Et interessentskab – forkortet I/S – er en virksomhedsform for to eller flere ejere, der ønsker at drive virksomhed sammen.
Der er ikke krav om en bestemt startkapital, og et I/S kan derfor være forholdsvis enkelt at etablere. Til gengæld er der en væsentlig forskel sammenlignet med eksempelvis et ApS: Ejerne, som kaldes interessenter, hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens forpligtelser.
Det betyder blandt andet, at en kreditor efter omstændighederne kan kræve hele virksomhedens gæld betalt af én interessent. Derfor er det vigtigt at forstå hæftelsen og have klare aftaler mellem ejerne, inden man starter et I/S.
Ejere: Et I/S skal have mindst to ejere.
Startkapital: Der er intet lovbestemt minimumskrav til kapital.
Hæftelse: Ejerne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk.
Skat: Et I/S med fysiske personer som ejere beskattes som udgangspunkt ikke selvstændigt. Resultatet fordeles mellem ejerne, som beskattes af deres andel.
Kontrakt: En interessentskabskontrakt er ikke generelt et krav, men er stærkt anbefalelsesværdig.
CVR: Registreringskravene afhænger blandt andet af ejerkredsen og virksomhedens skatte- og afgiftsmæssige pligter.
Hvad er et interessentskab?
Et interessentskab er en virksomhed, hvor mindst to deltagere driver virksomhed sammen.
Deltagerne kaldes interessenter.
En interessent kan være:
- en fysisk person
- en virksomhed
- et selskab
Det er dermed ikke et krav, at ejerne er to privatpersoner.
To personer kan eksempelvis etablere et I/S sammen, men et ApS kan også være interessent i et I/S.
Det afgørende kendetegn ved virksomhedsformen er hæftelsen.
Efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er et interessentskab en virksomhed, hvor alle deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser.
Det adskiller et I/S markant fra eksempelvis et anpartsselskab (ApS).
Hvor mange ejere skal et I/S have?
Et interessentskab skal have mindst to ejere.
Det er netop det fælles ejerskab, der adskiller virksomhedsformen fra en enkeltmandsvirksomhed, som kun har én ejer.
Der er ikke nødvendigvis en øvre grænse på to interessenter.
Et I/S kan derfor eksempelvis have:
- 2 interessenter
- 3 interessenter
- 4 interessenter
- flere interessenter
Jo flere ejere der er, desto vigtigere bliver det normalt at have klare regler om beslutninger, arbejdsopgaver, økonomi og udtræden.
Hvad betyder I/S?
I/S er forkortelsen for interessentskab.
Virksomhedens navn kan derfor eksempelvis være:
Eksempel Consulting I/S
Personerne eller virksomhederne bag interessentskabet kaldes interessenter.
Begreberne kan derfor holdes adskilt sådan:
Interessentskab = virksomheden
Interessenter = ejerne
Hvordan hæfter man i et I/S?
Hæftelsen er et af de vigtigste forhold at forstå, før man vælger et interessentskab.
Interessenterne hæfter:
personligt, ubegrænset og solidarisk.
De tre begreber har hver sin betydning.
Personlig hæftelse
Personlig hæftelse betyder, at hæftelsen ikke nødvendigvis stopper ved virksomhedens økonomi.
Din private økonomi kan også blive berørt.
Har virksomheden ikke penge nok til at betale sine forpligtelser, kan en kreditor efter omstændighederne rette kravet mod interessenterne personligt.
Ubegrænset hæftelse
Der er ikke en lovbestemt øvre grænse svarende til det beløb, du oprindeligt har skudt ind i virksomheden.
Har du eksempelvis indskudt 20.000 kr. i et I/S, betyder det ikke, at du højst kan miste 20.000 kr.
Hæftelsen kan være væsentligt større.
Solidarisk hæftelse
Solidarisk hæftelse betyder, at den enkelte interessent kan hæfte for hele virksomhedens forpligtelse – ikke kun en bestemt procentdel svarende til ejerandelen.
