Fraflytning – regler for lejere og udlejere

Når et lejeforhold ophører, skal boligen afleveres til udlejeren. Fraflytningen kan få stor økonomisk betydning for både lejer og udlejer, fordi det blandt andet skal afgøres, om lejeren skal betale for istandsættelse, og hvor meget af depositummet der skal tilbagebetales.

Lejeren skal som udgangspunkt aflevere boligen i samme stand som ved overtagelsen, bortset fra slid og ælde, som ikke er omfattet af lejerens vedligeholdelsespligt. Lejeren kan ikke pålægges at aflevere boligen i bedre stand end ved indflytningen.

For udlejere, der udlejer mere end én beboelseslejlighed, gælder der samtidig særlige regler om fraflytningssyn og fraflytningsrapport. Overholder udlejeren ikke reglerne, kan retten til at kræve almindelig istandsættelse af lejeren bortfalde.

Hvad betyder fraflytning?

Fraflytning er den afsluttende del af et lejeforhold.

Lejeforholdet kan eksempelvis ophøre, fordi:

• lejeren har opsagt boligen
• udlejeren lovligt har opsagt lejeren
• lejeaftalen er blevet ophævet
• en tidsbegrænset lejeaftale udløber
• parterne har aftalt, at lejeforholdet skal ophøre

Ved fraflytningen skal lejeren aflevere boligen, og parternes økonomiske mellemværende skal efterfølgende gøres op.

Det omfatter blandt andet spørgsmål om boligens stand, eventuelle skader, istandsættelse, skyldig husleje, forbrug og tilbagebetaling af depositum.

Hvornår skal lejeren være ude af boligen?

Efter lejelovens § 187 skal boligen være fraflyttet senest kl. 12.00 på fraflytningsdagen.

Det betyder, at lejeren på dette tidspunkt som udgangspunkt skal have:

• fjernet sine ejendele
• tømt boligen
• foretaget den nødvendige rengøring
• udført eventuelle arbejder, som lejeren selv skal stå for
• afleveret boligen til udlejeren

Den konkrete ophørsdato afhænger af lejeaftalen og den måde, lejeforholdet er ophørt på.

Hvis lejeren eksempelvis selv har opsagt lejemålet, skal opsigelsesvarslet som udgangspunkt respekteres.

Skal lejeren betale husleje, hvis boligen forlades før tid?

At lejeren fysisk flytter ud, betyder ikke nødvendigvis, at pligten til at betale husleje stopper.

Hvis lejeperioden eksempelvis løber til 30. november, men lejeren flytter sine ting den 15. oktober, består betalingsforpligtelsen som udgangspunkt fortsat frem til lejeperiodens ophør.

Lejeren kan dog have betalt forudbetalt leje ved indflytningen.

Forudbetalt leje er netop beregnet til at kunne bruges som huslejebetaling i den sidste del af lejeforholdet.

Det er vigtigt at skelne mellem forudbetalt leje og depositum.

Skal lejeren give udlejeren sin nye adresse?

Ja.

Lejeren skal senest 8 dage før fraflytningen oplyse den adresse, hvor udlejeren efterfølgende kan sende meddelelser.

Det følger af lejelovens § 186.

Det er blandt andet relevant, fordi udlejeren efter fraflytningen kan have behov for at sende krav og andre oplysninger til den tidligere lejer.

Lejeren bør derfor sørge for, at udlejeren har den korrekte nye adresse.

Skal lejeren give adgang til fremvisninger?

Ja, når lejemålet er opsagt eller af anden grund skal fraflyttes, skal lejeren give adgang til, at boligen kan besigtiges af interesserede.

Lejeren fastsætter tidspunktet.

Efter lejelovens § 186 skal der være mulighed for besigtigelse i mindst 2 timer hver anden hverdag på et tidspunkt, der er passende for en fremvisning.

Lejeren behøver dermed ikke acceptere, at udlejeren eller potentielle nye lejere kommer ind i boligen på vilkårlige tidspunkter.

Fremvisningerne skal tilrettelægges inden for lovens rammer.

Hvordan skal boligen afleveres ved fraflytning?

Udgangspunktet findes i lejelovens § 187.

Lejeren skal aflevere boligen i samme stand som ved overtagelsen med undtagelse af:

• slid og ælde, som ikke er omfattet af lejerens vedligeholdelsespligt
• mangler, som udlejeren har pligt til at udbedre

Lejeren kan samtidig ikke pålægges at bringe boligen i bedre stand, end den var i ved indflytningen.

