Samlevende arver ikke automatisk hinanden efter arveloven. Det gælder, uanset om I har boet sammen i 2, 10 eller 30 år, og det gælder også, selvom I har fælles børn.
Hvis du dør uden testamente, vil din samlever derfor som udgangspunkt ikke få noget fra dit dødsbo alene på grund af jeres samliv. Har du børn, vil børnene normalt arve. Har du ingen børn, går arven videre til dine øvrige arvinger efter arveloven.
Ønsker I at sikre hinanden, er et testamente derfor særligt vigtigt for ugifte samlevende. Under bestemte betingelser kan I oprette et udvidet samlevertestamente, som kan stille den længstlevende næsten som en ægtefælle arveretligt.
Ingen automatisk arv: Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden.
Fælles børn ændrer ikke dette: Har I fælles børn, er det som udgangspunkt børnene, der arver efter den afdøde.
Testamente: Et testamente kan bruges til at give samleveren arv.
Udvidet samlevertestamente: Opfylder I betingelserne, kan samleveren i visse tilfælde arve op til 87,5 %.
Uskiftet bo: Ugifte samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo efter de regler, der gælder for ægtefæller.
Arver samlevende automatisk hinanden?
Nej.
Det er den vigtigste regel at kende om arv mellem ugifte samlevende.
Arveloven giver automatisk arveret til blandt andet ægtefæller og børn, men ikke til en ugift samlever.
Det betyder, at din kæreste eller samlever ikke bliver din arving alene fordi I:
- bor sammen
- har boet sammen i mange år
- ejer bolig sammen
- har fælles økonomi
- har fælles børn
- er registreret på samme adresse
- betragter jer som familie
Hvis din samlever skal arve fra dit dødsbo, kræver det derfor som udgangspunkt, at du har bestemt det i et testamente.
Borger.dk fremhæver også direkte, at en samlever ikke er tvangsarving, og at der skal oprettes testamente, hvis samleveren skal have del i arven.
Der findes ikke en regel om, at man automatisk begynder at arve hinanden efter eksempelvis 2, 5 eller 10 års samliv. Uden testamente er en ugift samlever som udgangspunkt ikke arving efter arveloven.
Hvem arver, hvis man er samlevende og ikke har testamente?
Det afhænger af afdødes familie.
Hvis afdøde har børn, står børnene først i den almindelige arverækkefølge.
Er der ingen børn eller andre livsarvinger, går arven videre gennem de øvrige arveklasser.
Det kan eksempelvis være:
- afdødes forældre
- afdødes søskende og deres efterkommere
- afdødes bedsteforældre og visse af deres efterkommere
Samleveren træder ikke ind i denne rækkefølge.
Det kan give resultater, som mange ikke forventer.
Eksempel
Mette og Thomas har boet sammen i 15 år.
De er ikke gift og har ingen børn.
Thomas dør uden testamente.
Selvom Mette og Thomas har levet sammen som et par i 15 år, arver Mette ikke automatisk Thomas.
Hvis Thomas’ forældre lever, vil de som udgangspunkt være hans arvinger.
Er forældrene døde, kan arven eksempelvis gå videre til hans søskende.
Du kan se hele rækkefølgen i min guide til arverækkefølge.
Arver samlevende med fælles børn hinanden?
Nej.
Fælles børn giver ikke i sig selv samleverne arveret efter hinanden.
Det er børnene, der er afdødes livsarvinger.
Hvis et ugift par har to fælles børn, og den ene samlever dør uden testamente, vil børnene derfor som udgangspunkt arve afdødes dødsbo.
Den efterlevende samlever arver ikke automatisk en del ved siden af børnene.
Et ugift par har to fælles børn. Den ene forælder dør uden testamente.
Eksemplet viser den almindelige arvefordeling uden testamente og tager ikke højde for eksempelvis pensioner, forsikringer eller ejerskab af fælles aktiver.
