Ægtepagt – sådan opretter og tinglyser I en ægtepagt

En ægtepagt er en juridisk aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller om deres økonomiske forhold.

Ægtepagten bruges ofte til at aftale særeje. Det kan eksempelvis være relevant, hvis den ene ægtefælle ejer en virksomhed, har en større formue, ejer en bolig eller ønsker at holde bestemte værdier uden for en eventuel senere bodeling.

En ægtepagt bliver ikke gyldig alene ved, at I skriver under på den. Begge parter skal underskrive, og ægtepagten skal tinglyses i Personbogen.

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en aftale mellem to ægtefæller eller personer, som skal giftes.

Aftalen bruges til at ændre nogle af de økonomiske regler, der ellers som udgangspunkt gælder i ægteskabet.

Det mest almindelige formål er at aftale særeje.

I kan eksempelvis aftale, at:

• hele jeres formue skal være særeje
• kun den ene ægtefælles formue skal være særeje
• bestemte aktiver skal være særeje
• en bestemt procentdel af en formue skal være særeje
• et bestemt beløb skal være særeje
• særejet kun skal gælde ved separation eller skilsmisse

Ægtefælleloven giver mulighed for flere forskellige former for særeje og kombinationer af dem.

Hvorfor oprette en ægtepagt?

En ægtepagt kan være relevant, hvis I ønsker en anden økonomisk ordning end den, der ellers følger af lovens almindelige regler.

Det kan eksempelvis være, fordi den ene af jer kommer ind i ægteskabet med væsentligt større værdier end den anden.

Det kan også være relevant, hvis den ene ejer en virksomhed, fast ejendom eller andre værdier, som I ønsker skal holdes uden for en eventuel senere deling.

En ægtepagt kan blandt andet være relevant, hvis:

• den ene har en større formue
• den ene ejer virksomhed
• den ene ejer en bolig fra før ægteskabet
• I har børn fra tidligere forhold
• den ene forventer at modtage en større arv
• I ønsker at beskytte bestemte aktiver ved skilsmisse
• I ønsker forskellige regler ved skilsmisse og dødsfald

Det afgørende er ikke nødvendigvis, hvor stor formuen er.

Det afgørende er, hvordan I ønsker, at økonomien skal behandles, hvis ægteskabet senere ophører.

Hvad sker der, hvis man ikke har en ægtepagt?

Hvis I ikke har aftalt særeje, vil jeres formue som udgangspunkt være delingsformue efter reglerne om ægtefællers økonomiske forhold. Familieretshuset beskriver dette som formuefællesskab, hvor den del af formuen, der ikke er særeje, indgår i bodelingen.

Det betyder ikke, at I automatisk ejer alle ting sammen under ægteskabet.

Hver ægtefælle ejer fortsat som udgangspunkt sine egne aktiver og hæfter for sin egen gæld.

Betydningen viser sig især, hvis ægteskabet ophører.

Ved separation eller skilsmisse skal ægtefællernes positive delingsformuer som udgangspunkt deles efter reglerne herom.

Er formuefællesskab det samme som fælles ejerskab?

Nej.

Det er en meget almindelig misforståelse.

At I har formuefællesskab betyder ikke, at I automatisk ejer halvdelen af hinandens ejendele, mens I er gift.

Hvis du eksempelvis købte en bil før ægteskabet og fortsat ejer den, bliver din ægtefælle ikke automatisk medejer af bilen, fordi I bliver gift.

Formuefællesskabet får især betydning ved en senere formuedeling.

Den del af værdierne, der er delingsformue, kan da skulle indgå i opgørelsen mellem jer.

Hvad er delingsformue?

Delingsformue er den formue, som ikke er særeje eller på anden måde holdes uden for formuedelingen.

Ved separation eller skilsmisse opgøres hver ægtefælles delingsformue.

Hvis en ægtefælle har en positiv bodel, indgår den som udgangspunkt i delingen.

Har en ægtefælle mere gæld end delingsformue, skal den anden ægtefælle ikke som udgangspunkt dække underskuddet.

