Likvidationsprovenu – hvad er det, og hvordan beregnes det?

Når et ApS eller A/S bliver opløst, kan der være penge eller andre værdier tilbage, efter selskabets gæld og øvrige forpligtelser er håndteret. Den værdi, der herefter kan fordeles mellem selskabets ejere, kaldes likvidationsprovenu.

Likvidationsprovenuet kan eksempelvis bestå af penge på selskabets bankkonto og værdien af aktiver, der er solgt som led i afviklingen.

Hvor stort provenuet bliver, afhænger derfor af selskabets økonomi på tidspunktet for opløsningen og de udgifter og forpligtelser, der skal håndteres, inden værdierne kan fordeles.

Hvad er likvidationsprovenu?

Likvidationsprovenu er det beløb eller den værdi, som en kapitalejer modtager i forbindelse med opløsningen af et selskab.

Et selskab kan eksempelvis have:

• penge på bankkontoen
• inventar og driftsmidler
• tilgodehavender hos kunder
• andre aktiver

Samtidig kan selskabet have gæld, skyldig skat og moms samt udgifter i forbindelse med selve afviklingen.

Først når selskabets økonomiske forhold er gjort op, kan det fastslås, hvor meget der kan fordeles til ejerne.

Det beløb, der til sidst udloddes, er likvidationsprovenuet.

Hedder det likviditetsprovenu eller likvidationsprovenu?

Det korrekte begreb er likvidationsprovenu.

Likviditet beskriver normalt en virksomheds evne til at betale sine løbende forpligtelser.

Likvidationsprovenu handler derimod om den værdi, som bliver udloddet til kapitalejerne i forbindelse med selskabets opløsning.

Begreberne betyder derfor ikke det samme.

Hvordan beregnes likvidationsprovenuet?

Likvidationsprovenuet findes grundlæggende ved at gøre selskabets aktiver og forpligtelser op.

Et forenklet eksempel kan se sådan ud:

I dette forenklede eksempel er der 280.000 kr. tilbage, som kan fordeles mellem selskabets ejere.

Hvis én person ejer hele selskabet, vil hele provenuet som udgangspunkt tilfalde denne ejer.

Er der flere ejere, skal provenuet fordeles efter deres rettigheder i selskabet.

Hvad trækkes fra inden likvidationsprovenuet beregnes?

Det er ikke tilstrækkeligt blot at se på, hvor mange penge der står på selskabets bankkonto.

Inden det endelige likvidationsprovenu kan opgøres, skal der blandt andet tages højde for selskabets resterende forpligtelser.

Det kan eksempelvis være:

• leverandørgæld
• løn og feriepenge
• skat og moms
• lån
• rådgiveromkostninger
• omkostninger ved likvidationen
• andre krav mod selskabet

Samtidig kan selskabet have aktiver, der først skal sælges eller på anden måde værdiansættes.

Det endelige likvidationsprovenu kan derfor ændre sig undervejs i afviklingen.

Er likvidationsprovenu det samme som egenkapital?

Nej, ikke nødvendigvis.

Egenkapitalen i selskabets regnskab kan give en indikation af selskabets nettoværdi, men den er ikke automatisk identisk med det beløb, som ejerne ender med at få udbetalt.

Når selskabet afvikles, kan der eksempelvis opstå:

• gevinst eller tab ved salg af aktiver
• tab på tilgodehavender
• yderligere rådgiveromkostninger
• afsluttende skatter og afgifter
• andre udgifter ved afviklingen

Et selskab med en bogført egenkapital på 500.000 kr. har derfor ikke nødvendigvis et endeligt likvidationsprovenu på 500.000 kr.

Hvornår må likvidationsprovenuet udbetales?

Ved en frivillig likvidation skal selskabets kreditorer have mulighed for at anmelde deres krav.

Når likvidationen registreres, offentliggør Erhvervsstyrelsen en opfordring til kreditorerne om at anmelde deres krav.

Kreditorfristen er 3 måneder.

