der kommer ansatte
• en investor skal ind
• virksomheden skal sælges
• der ønskes holdingstruktur

Omdannelsen kan efter omstændighederne foretages skattepligtigt eller efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse.

Det kræver dog, at de relevante betingelser overholdes.

Kan man ændre et ApS til A/S?

Ja.

Et selskab kan efter de selskabsretlige regler omregistreres fra én kapitalselskabsform til en anden, når betingelserne er opfyldt.

Det kan eksempelvis blive relevant, hvis et ApS vokser og senere får behov for at være A/S.

Det betyder, at du ikke nødvendigvis behøver vælge A/S fra starten alene på grund af fremtidige vækstplaner.

Skal alle virksomheder bogføre?

Ja.

Virksomheder skal overholde de relevante bogføringsregler.

Det gælder både personligt ejede virksomheder og selskaber.

Der er samtidig indført krav om digital bogføring for forskellige grupper af virksomheder.

Selskaber er automatisk omfattet af reglerne efter den relevante indfasning, mens kravene til personligt ejede virksomheder blandt andet afhænger af deres omsætning.

Skal alle virksomhedsformer indsende årsrapport?

Nej.

Det er en vigtig forskel.

Personligt ejede virksomheder skal som udgangspunkt ikke indsende offentlig årsrapport på samme måde som kapitalselskaber.

ApS og A/S skal derimod indsende årsrapport.

Det betyder, at regnskabet i et ApS som udgangspunkt bliver offentligt tilgængeligt.

Skal alle virksomheder momsregistreres?

Nej.

Moms afhænger blandt andet af virksomhedens aktivitet og omsætning og ikke alene af virksomhedsformen.

Visse aktiviteter er momsfritaget.

For momspligtige aktiviteter gælder der regler om registrering, når omsætningen når den relevante grænse.

Fra 2026 gælder der desuden ændrede momsregler for visse kommercielle undervisningsaktiviteter.

Det er derfor vigtigt at undersøge virksomhedens konkrete aktivitet.

Kan alle virksomhedsformer have ansatte?

En almindelig enkeltmandsvirksomhed kan have ansatte.

Et I/S kan have ansatte.

ApS og A/S kan have ansatte.

En PMV er derimod blandt andet kendetegnet ved, at den ikke har ansatte.

Hvis en meget lille virksomhed skal ansætte sin første medarbejder, kan det derfor være nødvendigt at ændre registreringen eller virksomhedsformen.

Kan alle virksomhedsformer have flere ejere?

Nej.

En enkeltmandsvirksomhed kan kun have én ejer.

En PMV kan kun have én ejer.

Et I/S kræver mindst to ejere.

ApS og A/S kan have én eller flere ejere.

Hvis du allerede ved ved opstarten, at virksomheden senere skal have en medejer eller investor, kan det derfor være relevant at tænke ejerstrukturen ind fra begyndelsen.

Hvilken virksomhedsform er bedst, hvis man vil have investorer?

Et kapitalselskab vil ofte være lettere at arbejde med, hvis investorer skal købe en ejerandel.

I et ApS kan ejerskabet fordeles gennem anparter.

I et A/S gennem aktier.

Det gør det muligt at overdrage ejerandele uden at skulle omdanne en personligt ejet virksomhed til et fælles ejerskab.

Den konkrete investeringsstruktur kan dog være kompleks, og ved eksterne investorer vil ejeraftale og vedtægter typisk få stor betydning.

Hvilken virksomhedsform er bedst, hvis virksomheden skal sælges?

Et kapitalselskab kan gøre et senere ejerskifte mere struktureret, fordi ejerandelene kan overdrages.

Et ApS kan eksempelvis sælges ved, at anparterne sælges til en køber.

En enkeltmandsvirksomhed kan også sælges, men her vil det normalt være virksomhedens aktiver og aktiviteter, der overdrages.

Det kan eksempelvis være:

• kundeaftaler
• varelager
• udstyr
• domæner
• goodwill
• immaterielle rettigheder

Skatte- og selskabsstrukturen kan derfor få stor betydning ved et senere salg.

Hvad skal man overveje før valg af selskabsform?

