Et vidnetestamente er et testamente, som underskrives eller vedkendes foran to testamentsvidner. Det kan være et gyldigt alternativ til et notartestamente, hvis kravene til testator, vidnerne og selve oprettelsen bliver overholdt.
Den væsentligste praktiske forskel er, at et vidnetestamente ikke registreres på samme måde som et notartestamente. Når testator dør, skal de efterladte derfor selv sørge for, at testamentet bliver fundet og kommer frem i forbindelse med behandlingen af dødsboet.
Et vidnetestamente bør derfor både oprettes korrekt og opbevares et sted, hvor det kan findes efter dødsfaldet.
Et vidnetestamente oprettes ved, at testator underskriver eller vedkender testamentet under samtidig tilstedeværelse af to habile testamentsvidner. Vidnerne skal vide, at dokumentet er et testamente, og de må ikke have en interesse i testamentet, som gør dem inhabile. Testamentet registreres ikke centralt, så de efterladte skal selv sørge for, at det bliver fundet.
Hvad er et vidnetestamente?
Et vidnetestamente er et skriftligt testamente, der oprettes med deltagelse af to testamentsvidner.
I stedet for at møde hos en notar underskriver eller vedkender testator dokumentet foran de to vidner.
Vidnernes rolle er blandt andet at kunne dokumentere omstændighederne omkring oprettelsen.
Et vidnetestamente kan eksempelvis bruges til at:
- ændre den almindelige arvefordeling
- sikre en samlever
- begunstige bestemte familiemedlemmer
- give arv til andre personer
- give arv til organisationer
- bestemme, at arv skal være særeje
- begrænse børns arv inden for reglerne om tvangsarv
- fordele bestemte aktiver eller genstande
De almindelige regler om arv og tvangsarv gælder på samme måde som ved et notartestamente.
Hvordan opretter man et vidnetestamente?
Et vidnetestamente skal være skriftligt.
Når dokumentet er klar, skal testator enten:
- underskrive testamentet foran de to vidner
- eller vedkende sig en allerede sat underskrift foran vidnerne
Begge vidner skal være til stede samtidig.
Vidnerne skal samtidig vide, at det dokument, de bevidner, er et testamente.
De behøver derimod ikke nødvendigvis kende hele testamentets indhold.
En praktisk fremgangsmåde kan være:
- Udarbejd testamentet.
- Find to habile testamentsvidner.
- Saml begge vidner samtidig.
- Fortæl dem, at dokumentet er dit testamente.
- Underskriv eller vedkend din underskrift.
- Lad begge vidner underskrive en vidnepåtegning.
- Opbevar testamentet sikkert.
Skal begge vidner være til stede samtidig?
Ja.
Det er et centralt krav ved oprettelse af et vidnetestamente.
Det er altså ikke tilstrækkeligt, at det ene vidne underskriver mandag, mens det andet underskriver tirsdag.
Testator skal underskrive eller vedkende testamentet, mens begge vidner er til stede samtidig.
Et vidnetestamente bør ikke underskrives med ét vidne ad gangen. Begge testamentsvidner skal være samtidigt til stede, når testator underskriver eller vedkender testamentet.
Hvem kan være testamentsvidne?
Et testamentsvidne skal være fyldt 18 år og i stand til at forstå betydningen af at fungere som vidne.
Derudover gælder regler om habilitet.
Vidnet bør derfor ikke have en økonomisk eller personlig interesse i testamentet, som kan skabe tvivl om vedkommendes uafhængighed.
Det sikreste er normalt at vælge to personer, som:
- er fyldt 18 år
- forstår deres rolle
- ikke selv skal arve
- ikke får andre fordele gennem testamentet
- ikke har tætte interesser knyttet til de personer, som bliver begunstiget
Jo mere uafhængige vidnerne er, desto mindre risiko er der for senere tvister.
Må en arving være vidne?
Som udgangspunkt bør du ikke bruge en person som vidne, hvis vedkommende selv bliver begunstiget i testamentet.
Det kan skabe problemer med habiliteten og i værste fald få betydning for den testamentariske bestemmelse.
Det samme gælder, hvis personer med en nær relation til vidnet får en fordel, som kan gøre vidnet inhabilt.
Det er derfor langt sikrere at vælge to personer, der ikke har nogen økonomisk interesse i arven.
Må ens børn være vidner?
Hvis børnene selv skal arve eller på anden måde får en fordel gennem testamentet, bør de ikke anvendes som vidner.
Det samme gælder typisk en ægtefælle eller samlever, hvis vedkommende selv bliver begunstiget.
