Når en forælder dør, er børnene som udgangspunkt de nærmeste slægtsarvinger. Har afdøde flere børn, arver børnene som udgangspunkt lige meget.
Er en af børnene død før sin forælder, kan barnets egne børn træde i stedet. Det betyder, at børnebørn kan arve den andel, som deres forælder ellers ville have modtaget.
Er afdøde gift, har ægtefællen samtidig en selvstændig arveret. Derfor afhænger den konkrete fordeling af arven blandt andet af, om afdøde efterlader sig en ægtefælle, hvor mange børn der er, og om der er oprettet testamente.
Én forælder dør uden ægtefælle: Børnene arver som udgangspunkt hele arven og deler den lige.
En forælder dør med ægtefælle: Ægtefællen arver som udgangspunkt 50 %, mens børnene deler de resterende 50 %.
Et barn er død før forælderen: Barnets egne børn kan træde i stedet og dele den pågældende arv.
Der er oprettet testamente: Fordelingen kan være ændret, men børn er livsarvinger og dermed tvangsarvinger.
Hvordan fungerer arv efter forældre?
Efter arveloven er afdødes børn de nærmeste slægtsarvinger.
Det betyder, at hvis din mor eller far dør, står du som barn som udgangspunkt først blandt slægtningene.
Har din forælder flere børn, deles arven som udgangspunkt ligeligt mellem dem.
Arvelovens § 1 fastslår, at børn arver lige. Er et barn død før sin forælder, træder barnets egne børn i stedet.
Det lyder enkelt, men den endelige arv kan blandt andet påvirkes af:
- om afdøde var gift
- om der findes andre børn
- om nogle børn er døde
- om der findes børnebørn
- om der er oprettet testamente
- om ægtefællen kan eller ønsker at sidde i uskiftet bo
- hvordan afdødes formue og gæld ser ud
Hvor meget arver børn efter deres forældre?
Er afdøde ikke gift, arver børnene som udgangspunkt hele den arv, der er tilbage i dødsboet efter gæld og øvrige boopgørelser.
Har afdøde eksempelvis tre børn, vil børnene som udgangspunkt få en tredjedel hver.
Eksemplet forudsætter, at afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle, og at fordelingen ikke er ændret ved testamente.
Har afdøde kun ét barn og ingen ægtefælle, vil det ene barn som udgangspunkt arve hele dødsboet.
Hvad hvis den afdøde forælder var gift?
Hvis afdøde både efterlader sig en ægtefælle og børn, bliver arven som udgangspunkt delt mellem dem.
Ægtefællen arver som udgangspunkt 50 %.
Børnene deler de resterende 50 %.
Har afdøde eksempelvis to børn, ser den almindelige fordeling således ud:
| Arving | Andel af arven |
|---|---|
| Ægtefælle | 50 % |
| Barn 1 | 25 % |
| Barn 2 | 25 % |
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at børnene får arven udbetalt umiddelbart efter dødsfaldet.
Hvis ægtefællen har mulighed for at sidde i uskiftet bo, kan udbetalingen af børnenes arv efter førstafdøde blive udskudt.
Hvad er uskiftet bo?
Uskiftet bo betyder forenklet, at den efterlevende ægtefælle overtager fællesboet uden at udbetale børnenes arv med det samme.
Det bruges ofte, når ægtefæller har fælles børn.
Børnene får i stedet deres arv senere, eksempelvis når den længstlevende ægtefælle dør eller vælger at skifte boet.
Der gælder særlige regler, hvis afdøde har særbørn.
Et særbarn er et barn, som ikke er fælles barn af afdøde og den efterlevende ægtefælle.
Den længstlevende ægtefælle kan normalt ikke sidde i uskiftet bo med særbørnenes arv uden deres samtykke.
At du har arveret efter din forælder betyder ikke nødvendigvis, at du får arven udbetalt med det samme. Hvis den efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, kan arven efter førstafdøde blive udskudt.
Arver alle børn lige meget?
Som udgangspunkt ja.
Børn står lige i arverækkefølgen efter deres forælder.
Der skelnes som udgangspunkt ikke mellem:
- børn fra tidligere forhold
- børn fra nuværende forhold
- fællesbørn
- børn født uden for ægteskab
- adoptivbørn efter de almindelige adoptionsregler
Har afdøde fire børn, har de derfor som udgangspunkt samme arveret efter afdøde.
