Et notartestamente er et testamente, som underskrives eller vedkendes foran en notar ved retten. Det er en af de mest anvendte og sikre måder at oprette testamente på i Danmark.
Fordelen ved et notartestamente er blandt andet, at der bliver registreret oplysninger om testamentet, og at en kopi opbevares. Når du dør, kan skifteretten derfor finde testamentet, selvom dine efterladte ikke kender til det eller ikke kan finde dit originale eksemplar.
Notaren bekræfter samtidig din identitet og de nærmere omstændigheder omkring oprettelsen. Notaren tager derimod ikke stilling til, om testamentets indhold er den juridisk bedste løsning for dig.
Et notartestamente oprettes ved, at du underskriver eller vedkender testamentet foran en notar. Du skal blandt andet medbringe testamentet, en særlig forside og legitimation. Retsafgiften er 300 kr. pr. dokument i 2026. En kopi af testamentet opbevares, og oplysninger om testamentet registreres, så det kan findes i forbindelse med behandlingen af dit dødsbo.
Hvad er et notartestamente?
Et notartestamente er en af de almindelige måder at oprette et gyldigt testamente på.
Efter arvelovens § 63 kan et testamente oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar.
Det betyder, at du enten kan underskrive testamentet foran notaren eller over for notaren bekræfte en underskrift, du allerede har sat.
Notaren foretager herefter en påtegning på testamentet.
Et notartestamente kan bruges til mange forskellige testamentariske bestemmelser.
Du kan eksempelvis bruge det til at:
- bestemme, hvem der skal arve efter dig
- ændre fordelingen mellem dine arvinger
- tilgodese en samlever
- tilgodese andre personer
- tilgodese en organisation
- begrænse børns arv inden for arvelovens rammer
- bestemme, at arv skal være særeje
- indsætte bestemmelser om bestemte genstande
- oprette et gensidigt testamente med din ægtefælle eller samlever
Hvor meget du frit kan bestemme over, afhænger blandt andet af, om du har tvangsarvinger.
Hvorfor vælge et notartestamente?
Den væsentligste fordel er sikkerheden omkring testamentets oprettelse og senere eksistens.
Hvis du opretter et almindeligt dokument derhjemme og gemmer det i en skuffe, er der en risiko for, at ingen finder det efter din død.
Den risiko er væsentligt mindre ved et notartestamente.
Når testamentet er notarpåtegnet, beholder notaren en kopi, og oplysninger om testamentet registreres.
Skifteretten kan derfor finde frem til testamentet i forbindelse med dødsboet.
Det er en væsentlig forskel fra et vidnetestamente, som ikke bliver registreret på samme måde.
Hvad er en notar?
En notar er en medarbejder ved retten, som blandt andet foretager bestemte juridiske bekræftelser.
Notaren kan eksempelvis medvirke ved:
- testamenter
- fremtidsfuldmagter
- bekræftelse af underskrifter
- andre notarialforretninger
Ved et notartestamente er notarens opgave blandt andet at sikre, at det er den rigtige person, der opretter testamentet.
Notaren skal desuden forholde sig til, om testator er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente.
Notaren fungerer derimod ikke som din personlige juridiske rådgiver.
Notarens medvirken betyder ikke, at testamentets juridiske indhold er blevet rådgivet eller kvalitetssikret på samme måde, som hvis en juridisk rådgiver har udarbejdet det. Du er derfor selv ansvarlig for indholdet, hvis du selv skriver testamentet.
Hvad kontrollerer notaren?
Arveloven fastlægger, hvilke oplysninger notarens påtegning blandt andet skal indeholde.
Notaren skal blandt andet forholde sig til:
- din identitet
- om du er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente
- hvilke personer der er til stede
- andre omstændigheder, der kan have betydning for testamentets gyldighed
Notarens påtegning kan senere få stor bevismæssig betydning.
Hvis en arving efter dødsfaldet hævder, at du ikke var i stand til at forstå, hvad du gjorde, da testamentet blev oprettet, vil notarens oplysninger kunne indgå i vurderingen.
Hvad betyder det at være i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente?
Du skal kunne forstå betydningen af det testamente, du opretter.
