Testamente – få styr på arv, regler og oprettelse

Et testamente giver dig mulighed for selv at bestemme, hvordan din arv skal fordeles, når du dør.

Uden et testamente bliver arven fordelt efter arvelovens almindelige regler. Det kan være den løsning, du ønsker, men det kan også betyde, at personer, du gerne ville sikre, ikke arver noget.

Et testamente er særligt relevant, hvis du eksempelvis er ugift samlevende, har børn fra tidligere forhold, ønsker at stille din ægtefælle bedst muligt eller vil bestemme, at arv skal være modtagerens særeje.

Hvad er et testamente?

Et testamente er et dokument, hvor du bestemmer, hvordan din formue og dine ejendele skal fordeles efter din død.

Du kan eksempelvis bestemme, at bestemte personer skal arve dig, at en bestemt person skal modtage en bestemt genstand, eller at en del af din formue skal tilfalde en organisation.

Du kan også bruge testamentet til at fastsætte særlige vilkår for arven.

Det kan eksempelvis være, at arven skal være modtagerens særeje.

Hvor stor en del af din formue du frit kan bestemme over, afhænger blandt andet af, om du efterlader dig tvangsarvinger.

Hvorfor oprette et testamente?

Den væsentligste grund til at oprette et testamente er, at du selv får indflydelse på, hvad der skal ske med din formue efter din død.

Arvelovens almindelige regler tager ikke højde for alle familiers individuelle ønsker.

Det kan eksempelvis være relevant at oprette testamente, hvis du:

• lever sammen med en person, du ikke er gift med
• har børn fra et tidligere forhold
• ønsker at sikre din ægtefælle mest muligt
• ønsker en anden fordeling mellem dine arvinger end arvelovens udgangspunkt
• ønsker at tilgodese andre personer end dine legale arvinger
• ønsker at tilgodese en forening eller organisation
• ønsker at gøre en arv til særeje
• ønsker at bestemme, hvem der skal modtage bestemte værdier eller genstande

Et testamente handler derfor ikke nødvendigvis om at ændre hele arvefordelingen.

Det kan også bruges til at justere enkelte dele af den fordeling, der ellers ville følge af arveloven.

Hvad sker der, hvis man ikke har et testamente?

Hvis du ikke har oprettet testamente, bliver din arv fordelt efter arvelovens regler.

Hvem der arver, afhænger blandt andet af, om du er gift, har børn eller har andre slægtninge.

Er du gift og har børn, arver din ægtefælle som udgangspunkt halvdelen af arven, mens dine børn deler den anden halvdel.

Er du gift uden børn eller andre livsarvinger, arver din ægtefælle som udgangspunkt hele arven.

Er du ikke gift, men har børn, går arven som udgangspunkt til dine børn.

En ugift samlever arver derimod ikke automatisk efter dig, uanset hvor længe I har boet sammen.

Hvem kan oprette et testamente?

Som udgangspunkt kan du oprette testamente, når du er fyldt 18 år eller har indgået ægteskab.

Du skal samtidig være i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamentet.

Det betyder blandt andet, at du skal kunne forstå betydningen og konsekvenserne af de bestemmelser, du træffer.

Der findes desuden særlige regler, som giver personer, der er fyldt 15 år, mulighed for at testamentere over visse ejendele, som de selv kan råde over.

For langt de fleste vil den almindelige regel dog være, at testamentet oprettes som myndig.

Hvem arver uden testamente?

Arveloven opdeler dine slægtsarvinger i forskellige arveklasser.

Dine børn og deres efterkommere står først.

Har du ingen livsarvinger, går arven videre efter arvelovens regler til andre slægtninge.

En ægtefælle har samtidig en særlig arveret.

Hvis du har ægtefælle og børn

Hvis du efterlader dig både ægtefælle og børn, arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen af din arv.

Børnene deler den anden halvdel.

Er et af dine børn død før dig, kan barnets egne børn træde i dets sted.

Hvis du har ægtefælle, men ingen børn

Efterlader du dig en ægtefælle, men ingen børn eller andre livsarvinger, arver ægtefællen som udgangspunkt hele arven.