Det kan især give udfordringer, hvis parrets formue primært består af en fælles bolig.
Den efterlevende ejer naturligvis fortsat sin egen andel af boligen, men afdødes andel kan indgå i dødsboet og dermed blive en del af børnenes arv.
Hvad sker der med huset, hvis man ikke er gift?
Det afhænger først og fremmest af, hvem der ejer boligen.
Hvis I ejer boligen med halvdelen hver, beholder den efterlevende som udgangspunkt sin egen halvdel.
Afdødes halvdel indgår derimod som udgangspunkt i dødsboet.
Hvem der arver denne del, afhænger af arveloven og eventuelle testamenter.
Eksempel
Lars og Sofie er ugifte og ejer deres hus med 50 % hver.
Lars dør.
Sofie ejer fortsat sin egen halvdel.
Lars’ halvdel indgår i hans dødsbo.
Hvis Lars har børn og ikke har oprettet testamente til fordel for Sofie, vil børnene som udgangspunkt være hans arvinger.
Det betyder ikke nødvendigvis, at børnene straks bliver registreret som medejere af boligen, fordi dødsboet først skal behandles.
Men værdien af Lars’ andel skal håndteres som en del af hans bo.
Ejerskab og arv er to forskellige ting. Din egen ejerandel forsvinder ikke ved din samlevers død, men du arver ikke automatisk afdødes ejerandel alene fordi I har købt boligen sammen.
Det er en af de situationer, hvor et testamente kan være særligt relevant.
Hvordan kan samlevende arve hinanden?
Den almindelige måde er at oprette et testamente.
Et testamente gør det muligt at bestemme, at din samlever skal modtage en del af eller hele den formue, som du frit kan testamentere over.
Hvor meget du kan give din samlever, afhænger blandt andet af, om du har børn.
Har du ingen tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt bestemme over hele din formue i et testamente.
Har du børn eller andre livsarvinger, er de tvangsarvinger.
Det begrænser den del, du frit kan give til din samlever.
Hvor meget kan en samlever arve med et almindeligt testamente?
Hvis du har børn og ikke er gift, er børnene dine eneste tvangsarvinger.
Børnenes tvangsarv udgør samlet 25 % af deres almindelige arv.
Da børnene uden testamente ville arve hele formuen, skal de samlet som udgangspunkt have mindst 25 %.
Det betyder, at du kan testamentere de resterende:
75 % til din samlever.
Eksemplet forudsætter, at børnene begrænses til deres tvangsarv ved et gyldigt testamente.
Har du ingen børn eller andre tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt testamentere hele din formue til din samlever.
Hvad er et udvidet samlevertestamente?
Et udvidet samlevertestamente er en særlig mulighed i arveloven.
Efter arvelovens § 87 kan to personer ved testamente bestemme, at de helt eller delvist skal arve hinanden, som om de var ægtefæller.
Det kan give samlevende en stærkere arveretlig stilling end et almindeligt testamente.
Men et udvidet samlevertestamente gør jer ikke juridisk til ægtefæller.
Det gælder kun på de områder, som arvelovens regler om udvidede samlevertestamenter omfatter.
Der er eksempelvis ikke mulighed for at aftale, at reglerne om uskiftet bo skal gælde mellem jer. Det fremgår direkte af arvelovens § 87.
Hvem kan oprette et udvidet samlevertestamente?
Der gælder bestemte betingelser.
Ved oprettelsen skal I blandt andet kunne indgå ægteskab med hinanden og ikke allerede have oprettet et udvidet samlevertestamente, som giver en anden samlever arveret.
På tidspunktet for den førstes død skal I desuden leve sammen på fælles bopæl og enten:
- vente, have eller have haft et fælles barn, eller
- have levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de seneste 2 år.
Det følger af arvelovens §§ 87-88.