Arveloven indeholder regler om testamenters ugyldighed, hvis testator på grund af eksempelvis sindssygdom, herunder svær demens, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen til fornuftsmæssigt at råde over sine ejendele.
Det er derfor vigtigt ikke at vente for længe med at oprette et testamente.
Hvis der senere opstår alvorlig tvivl om din evne til at forstå dispositionen, kan det skabe problemer med testamentets gyldighed.
Hvem kan oprette et notartestamente?
Som udgangspunkt kan du oprette testamente, når du er fyldt 18 år.
Du skal samtidig være i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamentet.
Der findes særlige regler for personer under 18 år, som har indgået ægteskab.
For langt de fleste vil det relevante udgangspunkt dog være, at man skal være myndig og kunne forstå konsekvenserne af testamentet.
Hvordan opretter man et notartestamente?
Processen kan overordnet opdeles i nogle få trin.
1. Beslut, hvad testamentet skal indeholde
Først skal du tage stilling til, hvordan din arv skal fordeles.
Det kan blandt andet være relevant at overveje:
- hvem der skal arve
- hvor meget de enkelte personer skal arve
- om en samlever skal arve
- om arv til børn skal være særeje
- hvad der skal ske, hvis en arving dør før dig
- om bestemte personer skal have bestemte genstande
- om børns tvangsarv skal begrænses
- om der skal indsættes en velgørende organisation
2. Udarbejd testamentet
Herefter skal testamentet formuleres.
Du kan selv udarbejde dokumentet eller få juridisk hjælp.
3. Bestil tid hos notaren
Du skal bestille tid hos notaren ved en byret.
4. Medbring dokumenterne
Du skal blandt andet medbringe testamentet, testamentets forside og gyldig legitimation.
5. Testamentet vedkendes
Hos notaren bekræfter du testamentet og din underskrift.
6. Notaren påtegner testamentet
Når notarforretningen er gennemført, bliver testamentet notarpåtegnet.
7. Testamentet registreres
Oplysninger om testamentet registreres, og en kopi opbevares, så testamentet senere kan findes i forbindelse med dit dødsbo.
Hvor bestiller man tid hos notaren?
Notaren findes ved byretten.
Du skal derfor finde den relevante byret og bestille tid til en notarialforretning.
Mange retter har mulighed for digital tidsbestilling.
Det er en god idé at undersøge den konkrete rets praktiske oplysninger inden besøget, da fremgangsmåden for tidsbestilling og betaling kan variere.
Hvad skal man have med til notaren?
Ifølge Borger.dk skal du ved oprettelse af et notartestamente medbringe:
- 2 eksemplarer af testamentet
- mindst ét originalt eksemplar
- billedlegitimation med CPR-nummer
- forside til testamentet
- betaling af retsafgiften
Passet eller kørekortet kan eksempelvis bruges som legitimation.
Du bør kontrollere testamentet grundigt inden besøget.
Hvis der er fejl i navne, arveandele eller andre centrale bestemmelser, er det bedst at få dem rettet, inden testamentet vedkendes.
Skal testamentet underskrives hjemmefra?
Borger.dk angiver, at de eksemplarer, du medbringer, ikke skal være underskrevet på forhånd.
Du kan dermed underskrive dokumentet som led i notarforretningen.
Notaren skal kunne bekræfte omstændighederne omkring din underskrift eller vedkendelse.
Følg altid den konkrete vejledning fra den byret, hvor du har bestilt tid.
Hvad koster et notartestamente?
Retsafgiften for et notartestamente er 300 kr. pr. dokument i 2026.
Det er betalingen for notarforretningen.
Hvis du selv udarbejder testamentet, kan den faste offentlige udgift derfor være begrænset til notarafgiften.
Får du hjælp fra en advokat eller anden juridisk rådgiver, kommer rådgiverens pris oveni.
| Udgift | Pris |
|---|---|
| Notar | 300 kr. pr. dokument i 2026 |
| Udarbejder testamentet selv | Ingen rådgiverudgift |
| Juridisk rådgivning | Varierer |
Det er altså vigtigt at skelne mellem prisen på selve notarforretningen og prisen på at få testamentet udarbejdet professionelt.