Det afsluttende likvidationsprovenu kan derfor ikke blot udbetales til ejerne umiddelbart efter beslutningen om at likvidere selskabet.

Selskabets kreditorer og øvrige forpligtelser skal håndteres, før de resterende værdier kan fordeles mellem kapitalejerne.

Hvordan fordeles likvidationsprovenuet mellem flere ejere?

Har selskabet flere ejere, skal likvidationsprovenuet fordeles mellem dem efter deres rettigheder i selskabet.

Hvis alle anparter har samme økonomiske rettigheder, vil fordelingen normalt følge ejerandelene.

Et selskab har eksempelvis et samlet likvidationsprovenu på 1.000.000 kr. og tre ejere:

Der kan dog være selskaber med forskellige kapitalklasser eller særlige økonomiske rettigheder.

I sådanne tilfælde kan fordelingen kræve en nærmere vurdering af selskabets vedtægter og kapitalforhold.

Skal likvidationsprovenu indberettes?

Ja, hvis der udloddes et positivt likvidationsprovenu.

Fra 1. januar 2025 gælder der regler om selskabers indberetning af likvidationsprovenu.

Indberetningspligten ligger hos det selskab, der foretager udlodningen, eller den der foretager udlodningen på selskabets vegne.

Indberetningen skal foretages, inden selskabet afmeldes hos Erhvervsstyrelsen.

Selve indberetningen foregår gennem AKSA i TastSelv Erhverv og kræver en række oplysninger om blandt andet kapitalejeren og provenuet.

Vi gennemgår hele processen, Excel-skabelonen og de enkelte felter i vores guide til indberetning af likvidationsprovenu.

Skal man indberette, hvis likvidationsprovenuet er 0 kr.?

Nej.

Hvis der ikke udloddes noget positivt likvidationsprovenu, skal der ikke foretages en nulindberetning.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis selskabets aktiver netop er tilstrækkelige til at betale alle forpligtelser, men der ikke er noget tilbage til ejerne.

Det samme gælder, hvis selskabets økonomi betyder, at ejerne slet ikke modtager nogen værdi ved opløsningen.

Skal provenuet indberettes, hvis du får mindre tilbage end dit indskud?

Ja.

Det afgørende for selskabets indberetning er selve det likvidationsprovenu, der udloddes.

Har du eksempelvis oprindeligt betalt 100.000 kr. for dine anparter og modtager 40.000 kr. ved selskabets opløsning, er der stadig tale om et likvidationsprovenu på 40.000 kr.

At du skattemæssigt kan have lidt et tab, ændrer ikke størrelsen på det provenu, selskabet har udloddet.

Hvordan beløbet konkret indberettes, kan du læse om i vores guide til indberetning af likvidationsprovenu.

Er likvidationsprovenuet det samme som den skattepligtige gevinst?

Nej.

Det er vigtigt at skelne mellem:

• det likvidationsprovenu, selskabet udlodder
• ejerens skattemæssige gevinst eller tab

Hvis du eksempelvis har anskaffet dine anparter for 40.000 kr. og modtager 300.000 kr. i likvidationsprovenu, er provenuet 300.000 kr.

Den forenklede forskel mellem anskaffelsessummen og provenuet er derimod 260.000 kr.

Selskabets indberetning vedrører de 300.000 kr. i likvidationsprovenu og ikke den beregnede forskel på 260.000 kr.

Den skattemæssige behandling af ejerens gevinst eller tab er et særskilt spørgsmål.

Hvordan beskattes likvidationsprovenu?

Den skattemæssige behandling afhænger blandt andet af, hvornår provenuet bliver udloddet.

Likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, behandles som udgangspunkt efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier og anparter.

Likvidationsprovenuet betragtes i den situation grundlæggende som afståelsessummen for ejerens aktier eller anparter.

For en privat ejer kan den skattemæssige gevinst eller det skattemæssige tab derfor blandt andet afhænge af:

• størrelsen på likvidationsprovenuet
• anskaffelsessummen for anparterne
• tidligere ændringer i ejerens kapitalandel
• tidspunktet for udlodningen
• ejerens konkrete skattemæssige forhold

Der findes undtagelser til hovedreglen.