De 2 års samliv betyder ikke, at I automatisk begynder at arve hinanden. Reglen er derimod en af måderne, hvorpå betingelserne for et udvidet samlevertestamente kan være opfyldt.
Har I, har I haft eller venter I et fælles barn, findes der en anden adgang til at opfylde betingelsen.
Det er en vigtig forskel.
2 års samliv = ikke automatisk arveret.
Det kan derimod få betydning for, om I kan bruge reglerne om et udvidet samlevertestamente og for boafgiften.
Hvor meget kan en samlever arve med udvidet samlevertestamente?
Det afhænger af, om afdøde har børn.
Hvis afdøde ikke har livsarvinger, kan samleveren som udgangspunkt indsættes til at modtage hele arven.
Har afdøde børn, kan et udvidet samlevertestamente under de almindelige betingelser bruges til at stille samleveren, som en ægtefælle kan stilles.
Det kan betyde, at samleveren kan modtage op til:
87,5 % af arven.
Børnene får dermed deres samlede tvangsarv på:
12,5 %.
Det kræver et gyldigt udvidet samlevertestamente, og betingelserne i arveloven skal være opfyldt på dødstidspunktet.
Det er altså en væsentlig forskel i forhold til et almindeligt testamente, hvor en ugift person med børn som udgangspunkt kan testamentere 75 % til sin samlever.
Hvorfor bliver børnenes tvangsarv kun 12,5 %?
Det skyldes den særlige konstruktion i et udvidet samlevertestamente.
Hvis samleverne arver, som om de var ægtefæller, ville udgangspunktet ved ægtefælle og børn være:
- 50 % til samleveren
- 50 % til børnene
Børnenes tvangsarv udgør 25 % af deres almindelige arvelod.
25 % af 50 % er:
12,5 % af hele arven.
Dermed kan de resterende 87,5 % efter de relevante betingelser tilfalde samleveren.
Samleveren bliver dog ikke selv tvangsarving af den grund. Arvelovens § 87 fastslår udtrykkeligt, at reglerne om tvangsarv i § 10 ikke dermed kommer til at gælde for samleveren.
Almindeligt eller udvidet samlevertestamente?
Forskellen kan illustreres sådan:
| Situation | Samlever | Børn samlet |
|---|---|---|
| Intet testamente | 0 % | 100 % |
| Almindeligt testamente | Op til 75 % | Mindst 25 % |
| Udvidet samlevertestamente | Op til 87,5 % | Mindst 12,5 % |
Tabellen forudsætter, at afdøde har børn, at de relevante testamentariske bestemmelser er gyldige, og at betingelserne for det udvidede samlevertestamente er opfyldt.
Kan samlevende sidde i uskiftet bo?
Nej.
Ugifte samlevende kan ikke bruge reglerne om uskiftet bo på samme måde som ægtefæller.
Det gælder også, hvis I:
- har boet sammen i mange år
- har fælles børn
- har oprettet udvidet samlevertestamente
Arveloven bestemmer direkte, at et udvidet samlevertestamente ikke kan gøre reglerne om blandt andet uskiftet bo gældende for samlevende.
Det betyder, at børnenes arv ikke kan udskydes efter de almindelige regler om uskiftet bo alene fordi den efterlevende er samlever.
Selv et udvidet samlevertestamente gør jer ikke til ægtefæller på alle områder. Den efterlevende samlever kan blandt andet ikke få ret til uskiftet bo gennem testamentet.
Dette kan have stor økonomisk betydning, hvis afdøde har børn, og en stor del af formuen ligger i eksempelvis boligen.
Er samleveren tvangsarving?
Nej.
En ugift samlever er ikke tvangsarving.
Tvangsarvinger er:
- ægtefællen
- livsarvingerne
Det vil sige børn og eventuelle efterkommere efter et afdødt barn.
Din samlever har derfor ikke krav på en bestemt minimumsandel af din formue alene på grund af jeres forhold.
Det gælder også ved et udvidet samlevertestamente.