Skal man bruge en advokat til et notartestamente?
Nej.
Der er ikke krav om, at en advokat skal udarbejde et notartestamente.
Du kan selv skrive testamentet og derefter få det vedkendt hos notaren.
Det betyder dog ikke, at det altid er en god idé at udarbejde testamentet uden hjælp.
Arvereglerne kan blive komplicerede, især hvis du:
- har særbørn
- er samlevende
- har en sammenbragt familie
- ejer virksomhed
- har en større formue
- ønsker særlige vilkår for arven
- ønsker at begrænse tvangsarv
- ønsker at gøre arv til særeje
- har aktiver i flere lande
Notaren retter ikke nødvendigvis juridiske fejl i det dokument, du selv har udarbejdet.
Kan man selv skrive et notartestamente?
Ja.
Det afgørende er ikke, hvem der har skrevet testamentet, men at indholdet og formkravene er gyldige.
Hvis du selv udarbejder testamentet, skal du dog være særlig opmærksom på arvelovens regler.
Du kan ikke nødvendigvis frit bestemme over hele din formue.
Har du tvangsarvinger, begrænser reglerne om tvangsarv den del af arven, som du frit kan disponere over.

Hvor meget kan man bestemme i et notartestamente?
Hvis du har tvangsarvinger, er 25 % af arven tvangsarv.
De resterende 75 % kan du som udgangspunkt selv bestemme over ved testamente.
Tvangsarvinger er:
- din ægtefælle
- dine børn og øvrige livsarvinger
En samlever er ikke tvangsarving.
Har du ingen tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt testamentere over hele din arv.
| Situation | Hvor meget kan som udgangspunkt fordeles frit? |
|---|---|
| Du har tvangsarvinger | 75 % |
| Du har ingen tvangsarvinger | 100 % |
Et notartestamente ændrer altså ikke på reglerne om tvangsarv. Notaren gør ikke en ellers ulovlig fordeling gyldig.
Hvem er tvangsarvinger?
Din ægtefælle og dine livsarvinger er tvangsarvinger.
Livsarvinger er blandt andet:
- børn
- børnebørn, hvis deres forælder ikke længere lever
- senere efterkommere efter arvelovens regler
Søskende, forældre, venner og samlevere er ikke tvangsarvinger.
Det betyder eksempelvis, at en ugift samlever ikke automatisk har krav på arv efter dig.
Hvis din samlever skal arve, er et testamente derfor ofte nødvendigt.
Kan man sikre sin samlever med et notartestamente?
Ja.
Det er en af de situationer, hvor et testamente kan være særligt vigtigt.
Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden efter arveloven.
Det gælder også, selvom:
- I har boet sammen i mange år
- I ejer bolig sammen
- I har fælles økonomi
- I har børn sammen
Hvis I ønsker at arve efter hinanden, skal I derfor som udgangspunkt oprette testamente.
Opfylder I betingelserne, kan et udvidet samlevertestamente være relevant.
Et sådant testamente kan også oprettes som notartestamente.
Kan ægtefæller oprette et fælles notartestamente?
Ægtefæller kan oprette et gensidigt testamente.
Her fastlægger ægtefællerne blandt andet, hvordan arven skal fordeles ved den førstes og eventuelt den længstlevendes død.
Det kan eksempelvis være relevant i sammenbragte familier, hvor en eller begge ægtefæller har særbørn.
Et gensidigt testamente kræver dog særlig opmærksomhed på, hvad længstlevende senere må ændre.
Det bør fremgå klart, hvilke bestemmelser der eventuelt er bindende efter førstafdødes død.
Kan arv gøres til særeje i et notartestamente?
Ja.
Du kan i et testamente bestemme, at den arv, en person modtager efter dig, skal være vedkommendes særeje.
Det kan eksempelvis bruges, hvis du ønsker at beskytte et barns arv i tilfælde af barnets senere separation eller skilsmisse.
Der findes forskellige former for særeje, og valget kan have forskellige konsekvenser ved skilsmisse og dødsfald.
Bestemmelsen bør derfor formuleres præcist.
Kan man bestemme, hvem der får bestemte ting?