Hvis du ejer 50 % af et I/S, betyder det ikke nødvendigvis, at en kreditor kun kan kræve 50 % af virksomhedens gæld hos dig. Ved solidarisk hæftelse kan den enkelte interessent som udgangspunkt blive mødt med krav om hele gælden.
Eksempel på solidarisk hæftelse
Maja og Frederik ejer et I/S sammen.
De ejer hver 50 %.
Virksomheden skylder en leverandør:
200.000 kr.
Virksomheden kan ikke betale.
Det er nærliggende at tro, at Maja højst hæfter for 100.000 kr., fordi hun ejer halvdelen.
Sådan fungerer den solidariske hæftelse ikke.
Leverandøren kan som udgangspunkt rette hele kravet mod en af de hæftende interessenter.
Hvis Maja ender med at betale mere, end hun efter det interne forhold mellem ejerne skulle bære, kan hun efter omstændighederne have et krav mod Frederik.
Det ændrer dog ikke leverandørens mulighed for at gøre den solidariske hæftelse gældende.
Kan man aftale, at man kun hæfter for halvdelen?
Ejerne kan internt aftale, hvordan virksomhedens økonomiske byrder skal fordeles mellem dem.
De kan eksempelvis aftale:
Maja: 50 %
Frederik: 50 %
Det ændrer imidlertid ikke uden videre den eksterne hæftelse over for virksomhedens kreditorer.
En intern aftale om, at hver ejer kun skal bære halvdelen, er derfor ikke det samme som begrænset hæftelse.
I kan aftale indbyrdes, hvordan gæld og tab skal fordeles mellem jer. En sådan aftale fjerner ikke i sig selv den personlige, ubegrænsede og solidariske hæftelse over for virksomhedens kreditorer.
Hvad hvis den anden ejer ikke kan betale?
Det er netop en af risiciene ved solidarisk hæftelse.
Hvis virksomheden skylder penge, og den anden interessent ikke har økonomisk mulighed for at betale sin andel, kan du risikere at skulle betale mere end den del, du internt mener tilkommer dig.
Du kan efter omstændighederne have et krav mod den anden interessent bagefter.
Men et sådant krav er ikke nødvendigvis meget værd, hvis den anden person ikke har penge.
Derfor bør man ikke kun overveje sin egen økonomiske risiko, når man etablerer et I/S.
Man bør også overveje, hvem man driver virksomhed sammen med.
Er der krav om startkapital i et I/S?
Nej.
Der er ikke noget lovbestemt minimumskrav til startkapital i et interessentskab.
Det er en væsentlig forskel sammenlignet med et ApS.
Et I/S kan derfor være attraktivt for personer, der ønsker at starte virksomhed sammen uden først at skulle indskyde den kapital, der kræves for at stifte et kapitalselskab.
Manglende kapitalkrav betyder dog ikke, at virksomheden ikke behøver penge.
Der kan stadig være behov for kapital til eksempelvis:
- varer
- udstyr
- markedsføring
- lokaler
- software
- forsikringer
- løn
- løbende udgifter
Ejerne kan selv aftale, hvor meget de hver især skal indskyde.
I/S eller ApS?
Valget mellem I/S og ApS er relevant for mange, der starter virksomhed sammen.
Den største forskel er hæftelsen.
| I/S | ApS | |
|---|---|---|
| Antal ejere | Mindst 2 | Mindst 1 |
| Kapitalkrav | Intet lovbestemt minimum | Lovbestemt minimumskapital |
| Hæftelse | Personlig, ubegrænset og solidarisk | Som udgangspunkt begrænset til selskabets formue/den indskudte kapital |
| Selvstændigt kapitalselskab | Nej | Ja |
| Beskatning | Resultatet beskattes som udgangspunkt hos interessenterne | Selskabet betaler selskabsskat |
| Årsrapport | Normalt ikke hvis mindst én fuldt ansvarlig ejer er en fysisk person | Ja |
Et I/S kan være enklere at etablere, men den personlige og solidariske hæftelse bør veje tungt i beslutningen.