Hvad er særeje?

Særeje er formue, som efter de gældende regler ikke skal behandles som almindelig delingsformue.

Særeje kan blandt andet opstå ved:

• ægtepagt
• testamente
• gave med bestemmelse om særeje

Når ægtefæller selv ønsker at aftale særeje mellem sig, sker det som udgangspunkt gennem en ægtepagt.

Særejet kan udformes på forskellige måder afhængigt af, hvad I ønsker skal ske ved henholdsvis skilsmisse og dødsfald.

Hvilke typer særeje findes der?

Ægtefælleloven giver mulighed for flere forskellige typer særeje.

De tre overordnede former er:

• skilsmissesæreje
• fuldstændigt særeje
• kombinationssæreje

Derudover kan særejet begrænses til bestemte aktiver, dele af formuen, procentsatser eller beløb.

Hvad er skilsmissesæreje?

Skilsmissesæreje betyder grundlæggende, at den aftalte formue holdes uden for delingen ved separation eller skilsmisse.

Hvis ægteskabet derimod ophører ved dødsfald, behandles formuen ikke som fuldstændigt særeje efter den samme ordning.

Ægtefælleloven definerer skilsmissesæreje som en ordning, hvor ægtefællen ved separation eller skilsmisse beholder sin formue, mens formuen deles ved en ægtefælles død.

Det kan være relevant for par, der ønsker beskyttelse ved skilsmisse, men samtidig ønsker de økonomiske virkninger af delingsformue ved dødsfald.

Hvad er fuldstændigt særeje?

Fuldstændigt særeje gælder både ved separation eller skilsmisse og ved dødsfald.

Den formue, der er fuldstændigt særeje, holdes derfor som udgangspunkt uden for delingen i begge situationer.

Fuldstændigt særeje kan eksempelvis være relevant, hvis et bestemt aktiv skal forblive hos den ene ægtefælle eller dennes arvinger uanset, hvordan ægteskabet ophører.

Valget kan dog have væsentlig betydning ved dødsfald og bør derfor ses i sammenhæng med eventuelt testamente og arveforhold.

Hvad er kombinationssæreje?

Kombinationssæreje gør det muligt at kombinere virkningerne af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.

Ægtefælleloven giver blandt andet mulighed for at lade fuldstændigt særeje afhænge af, hvilken ægtefælle der dør først, eller lade ordningen gælde forskelligt for førstafdøde og længstlevende.

Kombinationssæreje bruges derfor ofte, når ægtefæller både ønsker at tage højde for en eventuel skilsmisse og samtidig ønsker at stille længstlevende på en bestemt måde ved dødsfald.

Det er en mere avanceret særejeform end almindeligt skilsmissesæreje.

Hvad er genstandssæreje?

Genstandssæreje betyder, at særejet kun omfatter ét eller flere bestemte aktiver.

Det kan eksempelvis være:

• en bolig
• et sommerhus
• en virksomhed
• værdipapirer
• en bestemt bankkonto

Resten af formuen kan fortsat være delingsformue.

Ægtefælleloven giver udtrykkeligt mulighed for at begrænse særeje til et eller flere aktiver.

Hvad er erhvervelsessæreje?

Erhvervelsessæreje betyder, at særejet afgrænses efter, hvordan eller hvornår formuen er erhvervet.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis I ønsker, at formue fra før ægteskabet skal være særeje, mens værdier, I opbygger under ægteskabet, skal være delingsformue.

Loven giver mulighed for at lade særejet omfatte en del af formuen afhængigt af, hvordan eller hvornår den er erhvervet.

Hvad er brøkdelssæreje?

Brøkdelssæreje betyder, at en bestemt brøkdel eller procentdel af en formue eller et aktiv er særeje.

I kan eksempelvis aftale, at:

• 50 % af en virksomhed er særeje
• 75 % af en ejendom er særeje
• 30 % af en bestemt formue er særeje

Resten kan være delingsformue.

Denne mulighed fremgår direkte af ægtefællelovens regler om særeje.

Hvad er sumsæreje?