Hvis du har børn, men ingen ægtefælle

Har du børn, men er du ikke gift, går arven som udgangspunkt til dine børn.

Børnene arver lige meget.

Hvis du er ugift og ikke har børn

Har du hverken ægtefælle eller livsarvinger, går arven videre til de øvrige slægtsarvinger efter arvelovens arveklasser.

Det kan eksempelvis være dine forældre og derefter deres efterkommere.

Hvis du ønsker en anden person tilgodeset, kan et testamente derfor være nødvendigt.

Hvem er tvangsarvinger?

Tvangsarvinger er de personer, som arveloven sikrer en bestemt minimumsandel af din arv.

Dine tvangsarvinger er:

• din ægtefælle
• dine livsarvinger

Livsarvinger er dine børn og deres efterkommere.

En samlever, søskende, forælder, niece, nevø eller ven er ikke tvangsarving.

Det betyder også, at du som udgangspunkt har større frihed til at bestemme over arven, hvis du hverken har ægtefælle eller livsarvinger.

Hvad er tvangsarv?

Tvangsarven begrænser, hvor stor en del af din formue du kan disponere frit over ved testamente.

Tvangsarven udgør 25 procent af den arvelod, som efter arveloven tilkommer dine tvangsarvinger.

De resterende 75 procent er friarv, som du som udgangspunkt kan disponere over ved testamente.

Har du både ægtefælle og børn, er både ægtefællen og børnene tvangsarvinger.

Kan man gøre sine børn arveløse?

Som udgangspunkt nej.

Dine børn er livsarvinger og dermed tvangsarvinger.

Du kan derfor ikke ved et almindeligt testamente bestemme, at et barn slet ikke skal modtage sin tvangsarv.

Du kan derimod begrænse barnets arv til tvangsarven.

I store dødsboer kan der desuden være mulighed for at begrænse størrelsen af hvert barns tvangsarv til et bestemt beløb.

I 2026 er denne beløbsgrænse 1.580.000 kr. pr. barn.

Beløbet reguleres løbende.

Det betyder, at bestemmelsen især kan få betydning i større formuer.

Hvad er friarv?

Friarven er den del af din formue, som ikke er bundet af reglerne om tvangsarv.

Har du tvangsarvinger, udgør friarven som udgangspunkt 75 procent.

Denne del kan du eksempelvis vælge at lade gå til:

• din ægtefælle
• din samlever
• et eller flere af dine børn
• stedbørn
• børnebørn
• andre familiemedlemmer
• venner
• velgørende organisationer
• andre personer eller organisationer

Du bestemmer selv fordelingen inden for de rammer, arveloven fastsætter.

Kan man selv bestemme, hvem der skal arve?

Ja, men din mulighed afhænger af, om du har tvangsarvinger.

Har du ingen ægtefælle eller livsarvinger, har du som udgangspunkt mulighed for at bestemme over hele din formue ved testamente.

Har du tvangsarvinger, skal deres tvangsarv respekteres.

Du kan derfor ikke nødvendigvis frit fordele 100 procent af din formue.

Testamente for ugifte samlevende

Et testamente kan være særligt vigtigt for ugifte samlevende.

En samlever arver ikke automatisk efter dig efter arvelovens almindelige regler.

Det gælder også, selv om I har boet sammen i mange år.

Det gælder også, selv om I har fælles børn.

Hvis du ønsker, at din samlever skal arve efter dig, kræver det derfor som udgangspunkt, at du opretter et testamente.

Arver min samlever automatisk efter mig?

Nej.

Der findes ikke en generel regel om, at en samlever automatisk får arveret efter et bestemt antal års samliv.

Har I boet sammen i 5, 10 eller 30 år uden at være gift, bliver I ikke af den grund automatisk arvinger efter hinanden.

Det kan derfor få stor økonomisk betydning, om der er oprettet testamente.

Hvad er et udvidet samlevertestamente?

Et udvidet samlevertestamente er en særlig mulighed for visse ugifte samlevende.

Hvis betingelserne i arveloven er opfyldt, kan samlevende ved testamente bestemme, at de helt eller delvist skal arve hinanden, som om de var ægtefæller.