Læs mere i min sammenligning af I/S eller ApS.
I/S eller enkeltmandsvirksomhed?
En enkeltmandsvirksomhed har én ejer.
Et I/S har mindst to.
Begge virksomhedsformer kan indebære personlig hæftelse, men i et I/S kommer den solidariske hæftelse oveni.
Hvis du driver virksomhed alene, kan du derfor ikke etablere et I/S alene.
| I/S | Enkeltmandsvirksomhed | |
|---|---|---|
| Ejere | Mindst 2 | 1 |
| Kapitalkrav | Nej | Nej |
| Personlig hæftelse | Ja | Ja |
| Solidarisk hæftelse med medejer | Ja | Ikke relevant |
Du kan læse mere om den anden virksomhedsform i min guide til enkeltmandsvirksomhed.
Hvordan opretter man et I/S?
Hvis interessentskabet skal registreres, foregår registreringen via Virk.
Inden registreringen bør ejerne blandt andet have taget stilling til:
- virksomhedens navn
- virksomhedens adresse
- branche
- ejerforhold
- moms
- arbejdsgiverregistrering
- import og eksport
- virksomhedens økonomi
- interessentskabskontrakt
Et I/S med fysiske personer som ejere får ikke nødvendigvis et CVR-nummer alene på grund af etableringen.
Hvis virksomheden har behov for et CVR-nummer på grund af registrering for eksempelvis moms, lønsumsafgift, arbejdsgiver eller import/eksport, skal virksomheden registreres.
Skal et I/S have CVR-nummer?
Det afhænger blandt andet af ejerkredsen og virksomhedens registreringspligter.
Hvis mindst én interessent er en fysisk person, er interessentskabet ikke alene af den grund registreringspligtigt.
Virksomheden skal dog registreres, hvis den har behov for et CVR-nummer i forbindelse med skatter og afgifter.
Det kan eksempelvis være registrering for:
- moms
- lønsumsafgift
- arbejdsgiver
- import eller eksport
Hvis alle interessenter er selskaber med begrænset hæftelse, gælder der andre og mere omfattende registreringsregler.
Reglerne afhænger blandt andet af, hvem der ejer interessentskabet. Et I/S med to fysiske personer som ejere behandles på flere områder anderledes end et I/S, hvor alle interessenter er kapitalselskaber.
Skal man have en interessentskabskontrakt?
Der er ikke et generelt krav om en interessentskabskontrakt, når fysiske personer driver et I/S sammen.
Men det er stærkt anbefalelsesværdigt.
Når to eller flere personer driver virksomhed sammen med personlig og solidarisk hæftelse, kan manglende aftaler få store konsekvenser.
En interessentskabskontrakt fastlægger spillereglerne mellem ejerne.
Den kan blandt andet regulere:
- ejerandele
- indskud
- arbejdsforpligtelser
- fordeling af overskud
- fordeling af underskud
- beslutninger
- tegningsret
- ferie og fravær
- sygdom
- konkurrence
- optagelse af nye ejere
- salg af ejerandel
- udtræden
- dødsfald
- uenighed
- opløsning af virksomheden
Hvad sker der, hvis man ikke har en interessentskabskontrakt?
Virksomheden kan godt eksistere uden en skriftlig kontrakt.
Problemet opstår ofte først, når ejerne bliver uenige.
Forestil dig, at to venner starter virksomhed sammen.
Den ene arbejder 60 timer om ugen.
Den anden arbejder 20.
Virksomheden begynder samtidig at tjene penge.
Hvis de aldrig har aftalt arbejdsforpligtelser eller fordeling af overskud, kan der hurtigt opstå konflikt.
Andre typiske spørgsmål er:
- Må én ejer optage lån?
- Må én ejer købe dyrt udstyr?
- Må en ejer ansætte medarbejdere?
- Hvem bestemmer priserne?
- Hvad hvis den ene vil sælge?
- Hvad hvis den ene stopper med at arbejde?