Udlodninger, der foretages før det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, kan eksempelvis blive behandlet efter reglerne om udbytte i stedet.

Skal ejeren selv oplyse gevinst eller tab?

Det kan være nødvendigt.

Selskabets indberetning af likvidationsprovenuet og ejerens skattemæssige oplysning er to forskellige ting.

En privat ejer af unoterede danske aktier eller anparter kan derfor selv skulle beregne og oplyse sin skattemæssige gevinst eller sit tab.

Du bør ikke gå ud fra, at selskabets indberetning af likvidationsprovenuet automatisk betyder, at alle oplysninger på ejerens årsopgørelse er færdige.

Hvad hvis et holdingselskab ejer selskabet?

Likvidationsprovenu er også relevant, hvis det selskab, der opløses, er ejet af et holdingselskab.

Forestil dig eksempelvis:

Holding ApS → ejer 100 % → Drift ApS

Drift ApS opløses, og efter betaling af alle forpligtelser er der 750.000 kr. tilbage.

De 750.000 kr. udloddes til Holding ApS som kapitalejer.

Der er dermed tale om et likvidationsprovenu, selvom modtageren er et selskab og ikke en privatperson.

Likvidationsprovenuet skal fortsat indberettes.

Den skattemæssige behandling hos holdingselskabet skal vurderes efter de regler, der gælder for selskabets ejerandel og den konkrete situation.

Er likvidationsprovenu det samme som udbytte?

Nej.

Likvidationsprovenu er en udlodning, der sker i forbindelse med selskabets opløsning.

Udbytte er derimod en udlodning fra et fortsat eksisterende selskab til dets ejere.

Skattemæssigt kan sondringen være særlig vigtig.

Likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, behandles som udgangspunkt efter reglerne om afståelse af aktier eller anparter.

Udlodninger på andre tidspunkter kan derimod efter omstændighederne blive behandlet som udbytte.

Likvidationsprovenu ved frivillig likvidation

Likvidationsprovenu forbindes ofte med frivillig likvidation.

Ved en frivillig likvidation udpeges en likvidator, som står for afviklingen af selskabet.

Likvidator skal blandt andet sørge for, at selskabets økonomiske forhold bliver afsluttet, og at kreditorernes krav bliver håndteret.

Når kreditorfristen er udløbet, forpligtelserne er håndteret, og selskabets økonomi er gjort endeligt op, kan det resterende provenu fordeles mellem ejerne.

Vil du læse om hele processen, kan du se vores guide til lukning af ApS, hvor vi gennemgår blandt andet frivillig likvidation og betalingserklæring.

Likvidationsprovenu ved betalingserklæring

Et solvent selskab kan også opløses ved betalingserklæring efter selskabslovens § 216.

Her erklærer kapitalejerne, at al gæld – både forfalden og uforfalden – er betalt, og selskabet kan derefter opløses uden en traditionel likvidationsproces.

Hvis der i forbindelse med opløsningen er værdier tilbage, som tilfalder kapitalejerne, kan der også være tale om likvidationsprovenu.

Det er derfor ikke kun ved en formel frivillig likvidation, at begrebet er relevant.

Hvem skal indberette likvidationsprovenuet?

Det er som udgangspunkt det selskab, der foretager udlodningen, eller den der foretager udlodningen på selskabets vegne, som har indberetningspligten.

Det er altså ikke ejeren, der som privatperson foretager selskabets indberetning, alene fordi vedkommende modtager pengene.

Ejeren kan til gengæld have sine egne skattemæssige oplysningsforpligtelser.

Hvis du står over for selve indberetningen, kan du følge vores trin-for-trin-guide til indberetning af likvidationsprovenu.

Hvornår skal likvidationsprovenuet indberettes?

Indberetningen skal foretages, når udbetalingsdatoen er kendt, men inden selskabet afmeldes hos Erhvervsstyrelsen.