Det kan give den længstlevende samlever en væsentligt bedre arveret end ved et almindeligt testamente.

Der gælder dog særlige betingelser.

Blandt andet må parterne ikke være gift med andre, og de skal kunne indgå ægteskab med hinanden.

Ved dødsfaldet skal de desuden som udgangspunkt enten have haft fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de seneste to år eller have, have haft eller vente fælles barn.

Et udvidet samlevertestamente gør dog ikke samlevende til ægtefæller på andre områder.

Det giver eksempelvis ikke i sig selv adgang til uskiftet bo.

Testamente når man er gift

Et testamente kan også være relevant, selv om du er gift.

Ægtefæller arver ganske vist automatisk efter hinanden, men et testamente kan bruges til at ændre fordelingen inden for arvelovens rammer.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis I ønsker at stille længstlevende ægtefælle bedst muligt.

Har I børn, vil børnene ellers som udgangspunkt være berettiget til halvdelen af førstafdødes arv efter arvelovens almindelige regler.

Ved et testamente kan børnenes arv som udgangspunkt begrænses til deres tvangsarv.

Kan man sikre sin ægtefælle mere med et testamente?

Ja.

Hvis du har både ægtefælle og børn, kan et testamente bruges til at stille ægtefællen bedre end efter arvelovens almindelige fordeling.

Efter arvelovens udgangspunkt arver ægtefællen halvdelen og børnene den anden halvdel.

Ved at begrænse børnenes arv til deres tvangsarv kan en større del af arven i stedet tilfalde ægtefællen.

Den præcise fordeling afhænger af testamentets indhold og jeres familie- og formueforhold.

Testamente når man har særbørn

Har du børn fra et tidligere forhold, kan der være særlig grund til at overveje et testamente.

Særbørn er tvangsarvinger på samme måde som fælles børn.

Et testamente kan blandt andet bruges til at tage stilling til balancen mellem din nuværende ægtefælle og dine børn.

Det er også relevant at være opmærksom på, at reglerne om uskiftet bo er anderledes, når afdøde efterlader sig særbørn.

Et særbarn skal som udgangspunkt samtykke, hvis længstlevende ægtefælle ønsker at sidde i uskiftet bo med den del, der vedrører særbarnet.

Kan man bestemme, at arv skal være særeje?

Ja.

Du kan i et testamente bestemme, at den arv, en person modtager efter dig, skal være arvingens særeje.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis du ønsker at beskytte den arv, dit barn modtager, i tilfælde af barnets senere separation eller skilsmisse.

Der findes forskellige former for særeje, og valget kan få betydning både ved skilsmisse og dødsfald.

Det er derfor vigtigt, at bestemmelsen formuleres i overensstemmelse med det resultat, du faktisk ønsker.

Kan man bestemme, hvem der skal have bestemte ting?

Ja.

Et testamente kan bruges til at bestemme, at en bestemt person skal modtage en bestemt genstand eller et bestemt beløb.

Det kan eksempelvis være:

• et smykke
• et maleri
• en bil
• et bestemt pengebeløb
• andre konkrete aktiver

En person, der efter testamentet alene skal modtage en bestemt pengesum eller en bestemt genstand, kan have status som legatar.

Du bør være opmærksom på, at testamentet skal kunne fungere sammen med reglerne om blandt andet tvangsarv og boets økonomi.

Kan man testamentere til en velgørende organisation?

Ja.

Du kan som udgangspunkt indsætte en forening, fond eller anden organisation som arving i dit testamente.

Hvor meget du kan testamentere til organisationen, afhænger igen af, om du har tvangsarvinger.

Har du ingen tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt lade hele din formue tilfalde en eller flere organisationer.

Har du tvangsarvinger, skal deres tvangsarv respekteres.

Hvilke typer testamenter findes der?

De mest relevante former er:

• notartestamente
• vidnetestamente
• nødtestamente

De har forskellige krav til oprettelsen og forskellige grader af sikkerhed.

For de fleste vil et notartestamente være den mest oplagte løsning.

Hvad er et notartestamente?

Et notartestamente er et skriftligt testamente, som underskrives eller vedkendes over for en notar.

Notaren findes ved landets byretter.