- Hvad hvis ejerne ikke længere kan samarbejde?
En god interessentskabskontrakt forsøger at give svar på disse spørgsmål, før konflikten opstår.
Hvem bestemmer i et I/S?
Ledelsen af et I/S afhænger i høj grad af aftalerne mellem interessenterne.
Virksomhedsguiden angiver som udgangspunkt, at væsentlige beslutninger kræver enighed mellem ejerne.
Det gør det vigtigt at aftale beslutningsprocessen.
I en virksomhed med to ejere kan en 50/50-struktur ellers føre til fastlåste situationer.
Eksempelvis:
Ejer A: Vi skal investere 300.000 kr.
Ejer B: Det skal vi ikke.
Hvis kontrakten ikke giver en løsning på uenigheden, kan virksomheden ende i en situation, hvor ingen kan komme videre.
To ligeværdige ejere kan nemt blive låst fast, hvis de er uenige om en vigtig beslutning. En interessentskabskontrakt kan derfor med fordel beskrive, hvordan uenighed skal håndteres.
Hvem kan indgå aftaler på vegne af et I/S?
Det bør være tydeligt aftalt, hvem der kan forpligte virksomheden.
Det kaldes ofte tegningsret eller tegningsregel.
Ejerne kan eksempelvis aftale, at:
- hver interessent kan indgå almindelige aftaler
- begge skal godkende større aftaler
- lån kræver enighed
- køb over et bestemt beløb kræver godkendelse
- bestemte typer aftaler kræver begge ejeres underskrift
Det er især vigtigt på grund af den personlige og solidariske hæftelse.
Hvis din medejer kan indgå store forpligtelser på virksomhedens vegne, kan de økonomiske konsekvenser også ramme dig.
Hvordan fordeles overskuddet i et I/S?
Interessenterne bør aftale, hvordan overskud og underskud skal fordeles.
Det behøver ikke nødvendigvis være 50/50.
To interessenter kan eksempelvis aftale:
Ejer A: 60 %
Ejer B: 40 %
Fordelingen bør være tydelig og hænge sammen med den aftale, ejerne har indgået.
Det er også relevant at tage stilling til, om forskelle i:
- kapitalindskud
- arbejdstid
- ansvar
- kundeportefølje
- andre bidrag
skal påvirke den økonomiske fordeling.
Hvordan betaler man skat i et I/S?
Et I/S med fysiske personer som interessenter beskattes ikke som et almindeligt kapitalselskab.
Resultatet fordeles mellem interessenterne, og den enkelte ejer beskattes af sin andel af virksomhedens resultat.
Hvis to ejere eksempelvis deler resultatet ligeligt, vil hver ejer som udgangspunkt skulle forholde sig skattemæssigt til sin del.
Det gælder virksomhedens skattemæssige resultat – ikke nødvendigvis blot de penge, ejeren fysisk har overført til sin private bankkonto.
Det er derfor vigtigt at holde styr på virksomhedens bogføring og den aftalte resultatfordeling.
Kan man bruge virksomhedsordningen med et I/S?
En fysisk person, der er interessent i et I/S, kan efter omstændighederne anvende de skatteordninger, der gælder for selvstændigt erhvervsdrivende, herunder virksomhedsordningen, hvis betingelserne er opfyldt.
Det er den enkelte interessents skattemæssige forhold, der er afgørende.
Ved større virksomheder eller mere komplicerede ejerforhold kan det være relevant at få konkret skatterådgivning.
Hvem betaler skat af overskuddet?
Det gør interessenterne efter den skattemæssige fordeling.
Eksempel
Et I/S har to fysiske ejere.
Årets skattemæssige overskud er:
400.000 kr.
Hvis resultatet skal fordeles ligeligt, vil udgangspunktet være:
Ejer A: 200.000 kr.
Ejer B: 200.000 kr.
De enkelte ejere skal herefter håndtere deres andel skattemæssigt.
Det adskiller sig fra et ApS, hvor selskabet selv er skattepligtigt af selskabets resultat.