Du kan derfor som udgangspunkt ændre eller tilbagekalde testamentariske bestemmelser efter de regler, der gælder for det konkrete testamente.
Hvad hvis samlevende ikke har børn?
Hvis ingen af jer har børn, har I ingen livsarvinger.
Men det betyder stadig ikke, at I automatisk arver hinanden.
Hvis den ene dør uden testamente, går arven i stedet videre efter den almindelige arverækkefølge.
Det kan eksempelvis være til afdødes:
- forældre
- søskende
- nevøer og niecer
- bedsteforældre
- onkler og tanter
Hvis I ønsker, at den efterlevende skal arve i stedet, kan det derfor være relevant at oprette testamente.
Da der ikke er børn eller andre livsarvinger, kan en ugift og barnløs person som udgangspunkt frit testamentere hele sin arv til sin samlever.
Hvad hvis kun den ene har børn?
Det er meget almindeligt i sammenbragte familier.
Forestil dig, at Line og Peter bor sammen.
Line har to børn fra et tidligere forhold.
Peter har ingen børn.
Hvis Line dør uden testamente, arver hendes to børn som udgangspunkt hele hendes arv.
Peter arver intet.
Hvis Peter dør uden testamente, arver Line heller ikke automatisk ham. Hans arv går i stedet videre til hans egne legale arvinger.
Det kan eksempelvis være hans forældre eller søskende.
Derfor kan et testamente være særligt vigtigt for sammenbragte familier, hvor børnene ikke er fælles.
Hvad hvis begge har særbørn?
Her er det vigtigt at huske, at børn normalt kun arver efter deres egen juridiske forælder.
Hvis et ugift par hver har børn fra tidligere forhold, arver den ene parts børn derfor ikke automatisk efter den anden samlever.
Et testamente kan bruges til at regulere, hvordan den længstlevende og eventuelt begge parters børn skal stilles.
Ellers kan resultatet blive meget forskelligt alt efter, hvem der dør først.
Betaler en samlever arveafgift?
Det kan samleveren gøre.
Den skattemæssige behandling af arv mellem samlevende er ikke den samme som mellem ægtefæller.
Ægtefæller betaler ingen boafgift af arv efter hinanden.
For samlevende kan der derimod skulle betales boafgift.
Har samleverne haft fælles bopæl i mindst 2 år inden dødsfaldet, hører den efterlevende som udgangspunkt til den gruppe, der betaler 15 % boafgift af den afgiftspligtige arv over boets bundfradrag.
Bundfradraget er i 2026 på 392.300 kr. for dødsboet.
Bundfradraget gælder dødsboet og ikke som et særskilt bundfradrag til hver arving. De konkrete afgiftsregler afhænger af relationen til afdøde.
Hvis betingelserne for den lavere boafgift ikke er opfyldt, kan arven blive ramt af både den almindelige boafgift og en yderligere tillægsboafgift.
Det er derfor vigtigt ikke at antage, at alle personer, der betegner sig som samlevende, automatisk behandles ens afgiftsmæssigt.
Er 2-årsreglen den samme for arv og boafgift?
Nej, og det er en vigtig skelnen.
Der optræder en 2-årsregel flere steder, men den betyder ikke, at man automatisk får arveret efter 2 år.
Når det gælder arveret, skal samleveren stadig være indsat i et testamente.
Når det gælder udvidet samlevertestamente, kan 2 års samliv på fælles bopæl være en af betingelserne.
Når det gælder boafgift, kan 2 års fælles bopæl få betydning for, hvilken afgiftsgruppe samleveren tilhører.
2 års samliv giver ikke automatisk arv. Et testamente er fortsat nødvendigt, hvis din ugifte samlever skal arve fra dit dødsbo.
Hvad med pension og livsforsikring?
Pensioner og livsforsikringer skal holdes adskilt fra den almindelige arv i dødsboet.