Det afgørende er det juridiske forældre-barn-forhold – ikke hvilket forhold barnet er født ind i.
Arver særbørn mindre?
Nej.
Et særbarn har som udgangspunkt samme arveret efter sin biologiske eller juridiske forælder som andre børn.
Hvis din far eksempelvis har:
- et barn fra et tidligere forhold
- to børn med sin nuværende ægtefælle
er alle tre børn som udgangspunkt ligestillede i forhold til arven efter deres far.
Forskellen opstår primært i forhold til muligheden for uskiftet bo.
Den efterlevende ægtefælle kan som udgangspunkt sidde i uskiftet bo med fællesbørn, mens særbørn normalt skal give samtykke.
Hvad hvis et barn er død før sin forælder?
Hvis et barn er død før sin forælder, forsvinder barnets gren ikke nødvendigvis fra arven.
Barnets egne børn træder som udgangspunkt i stedet.
Det følger direkte af arvelovens § 1, stk. 2.
Forestil dig, at en far har to børn:
- Mette
- Søren
Søren er død, men efterlader sig to børn.
Når faren dør, fordeles arven først mellem Mettes og Sørens gren.
Mette får halvdelen.
Sørens halvdel går videre til hans to børn, som deler den ligeligt.
Eksemplet forudsætter, at afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle, og at der ikke er et testamente, der ændrer fordelingen.
Princippet kan fortsætte længere ned gennem generationerne.
Er også et barnebarn død, kan dennes børn under de rette omstændigheder træde videre ind.
Hvornår arver børnebørn efter deres bedsteforældre?
Børnebørn arver normalt ikke direkte efter en bedsteforælder, hvis deres egen forælder stadig lever.
Hvis din mor eksempelvis dør og efterlader sig:
- dig
- din søster
- fire børnebørn
er det dig og din søster, der står først.
Børnebørnene får ikke automatisk en del af arven ved siden af jer.
Hvis din søster derimod er død før din mor, kan din søsters børn træde ind i hendes sted og dele hendes andel.
Det hænger sammen med den almindelige arverækkefølge, hvor livsarvingerne fordeles i familiegrene.
Hvad hvis der kun er ét barn?
Har afdøde ét barn og ingen ægtefælle, vil barnet som udgangspunkt arve hele arven.
Hvis afdøde derimod var gift, deles arven som udgangspunkt mellem ægtefællen og barnet:
Et testamente kan ændre fordelingen inden for arvelovens grænser.
Hvad hvis forældrene er skilt?
En skilsmisse mellem forældrene ændrer ikke barnets arveret efter hver af dem.
Hvis dine forældre er skilt, er du fortsat arving efter både din mor og din far.
Når din mor dør, behandles arven efter hendes familieforhold.
Når din far dør, behandles arven efter hans familieforhold.
Er en af dine forældre blevet gift igen, kan den nye ægtefælle dog få stor betydning for fordelingen.
Du kan eksempelvis opleve, at din fars nye ægtefælle arver halvdelen af hans formue, mens du og eventuelle søskende deler den anden halvdel.
Arver man efter en stedforælder?
Ikke automatisk.
Et stedbarn er ikke legal arving efter sin stedforælder alene på grund af stedbarnsforholdet.
Hvis din mor eksempelvis gifter sig med en mand, som ikke er din juridiske far, arver du ikke automatisk efter ham.
Hvis han ønsker, at du skal arve, kan han eksempelvis indsætte dig i et testamente.
Det kan være særligt relevant i sammenbragte familier.
Arver adoptivbørn efter deres adoptivforældre?
Ja, som udgangspunkt.
Efter arveloven har adoptivbørn og deres efterkommere som udgangspunkt samme arveretlige placering i forhold til adoptanten som andre livsarvinger.
Der kan dog være særlige regler ved visse ældre adoptioner.
I almindelige nutidige familieforhold skal et adoptivbarn derfor normalt betragtes som barn i arverækkefølgen.
Kan en forælder gøre sit barn arveløst?
Som udgangspunkt ikke fuldstændigt.
Børn er livsarvinger og dermed tvangsarvinger.
Det betyder, at en forælder ikke frit kan bestemme i et testamente, at barnet overhovedet ikke skal arve.
En fjerdedel af en livsarvings almindelige arvelod er tvangsarv efter arveloven.
Resten kan som udgangspunkt fordeles ved testamente.