Sumsæreje betyder, at et bestemt beløb er særeje.

Det kan eksempelvis aftales, at de første 500.000 kr. af en ægtefælles formue skal være særeje, mens resten behandles efter andre regler.

Ægtefælleloven giver også mulighed for, at beløb omfattet af sumsæreje kan pristalsreguleres.

Hvad er sumdeling?

Sumdeling fungerer på en anden måde.

Her kan hele formuen eksempelvis være særeje med undtagelse af et bestemt beløb, som fortsat skal være delingsformue.

Loven giver også mulighed for at regulere eller gradvist forhøje et beløb, som er omfattet af sumdeling.

Det giver mulighed for at lave mere fleksible økonomiske løsninger end blot “alt eller intet”.

Kan særeje kun gælde i en periode?

Ja.

Særeje kan efter ægtefælleloven tidsbegrænses eller aftrappes over en bestemt periode.

Det skal fremgå af aftalen, hvornår tidsbegrænsningen eller aftrapningen regnes fra.

I kan eksempelvis ønske, at en større formue er fuldt særeje i begyndelsen af ægteskabet, men at en større andel gradvist bliver delingsformue.

Det kan give mening, hvis I ønsker, at økonomien i stigende grad bliver fælles, jo længere ægteskabet varer.

Kan kun den ene ægtefælle have særeje?

Ja.

En ægtepagt behøver ikke behandle begge ægtefællers formue ens.

I kan eksempelvis aftale, at den ene ægtefælles virksomhed skal være særeje, mens den øvrige formue fortsat er delingsformue.

I kan også aftale forskellige særejebestemmelser for hver af jer.

Det afgørende er, at aftalen er lovlig, tydelig og underskrevet af begge.

Kan en virksomhed være særeje?

Ja.

Det kan være relevant at aftale, at ejerandelene i en virksomhed skal være særeje.

Det betyder ikke nødvendigvis, at virksomheden aldrig kan blive påvirket økonomisk af et senere ægtefælleskifte.

Men det kan have stor betydning for, hvordan værdien behandles i forbindelse med en formuedeling.

Hvis den ene ægtefælle ejer virksomhed, kan det derfor være særligt vigtigt at overveje præcis:

• hvilke ejerandele der er omfattet
• hvilken type særeje der ønskes
• om værdistigninger skal følge samme ordning
• hvordan udbytte og andre indtægter skal behandles
• hvad der skal ske ved dødsfald

Kan en bolig være særeje?

Ja.

En bestemt bolig kan eksempelvis gøres til genstandssæreje.

Det kan være relevant, hvis den ene ægtefælle ejede boligen før ægteskabet eller har finansieret en væsentlig del af den.

En ægtepagt ændrer dog ikke automatisk, hvem der juridisk ejer ejendommen.

Ejerskab og formueordning er to forskellige spørgsmål.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem, hvem der står som ejer af boligen, og hvordan boligens værdi skal behandles ved en senere formuedeling.

Kan arv være særeje?

Ja.

Arv kan være særeje, hvis arveladeren har bestemt det.

En arvelader kan ved testamente bestemme, at den arv, en person modtager, skal være særeje. Ægtefælleloven giver arveladere og gavegivere mulighed for at bestemme forskellige former for særeje inden for lovens rammer.

Hvis særejet er bestemt af en tredjemand, kan ægtefællerne ikke nødvendigvis selv ændre det.

Det afhænger blandt andet af, hvad arveladeren eller gavegiveren har bestemt.

Kan man ændre særeje fra arv?

I nogle situationer.

Ægtefælleloven giver mulighed for, at ægtefæller ved ægtepagt kan ændre særeje, som er bestemt af en tredjemand, hvis det er foreneligt med tredjemands bestemmelse.

Hvis en forælder eksempelvis har bestemt i sit testamente, at barnets arv skal være fuldstændigt særeje og samtidig har udelukket muligheden for ændring, kan barnet og ægtefællen ikke bare tilsidesætte bestemmelsen gennem deres egen ægtepagt.