Det er værd at have med i planlægningen af selskabets lukning.

Du bør derfor ikke vente med at undersøge indberetningen, indtil selskabet allerede er registreret som opløst.

Den konkrete fremgangsmåde og rækkefølgen gennemgår vi i vores særskilte guide til indberetning af likvidationsprovenu.

Tjekliste ved likvidationsprovenu

Når et selskab skal opløses, kan du overordnet bruge følgende tjekliste:

• Selskabets aktiver er opgjort
• Eventuelle aktiver, der skal realiseres, er håndteret
• Kreditorerne er identificeret
• Gæld og øvrige forpligtelser er håndteret
• Skat og moms er taget med i den afsluttende opgørelse
• Omkostninger ved selskabets lukning er medregnet
• Det endelige likvidationsprovenu er opgjort
• Provenuet er fordelt korrekt mellem ejerne
• Udbetalingstidspunktet er fastlagt
• Der er taget stilling til indberetning af likvidationsprovenuet
• Ejerne har taget stilling til deres egen skattemæssige behandling

Selve felterne og den tekniske AKSA-indberetning behøver du ikke holde styr på ud fra denne tjekliste.

Ofte stillede spørgsmål om likvidationsprovenu

Hvad betyder likvidationsprovenu?

Likvidationsprovenu er den værdi, der bliver fordelt til et selskabs kapitalejere i forbindelse med opløsningen, efter selskabets gæld og øvrige forpligtelser er håndteret.

Er likviditetsprovenu det samme?

Nej. Det korrekte begreb ved opløsning af et selskab er likvidationsprovenu. Likviditet beskriver noget andet.

Hvordan beregner man likvidationsprovenu?

Grundlæggende opgøres selskabets aktiver, hvorefter gæld, skat, omkostninger og øvrige forpligtelser skal håndteres. Den resterende værdi kan herefter udgøre likvidationsprovenuet.

Er likvidationsprovenu det samme som egenkapital?

Ikke nødvendigvis. Selskabets egenkapital kan give en indikation, men det endelige provenu kan ændre sig som følge af blandt andet salg af aktiver, skat, tab og omkostninger ved afviklingen.

Skal likvidationsprovenu indberettes?

Ja, hvis der udloddes et positivt likvidationsprovenu. Selve processen gennemgår vi i vores guide til indberetning af likvidationsprovenu.

Skal der indberettes, hvis provenuet er 0 kr.?

Nej. Der skal ikke foretages en nulindberetning, hvis der ikke udloddes et positivt likvidationsprovenu.

Er likvidationsprovenuet den skattepligtige gevinst?

Nej. Likvidationsprovenuet er det beløb eller den værdi, der udloddes. Ejerens skattemæssige gevinst eller tab skal beregnes særskilt.

Skal et holdingselskab også indberettes som modtager?

Ja. Hvis et datterselskab opløses og udlodder likvidationsprovenu til sit holdingselskab, skal provenuet fortsat indberettes.

Hvornår kan likvidationsprovenuet udbetales?

Ved frivillig likvidation skal kreditorfristen være udløbet, og selskabets kreditorer og øvrige forpligtelser skal være håndteret, inden det afsluttende provenu fordeles.

Hvordan indberetter man likvidationsprovenu?

Indberetningen sker via Skattestyrelsens AKSA-system. Vi har lavet en særskilt trin-for-trin-guide til indberetning af likvidationsprovenu, hvor du kan se hele processen og de felter, der skal udfyldes.

Kilder og seneste juridiske kontrol

Denne guide er senest juridisk kontrolleret den 16. august 2026.

Guiden er udarbejdet med udgangspunkt i blandt andet:

• Skattestyrelsen
• Erhvervsstyrelsen
• Aktieavancebeskatningsloven
• Ligningsloven
• Selskabsloven

JuraOverblik formidler generel juridisk og skattemæssig information. Indholdet kan ikke erstatte konkret juridisk eller skattemæssig rådgivning i en individuel sag.