Hvis du vil undgå tvivl, bør vidnerne være helt uafhængige af den ønskede arvefordeling.
Skal vidnerne kende testamentets indhold?
Nej, ikke nødvendigvis.
Vidnerne skal vide, at dokumentet er et testamente.
De behøver derimod ikke kende alle detaljer om, hvem der skal arve hvad.
Det betyder, at testator godt kan bevare en vis fortrolighed om selve arvefordelingen.
Vidnerne skal først og fremmest kunne bekræfte:
- at testator underskrev eller vedkendte dokumentet
- at begge vidner var til stede samtidig
- at testator handlede frivilligt
- at testator efter deres vurdering forstod dispositionen
Skal vidnerne underskrive testamentet?
Ja.
Begge vidner bør underskrive en vidnepåtegning.
Det er en god idé, at påtegningen indeholder relevante oplysninger om oprettelsen.
Det kan eksempelvis være:
- vidnernes fulde navne
- adresser
- dato
- erklæring om samtidig tilstedeværelse
- erklæring om, at dokumentet blev oplyst at være et testamente
- erklæring om testators evne til at forstå dispositionen
- erklæring om, at testator handlede frivilligt
En grundig vidnepåtegning kan få stor betydning, hvis testamentet senere bliver bestridt.
Hvem kan oprette et vidnetestamente?
Som udgangspunkt kan du oprette testamente, når du er fyldt 18 år.
Du skal samtidig være i stand til at forstå betydningen af testamentet.
Det betyder blandt andet, at du skal kunne forstå:
- at du opretter et testamente
- at testamentet regulerer din arv
- hvem der bliver begunstiget
- de overordnede konsekvenser af dispositionen
Det er ikke tilstrækkeligt alene at være i stand til fysisk at skrive under.
Hvad hvis testator har demens?
En demensdiagnose betyder ikke nødvendigvis automatisk, at et testamente er ugyldigt.
Det afgørende er, om personen på tidspunktet for oprettelsen var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamentet.
Hvis der senere opstår uenighed om dette, kan dokumentationen omkring oprettelsen få meget stor betydning.
Her har notartestamentet en fordel, fordi notarens vurdering og påtegning indgår som officiel dokumentation.
Hvis der allerede er tvivl om testators mentale tilstand, kan et notartestamente derfor være en mere robust løsning.
Skal et vidnetestamente registreres?
Nej.
Et vidnetestamente bliver ikke registreret centralt på samme måde som et notartestamente.
Det betyder, at skifteretten ikke automatisk ved, at dokumentet eksisterer.
De efterladte skal selv finde testamentet og sørge for, at det indgår i behandlingen af dødsboet.
Det er en af de største praktiske ulemper ved et vidnetestamente.
Et vidnetestamente kan være juridisk gyldigt, men hvis ingen finder dokumentet efter dødsfaldet, risikerer det ikke at få nogen praktisk betydning. Sørg derfor for, at mindst én betroet person ved, at testamentet eksisterer og hvor det opbevares.
Hvor skal vidnetestamentet opbevares?
Der findes ikke én bestemt offentlig opbevaringsordning for vidnetestamenter.
Du bør derfor vælge et sikkert sted.
Det kan eksempelvis være:
- et brandsikkert dokumentskab
- sammen med andre vigtige juridiske dokumenter
- hos en advokat
- hos en betroet person
Det vigtigste er, at testamentet både er beskyttet og kan findes.
Hvis det ligger gemt et sted, som ingen kender til, kan dødsboet blive behandlet uden kendskab til dokumentet.
Hvad hvis vidnetestamentet bliver væk?
Det kan skabe store problemer.
Hvis testamentet ikke bliver fundet, kan skifteretten ikke automatisk finde en registreret kopi.
Arven kan dermed risikere at blive fordelt efter arvelovens almindelige regler eller efter et andet testamente, der faktisk bliver fundet.
Det kan føre til et helt andet resultat end det, testator ønskede.
Det er netop på dette punkt, at notartestamentet har en væsentlig fordel.
Hvad er forskellen på vidnetestamente og notartestamente?
Begge testamentetyper kan være gyldige.
Forskellen handler især om, hvordan de bliver oprettet og registreret.
| Vidnetestamente | Notartestamente | |
|---|---|---|
| Oprettes foran | 2 testamentsvidner | Notar |
| Central registrering | Nej | Ja |
| Skifteretten kan automatisk finde testamentet | Nej | Ja |
| Offentlig afgift | Ingen notarafgift | Notarafgift |
| Dokumentation omkring oprettelsen | Vidnernes påtegning og forklaring | Notarens påtegning |
Den største fordel ved vidnetestamentet er, at du ikke behøver møde hos en notar.