Det er let at fokusere på, hvad det koster at oprette virksomheden.

Men kapitalkravet er kun ét element.

Overvej i stedet:

• Hvor stor økonomisk risiko har virksomheden?
• Skal jeg starte alene?
• Skal andre kunne blive ejere?
• Skal virksomheden optage lån?
• Skal jeg have ansatte?
• Hvor stort overskud forventer jeg?
• Skal overskud blive i virksomheden?
• Skal virksomheden kunne sælges senere?
• Skal jeg have et holdingselskab?
• Hvor meget administration ønsker jeg?
• Har jeg råd til selskabskapitalen?
• Er offentlig årsrapport et problem?
• Skal virksomheden have investorer?

Den rigtige virksomhedsform bør passe til virksomhedens faktiske forhold og fremtidige planer.

Sådan vælger du virksomhedsform trin for trin

Trin 1: Find ud af, hvor mange ejere der skal være

Hvis du er alene, kan du blandt andet vælge:

• PMV
• enkeltmandsvirksomhed
• ApS
• A/S

Hvis I er mindst to, kan I blandt andet overveje:

• I/S
• ApS
• A/S

Det første valg kan derfor allerede udelukke nogle virksomhedsformer.

Trin 2: Vurder virksomhedens risiko

Spørg, hvad der sker, hvis virksomheden går dårligt.

Kan virksomheden få:

• stor leverandørgæld?
• erstatningskrav?
• lån?
• huslejeforpligtelser?
• leasingaftaler?
• ansatte?

Hvis svaret er ja, bliver hæftelsen vigtig.

Her er forskellen mellem personlig virksomhed og kapitalselskab central.

Trin 3: Vurder behovet for kapital

Hvis du ikke ønsker eller kan indskyde selskabskapital, vil ApS og A/S være mindre oplagte.

Enkeltmandsvirksomhed og I/S har intet kapitalkrav.

ApS kræver 20.000 kr.

A/S kræver 400.000 kr.

Trin 4: Overvej skatten

Sammenlign den samlede skat og ikke kun selskabsskatten.

Personlige virksomheder og selskaber beskattes forskelligt.

Et ApS betaler som udgangspunkt 22 procent selskabsskat.

En personligt drevet virksomhed beskattes hos ejeren og kan blandt andet anvende virksomhedsordningen, hvis betingelserne overholdes.

Trin 5: Overvej fremtidige ejere

Hvis du forventer at tage:

• medejer
• investor
• medarbejder med ejerandel

ind senere, kan et kapitalselskab være lettere at arbejde med.

Ejerandelene kan her struktureres gennem anparter eller aktier.

Trin 6: Overvej et fremtidigt salg

Hvis målet er at bygge en virksomhed op og sælge den senere, bør selskabsstrukturen tænkes ind fra starten.

Det gælder særligt, hvis du samtidig overvejer et holdingselskab.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal starte med den mest komplicerede struktur.

Men det kan være dyrere og mere besværligt at ændre en uhensigtsmæssig struktur senere.

Ofte stillede spørgsmål om selskabsformer

Hvilke selskabsformer findes der i Danmark?

De mest almindelige virksomhedsformer er PMV, enkeltmandsvirksomhed, I/S, ApS og A/S.

Der findes desuden mere specialiserede former som blandt andet K/S, P/S og virksomheder med begrænset ansvar.

Hvad er den mest almindelige selskabsform?

For mindre virksomheder er enkeltmandsvirksomhed og ApS blandt de mest relevante former.

Hvilken der passer bedst, afhænger især af hæftelse, økonomi og virksomhedens størrelse.

Hvad er den billigste virksomhedsform?

Enkeltmandsvirksomhed og I/S har intet kapitalkrav.

Et ApS kræver mindst 20.000 kr., og et A/S mindst 400.000 kr.

Hvilken virksomhedsform kræver 20.000 kr.?

Et anpartsselskab, ApS, kræver mindst 20.000 kr. i selskabskapital.

Hvilken virksomhedsform kræver 400.000 kr.?

Et aktieselskab, A/S, kræver mindst 400.000 kr. i selskabskapital.

Hvilken virksomhedsform har ingen kapitalkrav?