Ja.
Et testamente kan indeholde bestemmelser om bestemte aktiver eller genstande.
Du kan eksempelvis ønske, at:
- et bestemt smykke går til et barn
- et kunstværk går til et bestemt familiemedlem
- en bestemt person modtager et pengebeløb
- en organisation modtager en bestemt del af arven
Der findes desuden særlige regler om testamentariske bestemmelser vedrørende sædvanligt indbo og personlige effekter.
Det er vigtigt, at bestemmelserne ikke kommer i konflikt med reglerne om blandt andet tvangsarv.
Kan man gøre børn arveløse?
Som udgangspunkt nej.
Børn er livsarvinger og dermed tvangsarvinger.
Du kan derfor ikke gennem et almindeligt notartestamente fjerne deres tvangsarv fuldstændigt.
Du kan derimod disponere over den del af arven, som ikke er tvangsarv.
Arveloven giver desuden mulighed for under bestemte betingelser at begrænse den enkelte livsarvings tvangsarv til et reguleret maksimumbeløb.
Hvis dette ønskes, skal det fremgå af testamentet.
Hvad er forskellen på notartestamente og vidnetestamente?
Begge testamentetyper kan være gyldige.
Den store praktiske forskel er blandt andet registreringen og beviset omkring oprettelsen.
| Notartestamente | Vidnetestamente | |
|---|---|---|
| Underskrift | For notar | For to testamentsvidner |
| Officiel registrering | Ja | Nej |
| Kopi opbevares | Ja | Ikke centralt på samme måde |
| Skifteretten kan finde det | Ja | Kun hvis dokumentet bliver fundet og fremlagt |
| Retsafgift | 300 kr. i 2026 | Ingen notarafgift |
Et vidnetestamente kan dermed være billigere at oprette, men et notartestamente giver større sikkerhed for, at testamentet bliver fundet efter dødsfaldet.
Hvad er et vidnetestamente?
Et vidnetestamente underskrives eller vedkendes under samtidig tilstedeværelse af to testamentsvidner.
Vidnerne skal opfylde en række krav.
De skal blandt andet:
- være fyldt 18 år
- forstå betydningen af at være testamentsvidne
- vide, at de bevidner oprettelsen af et testamente
- være habile
En person kan eksempelvis ikke fungere som vidne, hvis testamentet begunstiger personen selv eller visse nærtstående.
Vidnetestamentet registreres ikke på samme måde som et notartestamente.
Er et notartestamente mere gyldigt end et vidnetestamente?
Nej, ikke i den forstand at et korrekt oprettet vidnetestamente er en dårligere juridisk testamentetype.
Begge kan være gyldige efter arveloven.
Notartestamentet har dog væsentlige praktiske og bevismæssige fordele.
Notaren registrerer omstændigheder omkring oprettelsen, og testamentet kan senere findes gennem systemet.
Det gør notartestamentet vanskeligere at bortkomme og kan gøre visse efterfølgende tvister lettere at håndtere.
Kan et notartestamente blive ugyldigt?
Ja.
Notarens medvirken gør ikke testamentet urørligt.
Et testamente kan eksempelvis være helt eller delvist ugyldigt, hvis:
- testator ikke var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamentet
- testamentet blev fremkaldt ved tvang
- der forelå svig
- testator var udsat for utilbørlig påvirkning
- testamentets bestemmelser strider mod ufravigelige regler
Notarpåtegningen kan dog have væsentlig bevismæssig betydning, hvis testamentets gyldighed senere bliver bestridt.
Kan familien tilsidesætte et notartestamente?
Arvingerne kan ikke blot vælge at ignorere et gyldigt notartestamente, fordi de er utilfredse med fordelingen.
Hvis en person mener, at testamentet er ugyldigt, kan der derimod opstå en egentlig tvist om gyldigheden.
Det kan eksempelvis handle om:
- testators mentale tilstand
- tvang
- svig
- utilbørlig påvirkning
- testamentets fortolkning
Sådanne tvister kan i sidste ende blive afgjort af domstolene.
Hvor bliver et notartestamente registreret?
Ved notarforretningen sørges der for registrering af oplysninger om testamentet.