Den største ulempe er manglen på central registrering.
Er et vidnetestamente lige så gyldigt?
Ja, hvis formkravene er overholdt.
Et korrekt oprettet vidnetestamente er ikke mindre juridisk gyldigt alene fordi det ikke er oprettet hos en notar.
Notartestamentet giver dog bedre dokumentation omkring oprettelsen og større sikkerhed for, at testamentet bliver fundet efter dødsfaldet.
Det er derfor ofte den praktiske sikkerhed – ikke selve gyldigheden – der adskiller de to former.
Hvad koster et vidnetestamente?
Der betales ingen notarafgift.
Hvis du selv udarbejder dokumentet og får to habile vidner til at medvirke, kan selve oprettelsen derfor gennemføres uden en offentlig notarudgift.
Hvis du får en advokat eller anden juridisk rådgiver til at udarbejde testamentet, kommer rådgiverens pris naturligvis oveni.
Et vidnetestamente er dermed ikke nødvendigvis gratis, men det kan oprettes uden betaling til en notar.
Skal man bruge en advokat?
Nej.
Der er ikke et generelt krav om, at en advokat skal udarbejde testamentet.
Du kan selv skrive det.
Men vidnerne kontrollerer ikke, om testamentets indhold er juridisk korrekt.
Der kan derfor stadig opstå fejl, hvis dokumentet eksempelvis:
- ikke respekterer tvangsarven
- indeholder uklare arveandele
- ikke tager højde for særbørn
- har uklare særejebestemmelser
- ikke angiver alternative arvinger
- ikke tager højde for tidligere testamenter
Ved større formuer eller komplicerede familieforhold kan rådgivning derfor være relevant.
Hvor meget kan man bestemme i et vidnetestamente?
Det afhænger af, om du har tvangsarvinger.
Har du ægtefælle eller livsarvinger, er en del af arven tvangsarv.
Tvangsarven udgør samlet 25 % af den arv, som tvangsarvingerne ellers skulle modtage.
Den resterende del kan som udgangspunkt fordeles ved testamente.
Har du ingen tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt bestemme over hele din arv.
Et vidnetestamente giver altså ikke større eller mindre råderum end et notartestamente.
Kan man sikre en samlever?
Ja.
En ugift samlever arver som udgangspunkt ikke automatisk efter dig.
Hvis du ønsker, at din samlever skal arve, kan et testamente derfor være nødvendigt.
Hvis betingelserne er opfyldt, kan et udvidet samlevertestamente være relevant.
Et sådant testamente kan principielt oprettes som vidnetestamente.
Fordi testamentet kan være afgørende for, at samleveren overhovedet arver, vil mange dog vælge notarformen for at få registreringen med.
Kan man gøre arv til særeje?
Ja.
Du kan bestemme i testamentet, at arv skal være arvingens særeje.
Det kan eksempelvis være relevant, hvis du ønsker at beskytte et barns arv ved barnets eventuelle senere skilsmisse.
Der findes forskellige former for særeje.
Hvis bestemmelsen har stor økonomisk betydning, bør den formuleres præcist.
Kan man begrænse børns arv?
Ja, inden for reglerne om tvangsarv.
Børn er livsarvinger og dermed tvangsarvinger.
Du kan derfor som udgangspunkt ikke gøre dem helt arveløse, men du kan begrænse deres arv til tvangsarven.
Du kan også inden for arvelovens regler bestemme, hvordan den resterende friarv skal fordeles.
Du kan læse mere i vores guide om tvangsarv.
Kan ægtefæller oprette et fælles vidnetestamente?
Ægtefæller kan oprette et gensidigt testamente.
Det kan også oprettes med testamentsvidner, hvis alle formkrav er opfyldt.
Et gensidigt testamente kan eksempelvis regulere:
- hvad længstlevende skal arve
- hvordan børn skal arve
- forholdet mellem fællesbørn og særbørn
- hvad der skal ske ved længstlevendes senere død
Ved gensidige testamenter kan reglerne om ændring og tilbagekaldelse være mere komplicerede.
Her kan et notartestamente og juridisk rådgivning derfor være særligt relevant.
Kan man ændre et vidnetestamente?
Ja.
Et testamente kan som udgangspunkt ændres, så længe testator fortsat er i stand til at oprette testamente.
Ændringen skal dog opfylde de relevante formkrav.
Du bør derfor ikke blot skrive en håndskrevet rettelse på det gamle dokument og gå ud fra, at ændringen automatisk er gyldig.