Hvad sker der ved underskud?
Et underskud fordeles også mellem interessenterne efter de relevante skattemæssige og aftalte forhold.
For fysiske interessenter kan virksomhedens underskud efter reglerne få betydning for ejerens personlige skatteforhold.
Man bør dog skelne mellem:
skattemæssigt underskud
og
økonomisk hæftelse for virksomhedens gæld.
Selvom to ejere skattemæssigt fordeler et underskud mellem sig, ændrer det ikke i sig selv den solidariske hæftelse over for kreditorerne.
Skal et I/S betale moms?
Et I/S følger de almindelige regler om moms.
Hvis virksomheden driver momspligtig virksomhed og overstiger den relevante registreringsgrænse, skal virksomheden momsregistreres.
Det er virksomheden, der håndterer moms på salg og køb.
Moms skal derfor ikke forveksles med den personlige beskatning af interessenterne.
Skal et I/S føre regnskab?
Ja, virksomheden skal have styr på bogføring og regnskab.
Et I/S med mindst én fysisk person som interessent har som udgangspunkt ikke pligt til at indsende en offentlig årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
Det betyder dog ikke, at virksomheden kan undlade at føre regnskab.
Virksomheden skal blandt andet have den nødvendige bogføring og udarbejde et regnskabsgrundlag, der kan bruges til skatteoplysningerne.
Et almindeligt I/S med fysiske personer som ejere skal typisk ikke offentliggøre en årsrapport hos Erhvervsstyrelsen. Virksomheden skal stadig bogføre og udarbejde det nødvendige skatteregnskab.
Skal et I/S indsende årsrapport?
Det afhænger af ejerkredsen.
Hvis mindst én fuldt ansvarlig ejer i sidste ende er en fysisk person, er interessentskabet som udgangspunkt ikke omfattet af den almindelige pligt til at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
Hvis alle interessenter derimod er kapitalselskaber eller andre relevante selskaber med begrænset hæftelse, gælder der andre regler.
Sådanne I/S kan være omfattet af årsregnskabslovens krav om indsendelse af årsrapport.
Det er derfor ikke korrekt generelt at sige:
“Et I/S skal aldrig indsende årsrapport.”
Ejerkredsen er afgørende.
Kan et ApS eje et I/S?
Ja.
En interessent kan godt være et selskab.
Man kan derfor eksempelvis have:
Person + ApS → I/S
eller:
ApS + ApS → I/S
Hvis alle interessenter er selskaber med begrænset hæftelse, får det betydning for blandt andet registrering og årsrapport.
Det ændrer dermed virksomhedens administrative situation sammenlignet med et almindeligt I/S mellem to privatpersoner.
Skal et I/S registrere ejere?
Reglerne om ejerregistrering afhænger af interessentskabets ejerstruktur og registreringsforhold.
Registreringspligtige interessentskaber kan blandt andet være omfattet af krav om oplysninger om reelle ejere.
Hvis alle interessenter er selskaber, gælder der desuden mere omfattende registreringskrav.
Ejerstrukturen bør derfor afklares i forbindelse med etableringen.
Kan ægtefæller oprette et I/S?
Ja, ægtefæller kan som udgangspunkt drive virksomhed sammen gennem et interessentskab, hvis betingelserne for virksomhedsformen er opfyldt.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at begge interessenter dermed kan blive omfattet af den personlige og solidariske hæftelse.
Man bør derfor ikke vælge et I/S alene ud fra, at virksomheden drives sammen som par.
Hæftelse, skat, arbejdsfordeling og ejerskab bør stadig overvejes.
Kan venner starte et I/S sammen?
Ja.
Det er meget almindeligt, at et interessentskab opstår mellem personer, der ønsker at starte virksomhed sammen.
Men et godt privat forhold er ikke en erstatning for en juridisk aftale.
Tværtimod kan en interessentskabskontrakt være med til at beskytte både virksomheden og relationen mellem ejerne.
Kontrakten bør især tage højde for, hvad der sker, hvis ejerne senere bliver uenige.