Det betyder, at udlejeren ikke automatisk kan kræve en fuldstændig renovering, blot fordi lejeren flytter.

Det afgørende er blandt andet:

• boligens stand ved indflytningen
• boligens stand ved fraflytningen
• lejeaftalen
• vedligeholdelsespligten
• om der er sket skader
• hvor længe lejeren har boet i boligen

Skal lejeren male ved fraflytning?

Ikke nødvendigvis.

Om lejeren skal betale for maling ved fraflytningen afhænger blandt andet af lejeaftalen, vedligeholdelsespligten, boligens stand ved indflytningen og den faktiske vedligeholdelsestilstand ved fraflytningen.

Har lejeren den indvendige vedligeholdelsespligt, kan der efter omstændighederne være behov for maling ved fraflytningen.

Det betyder dog ikke, at boligen automatisk skal males, hver gang en lejer flytter.

Der skal være et reelt vedligeholdelsesbehov, som lejeren hæfter for.

Hvis væggene fortsat er i den stand, som lejeren efter lejeaftalen og lejeloven skal aflevere dem i, kan udlejeren ikke kræve maling alene med den begrundelse, at lejeren flytter.

Kan udlejer kræve nyistandsættelse?

For lejeaftaler indgået efter 1. juli 2015 kan udlejeren ikke kræve automatisk nyistandsættelse alene på grund af fraflytningen.

Det afgørende er boligens faktiske tilstand og lejerens vedligeholdelsespligt.

Det betyder eksempelvis, at et gulv ikke automatisk skal slibes, hvis det ikke trænger til behandling, og vægge ikke automatisk skal males, hvis der ikke er et vedligeholdelsesbehov, som lejeren hæfter for.

Lejeren kan desuden aldrig pålægges at aflevere boligen i bedre stand end ved indflytningen.

Hvad er forskellen på slid og skader?

Det er en vigtig sondring ved fraflytning.

Slid og ælde opstår gennem almindelig brug af boligen over tid.

Det kan eksempelvis være almindelige brugsspor, som må forventes efter flere års beboelse.

Skader skyldes derimod typisk uforsvarlig brug, uheld eller handlinger, som ligger ud over almindelig brug.

Det kan eksempelvis være:

• en ødelagt dør
• knuste ruder
• større huller eller beskadigelser
• ødelagt inventar
• skader som følge af manglende forsvarlig behandling

Lejeren kan blive ansvarlig for skader, som lejeren selv, husstanden eller andre personer, som lejeren har givet adgang til boligen, har forårsaget.

Almindelig ælde er derimod ikke det samme som en skade.

Hvilken betydning har indflytningsrapporten?

Indflytningsrapporten kan få stor betydning ved fraflytningen.

Den dokumenterer boligens stand, da lejeren overtog den.

Hvis rapporten eksempelvis viser, at gulvet allerede havde ridser ved indflytningen, kan udlejeren ikke senere behandle disse eksisterende ridser som skader, lejeren har forårsaget.

For udlejere, der udlejer mere end én beboelseslejlighed, gælder der en pligt til at gennemføre indflytningssyn og udarbejde en indflytningsrapport.

Overholder udlejeren ikke reglerne om indflytningssyn og rapport, bortfalder udlejerens krav på almindelig istandsættelse efter lejelovens regler, bortset fra krav vedrørende skader, som lejeren er ansvarlig for.

Hvad hvis lejeren selv dokumenterede fejl ved indflytningen?

Lejerens egen dokumentation kan også få betydning.

Det kan eksempelvis være:

• billeder
• video
• e-mails til udlejeren
• en mangelliste
• anden skriftlig kommunikation

Lejeren skal som udgangspunkt meddele udlejeren om mangler ved lejeforholdets begyndelse senest 2 uger efter lejeforholdets begyndelse for ikke at miste retten til at gøre dem gældende.

Fristen gælder dog ikke på samme måde for skjulte mangler, som lejeren ikke med sædvanlig agtpågivenhed kunne opdage.

God dokumentation ved indflytningen kan derfor blive afgørende flere år senere, når lejeren flytter.

Hvad er et fraflytningssyn?

Et fraflytningssyn er en gennemgang af boligen i forbindelse med lejerens fraflytning.

Formålet er blandt andet at fastslå boligens stand og identificere de arbejder, som udlejeren mener, lejeren skal betale.

Ved synet kan udlejeren eksempelvis registrere:

• behov for maling
• behov for gulvbehandling
• manglende rengøring
• skader på inventar
• beskadigede døre
• andre forhold ved boligen

Resultatet skal for udlejere, der er omfattet af reglerne, fremgå af en fraflytningsrapport.