Notaren kontrollerer blandt andet din identitet og tager stilling til, om du er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente.

En væsentlig fordel ved et notartestamente er, at oplysninger om testamentet bliver registreret, og en kopi opbevares.

Det betyder, at testamentet kan findes frem i forbindelse med behandlingen af dit dødsbo.

Hvorfor vælge et notartestamente?

Et notartestamente giver en høj grad af sikkerhed omkring selve oprettelsen.

Notarens påtegning fungerer blandt andet som bevis for de forhold, notaren har attesteret.

Samtidig bliver testamentet registreret, så risikoen for, at testamentet ikke bliver fundet efter dødsfaldet, bliver væsentligt mindre.

Det er en væsentlig forskel i forhold til et vidnetestamente.

<div class=”jo-info-box jo-info-green”> <span class=”jo-info-title”>Fordel ved notartestamente</span> <p>Et notartestamente bliver registreret, så skifteretten kan få kendskab til det efter din død. Du er derfor ikke afhængig af, at dine efterladte finder et bestemt fysisk eksemplar blandt dine papirer.</p> </div>

Hvad er et vidnetestamente?

Et vidnetestamente er et skriftligt testamente, der oprettes med to testamentsvidner i stedet for en notar.

De to vidner skal være til stede samtidig, når du underskriver eller vedkender dig testamentet.

Vidnerne skal vide, at de fungerer som testamentsvidner.

Der gælder samtidig regler om blandt andet deres alder og habilitet.

Vidnerne må eksempelvis ikke have en sådan interesse i testamentet, at deres uvildighed kan betvivles.

Skal vidner til et testamente være uvildige?

Ja.

Et testamentsvidne må ikke være begunstiget i testamentet.

Der gælder også begrænsninger, hvis testamentet begunstiger eksempelvis vidnets ægtefælle, samlever eller nære familiemedlemmer.

Formålet er at sikre, at vidnerne ikke har en personlig eller økonomisk interesse i testamentets indhold.

Vidnerne skal desuden være fyldt 18 år og forstå betydningen af at være testamentsvidne.

Notartestamente eller vidnetestamente?

Begge former kan være gyldige, hvis lovens krav er opfyldt.

Der er dog en væsentlig praktisk forskel.

Et notartestamente bliver registreret, så det kan findes efter din død.

Et vidnetestamente bliver ikke på samme måde automatisk kendt af skifteretten.

Hvis du vælger et vidnetestamente, er det derfor vigtigt, at originalen opbevares på en måde, så den faktisk bliver fundet efter din død.

Ved en senere tvist kan der desuden være forskel på bevisstillingen for et notartestamente og et vidnetestamente.

Hvad er et nødtestamente?

Et nødtestamente er en særlig mulighed, hvis du på grund af sygdom eller et andet nødstilfælde er forhindret i at oprette et almindeligt notar- eller vidnetestamente.

I en sådan situation kan testamentet oprettes på en hvilken som helst måde.

Det kan eksempelvis efter omstændighederne være skriftligt eller optaget elektronisk.

Der skal være tale om en reel nødsituation, hvor de almindelige former ikke kan anvendes.

Et nødtestamente er samtidig midlertidigt.

Det bortfalder, når der i tre måneder ikke har været nogen hindring for at oprette et almindeligt testamente.

Hvordan opretter man et testamente?

For et almindeligt notartestamente kan processen opdeles i nogle overordnede trin.

Trin 1: Få overblik over din familie og formue

Før du beslutter, hvordan arven skal fordeles, bør du vide, hvem der allerede har arveret efter dig.

Overvej blandt andet:

• Er du gift?
• Har du børn?
• Har du særbørn?
• Lever du i et ugift samliv?
• Hvem ønsker du skal arve?
• Er der bestemte aktiver, som bestemte personer skal have?
• Skal arv være særeje?
• Er der personer eller organisationer, du ønsker at tilgodese?

Det er først, når du kender udgangspunktet, at du kan vurdere, hvad testamentet skal ændre.

Trin 2: Beslut hvordan arven skal fordeles

Dernæst skal du tage stilling til den konkrete fordeling.

Det kan være en procentvis fordeling af hele friarven.