Blandt andet enkeltmandsvirksomhed og interessentskab har intet kapitalkrav.

Hvilken virksomhedsform hæfter man ikke personligt i?

I ApS og A/S hæfter ejerne som udgangspunkt kun med den indskudte kapital.

Der kan dog opstå personlig hæftelse i særlige situationer.

Hæfter man personligt i en enkeltmandsvirksomhed?

Ja.

Ejeren hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Hvordan hæfter man i et I/S?

Interessenterne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk.

Hvad betyder solidarisk hæftelse?

Det betyder, at en kreditor efter omstændighederne kan kræve hele virksomhedens gæld betalt af én enkelt interessent.

Ejernes interne fordeling ændrer ikke i sig selv kreditorens krav.

Kan en enkeltmandsvirksomhed have flere ejere?

Nej.

En enkeltmandsvirksomhed kan kun have én ejer.

Hvis I er to, kan I eksempelvis overveje I/S eller ApS.

Hvor mange ejere skal et I/S have?

Et I/S skal have mindst to ejere.

Kan et ApS have én ejer?

Ja.

Et ApS kan have én eller flere ejere.

Du kan derfor godt eje hele selskabet selv.

Hvad er forskellen på ApS og enkeltmandsvirksomhed?

I en enkeltmandsvirksomhed hæfter ejeren personligt, og der er intet kapitalkrav.

Et ApS er en selvstændig juridisk person, kræver mindst 20.000 kr. i kapital og har som udgangspunkt begrænset ejerhæftelse.

Hvad er forskellen på ApS og A/S?

Begge er kapitalselskaber.

ApS kræver mindst 20.000 kr. i selskabskapital, mens A/S kræver mindst 400.000 kr.

Derudover gælder der forskellige krav til blandt andet ledelsesstrukturen.

Betaler et ApS selskabsskat?

Ja.

Den almindelige selskabsskat er som udgangspunkt 22 procent af selskabets skattepligtige overskud.

Betaler en enkeltmandsvirksomhed selskabsskat?

Nej, ikke som et ApS.

Overskuddet beskattes hos ejeren efter reglerne for personligt drevet virksomhed.

Virksomhedsordningen kan dog blandt andet give mulighed for foreløbig beskatning af opsparet overskud med 22 procent.

Skal en enkeltmandsvirksomhed indsende årsrapport?

Nej, ikke på samme måde som et ApS.

Et kapitalselskab skal derimod indsende årsrapport.

Skal et ApS indsende årsrapport?

Ja.

ApS er et kapitalselskab og er underlagt årsrapporteringskrav.

Er holding en selskabsform?

Nej.

Et holdingselskab kan eksempelvis være et ApS.

“Holding” beskriver selskabets funktion som ejer af andre selskaber og ikke en særskilt juridisk selskabsform.

Kan man starte som enkeltmandsvirksomhed og senere få ApS?

Ja.

En personligt ejet virksomhed kan senere omdannes til et selskab.

Der findes både skattepligtige og skattefri omdannelsesmuligheder, afhængigt af forholdene og betingelserne.

Hvilken virksomhedsform skal man vælge med to ejere?

I/S og ApS er to almindelige muligheder.

I et I/S er der intet kapitalkrav, men ejerne hæfter personligt og solidarisk.

I et ApS kræves mindst 20.000 kr. i kapital, men ejerhæftelsen er som udgangspunkt begrænset.

Hvilken virksomhedsform er bedst?

Der findes ikke én virksomhedsform, der er bedst for alle.

Valget bør især baseres på risiko, antal ejere, økonomi, beskatning, administration og virksomhedens fremtidige planer.

Kilder og seneste juridiske kontrol

Denne guide er senest juridisk kontrolleret den 16. august 2026.

Guiden er udarbejdet med udgangspunkt i blandt andet:

• Erhvervsstyrelsen
• Virksomhedsguiden
• Selskabsloven
• Virk
• Skattestyrelsen
• Bogføringsloven

JuraOverblik formidler generel juridisk, selskabsretlig og skattemæssig information. Indholdet kan ikke erstatte konkret juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig rådgivning i en individuel sag.