Borger.dk beskriver, at notaren beholder kopien og giver Centralregistret for Testamenter besked om, at testamentet er oprettet.
Det betyder, at testamentets eksistens kan konstateres efter din død.
Du behøver derfor ikke være afhængig af, at dine pårørende selv finder dokumentet blandt dine papirer.
En af de største fordele ved et notartestamente er, at skifteretten kan finde frem til testamentet, når dit dødsbo skal behandles. Dine efterladte behøver derfor ikke kende til testamentets eksistens eller vide, hvor du har opbevaret originalen.
Hvem får originalen?
Når testamentet er notarpåtegnet, får du selv originalen tilbage.
Notaren beholder en kopi.
Du bør stadig opbevare originalen forsvarligt.
Selvom testamentet kan findes gennem registreringen, er det en god idé at have styr på dine egne juridiske dokumenter.
Du kan eventuelt fortælle en betroet person, at du har oprettet testamente, uden nødvendigvis at fortælle vedkommende om hele indholdet.
Hvad sker der med notartestamentet, når jeg dør?
Når dødsboet skal behandles, undersøger skifteretten, om der er registreret et notartestamente.
Hvis der er det, kan testamentet findes frem og indgå i behandlingen af boet.
Det er dermed ikke nødvendigt, at familien selv kommer med originalen for overhovedet at gøre skifteretten opmærksom på testamentets eksistens.
Det er en af de væsentligste grunde til, at notartestamentet normalt betragtes som den sikreste almindelige testamentetype.
Kan et notartestamente blive væk?
Dit eget originale eksemplar kan naturligvis blive væk.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at testamentets indhold går tabt.
Fordi en kopi opbevares og testamentets eksistens registreres, kan det fortsat findes i forbindelse med dødsboet.
Det er en væsentlig fordel sammenlignet med et vidnetestamente.
Hvis det eneste originale vidnetestamente forsvinder, kan det skabe betydeligt større problemer.
Kan man ændre et notartestamente?
Ja.
Du kan som udgangspunkt ændre dit testamente, så længe du fortsat opfylder betingelserne for at oprette testamente.
Arvelovens § 67 fastslår, at ændring eller tilbagekaldelse skal ske efter reglerne om oprettelse af testamente.
Hvis du ønsker at ændre et notartestamente, skal ændringen derfor gennemføres i den relevante testamentariske form.
Du kan eksempelvis oprette et tillæg til testamentet, som ofte kaldes et kodicil.
Hvad er et kodicil?
Et kodicil er et tillæg til et eksisterende testamente.
Det kan anvendes, hvis du ønsker at ændre enkelte dele af testamentet uden nødvendigvis at omskrive hele dokumentet.
Det kan eksempelvis være relevant, hvis:
- en bestemt arving skal ændres
- en særejebestemmelse skal justeres
- en bestemt genstand skal tilfalde en anden
- en mindre del af arvefordelingen skal ændres
Ved større ændringer kan det dog være mere overskueligt at oprette et helt nyt testamente.
Et kodicil til et notartestamente kan ligeledes oprettes for notaren.
Hvad koster det at ændre et notartestamente?
Notarialforretninger vedrørende testamente, kodicil og tilbagekaldelse er omfattet af en retsafgift på 300 kr. i 2026.
Hvis du samtidig får juridisk hjælp til at udarbejde ændringen, kommer rådgiverens honorar oveni.
Det kan derfor være en fordel at overveje, om det bedst kan betale sig at oprette et kodicil eller et helt nyt samlet testamente.
Ved større ændringer er et nyt dokument ofte lettere at forstå for de efterladte.
Kan man tilbagekalde et notartestamente?
Ja.
Et testamente kan som udgangspunkt tilbagekaldes, medmindre der er truffet en gyldig bestemmelse om uigenkaldelighed.
Tilbagekaldelse skal ske efter arvelovens regler.
Hvis du har et notartestamente, bør tilbagekaldelsen derfor også håndteres formelt hos notaren, så der ikke senere opstår tvivl om, hvilket testamente der gælder.
Det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt blot at rive dit eget originale eksemplar i stykker, når der findes en registreret kopi.