Det kan også være bestemte beløb eller genstande til bestemte personer.

Har du tvangsarvinger, skal testamentet indrettes, så reglerne om tvangsarv respekteres.

Trin 3: Udarbejd testamentet

Testamentet skal formuleres, så det klart fremgår, hvad du ønsker.

Uklarheder kan skabe problemer mange år senere, når du ikke længere selv kan forklare, hvad du mente.

Det gælder særligt, hvis testamentet indeholder særlige fordelinger, særejebestemmelser, flere arvinger eller bestemmelser om bestemte aktiver.

Trin 4: Bestil tid hos notaren

Hvis du vælger et notartestamente, skal du bestille tid hos en notar.

Notarerne findes ved landets byretter og visse bitingsteder.

Du skal normalt medbringe testamentet i to eksemplarer, testamenteforside samt officiel billedlegitimation.

Trin 5: Underskriv hos notaren

Notaren kontrollerer din identitet og sikrer sig blandt andet, at du er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamentet.

Notaren bekræfter herefter oprettelsen.

Oplysningerne registreres, og en kopi af testamentet opbevares, så testamentet senere kan findes.

Hvad kontrollerer notaren?

Notaren foretager ikke en juridisk gennemgang af testamentet på samme måde som en advokat.

Notarens rolle er blandt andet at kontrollere din identitet, bekræfte underskriften og tage stilling til, om du fornuftsmæssigt er i stand til at oprette testamentet.

Det betyder, at et testamente ikke nødvendigvis er juridisk optimalt formuleret, blot fordi det er underskrevet hos en notar.

Hvad koster et testamente?

Hvis du selv udarbejder testamentet, er den obligatoriske udgift ved et notartestamente som udgangspunkt retsafgiften hos notaren.

I 2026 er retsafgiften 300 kr.

Du kan derudover få udgifter, hvis du vælger at få en advokat eller juridisk dokumenttjeneste til at udarbejde testamentet.

Prisen på selve den juridiske hjælp afhænger af udbyderen og testamentets kompleksitet.

Kan man selv skrive et testamente?

Ja.

Der er ikke et generelt krav om, at en advokat skal udarbejde dit testamente.

Du kan derfor selv formulere dokumentet.

Det afgørende er imidlertid ikke kun, om testamentet er skrevet ned.

Det skal både opfylde de relevante formkrav og være formuleret på en måde, der juridisk fører til det resultat, du ønsker.

Fejl eller uklarheder kan først vise sig efter din død, hvor du ikke længere selv kan rette eller forklare testamentet.

Skal man bruge en advokat til et testamente?

Nej.

Der er ikke et generelt krav om advokat.

For mange forholdsvis enkle familieforhold kan det være muligt at oprette et testamente uden individuel advokatrådgivning.

Der kan dog være større grund til at overveje rådgivning, hvis du eksempelvis:

• har en større eller kompliceret formue
• ejer virksomhed
• har særbørn
• har komplicerede særejeforhold
• har aktiver i flere lande
• ønsker en usædvanlig fordeling af arven
• ønsker særlige betingelser for arven
• ønsker at båndlægge arv
• ønsker at begrænse et barns tvangsarv
• har en sammenbragt familie

Det vigtigste er, at testamentet faktisk får den virkning, du ønsker.

Kan arv båndlægges?

Ja, i visse tilfælde.

Du kan ved testamente bestemme, at arv skal være båndlagt.

Der gælder forskellige regler afhængigt af, om der er tale om tvangsarv eller friarv.

En livsarvings tvangsarv kan efter reglerne i arveloven båndlægges, når betingelserne er opfyldt.

Friarv kan også båndlægges.

Båndlæggelse betyder grundlæggende, at arvingen ikke får samme frie rådighed over arven, som arvingen ellers ville have haft.

Det kan derfor være relevant at få rådgivning om den konkrete formulering og konsekvenserne.

Kan man ændre et testamente?

Ja.

Så længe du er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, kan du som udgangspunkt ændre dine testamentariske bestemmelser.

Hvis du har et notartestamente og ønsker væsentlige ændringer, kan du oprette et nyt testamente.