Hvis der kun skal ændres enkelte bestemmelser, kan et kodicil være relevant.
Ved større ændringer kan et helt nyt testamente være mere overskueligt.
Hvad er et kodicil?
Et kodicil er et tillæg til et eksisterende testamente.
Det kan eksempelvis bruges, hvis du ønsker at ændre:
- en bestemt arving
- fordelingen af en konkret genstand
- en særejebestemmelse
- en alternativ arving
Kodicilet skal selv opfylde de relevante testamenteregler.
Hvis testamentet efterhånden har flere tillæg, kan det være bedre at samle alle bestemmelser i et nyt testamente.
Kan man tilbagekalde et vidnetestamente?
Ja.
Et testamente kan som udgangspunkt tilbagekaldes, hvis testator fortsat kan træffe den nødvendige beslutning.
Tilbagekaldelsen bør ske tydeligt.
Hvis du opretter et nyt testamente, kan det eksempelvis være en god idé at skrive:
“Alle tidligere testamenter og kodiciller tilbagekaldes.”
Det mindsker risikoen for uenighed om, hvilke dokumenter der fortsat gælder.
Hvad hvis der findes flere testamenter?
Så skal dokumenterne vurderes samlet.
Et nyere testamente kan ændre eller ophæve dele af et tidligere testamente.
Det er dog ikke nødvendigvis sådan, at alt i det gamle testamente automatisk bortfalder.
Hvis bestemmelserne ikke strider mod hinanden, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt begge dokumenter stadig har betydning.
Derfor bør et nyt testamente klart tage stilling til tidligere testamenter.
Hvad hvis testamentsvidnerne dør?
Det gør ikke automatisk testamentet ugyldigt.
Vidnernes rolle knytter sig til oprettelsen.
Problemet kan dog være, at det bliver vanskeligere at bevise omstændighederne, hvis testamentets gyldighed senere bliver bestridt.
En grundig skriftlig vidnepåtegning er derfor vigtig.
Det er endnu et område, hvor notartestamentet har en praktisk fordel, fordi dokumentationen ikke alene afhænger af private vidner.
Kan et vidnetestamente bestrides?
Ja.
Et vidnetestamente kan eksempelvis blive bestridt på grund af:
- manglende samtidig tilstedeværelse af vidnerne
- inhabile vidner
- manglende underskrift
- tvang
- svig
- utilbørlig påvirkning
- tvivl om testators mentale tilstand
- tvivl om dokumentets ægthed
Hvis der opstår en reel tvist om testamentets gyldighed, kan spørgsmålet i sidste ende skulle afgøres juridisk.
Kan et vidnetestamente oprettes digitalt?
Man bør være forsigtig med at antage, at to digitale underskrifter automatisk opfylder kravene til et almindeligt vidnetestamente.
Kravet om samtidig tilstedeværelse og vidnernes funktion betyder, at den traditionelle fremgangsmåde giver større sikkerhed.
Hvis du ønsker en mere formaliseret og digitalt understøttet proces, kan et notartestamente være mere oplagt.
Kan vidnerne deltage over video?
Man bør ikke uden videre gå ud fra, at videodeltagelse opfylder kravet om samtidig tilstedeværelse.
Hvis målet er at oprette et almindeligt vidnetestamente med størst mulig sikkerhed, bør begge vidner være fysisk til stede samtidig.
Hvis dette ikke er muligt, kan notarformen eller i en reel nødsituation reglerne om nødtestamente være relevante.
Hvad er et nødtestamente?
Et nødtestamente er en særlig mulighed, hvis sygdom eller et andet nødstilfælde gør det umuligt at oprette et almindeligt notar- eller vidnetestamente.
Det er altså ikke bare en nemmere version af et vidnetestamente.
Nødtestamentet er beregnet til ekstraordinære situationer.
Når nødsituationen er ophørt, gælder der særlige regler om, hvor længe testamentet fortsat består.
Vidnetestamente eller notartestamente – hvad skal man vælge?
For de fleste vil et notartestamente normalt give den største praktiske sikkerhed.
Det skyldes især:
- central registrering
- opbevaring af en kopi
- notarens kontrol
- at skifteretten kan finde testamentet efter dødsfaldet
Et vidnetestamente kan dog være relevant, hvis du ønsker at oprette testamentet uden notar og har to habile vidner.
| Vidnetestamente | Notartestamente |
|---|---|
| Ingen notarafgift | Notarafgift |
| Kræver to habile vidner | Kræver notar |
| Registreres ikke centralt | Registreres |
| De efterladte skal finde dokumentet | Skifteretten kan finde dokumentet |
| Bevis afhænger blandt andet af vidnerne | Notarens påtegning styrker dokumentationen |
Valget handler derfor især om praktisk sikkerhed og dokumentation.