Hvad hvis jeg opretter et nyt testamente?
Det nyeste testamente vil ikke nødvendigvis automatisk ophæve samtlige bestemmelser i tidligere testamenter, hvis dokumenterne kan eksistere ved siden af hinanden.
Derfor bør et nyt testamente tydeligt tage stilling til tidligere testamenter.
Det kan eksempelvis fremgå, at tidligere testamenter og kodiciller tilbagekaldes.
Det mindsker risikoen for tvivl om, hvilke bestemmelser der gælder ved dødsfaldet.
Hvad sker der med testamentet ved skilsmisse?
Arveloven indeholder særlige regler om testamentariske bestemmelser til fordel for en ægtefælle.
Ved separation og skilsmisse kan bestemmelser til fordel for den tidligere ægtefælle bortfalde efter lovens regler.
Det er dog stadig en god idé at gennemgå testamentet ved større ændringer i familien.
Det gælder eksempelvis ved:
- ægteskab
- separation
- skilsmisse
- nyt parforhold
- nye børn
- dødsfald blandt arvingerne
Et testamente bør afspejle din aktuelle familiesituation.
Skal testamentet opdateres, når man får børn?
Ikke nødvendigvis, men det bør gennemgås.
Et nyt barn kan ændre den arveretlige situation betydeligt.
Barnet bliver livsarving og dermed tvangsarving.
Hvis testamentet er oprettet før barnets fødsel, bør du derfor undersøge, om den ønskede arvefordeling fortsat fungerer.
Det samme gælder, hvis du får flere børn eller sammenbragte børn bliver en del af familien.
Hvad hvis en arving dør før mig?
Et godt testamente bør tage højde for dette.
Du kan eksempelvis tage stilling til, hvem der skal arve i stedet, hvis en bestemt testamentsarving dør før dig.
Hvis testamentet ikke regulerer situationen, skal resultatet findes gennem testamentets fortolkning og arvelovens regler.
Det er derfor ofte en fordel at tænke alternative situationer ind allerede ved oprettelsen.
Kan man oprette notartestamente på hospitalet?
Hvis du ikke kan møde ved retten, kan der i visse situationer være mulighed for en udkørende notar.
Det kan eksempelvis være relevant, hvis du er:
- indlagt på hospital
- alvorligt syg
- fysisk ude af stand til at møde ved retten
Du skal kontakte den relevante byret og undersøge mulighederne.
Der kan være en yderligere udgift forbundet med notarens transport.
Hvis situationen er så akut, at det ikke er muligt at oprette et notar- eller vidnetestamente, kan reglerne om nødtestamente efter omstændighederne blive relevante.
Hvad er et nødtestamente?
Et nødtestamente er en særlig testamentetype til nødsituationer.
Hvis du på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette et almindeligt notar- eller vidnetestamente, kan du efter arvelovens § 65 oprette et nødtestamente på en hvilken som helst måde.
Det kan eksempelvis efter omstændighederne være:
- skriftligt
- digitalt
- mundtligt
- på video
Et nødtestamente er dog en nødløsning.
Det bortfalder, når der i 3 måneder ikke har været nogen hindring for at oprette et almindeligt notar- eller vidnetestamente.
Notartestamente eller nødtestamente?
Hvis du har mulighed for at oprette et almindeligt notartestamente, bør nødtestamentet ikke anvendes som en bekvem genvej.
Nødtestamentet er beregnet til situationer, hvor sygdom eller et andet nødstilfælde reelt forhindrer dig i at opfylde de normale formkrav.
Et notartestamente giver langt større sikkerhed omkring:
- identitet
- testationsevne
- dokumentets eksistens
- registrering
- senere fremsøgning
Hvis en akut situation ophører, bør et nødtestamente derfor erstattes af et almindeligt testamente.
Er et notartestamente altid nødvendigt?
Nej.
Hvis arvelovens almindelige fordeling allerede svarer præcist til dine ønsker, kan der være situationer, hvor du ikke har behov for et testamente.
Et testamente bliver især relevant, hvis du ønsker en anden fordeling.