Eksempel uden ægtefælle
En far har to børn og er ikke gift.
Uden testamente vil børnene som udgangspunkt arve:
- 50 % hver
Hvis faren ved testamente begrænser børnene til tvangsarven, udgør deres samlede tvangsarv 25 % af formuen.
De to børn får dermed som udgangspunkt mindst:
- 12,5 % hver
De resterende 75 % kan faren som udgangspunkt disponere over ved testamente.
Tvangsarven udgør 25 % af den arvelod, som tvangsarvingerne ellers ville have efter loven. Har du flere børn eller både ægtefælle og børn, skal tvangsarven derfor fordeles mellem dem.
Kan ét barn få mere arv end de andre?
Ja, inden for visse grænser.
Hvis en forælder ikke opretter testamente, arver børnene som udgangspunkt lige.
Men gennem et testamente kan forælderen fordele den del af formuen, som ikke er bundet af tvangsarven, anderledes.
Det kan eksempelvis betyde, at:
- ét barn får en større del end de andre
- et stedbarn bliver tilgodeset
- en samlever får arv
- børnebørn får arv direkte
- en velgørende organisation får en del af arven
Børnene beholder dog som udgangspunkt deres ret til tvangsarv.
Hvad hvis et barn allerede har fået penge fra forældrene?
Det afhænger af, hvordan pengene er givet.
En økonomisk overførsel fra en forælder til et barn kan eksempelvis være:
- en gave
- et lån
- et arveforskud
De tre ting er ikke det samme.
Hvis en betaling er givet som arveforskud, er meningen typisk, at beløbet senere skal indgå ved beregningen af barnets arv.
Er pengene derimod givet som en almindelig gave, skal de ikke nødvendigvis modregnes i arven.
Det kan derfor have stor betydning, hvordan overførslen er dokumenteret.
Kan man arve gæld efter sine forældre?
Du overtager ikke automatisk din forælders personlige gæld på den måde, at kreditorerne bare kan kræve pengene af dig.
Gælden hører som udgangspunkt til dødsboet.
Boets gæld skal normalt håndteres, før der kan fordeles en positiv arv til arvingerne.
Hvis dødsboets gæld er større end værdierne, betyder det derfor normalt, at der ikke er noget tilbage at arve.
Det er samtidig vigtigt, at behandlingen af et dødsbo sker korrekt, især hvis der er usikkerhed om gælden.
Hvad består arven efter en forælder af?
Arven er ikke nødvendigvis det samme som de værdier, din forælder ejede på dødsdagen.
Der kan blandt andet være:
- bolig
- bankindestående
- aktier og værdipapirer
- biler
- virksomheder
- personlige ejendele
- gæld
- omkostninger ved dødsboet
Før man kan se, hvad arvingerne reelt får, skal boets økonomi opgøres.
Hvis afdøde var gift, skal det desuden afklares, hvad der tilhører afdøde, og hvad der tilhører ægtefællen.
Derfor kan man ikke altid tage værdien af familiens samlede formue og blot dele den efter arvelovens procentsatser.
Indgår pensioner i arven efter forældre?
Ikke nødvendigvis.
Pensioner og livsforsikringer kan have egne regler for, hvem der modtager pengene.
Hvis der er indsat en begunstiget, kan beløbet blive udbetalt direkte til den begunstigede uden at indgå i selve dødsboet.
Det betyder, at den person, som modtager pensionen eller forsikringssummen, ikke nødvendigvis er den samme som den person, der modtager mest arv fra dødsboet.
Når man vil forstå den samlede økonomi efter en forælders dødsfald, bør man derfor se på både:
- dødsboet
- pensioner
- livsforsikringer
- eventuelle begunstigelser
Hvad hvis der er testamente?
Et testamente kan ændre den almindelige fordeling af arven efter en forælder.
Forælderen kan dog ikke frit tilsidesætte børnenes tvangsarv.
Har afdøde eksempelvis tre børn, kan testamentet bruges til at bestemme, hvem der skal have den del af arven, som afdøde frit kunne disponere over.
Det kan også indeholde andre bestemmelser.
En forælder kan eksempelvis bestemme, at barnets arv skal være særeje.
Du kan læse mere i min guide til <a href=”/testamente/”><strong>testamente</strong></a>.
Hvem arver, hvis der ikke er børn?