Hvad sker der, hvis en interessent vil ud?
Udtræden bør reguleres i interessentskabskontrakten.
Der kan blandt andet opstå spørgsmål om:
- værdien af ejerandelen
- betaling til den udtrædende ejer
- virksomhedens gæld
- igangværende kunder
- virksomhedens navn
- udstyr
- immaterielle rettigheder
- konkurrence
- eksisterende garantier og forpligtelser
Det er derfor en dårlig idé først at diskutere udtrædelsesvilkårene den dag, hvor en ejer meddeler, at vedkommende vil stoppe.
Kan man sælge sin andel i et I/S?
Det afhænger blandt andet af aftalen mellem interessenterne.
En interessentskabskontrakt kan eksempelvis indeholde regler om:
- forkøbsret
- godkendelse af nye interessenter
- værdiansættelse
- betaling
- udtrædelsesvarsel
Det er forståeligt, at de øvrige ejere ønsker indflydelse på, hvem de fremover skal drive virksomhed og hæfte sammen med.
Derfor bør overdragelse af ejerandele reguleres fra begyndelsen.
Hvad sker der, hvis en interessent dør?
Dødsfald kan skabe en vanskelig situation, hvis ejerne ikke har taget stilling til det på forhånd.
Der kan blandt andet opstå spørgsmål om:
- den afdødes økonomiske andel
- dødsboets rettigheder
- virksomhedens fortsættelse
- værdiansættelse
- betaling til boet
- virksomhedens gæld
En interessentskabskontrakt bør derfor tage stilling til, hvad der skal ske, hvis en ejer dør.
Det kan eksempelvis være aftalt, hvordan ejerens økonomiske andel skal opgøres, og hvordan virksomheden kan fortsætte.
Hvis virksomheden har væsentlig værdi, bør reglerne om dødsfald være gennemtænkte og ikke blot bestå af en enkelt standardformulering.
Hvad sker der ved sygdom?
Langvarig sygdom kan give mange af de samme praktiske problemer som udtræden.
Hvis to personer driver virksomheden sammen, og den ene pludselig ikke kan arbejde i seks måneder, kan den anden stå med hele driften.
Kontrakten kan derfor tage stilling til eksempelvis:
- arbejdsforpligtelse
- længerevarende sygdom
- økonomisk fordeling
- mulighed for at ansætte erstatning
- eventuel udtræden
Det er særligt relevant i virksomheder, hvor begge ejere forventes at arbejde aktivt.
Hvordan lukker man et I/S?
Hvis virksomheden skal ophøre, skal ejerne blandt andet have styr på:
- virksomhedens kreditorer
- udestående fakturaer
- aktiver
- gæld
- skat
- moms
- medarbejdere
- kontrakter
- eventuel afmelding i CVR
Først derefter kan det økonomiske mellemværende mellem interessenterne gøres endeligt op.
Har virksomheden gæld, er den personlige og solidariske hæftelse fortsat central.
Man kan derfor ikke nødvendigvis slippe for eksisterende forpligtelser ved blot at stoppe virksomhedens aktiviteter.
Hvad hvis I/S’et ikke kan betale sin gæld?
Hvis interessentskabet ikke kan betale sine kreditorer, bliver ejernes personlige hæftelse særlig relevant.
En kreditor kan efter omstændighederne rette kravet mod interessenterne.
Det betyder, at økonomiske problemer i virksomheden kan få direkte betydning for ejernes privatøkonomi.
Dette er en af de største risici ved virksomhedsformen sammenlignet med et kapitalselskab med begrænset hæftelse.
Fordele ved et I/S
Et interessentskab har flere egenskaber, der kan gøre virksomhedsformen relevant.
Fordelene kan blandt andet være:
- intet lovbestemt kapitalkrav
- mindst to personer kan starte sammen
- relativt enkel struktur
- fleksible interne aftaler
- ingen almindelig pligt til offentlig årsrapport ved et typisk personligt ejet I/S
- resultatet beskattes hos ejerne frem for med selskabsskat i selve I/S’et
Virksomhedsformen kan derfor være enkel for mindre virksomheder med få ejere.