Kan pension omfattes af en ægtepagt?

Ja, ægtefælleloven indeholder særlige regler om pensionsrettigheder.

Ægtefæller kan blandt andet ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje, og aftalen kan også omfatte fremtidige indbetalinger.

Pensioner behandles dog efter særlige regler ved en formuedeling.

Derfor bør pensioner ikke uden videre behandles på samme måde som almindelige bankindeståender eller andre aktiver.

Kan man lave en ægtepagt før brylluppet?

Ja.

Både ægtefæller og kommende ægtefæller kan oprette en ægtepagt.

Det betyder, at I ikke behøver vente til efter brylluppet.

Det kan tværtimod være praktisk at få taget stilling til formueordningen inden ægteskabet, hvis I allerede ved, at I ønsker særeje.

Kan man lave en ægtepagt efter brylluppet?

Ja.

I kan oprette en ægtepagt både før og under ægteskabet.

Der findes derfor ikke et krav om, at særeje skal være aftalt inden brylluppet.

Hvis jeres økonomiske situation ændrer sig senere, kan I også oprette en ægtepagt på det tidspunkt.

Hvordan opretter man en ægtepagt?

Oprettelsen kan overordnet opdeles i fire trin:

1. Find ud af, hvad I ønsker at regulere
2. Udarbejd ægtepagten
3. Underskriv ægtepagten
4. Tinglys ægtepagten i Personbogen

Det sidste trin er afgørende.

En ægtepagt er efter ægtefælleloven kun gyldig, når den er underskrevet af begge ægtefæller og tinglyst i Personbogen.

Trin 1: Beslut hvad ægtepagten skal omfatte

Inden I skriver dokumentet, bør I tage stilling til, hvilket problem ægtepagten skal løse.

Det er ikke nødvendigvis nok blot at konstatere, at I ønsker “særeje”.

I bør blandt andet overveje:

• Skal hele formuen være særeje?
• Skal kun bestemte aktiver være særeje?
• Skal begge have særeje?
• Skal kun den ene have særeje?
• Skal det gælde ved skilsmisse?
• Skal det også gælde ved dødsfald?
• Skal særejet ændre sig over tid?
• Skal en bestemt virksomhed eller bolig omfattes?
• Hvordan skal det, der træder i stedet for aktivet, behandles?
• Hvordan skal indtægter af særejet behandles?

Valget mellem eksempelvis skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje kan give meget forskellige resultater ved dødsfald.

Trin 2: Udarbejd ægtepagten

Når I ved, hvilken ordning I ønsker, skal aftalen formuleres.

Det skal være muligt at identificere:

• hvem aftalen gælder mellem
• hvilke aktiver eller formuer der omfattes
• hvilken type særeje der er tale om
• eventuelle beløb eller procentsatser
• eventuelle tidsbegrænsninger
• andre relevante vilkår

Jo mere kompliceret ordningen er, desto vigtigere bliver en præcis formulering.

En upræcis beskrivelse af eksempelvis en virksomhed, et beløb eller en bestemt formue kan skabe tvivl mange år senere.

Trin 3: Begge skal underskrive

Begge ægtefæller skal underskrive ægtepagten.

Det gælder også, selv om ægtepagten primært vedrører den ene ægtefælles formue.

En ensidig erklæring er derfor ikke tilstrækkelig.

Kravet om begge ægtefællers underskrift følger direkte af ægtefælleloven.

Trin 4: Tinglys ægtepagten

Når ægtepagten er udarbejdet, skal den tinglyses.

Tinglysningen sker digitalt via Tinglysning.dk.

Ægtepagter tinglyses i Personbogen.

Det er ikke blot en registrering af en aftale, der allerede er gyldig.

Tinglysningen er en betingelse for selve ægtepagtens gyldighed.

Hvordan tinglyser man en ægtepagt?

Tinglysningen foregår digitalt gennem Tinglysning.dk.

Ved anmeldelsen skal de relevante personer identificeres, dokumenttypen ægtepagt vælges, og de nødvendige oplysninger om ægtepagten indtastes.