Hvis afdøde ikke efterlader sig børn eller andre livsarvinger, går arven videre i arverækkefølgen.
Er afdøde gift, vil ægtefællen som udgangspunkt arve hele arven, når der ikke er livsarvinger.
Er afdøde ikke gift, går arven som udgangspunkt til afdødes forældre.
Forældrene arver hver halvdelen.
Er en af forældrene død, træder dennes børn – afdødes søskende – ind i stedet.
Du kan se hele rækkefølgen i min guide til arverækkefølge.
Arv efter mor og far – er reglerne forskellige?
Nej.
Arveloven giver som udgangspunkt ikke børn forskellig arveret alt efter, om der er tale om moren eller faren.
Du har derfor samme arveretlige position efter hver af dine juridiske forældre.
Familieforholdene kan dog være forskellige.
Din mor kan eksempelvis være ugift, mens din far er gift igen og har flere børn.
Det betyder, at den konkrete arv efter din mor og far kan blive meget forskellig, selvom reglerne grundlæggende er de samme.
Typiske eksempler på arv efter forældre
| Situation | Fordeling som udgangspunkt |
|---|---|
| Ugift forælder med ét barn | Barnet arver 100 %. |
| Ugift forælder med to børn | Børnene arver 50 % hver. |
| Gift forælder med ét barn | Ægtefællen arver 50 %, og barnet arver 50 %. |
| Gift forælder med to børn | Ægtefællen arver 50 %, og børnene arver 25 % hver. |
| Et af to børn er død og har to børn | Det levende barn får som udgangspunkt 50 %, og de to børnebørn deler de øvrige 50 %. |
| Sammenbragt familie | Hvert barn arver som udgangspunkt efter sin egen juridiske forælder. Stedbørn arver ikke automatisk. |
Ofte stillede spørgsmål om arv efter forældre
Hvor meget arver jeg efter min mor eller far?
Det afhænger af, om din forælder var gift, og hvor mange børn der er. Er din forælder ugift, deler børnene som udgangspunkt hele arven. Er din forælder gift, arver ægtefællen som udgangspunkt 50 %, mens børnene deler de øvrige 50 %.
Arver søskende lige meget?
Ja, børn efter samme forælder arver som udgangspunkt lige meget efter den pågældende forælder. Et testamente kan dog ændre fordelingen inden for reglerne om tvangsarv.
Arver jeg efter min far, hvis mine forældre er skilt?
Ja. Dine forældres skilsmisse fjerner ikke din arveret efter dem. Du er fortsat livsarving efter både din mor og din far.
Arver jeg efter min mors nye mand?
Ikke automatisk. Et stedbarn er ikke legal arving efter en stedforælder. Hvis din stedfar ønsker, at du skal arve, kan det eksempelvis ske gennem et testamente.
Kan min far gøre mig arveløs?
Som udgangspunkt ikke fuldstændigt. Børn er tvangsarvinger og har derfor krav på en del af den arv, de ellers ville modtage.
Arver børnebørn direkte efter bedsteforældre?
Normalt kun hvis deres egen forælder, som var barn af afdøde, er død. Børnebørnene kan i så fald træde ind i deres forælders sted.
Kan jeg arve min mors eller fars gæld?
Du hæfter ikke automatisk personligt for din afdøde forælders gæld alene, fordi du er arving. Gælden skal som udgangspunkt håndteres i dødsboet, før en eventuel arv fordeles.
Hvad hvis min forælder har skrevet testamente?
Så kan den almindelige fordeling være ændret. Som barn er du dog livsarving og som udgangspunkt tvangsarving, så forælderen kan normalt ikke frit fratage dig hele din arv.
Få overblik over arven efter dine forældre
Udgangspunktet er enkelt: børn står først blandt en afdød forælders slægtsarvinger og arver som udgangspunkt lige.
Men den konkrete arv kan blive påvirket af flere forhold.
Især en efterlevende ægtefælle, uskiftet bo, særbørn, et testamente og tidligere afdøde børn kan ændre, hvordan og hvornår arven bliver fordelt.
Hvis du vil forstå hele systemet omkring arven, kan du også læse min guide til arverækkefølge og den samlede gennemgang af arveregler.
Artiklen er generel information om arv efter forældre efter dansk ret og kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning. Testamenter, uskiftet bo, ægtefællers formueforhold, gæld, pensioner og den konkrete familiesituation kan påvirke den endelige fordeling.