Fordele ved vidnetestamente
Et vidnetestamente har blandt andet følgende fordele:
- kræver ikke notarbesøg
- ingen notarafgift
- kan oprettes forholdsvis enkelt
- kan være juridisk gyldigt på samme måde som et notartestamente
- vidnerne behøver ikke nødvendigvis kende hele indholdet
Det kan derfor være en praktisk løsning i visse situationer.
Ulemper ved vidnetestamente
De væsentligste ulemper er:
- ingen central registrering
- skifteretten finder det ikke automatisk
- dokumentet kan blive væk
- de efterladte skal kende til testamentet
- vidnerne kan være inhabile
- der kan opstå større bevisproblemer
- vidnerne kan være døde eller svære at finde mange år senere
For mange vil disse ulemper tale for et notartestamente.
Et korrekt oprettet vidnetestamente kan være fuldt gyldigt. Notartestamentet giver dog større sikkerhed for, at dokumentet bliver registreret, fundet og kan dokumenteres efter dødsfaldet.
Typiske fejl ved vidnetestamente
De mest almindelige problemer handler ofte om selve oprettelsen.
Det kan eksempelvis være:
- kun ét vidne
- vidnerne var ikke til stede samtidig
- et vidne var under 18 år
- et vidne var begunstiget
- vidnerne vidste ikke, at det var et testamente
- testators underskrift blev ikke korrekt bevidnet
- vidnepåtegningen er mangelfuld
- testamentet opbevares et sted, hvor ingen finder det
- testamentet overholder ikke reglerne om tvangsarv
Et gyldigt vidnetestamente kræver derfor både korrekt form og korrekt indhold.
Ofte stillede spørgsmål om vidnetestamente
Hvad er et vidnetestamente?
Et vidnetestamente er et skriftligt testamente, som underskrives eller vedkendes foran to testamentsvidner.
Hvor mange vidner skal der være?
Der skal være to testamentsvidner.
Skal vidnerne være til stede samtidig?
Ja. Begge vidner skal være til stede samtidig ved testators underskrift eller vedkendelse.
Hvor gamle skal vidnerne være?
De skal være fyldt 18 år.
Må en arving være vidne?
Det bør undgås. Hvis et vidne selv eller relevante nærtstående bliver begunstiget, kan habilitetsreglerne skabe problemer.
Skal vidnerne kende testamentets indhold?
Nej. De skal vide, at dokumentet er et testamente, men behøver ikke nødvendigvis kende hele arvefordelingen.
Skal vidnetestamentet registreres?
Nej. Det registreres ikke centralt på samme måde som et notartestamente.
Finder skifteretten automatisk testamentet?
Nej. De efterladte skal selv sørge for, at dokumentet bliver fundet.
Er et vidnetestamente gyldigt?
Ja, hvis formkravene og de øvrige betingelser er opfyldt.
Er et notartestamente mere gyldigt?
Nej. Begge kan være gyldige. Notartestamentet giver dog større sikkerhed omkring registrering og dokumentation.
Koster et vidnetestamente noget?
Der er ingen notarafgift. Eventuel juridisk rådgivning kan dog koste penge.
Kan jeg selv skrive et vidnetestamente?
Ja. Du er dog selv ansvarlig for, at både indhold og formkrav er korrekte.
Kan min samlever arve gennem vidnetestamente?
Ja. Det kan være vigtigt, fordi ugifte samlevende ikke automatisk arver hinanden.
Kan arv gøres til særeje?
Ja. Et testamente kan indeholde bestemmelser om, at arv skal være særeje.
Kan børn gøres arveløse?
Som udgangspunkt nej. Børn er tvangsarvinger og har derfor krav på deres tvangsarv.
Kan et vidnetestamente ændres?
Ja. Ændringen skal dog opfylde de relevante testamenteregler.
Hvad sker der, hvis testamentet bliver væk?
Hvis dokumentet ikke bliver fundet efter dødsfaldet, risikerer dødsboet at blive behandlet uden kendskab til det.
Skal vidnerne stadig leve, når jeg dør?
Nej. Det afgørende er, at de opfyldte kravene, da testamentet blev oprettet.
Kan et vidnetestamente bestrides?
Ja. Det kan blandt andet ske på grund af tvivl om vidnerne, formkravene, testators mentale tilstand eller påvirkning ved oprettelsen.