Selve ægtepagten indgår i tinglysningsprocessen, hvorefter anmeldelsen underskrives digitalt.

Det er muligt selv at foretage tinglysningen.

I kan også vælge at få en advokat eller anden juridisk rådgiver til at håndtere processen.

Hvad koster det at tinglyse en ægtepagt?

Tinglysning af en ægtepagt udløser en statslig tinglysningsafgift.

I 2026 er afgiften 1.850 kr.

Hvis I selv udarbejder og anmelder ægtepagten, vil tinglysningsafgiften derfor typisk være den centrale offentlige udgift.

Hvis I får hjælp til udarbejdelsen eller tinglysningen, kommer rådgiverens pris oveni.

Er ægtepagten gyldig før tinglysning?

Nej.

Ægtefælleloven fastslår, at ægtepagten kun er gyldig, når den både er underskrevet af begge ægtefæller og tinglyst i Personbogen.

Det betyder, at I ikke bør betragte processen som afsluttet, når dokumentet er underskrevet.

Tinglysningen er en nødvendig del af oprettelsen.

Hvad er Personbogen?

Personbogen er en del af det danske tinglysningssystem.

Den bruges til registrering af bestemte rettigheder og juridiske forhold knyttet til personer.

Ægtepagter tinglyses her.

Det adskiller sig eksempelvis fra Tingbogen, som blandt andet bruges i forbindelse med fast ejendom.

Kan man selv skrive en ægtepagt?

Ja.

Der er ikke et generelt krav om, at en advokat skal udarbejde ægtepagten.

I kan derfor selv formulere dokumentet og foretage tinglysningen.

Det ændrer dog ikke på, at indholdet skal opfylde lovens regler.

Den største udfordring er ofte ikke selve tinglysningen, men at formulere særejet, så det faktisk får den virkning, I ønsker.

Skal man bruge en advokat til en ægtepagt?

Nej.

Der er ikke krav om advokat.

Juridisk rådgivning kan dog være relevant, hvis jeres økonomiske forhold er komplicerede.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis:

• en af jer ejer en virksomhed
• I har stor forskel i formue
• I har børn fra tidligere forhold
• I ejer flere ejendomme
• I ønsker kombinationssæreje
• I ønsker sumsæreje eller sumdeling
• særejet skal aftrappes over tid
• I har internationale forhold
• særejet skal koordineres med et testamente

Jo flere økonomiske konsekvenser ægtepagten kan få, desto vigtigere er det, at formuleringen passer til jeres intention.

Ægtepagt og testamente – hvad er forskellen?

En ægtepagt og et testamente regulerer forskellige ting.

Ægtepagten regulerer blandt andet, hvordan ægtefællernes formue skal behandles mellem dem.

Et testamente regulerer derimod, hvem der skal arve efter en person ved dødsfald.

De to dokumenter kan dog påvirke det samlede økonomiske resultat.

Hvis I eksempelvis vælger fuldstændigt særeje, kan det ændre den formue, der skal behandles i forbindelse med et dødsfald.

Det kan derfor være relevant at gennemgå ægtepagt og testamente samlet.

Kan en ægtepagt erstatte et testamente?

Nej.

En ægtepagt kan ikke bruges til frit at bestemme, hvem der skal arve efter dig.

Det kræver et testamente, hvis du ønsker at ændre arvefordelingen inden for arvelovens rammer.

En ægtepagt kan påvirke størrelsen og sammensætningen af de værdier, der indgår i forbindelse med dødsfaldet, men den erstatter ikke et testamente.

Skal man have både ægtepagt og testamente?

Ikke nødvendigvis.

Det afhænger af, hvad I ønsker.

En ægtepagt kan være tilstrækkelig, hvis jeres eneste mål er at ændre formueordningen.

Et testamente kan være tilstrækkeligt, hvis I er tilfredse med formueordningen, men ønsker en anden arvefordeling.

I nogle familier giver det mening at have begge dokumenter, fordi de løser forskellige opgaver.

Kan man ændre en ægtepagt?