En pensionsordning eller forsikring kan have en begunstiget.
Det betyder, at pengene kan blive udbetalt direkte til en bestemt person og dermed ikke nødvendigvis følge arvelovens almindelige arverækkefølge.
Begrebet nærmeste pårørende kan også omfatte en samlever, hvis betingelserne er opfyldt.
Derfor kan en situation godt se sådan ud:
- samleveren arver intet fra dødsboet
- samleveren modtager samtidig penge fra en pensionsordning eller livsforsikring
Det er altså vigtigt at undersøge både:
- testamente
- pensionsordninger
- livsforsikringer
- begunstigelser
- ejerskab af bolig og øvrige aktiver
når I vil sikre hinanden.
Kan man arve sin samlevers gæld?
Du overtager ikke automatisk din samlevers personlige gæld alene fordi I bor sammen.
Afdødes gæld hører som udgangspunkt til dødsboet.
Hvis boet har mere gæld end værdier, betyder det normalt, at der ikke er en positiv arv at fordele.
Du kan dog selv hæfte for gæld, hvis du eksempelvis:
- selv har optaget lånet
- har underskrevet som meddebitor
- på anden måde hæfter for gælden
Det er derfor nødvendigt at skelne mellem afdødes gæld og fælles gældsforpligtelser.
Hvad sker der med en fælles bankkonto?
At I har en fælles konto betyder ikke nødvendigvis, at alle pengene automatisk bliver den efterlevendes ved dødsfald.
Der skal tages stilling til, hvem midlerne på kontoen tilhører.
Afdødes andel kan indgå i dødsboet.
Den konkrete behandling afhænger blandt andet af kontoen, ejerforholdene og boets behandling.
Det samme grundprincip gælder for mange andre fælles aktiver:
Ejerskab skal først afklares.
Derefter kan man tage stilling til, hvad der faktisk skal indgå i arven.
Samlevende eller gift – hvad er forskellen ved arv?
Arveretligt er forskellen betydelig.
| Regel | Gift | Ugift samlevende |
|---|---|---|
| Automatisk arveret | Ja | Nej |
| Arv uden børn | Ægtefællen arver som udgangspunkt 100 % | Samleveren arver som udgangspunkt 0 % uden testamente |
| Arv med børn | Ægtefællen arver som udgangspunkt 50 % | Samleveren arver som udgangspunkt 0 % uden testamente |
| Tvangsarving | Ja | Nej |
| Uskiftet bo | Muligt efter reglerne herom | Nej |
| Boafgift | Ingen | Som udgangspunkt 15 % for samlevende, der opfylder betingelserne for den nære afgiftsgruppe |
Det betyder ikke nødvendigvis, at alle samlevende bør gifte sig.
Men det betyder, at ugifte par i højere grad selv skal tage aktivt stilling til, hvad der skal ske ved et dødsfald.
Hvornår bør samlevende overveje et testamente?
Et testamente kan være relevant for stort set alle ugifte par, der ønsker at sikre hinanden økonomisk.
Det er især oplagt at undersøge, hvis I:
- ejer bolig sammen
- har fælles børn
- har særbørn
- har stor forskel på jeres formuer
- har boet sammen i mange år
- har fælles lån
- har virksomhed eller andre større aktiver
- ønsker, at længstlevende skal kunne blive boende
- ønsker at give hinanden mere end arveloven ellers medfører
Hvis I opfylder betingelserne for et udvidet samlevertestamente, kan det desuden give flere muligheder end et almindeligt testamente.
Du kan læse mere om selve dokumentet i min guide til testamente.