Ulemper ved et I/S
Den største ulempe er hæftelsen.
Interessenterne hæfter:
- personligt
- ubegrænset
- solidarisk
Det kan være en betydelig risiko.
Derudover kan fælles ejerskab føre til problemer, hvis ejerne bliver uenige.
Derfor er en god interessentskabskontrakt særlig vigtig.
| Fordele | Ulemper |
|---|---|
| Intet lovbestemt kapitalkrav | Personlig hæftelse |
| Kan etableres af mindst to ejere | Ubegrænset hæftelse |
| Fleksible interne aftaler | Solidarisk hæftelse |
| Relativt enkel struktur ved fysiske ejere | Medejerens beslutninger kan få økonomiske konsekvenser |
| Typisk ingen offentlig årsrapport ved fysiske ejere | Uenighed mellem ejere kan blokere virksomheden |
Hvornår kan et I/S være relevant?
Et I/S kan være relevant, når mindst to personer ønsker at drive virksomhed sammen og accepterer den personlige og solidariske hæftelse.
Virksomhedsformen kan eksempelvis ses hos:
- konsulenter
- håndværkere
- mindre handelsvirksomheder
- kreative virksomheder
- samarbejder mellem selvstændige
Men valget bør ikke alene baseres på, at et I/S er nemt eller billigt at etablere.
Jo større økonomiske forpligtelser virksomheden forventes at få, desto vigtigere er det at overveje konsekvenserne af den personlige hæftelse.
Hvornår bør man overveje ApS i stedet?
Hvis begrænsning af den personlige hæftelse er vigtig, kan et ApS være et alternativ.
Det kan eksempelvis være relevant at undersøge nærmere, hvis virksomheden:
- optager betydelig gæld
- har store leverandørforpligtelser
- ansætter medarbejdere
- indgår store kontrakter
- har væsentlig økonomisk risiko
- forventes at vokse
Det betyder ikke, at et ApS automatisk er den rigtige løsning.
Virksomhedsformerne har forskellige regler om blandt andet kapital, skat, administration og hæftelse.
Derfor bør valget foretages ud fra virksomhedens konkrete forhold.
Læs mere om forskellene i ApS vs. I/S.
Tjekliste før I opretter et I/S
☐ Aftal hvem der skal være interessenter.
☐ Fastlæg ejer- og resultatfordelingen.
☐ Aftal hvor meget hver ejer skal indskyde.
☐ Forstå den personlige, ubegrænsede og solidariske hæftelse.
☐ Udarbejd en interessentskabskontrakt.
☐ Aftal hvem der kan indgå aftaler på virksomhedens vegne.
☐ Aftal hvordan væsentlige beslutninger træffes.
☐ Tag stilling til arbejdsforpligtelser.
☐ Aftal hvad der sker ved uenighed.
☐ Tag stilling til sygdom, udtræden og dødsfald.
☐ Undersøg behovet for CVR-nummer og registreringer.
☐ Få styr på skat, moms og bogføring.
Ofte stillede spørgsmål om interessentskab (I/S)
Hvad er et interessentskab?
Et interessentskab, forkortet I/S, er en virksomhed med mindst to ejere. Ejerne kaldes interessenter og hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens forpligtelser.
Hvor mange ejere skal et I/S have?
Der skal være mindst to interessenter. Ejerne kan være både fysiske personer og virksomheder.
Hæfter man personligt i et I/S?
Ja. Interessenterne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk.
Hvad betyder solidarisk hæftelse?
Det betyder, at en kreditor som udgangspunkt kan kræve hele virksomhedens gæld betalt af én af de hæftende interessenter. En intern aftale om eksempelvis 50/50-fordeling begrænser ikke i sig selv kreditorens krav.
Hvor stor startkapital kræver et I/S?
Der er intet lovbestemt minimumskrav til startkapital i et interessentskab.