Ja.

En ægtepagt kan ændres.

Ægtefælleloven fastslår imidlertid, at en ægtepagt kun kan ændres ved en ny ægtepagt.

Det betyder, at I ikke blot kan lave et almindeligt privat tillæg til den eksisterende ægtepagt.

Den nye eller ændrede aftale skal opfylde de samme formkrav.

Begge skal underskrive, og ændringen skal tinglyses.

Kan man ophæve en ægtepagt?

Ja.

I kan beslutte, at en eksisterende ægtepagt ikke længere skal gælde.

Men ophævelsen kan heller ikke ske alene ved en privat aftale.

Ægtefælleloven fastslår, at en ægtepagt kun kan ophæves ved ægtepagt.

Det betyder, at ophævelsen skal oprettes og tinglyses korrekt.

Kan den ene ægtefælle ophæve ægtepagten alene?

Som udgangspunkt nej.

Begge ægtefæller skal underskrive en ægtepagt.

Den ene ægtefælle kan derfor ikke ensidigt beslutte, at en gyldig ægtepagt ikke længere skal gælde.

Det samme gælder, hvis den ene efter nogle år fortryder den aftalte særejeordning.

Hvad sker der med ægtepagten ved skilsmisse?

Hvis ægtepagten indeholder særejebestemmelser, vil de kunne få betydning for bodelingen.

Særeje indgår ikke i ligedelingen på samme måde som delingsformue.

Den konkrete virkning afhænger dog af den type særeje, I har valgt.

Har I eksempelvis skilsmissesæreje, er det netop ved separation eller skilsmisse, at ordningen får sin centrale betydning.

Hvad sker der med ægtepagten ved dødsfald?

Det afhænger af, hvilken særejeform der er aftalt.

Skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje har forskellige virkninger ved dødsfald.

Det er derfor en fejl kun at tænke på skilsmisse, når I vælger særeje.

En ægtepagt kan også få meget stor betydning for længstlevendes økonomiske situation.

Kan særeje beskytte mod kreditorer?

Særeje handler primært om formueforholdet mellem ægtefællerne og om formuedelingen.

Det bør derfor ikke forveksles med en generel beskyttelse mod kreditorer.

Som udgangspunkt hæfter hver ægtefælle selv for sin egen gæld.

En ægtepagt kan ikke blot bruges til at flytte værdier uden hensyn til kreditorernes rettigheder.

Hvis formålet er kreditorbeskyttelse, kræver det derfor en særskilt juridisk vurdering.

Kan man lave ægtepagt om gæld?

Ægtefælleloven giver mulighed for i visse tilfælde at indgå forhåndsaftaler om, hvordan gæld skal fradrages ved formuedelingen.

Der gælder dog begrænsninger for sådanne aftaler.

Det er derfor et område, hvor det kan være særligt vigtigt at få aftalen formuleret korrekt.

Kan en ægtepagt blive ugyldig?

Ja.

Hvis lovens formkrav ikke er opfyldt, er ægtepagten ikke gyldig.

Det mest grundlæggende krav er, at begge parter har underskrevet, og at ægtepagten er tinglyst.

Der kan også opstå problemer, hvis bestemmelserne går ud over det, loven giver mulighed for, eller hvis det ikke er muligt at fastslå, hvad parterne faktisk har aftalt.

Tinglysning er derfor ikke nødvendigvis det samme som en garanti for, at enhver formulering i dokumentet vil få præcis den virkning, parterne forventer.

Hvad skal man overveje før en ægtepagt?

Start med at definere, hvad I faktisk ønsker at opnå.

Det er ofte mere nyttigt end at begynde med spørgsmålet om, hvilken “type ægtepagt” I skal vælge.

Overvej blandt andet:

• Hvilke værdier har vi hver især?
• Hvilke værdier ønsker vi at beskytte?
• Har en af os virksomhed?
• Har en af os væsentligt større formue?
• Hvad skal ske ved skilsmisse?
• Hvad skal ske ved dødsfald?
• Har vi børn fra tidligere forhold?
• Skal særejet gælde for hele formuen eller enkelte aktiver?
• Skal ordningen ændre sig over tid?
• Har vi behov for testamente samtidig?
• Har vi særeje fra arv eller gave i forvejen?