Typiske eksempler på arv for samlevende
| Situation | Hvad arver samleveren? |
|---|---|
| 10 års samliv uden testamente | Som udgangspunkt 0 %. |
| Fælles børn uden testamente | Som udgangspunkt 0 %. Børnene arver afdøde. |
| Ingen børn + intet testamente | Som udgangspunkt 0 %. Afdødes øvrige legale arvinger arver. |
| Børn + almindeligt testamente | Kan som udgangspunkt få op til 75 %. |
| Børn + udvidet samlevertestamente | Kan under de relevante betingelser få op til 87,5 %. |
| Ingen børn + testamente | Kan som udgangspunkt indsættes til hele arven. |
Ofte stillede spørgsmål om arv for samlevende
Arver man automatisk efter 2 års samliv?
Nej. To års samliv giver ikke automatisk arveret. Hvis din samlever skal arve, skal vedkommende som udgangspunkt indsættes i et testamente.
Arver min samlever, hvis vi har fælles børn?
Ikke automatisk. Børnene er livsarvinger og vil uden testamente som udgangspunkt arve afdødes dødsbo. Samleveren arver ikke alene fordi parret har fælles børn.
Hvor længe skal man bo sammen for at arve hinanden?
Der findes ikke en periode, hvorefter ugifte samlevende automatisk begynder at arve hinanden. Et testamente er nødvendigt. To års samliv kan dog være relevant for blandt andet et udvidet samlevertestamente og boafgiften.
Hvor meget kan min samlever arve?
Har du børn, kan et almindeligt testamente som udgangspunkt bruges til at give samleveren op til 75 %. Et udvidet samlevertestamente kan under de relevante betingelser gøre det muligt at give samleveren op til 87,5 %. Har du ingen tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt testamentere hele formuen til samleveren.
Hvad er et udvidet samlevertestamente?
Det er et testamente, hvor samlevende efter arvelovens regler kan bestemme, at de helt eller delvist skal arve hinanden, som om de var ægtefæller. Der gælder særlige betingelser for, hvornår det kan anvendes.
Kan samlevende sidde i uskiftet bo?
Nej. Reglerne om uskiftet bo gælder ikke for ugifte samlevende, og man kan heller ikke få denne ret gennem et udvidet samlevertestamente.
Er min samlever tvangsarving?
Nej. En ugift samlever er ikke tvangsarving. Det gælder også, selvom I har oprettet et udvidet samlevertestamente.
Arver min samlever huset?
Ikke automatisk. Den efterlevende beholder sin egen ejerandel, mens afdødes ejerandel som udgangspunkt indgår i dødsboet. Hvem der får afdødes del eller værdien af den, afhænger blandt andet af testamentet og de øvrige arvinger.
Skal samlevende betale arveafgift?
Samlevende, der har haft fælles bopæl i mindst 2 år inden dødsfaldet, er som udgangspunkt omfattet af 15 % boafgift af den afgiftspligtige arv over boets bundfradrag. Ægtefæller betaler derimod ikke boafgift.
Er det nok at skrive selv, at min samlever skal arve?
Der gælder formkrav til testamenter. Ønsker I et sikkert og registreret dokument, bruges ofte et notartestamente. Et udvidet samlevertestamente skal desuden opfylde de særlige krav i arveloven.
Få styr på arven som samlevende
Den vigtigste forskel mellem at være gift og at være ugift er, at ægteskabet automatisk giver arveret.
Samliv gør ikke.
Det gælder selv efter mange års samliv og selv med fælles børn.
Uden testamente kan den efterlevende samlever derfor stå tilbage uden arv fra dødsboet, mens børn, forældre eller andre slægtninge arver afdøde.
Et almindeligt testamente kan ændre dette, og opfylder I betingelserne for et udvidet samlevertestamente, kan I stille hinanden endnu stærkere.
Vil du forstå, hvem der ellers arver, kan du læse min guide til arverækkefølge.
Du kan også læse den samlede gennemgang af arveregler eller min guide til testamente.
Artiklen er generel information om arv for ugifte samlevende efter dansk ret og kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning. Testamenter, børn, ejerforhold, pensioner, forsikringer, gæld, længden af samlivet og den konkrete familiesituation kan påvirke resultatet.