Hvem skal afholde fraflytningssyn?

Pligten gælder for udlejere, der udlejer mere end én beboelseslejlighed.

Det følger af lejelovens § 187.

En privatperson, der eksempelvis kun udlejer én ejerlejlighed, er derfor ikke omfattet af den samme lovbestemte pligt til at afholde fraflytningssyn.

Det betyder dog ikke, at udlejeren frit kan fremsætte krav uden tidsmæssige begrænsninger.

For lejemål, der ikke er omfattet af pligten til fraflytningssyn, gælder der fortsat en frist på 2 uger fra fraflytningsdagen for almindelige istandsættelseskrav.

Hvornår skal fraflytningssynet afholdes?

En udlejer, der udlejer mere end én beboelseslejlighed, skal gennemføre fraflytningssynet senest 2 uger efter, at udlejeren er blevet bekendt med, at lejeren er fraflyttet.

Lejeren skal indkaldes skriftligt til synet med mindst 1 uges varsel.

Hvis lejeforholdet er opsagt eller ophævet, kan lejer og udlejer aftale et kortere varsel.

Skal lejeren deltage i fraflytningssynet?

Lejeren skal indkaldes til synet, men et korrekt indkaldt syn kan gennemføres, selvom lejeren ikke møder op.

Det er dog ofte en fordel for lejeren at deltage.

Lejeren får dermed mulighed for at:

• se, hvilke forhold udlejeren påpeger
• gøre indsigelse mod konkrete krav
• stille spørgsmål
• tage billeder
• dokumentere boligens stand
• få fraflytningsrapporten udleveret

Hvis lejeren er uenig i udlejerens vurdering, er det en god idé at dokumentere uenigheden skriftligt.

Hvad er en fraflytningsrapport?

Fraflytningsrapporten er udlejerens dokumentation af de forhold, der konstateres ved fraflytningssynet.

For udlejere, der udlejer mere end én beboelseslejlighed, skal rapporten udarbejdes i forbindelse med synet.

Rapporten bør gøre det klart, hvilke istandsættelsesarbejder udlejeren mener, lejeren skal betale.

Det er vigtigt, fordi udlejeren som udgangspunkt ikke senere kan kræve betaling for istandsættelsesarbejder, der ikke er medtaget i fraflytningsrapporten.

Der gælder dog undtagelser for blandt andet skjulte mangler, som ikke kunne konstateres ved almindelig agtpågivenhed.

Hvornår skal lejeren have fraflytningsrapporten?

Hvis lejeren deltager i synet, skal rapporten udleveres i forbindelse med synet.

Hvis lejeren:

• ikke deltager
• ikke vil kvittere for rapporten

skal udlejeren sende rapporten til lejeren senest 2 uger efter synet.

Overholdes kravene til fraflytningssyn og fraflytningsrapport ikke, kan udlejerens krav på almindelig istandsættelse bortfalde.

Krav vedrørende skader, som lejeren er ansvarlig for, kan dog fortsat være relevante.

Hvor lang frist har udlejer til at fremsætte krav?

Udgangspunktet er 2 uger.

For udlejere med pligt til fraflytningssyn skal istandsættelseskravene fremgå af fraflytningsrapporten.

For lejemål, hvor udlejeren ikke har pligt til at afholde fraflytningssyn, skal kravene som udgangspunkt fremsættes senest 2 uger efter fraflytningsdagen.

Der gælder undtagelser, hvis:

• manglen ikke kunne opdages ved sædvanlig agtpågivenhed
• lejeren har handlet svigagtigt

Hvad sker der, hvis udlejeren glemmer fraflytningssynet?

Hvis en udlejer, der udlejer mere end én beboelseslejlighed, ikke overholder reglerne om fraflytningssyn og fraflytningsrapport, bortfalder udlejerens krav på istandsættelse efter lejelovens § 187, stk. 1.

Det kan have betydelig økonomisk betydning.

Udlejeren kan eksempelvis have et reelt vedligeholdelseskrav, men miste retten til at gøre det gældende over for lejeren, fordi proceduren ikke er fulgt.

Der er dog forskel på almindelig istandsættelse og egentlige skader, som lejeren er ansvarlig for.

Krav vedrørende sådanne skader bortfalder ikke nødvendigvis på samme måde.

Kan udlejer kræve betaling for noget, der ikke står i fraflytningsrapporten?

Som udgangspunkt nej.

Lejeloven fastslår, at udgifter til istandsættelse, der ikke er medtaget i fraflytningsrapporten, er lejeren uvedkommende.