Det kan eksempelvis være, hvis du:
- er ugift samlevende
- har særbørn
- ønsker at begunstige bestemte personer
- vil gøre arv til særeje
- vil begrænse børns tvangsarv
- vil tilgodese en organisation
- ønsker særlige bestemmelser for bestemte aktiver
Det relevante spørgsmål er derfor ikke kun, om du bør vælge et notartestamente, men først om du overhovedet har behov for et testamente.
Hvornår er notartestamente særligt relevant?
Et notartestamente kan være særligt relevant ved mere komplicerede familieforhold.
Eksempelvis:
Ugifte samlevende
Samlevende arver ikke automatisk hinanden.
Sammenbragte familier
Særbørn og fællesbørn kan gøre arvefordelingen mere kompliceret.
Virksomhedsejere
Det kan være nødvendigt at tage stilling til, hvem der skal arve virksomheden eller ejerandelene.
Større formuer
Jo større værdier, desto større økonomiske konsekvenser kan en uhensigtsmæssig arvefordeling få.
Særeje
Du kan ønske at beskytte en arv mod deling ved arvingens skilsmisse.
Velgørenhed
Du kan ønske, at en organisation skal modtage en del af din arv.
Eksempel på betydningen af et notartestamente
Forestil dig, at du er ugift og har to børn.
Din formue efter gæld udgør:
2.000.000 kr.
Uden testamente vil dine børn som udgangspunkt arve efter arvelovens regler.
Du ønsker imidlertid også at tilgodese din samlever.
Dine børn er tvangsarvinger og har samlet krav på 25 %:
500.000 kr.
Den resterende del:
1.500.000 kr.
kan du som udgangspunkt disponere over ved testamente.
Du kan derfor eksempelvis bruge et notartestamente til at tilgodese din samlever inden for den del af arven, du frit kan råde over.
Det konkrete resultat afhænger naturligvis af testamentets indhold og familiesituationen.
Fordele ved et notartestamente
De væsentligste fordele er:
- høj sikkerhed for, at testamentet bliver fundet
- registrering af testamentets eksistens
- en kopi opbevares
- notaren kontrollerer din identitet
- notaren registrerer relevante omstændigheder ved oprettelsen
- notarens påtegning har bevismæssig betydning
- skifteretten kan finde testamentet efter din død
- retsafgiften er relativt begrænset
Det gør notartestamentet til den løsning, der normalt giver størst praktisk sikkerhed.
Ulemper ved et notartestamente
Der er også enkelte ulemper sammenlignet med eksempelvis et vidnetestamente.
Du skal:
- udarbejde testamentet på forhånd
- bestille tid hos notaren
- møde personligt eller arrangere anden notarbetjening
- betale retsafgiften
- gennemføre en ny formel proces ved relevante ændringer
For de fleste vil disse ulemper dog være relativt begrænsede sammenholdt med fordelene ved registreringen.
Notartestamente – trin for trin
| Trin | Hvad gør du? |
|---|---|
| 1 | Tag stilling til, hvordan arven skal fordeles |
| 2 | Udarbejd testamentet |
| 3 | Udfyld testamentets forside |
| 4 | Bestil tid hos notaren |
| 5 | Medbring testamente og legitimation |
| 6 | Vedkend testamentet hos notaren |
| 7 | Betal retsafgiften på 300 kr. |
| 8 | Opbevar dit originale eksemplar |
Typiske fejl ved notartestamente
Selvom notarens medvirken giver ekstra sikkerhed, kan der stadig begås fejl i selve indholdet.
Typiske problemer kan være:
- arveandelene er uklare
- testamentet tager ikke højde for tvangsarv
- en samlever er ikke tilstrækkeligt sikret
- der mangler bestemmelser om, hvad der sker, hvis en arving dør først
- særejebestemmelser er uklart formuleret
- tidligere testamenter er ikke håndteret
- familiesituationen har ændret sig
- testamentet tager ikke højde for særbørn
- pensioner og forsikringer forveksles med almindelig arv
Det sidste er særligt vigtigt.
Pensioner og livsforsikringer bliver ikke nødvendigvis fordelt efter testamentet, fordi de kan have deres egne begunstigelsesregler.
Skal man fortælle familien om testamentet?
Nej.