Det vigtigste er, at særejeformen vælges ud fra det ønskede resultat og ikke alene ud fra navnet på ordningen.

Ofte stillede spørgsmål om ægtepagt

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en juridisk aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller om deres økonomiske forhold.

Den bruges blandt andet til at aftale særeje.

Skal man have en ægtepagt?

Nej.

Der er ikke krav om, at ægtefæller skal oprette en ægtepagt.

Hvis I ikke aftaler særeje, gælder lovens almindelige regler om delingsformue som udgangspunkt.

Kan man oprette ægtepagt før brylluppet?

Ja.

Både ægtefæller og kommende ægtefæller kan oprette en ægtepagt.

Kan man oprette ægtepagt efter brylluppet?

Ja.

En ægtepagt kan også oprettes efter, at I er blevet gift.

Skal begge underskrive en ægtepagt?

Ja.

En ægtepagt er kun gyldig, når begge ægtefæller har underskrevet den, og den er tinglyst i Personbogen.

Skal en ægtepagt tinglyses?

Ja.

Tinglysning i Personbogen er en betingelse for ægtepagtens gyldighed.

Hvad koster det at tinglyse en ægtepagt?

Tinglysningsafgiften er 1.850 kr. i 2026.

Eventuel juridisk hjælp kommer oveni.

Kan man selv lave en ægtepagt?

Ja.

Der er ikke et generelt krav om advokat.

Aftalen skal dog opfylde lovens krav og være formuleret, så den faktisk giver den ønskede formueordning.

Hvad er forskellen på skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje?

Skilsmissesæreje holder den omfattede formue uden for delingen ved separation eller skilsmisse, men ikke på samme måde ved dødsfald.

Fuldstændigt særeje gælder også ved formuedeling i forbindelse med dødsfald.

Hvad er kombinationssæreje?

Kombinationssæreje kombinerer forskellige virkninger af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje og kan blandt andet indrettes forskelligt afhængigt af, hvilken ægtefælle der dør først.

Kan kun min virksomhed være særeje?

Ja.

Særeje kan begrænses til et eller flere bestemte aktiver. Det kaldes blandt andet genstandssæreje.

Kan kun en del af min formue være særeje?

Ja.

Loven giver blandt andet mulighed for brøkdelssæreje, sumsæreje og andre afgrænsede særejeordninger.

Kan særeje udløbe?

Ja.

Særeje kan tidsbegrænses eller aftrappes over en bestemt periode.

Kan man ændre en ægtepagt senere?

Ja.

Ændringen skal dog ske ved en ny ægtepagt, som opfylder de almindelige krav til underskrift og tinglysning.

Kan man ophæve en ægtepagt?

Ja.

Ophævelsen skal ligeledes ske ved ægtepagt.

Kan den ene ægtefælle opsige ægtepagten?

Som udgangspunkt nej.

En ændring eller ophævelse kræver en ny ægtepagt, som begge ægtefæller skal underskrive.

Er en ægtepagt det samme som et testamente?

Nej.

En ægtepagt regulerer blandt andet formueordningen mellem ægtefæller.

Et testamente regulerer, hvordan arv skal fordeles efter dødsfald.

Kan man have både ægtepagt og testamente?

Ja.

Dokumenterne regulerer forskellige forhold og kan derfor med fordel ses i sammenhæng, hvis I ønsker at planlægge både formueordningen og arvefordelingen.

Kilder og seneste juridiske kontrol

Denne guide er senest juridisk kontrolleret den 16. august 2026.

Guiden er udarbejdet med udgangspunkt i blandt andet:

• Lov om ægtefællers økonomiske forhold
• Tinglysningsretten
• Tinglysning.dk
• Familieretshuset
• Skattestyrelsen

JuraOverblik formidler generel juridisk information. Indholdet kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning i en individuel sag.