Skal et I/S have CVR-nummer?
Ikke nødvendigvis alene på grund af virksomhedsformen, hvis mindst én interessent er en fysisk person. Virksomheden skal dog registreres, hvis den har behov for et CVR-nummer på grund af eksempelvis moms, lønsumsafgift, arbejdsgiverregistrering eller import/eksport. Hvis alle interessenter er selskaber med begrænset hæftelse, gælder andre registreringsregler.
Skal man have en interessentskabskontrakt?
Der er ikke et generelt krav om en skriftlig interessentskabskontrakt i et almindeligt I/S med fysiske ejere, men det anbefales kraftigt. Kontrakten kan blandt andet regulere økonomi, arbejdsfordeling, beslutninger, udtræden og dødsfald.
Hvordan beskattes et I/S?
Et I/S med fysiske personer som ejere beskattes som udgangspunkt ikke selvstændigt som et ApS. Resultatet fordeles mellem interessenterne, der beskattes af deres respektive andele.
Skal et I/S indsende årsrapport?
Et I/S med mindst én fysisk person som fuldt ansvarlig endelig ejer skal som udgangspunkt ikke indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Hvis alle interessenter er relevante selskaber med begrænset hæftelse, kan I/S’et derimod være omfattet af pligten.
Kan et ApS være interessent i et I/S?
Ja. Både fysiske og juridiske personer kan være interessenter.
Kan man eje et I/S alene?
Nej. Et interessentskab kræver mindst to ejere. Hvis du skal drive virksomhed alene, kan eksempelvis enkeltmandsvirksomhed eller ApS være relevante virksomhedsformer at undersøge.
Kan man aftale 50/50-hæftelse?
I kan aftale en intern fordeling mellem jer, men det ophæver ikke i sig selv den solidariske hæftelse over for virksomhedens kreditorer.
Hvad sker der, hvis min medejer ikke kan betale virksomhedens gæld?
På grund af den solidariske hæftelse kan du risikere at blive mødt med krav om hele beløbet. Du kan efter omstændighederne have et internt krav mod din medejer, men det hjælper ikke nødvendigvis, hvis medejeren ikke har betalingsevne.
Hvad sker der, hvis en interessent vil forlade virksomheden?
Det afhænger blandt andet af jeres aftaler. Derfor bør interessentskabskontrakten indeholde regler om udtræden, værdiansættelse, betaling og virksomhedens fortsættelse.
Hvad sker der, hvis en interessent dør?
Dødsfald kan få betydning for både ejerforholdet og virksomhedens fortsættelse. En interessentskabskontrakt bør derfor regulere, hvordan den afdøde interessents økonomiske andel håndteres, og hvordan virksomheden kan fortsætte.
Hvad er forskellen på I/S og ApS?
Den væsentligste forskel er hæftelsen. Interessenter i et I/S hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk. I et ApS er ejernes hæftelse som udgangspunkt begrænset, mens der til gengæld gælder kapitalkrav og flere selskabsretlige formaliteter.
Få aftalerne på plads, før I starter et I/S
Et interessentskab kan være en enkel måde for to eller flere personer at drive virksomhed sammen.
Der er intet lovbestemt minimumskrav til startkapital, og et almindeligt I/S med fysiske personer som ejere har færre selskabsretlige formaliteter end et ApS.
Til gengæld følger der en væsentlig risiko med virksomhedsformen:
Interessenterne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk.
Derfor bør valget af medejer og de interne aftaler tages alvorligt.
En skriftlig interessentskabskontrakt kan blandt andet fastlægge ejerandele, økonomi, arbejdsfordeling, beslutningskompetence og regler for udtræden, sygdom og dødsfald.
Inden virksomhedsformen vælges, kan det også være relevant at sammenligne med enkeltmandsvirksomhed, ApS og andre selskabsformer i Danmark.
Det vigtigste er ikke kun, hvor let virksomheden er at starte, men hvilke juridiske og økonomiske konsekvenser virksomhedsformen får, når virksomheden først er i drift.