Mindre ændringer kan i nogle tilfælde foretages ved et tillæg til testamentet, som kaldes en kodicil.

Det er vigtigt, at ændringerne foretages korrekt, så der ikke opstår tvivl om, hvilke bestemmelser der gælder.

Kan man tilbagekalde et testamente?

Ja.

Et testamente kan som udgangspunkt tilbagekaldes.

Har du oprettet et notartestamente, bør tilbagekaldelsen også ske hos notaren, så registreringen bliver opdateret.

Det er ikke altid tilstrækkeligt blot at ødelægge dit eget fysiske eksemplar, hvis der findes et registreret notartestamente.

Hvilket testamente gælder, hvis man har lavet flere?

Udgangspunktet er, at de seneste gyldige testamentariske bestemmelser gælder.

Et nyt testamente kan derfor helt eller delvist erstatte et tidligere testamente.

Det er dog vigtigt, at det fremgår tydeligt, hvad der skal ske med tidligere testamenter.

Ellers kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt det nye dokument erstatter hele det gamle testamente eller kun ændrer bestemte dele.

Kan et testamente blive ugyldigt?

Ja.

Et testamente kan være ugyldigt, hvis lovens krav til oprettelsen ikke er opfyldt.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis formkravene til et vidnetestamente ikke er overholdt.

Et testamente kan også blive anfægtet på andre grundlag.

Det kan blandt andet få betydning, hvis testator ikke var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamentet, eller hvis testamentet er fremkaldt ved eksempelvis tvang eller utilbørlig påvirkning.

Kan familien tilsidesætte et testamente?

Familien kan ikke blot vælge at ignorere et gyldigt testamente, fordi de er utilfredse med fordelingen.

Hvis en arving mener, at testamentet er ugyldigt, kan der derimod rejses indsigelse.

Det kan eksempelvis handle om manglende overholdelse af formkrav eller testators evne til at forstå testamentet ved oprettelsen.

At en arving modtager mindre end forventet, gør ikke i sig selv testamentet ugyldigt.

Testamente og pension – er det det samme?

Nej.

Pensionsordninger og livsforsikringer følger ikke nødvendigvis den almindelige fordeling i dit testamente.

Udbetalingen kan i stedet afhænge af, hvem der er indsat som begunstiget, eller af reglerne om nærmeste pårørende.

Det betyder, at du ikke bør se testamentet isoleret, hvis du ønsker et samlet overblik over, hvem der modtager dine værdier ved dødsfald.

Det kan være relevant også at kontrollere begunstigelser på pensioner og forsikringer.

Testamente og fremtidsfuldmagt – hvad er forskellen?

Et testamente og en fremtidsfuldmagt løser to helt forskellige opgaver.

Et testamente får betydning ved din død og regulerer blandt andet, hvem der skal arve din formue.

En fremtidsfuldmagt gælder derimod, mens du lever.

Den kan bruges til på forhånd at bestemme, hvem der skal kunne varetage bestemte økonomiske eller personlige forhold for dig, hvis du senere ikke selv bliver i stand til det.

Et testamente kan derfor ikke erstatte en fremtidsfuldmagt, og en fremtidsfuldmagt kan ikke erstatte et testamente.

Testamente og ægtepagt – hvad er forskellen?

Et testamente bestemmer, hvem der skal arve efter dig.

En ægtepagt regulerer derimod formueforholdet mellem ægtefæller.

En ægtepagt kan eksempelvis bruges til at aftale særeje.

De to dokumenter kan påvirke hinanden i praksis, fordi formueordningen mellem ægtefæller har betydning for, hvilke værdier der indgår i dødsboet.

For ægtefæller kan det derfor være relevant at se testamente og eventuel ægtepagt i sammenhæng.

Hvad skal man overveje, før man opretter testamente?

Start med at undersøge, hvad der ville ske, hvis du døde uden testamente.

Derefter kan du tage stilling til, hvad du ønsker at ændre.