Der er ikke et generelt krav om, at dine arvinger skal kende testamentets indhold, mens du lever.
En af fordelene ved et notartestamente er netop, at dokumentet kan findes efter din død uden familiens hjælp.
Det kan dog i nogle familier være hensigtsmæssigt at fortælle om de overordnede beslutninger.
Det er et personligt valg.
Ofte stillede spørgsmål om notartestamente
Hvad er et notartestamente?
Et notartestamente er et skriftligt testamente, som underskrives eller vedkendes foran en notar.
Hvad koster et notartestamente?
Retsafgiften hos notaren er 300 kr. pr. dokument i 2026. Eventuel juridisk rådgivning kommer oveni.
Skal jeg bruge en advokat?
Nej. Du kan selv udarbejde testamentet. Notaren fungerer dog ikke som din juridiske rådgiver.
Hvor opretter man et notartestamente?
Testamentet vedkendes hos en notar ved retten. Du skal normalt bestille tid på forhånd.
Hvad skal jeg have med?
Du skal blandt andet medbringe testamentet i de nødvendige eksemplarer, testamentets forside og billedlegitimation.
Skal testamentet registreres?
Ved et notartestamente sørger notaren for den relevante registrering, så testamentet kan findes efter din død.
Hvor opbevares testamentet?
Du får selv originalen, mens en kopi opbevares gennem notarordningen.
Kan skifteretten finde mit notartestamente?
Ja. Det er en af de væsentligste fordele ved notartestamentet.
Kan et notartestamente blive ugyldigt?
Ja. Notarens medvirken udelukker ikke enhver ugyldighed, eksempelvis hvis testamentet er fremkaldt ved tvang eller testator ikke var i stand til fornuftsmæssigt at oprette det.
Kan familien tilsidesætte testamentet?
Ikke blot fordi de er utilfredse med indholdet. Hvis testamentets gyldighed bestrides på et juridisk grundlag, kan spørgsmålet derimod ende ved domstolene.
Hvad er forskellen på notartestamente og vidnetestamente?
Notartestamentet vedkendes for en notar og registreres, mens vidnetestamentet oprettes foran to testamentsvidner og ikke registreres på samme måde.
Er notartestamente bedre end vidnetestamente?
Begge kan være gyldige, men notartestamentet giver større sikkerhed for, at testamentet bliver fundet efter din død.
Kan jeg ændre mit notartestamente?
Ja. Ændringen skal ske efter arvelovens formkrav. Et mindre tillæg kan eksempelvis oprettes som et kodicil.
Kan jeg tilbagekalde testamentet?
Ja, som udgangspunkt. Tilbagekaldelsen bør gennemføres korrekt, så registreringen og dokumentationen afspejler, at testamentet ikke længere skal gælde.
Hvad er et kodicil?
Et kodicil er et tillæg til et eksisterende testamente, hvor enkelte bestemmelser ændres eller suppleres.
Kan min samlever arve gennem et notartestamente?
Ja. Det kan være særligt vigtigt, fordi ugifte samlevende ikke automatisk arver efter hinanden.
Kan jeg gøre mine børns arv til særeje?
Ja. Et testamente kan indeholde en bestemmelse om, at arven skal være arvingens særeje.
Kan jeg gøre mine børn helt arveløse?
Som udgangspunkt nej. Børn er tvangsarvinger og har derfor krav på tvangsarv.
Kan jeg bestemme over hele min arv?
Hvis du ikke har tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt disponere over hele arven. Har du tvangsarvinger, udgør tvangsarven samlet 25 %.
Skal jeg oprette nyt testamente, hvis jeg bliver skilt?
Det er en god idé at gennemgå testamentet ved separation og skilsmisse. Arveloven indeholder samtidig regler om bortfald af visse testamentariske bestemmelser til fordel for en tidligere ægtefælle.
Kan notaren komme på hospitalet?
Der kan efter omstændighederne arrangeres udkørende notar, hvis du ikke er i stand til at møde ved retten. Kontakt den relevante byret.
Hvad sker der, hvis jeg dør uden testamente?
Så bliver arven som udgangspunkt fordelt efter arvelovens almindelige arveregler.