Udlejeren bør derfor sørge for, at rapporten beskriver de arbejder, som ønskes udført for lejerens regning.

Der gælder dog en undtagelse, hvis forholdet ikke kunne opdages ved sædvanlig agtpågivenhed.

Et skjult problem kan derfor efter omstændighederne behandles anderledes end et forhold, der tydeligt kunne ses ved synet.

Skal lejeren skrive under på fraflytningsrapporten?

En underskrift eller kvittering for modtagelsen bør ikke uden videre forveksles med en accept af alle udlejerens krav.

Hvis lejeren bliver bedt om at underskrive et dokument, bør lejeren derfor kontrollere, hvad underskriften konkret betyder.

Er lejeren uenig i rapportens indhold, kan det være relevant at gøre dette tydeligt.

Lejeren kan eksempelvis skriftligt meddele udlejeren, hvilke punkter der bestrides.

Det vigtigste er, at lejeren ikke uden at læse dokumentet underskriver en erklæring om, at konkrete krav accepteres.

Hvornår skal nøglerne afleveres?

Nøglerne skal afleveres i forbindelse med, at lejemålet afleveres til udlejeren.

Det gælder ikke kun hoveddørsnøglen.

Lejeren bør aflevere alle udleverede nøgler og adgangsmidler, eksempelvis:

• hoveddørsnøgler
• opgangsnøgler
• postkassenøgler
• kældernøgler
• brikker
• vaskebrikker
• garageåbnere

Det er en god idé at få dokumentation for, at nøglerne er afleveret.

Afleveringen kan have betydning for, hvornår udlejeren anses for at have fået boligen tilbage.

Bør lejeren tage billeder ved fraflytningen?

Ja, det kan være en meget god idé.

Billeder og eventuelt video kan dokumentere boligens stand umiddelbart før afleveringen.

Lejeren kan med fordel dokumentere:

• alle rum
• vægge
• gulve
• lofter
• køkken
• badeværelse
• vinduer
• døre
• hårde hvidevarer
• målerstande
• eventuelle eksisterende skader

Billederne bør være så tydelige, at det efterfølgende er muligt at se boligens faktiske tilstand.

Dokumentationen kan blive vigtig, hvis der senere opstår uenighed om depositummet eller istandsættelsen.

Hvad skal udlejeren dokumentere?

Udlejeren har også en klar interesse i god dokumentation.

Det kan blandt andet være:

• indflytningsrapport
• billeder fra indflytningen
• fraflytningsrapport
• billeder fra fraflytningen
• lejekontrakten
• dokumentation for vedligeholdelse under lejeforholdet
• fakturaer for istandsættelse
• korrespondance med lejeren

Jo bedre dokumentationen er, desto lettere er det at afgøre, om en skade er opstået under lejeforholdet, og om lejeren hæfter for den.

Hvad sker der med depositummet ved fraflytning?

Depositummet fungerer som sikkerhed for lejerens forpligtelser over for udlejeren.

Ved fraflytningen kan udlejeren derfor modregne berettigede krav i depositummet.

Det kan eksempelvis være:

• istandsættelse, som lejeren hæfter for
• skader
• skyldig husleje
• visse forbrugsbeløb
• andre berettigede krav fra lejeforholdet

Udlejeren må derimod ikke blot beholde hele depositummet, fordi lejeren er flyttet.

Når parternes mellemværende er gjort op, skal det resterende beløb tilbagebetales til lejeren.

Hvornår skal depositummet tilbagebetales?

Lejeloven fastsætter ikke én generel frist på eksempelvis præcis 14 eller 30 dage for tilbagebetaling af depositum ved alle almindelige private boliglejemål.

Udlejeren skal have mulighed for at opgøre sine berettigede krav.

Det kan eksempelvis være nødvendigt at:

• få udført istandsættelse
• modtage fakturaer
• opgøre skyldige beløb
• afvente visse forbrugsopgørelser

Udlejeren kan dog ikke uden grund beholde depositummet på ubestemt tid.

Når de relevante krav kan opgøres, bør udlejeren foretage den endelige afregning og tilbagebetale det resterende beløb.

Hvis visse poster endnu ikke kan opgøres, kan det efter omstændighederne være relevant at tilbageholde et rimeligt beløb til netop disse krav frem for hele depositummet.

Kan udlejeren beholde hele depositummet?

Kun hvis udlejeren har berettigede krav, der samlet svarer til eller overstiger depositummet.

Eksempel:

I dette forenklede eksempel skal de resterende 15.000 kr. tilbagebetales til lejeren, når mellemværendet kan afsluttes.