Overvej blandt andet:

• Hvem arver efter mig i dag?
• Er det den fordeling, jeg ønsker?
• Skal min ægtefælle sikres mest muligt?
• Skal min samlever arve?
• Hvordan skal mine børn stilles?
• Har jeg særbørn?
• Skal bestemte personer modtage bestemte aktiver?
• Skal arv være særeje?
• Skal noget af arven gå til en organisation?
• Skal arv båndlægges?
• Passer mine pensions- og forsikringsbegunstigelser med mine øvrige ønsker?

Et testamente bør ikke kun afspejle din situation den dag, du opretter det.

Store ændringer i familien eller økonomien kan gøre det relevant at gennemgå testamentet igen senere.

Det gælder eksempelvis ved ægteskab, skilsmisse, nye børn, dødsfald i familien eller større ændringer i formuen.

Ofte stillede spørgsmål om testamente

Skal man have et testamente?

Nej. Der er ikke krav om, at du skal oprette testamente.

Hvis du ikke har et testamente, bliver din arv fordelt efter arvelovens almindelige regler.

Hvor gammel skal man være for at oprette testamente?

Som udgangspunkt skal du være fyldt 18 år eller have indgået ægteskab og være i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamentet. Der findes desuden en særlig regel for personer over 15 år om visse ejendele, som de selv kan råde over.

Skal et testamente underskrives hos en notar?

Ikke nødvendigvis.

Et testamente kan blandt andet oprettes som notartestamente eller vidnetestamente. Et notartestamente giver dog den fordel, at testamentet registreres og kan findes efter din død.

Hvad koster det at få et testamente notarbekræftet?

Retsafgiften hos notaren er 300 kr. i 2026.

Eventuel hjælp fra advokat eller en juridisk dokumenttjeneste kommer oveni.

Hvor meget kan man selv bestemme over i et testamente?

Har du tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt frit disponere over 75 procent af arven.

De resterende 25 procent udgør tvangsarven.

Har du ingen tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt bestemme over hele arven.

Hvem er tvangsarvinger?

Din ægtefælle og dine livsarvinger er tvangsarvinger.

Livsarvinger er dine børn og deres efterkommere.

Er en samlever tvangsarving?

Nej.

En ugift samlever er ikke tvangsarving og har heller ikke automatisk arveret efter dig.

Arver min samlever, hvis vi har boet sammen i mange år?

Nej, ikke automatisk.

Længden af samlivet giver ikke i sig selv almindelig arveret mellem ugifte samlevende.

Kan jeg gøre mine børn arveløse?

Som udgangspunkt nej.

Dine børn er tvangsarvinger. Du kan dog begrænse deres arv til tvangsarven og under visse betingelser begrænse tvangsarven beløbsmæssigt.

Beløbsgrænsen er 1.580.000 kr. pr. barn i 2026.

Kan jeg bestemme, at mine børns arv skal være særeje?

Ja.

Du kan indsætte en bestemmelse i testamentet om, at arven skal være modtagerens særeje.

Kan jeg selv skrive mit testamente?

Ja.

Der er ikke et generelt krav om, at testamentet skal udarbejdes af en advokat.

Det er dog vigtigt, at både formkravene og testamentets juridiske indhold er korrekte.

Bliver et notartestamente automatisk fundet efter min død?

Et notartestamente bliver registreret i Centralregistret for Testamenter, så skifteretten kan få kendskab til testamentet i forbindelse med dødsfaldet.

Det er en af de væsentlige fordele ved at vælge et notartestamente.

Kan jeg ændre mit testamente senere?

Ja.

Du kan som udgangspunkt ændre eller tilbagekalde testamentet, så længe du fortsat er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente.

Hvad er forskellen på et testamente og en fremtidsfuldmagt?

Et testamente bestemmer blandt andet, hvad der skal ske med din formue efter din død.

En fremtidsfuldmagt bestemmer, hvem der kan varetage bestemte forhold for dig, mens du lever, hvis du senere ikke selv bliver i stand til det.

Kilder og seneste juridiske kontrol

Denne guide er senest juridisk kontrolleret den 16. august 2026.

Guiden er udarbejdet med udgangspunkt i blandt andet:

• Arveloven
• Bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til arveloven
• Borger.dk
• Danmarks Domstole
• Centralregistret for Testamenter

JuraOverblik formidler generel juridisk information. Indholdet kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning i en individuel sag.