Depositummet er altså ikke et gebyr, som automatisk tilfalder udlejeren ved fraflytning.

Kan udlejeren kræve mere end depositummet?

Ja.

Depositummet er sikkerhed for udlejerens krav, men det udgør ikke nødvendigvis en øvre grænse for lejerens ansvar.

Hvis lejeren eksempelvis har forårsaget omfattende skader, og det samlede berettigede krav overstiger depositummet, kan udlejeren efter omstændighederne kræve det resterende beløb betalt af lejeren.

Eksempel:

Depositum: 20.000 kr.

Berettiget krav: 28.000 kr.

Efter modregning af depositummet kan udlejeren i princippet have et resterende krav på 8.000 kr.

Det kræver naturligvis, at udlejeren faktisk kan dokumentere og gøre kravet gældende efter lejelovens regler.

Skal udlejer fremvise fakturaer?

Et krav mod lejeren skal kunne dokumenteres.

Hvis udlejeren kræver betaling for konkret udført istandsættelse, vil fakturaer, regninger og anden dokumentation derfor ofte være centrale.

Udlejeren kan ikke uden videre fastsætte et vilkårligt beløb.

Hvis lejeren bestrider kravet, vil dokumentationen for både arbejdets nødvendighed og omkostningernes størrelse kunne få betydning.

Hvad hvis udlejer selv udfører arbejdet?

At udlejeren selv udfører et arbejde betyder ikke automatisk, at lejeren aldrig kan blive pålagt en udgift.

Men udlejeren skal fortsat kunne godtgøre, at:

• arbejdet var nødvendigt
• arbejdet skyldtes et forhold, som lejeren hæfter for
• kravet er rimeligt
• procedurereglerne ved fraflytningen er overholdt

Udlejeren kan ikke bruge fraflytningen til vilkårligt at forbedre boligen for lejerens regning.

Må udlejeren forbedre boligen på lejerens regning?

Nej.

Lejeren skal betale for de arbejder, som lejeren efter lejeloven og lejeaftalen hæfter for.

Hvis udlejeren samtidig vælger en løsning, der forbedrer boligen ud over det nødvendige, kan hele forbedringen ikke uden videre sendes videre til den tidligere lejer.

Det hænger sammen med det grundlæggende princip om, at lejeren ikke kan pålægges at aflevere boligen i bedre stand end ved overtagelsen.

Hvad med ændringer, lejeren selv har lavet?

Har lejeren foretaget ændringer i boligen, kan der opstå spørgsmål om retablering.

Lejeloven indeholder blandt andet regler om, hvornår forbedringer må fjernes, og hvornår udlejeren kan kræve retablering.

Hvis lejeren har fået udlejerens samtykke til en ændring, kan udlejeren efter lejelovens § 188 kun kræve retablering, hvis udlejeren tog forbehold for dette, da samtykket blev givet.

Det er derfor vigtigt at gemme skriftlige tilladelser til ændringer i boligen.

Hvad med rengøring ved fraflytning?

Boligen skal afleveres i den stand, som følger af lejeaftalen og lejeloven.

Mangelfuld rengøring kan efter omstændighederne føre til et krav mod lejeren.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis:

• køkkenet ikke er rengjort
• ovnen er efterladt meget beskidt
• badeværelset ikke er rengjort
• skabe ikke er tømt eller rengjort
• boligen generelt ikke er afleveret forsvarligt rengjort

Lejeren kan derfor med fordel foretage en grundig slutrengøring inden nøgleafleveringen.

Hvad bør lejeren gøre før fraflytningssynet?

En praktisk tjekliste for lejeren kan se sådan ud:

• Læs lejekontrakten og især § 11
• Find indflytningsrapporten
• Find billeder fra indflytningen
• Kontroller, hvem der har vedligeholdelsespligten
• Tøm boligen og eventuelle depotrum
• Fjern egne installationer, hvis det er nødvendigt
• Udfør nødvendig vedligeholdelse
• Rengør boligen grundigt
• Tag billeder og video
• Aflæs relevante målere
• Oplys ny adresse til udlejeren
• Deltag i fraflytningssynet
• Læs fraflytningsrapporten grundigt
• Aflever alle nøgler og få dokumentation
• Gem al korrespondance efter fraflytningen

Dokumentationen kan være mindst lige så vigtig som selve rengøringen og istandsættelsen.

Hvad bør udlejeren gøre ved fraflytning?

For udlejeren er det især vigtigt at overholde proceduren.

En praktisk tjekliste kan være:

• Kontroller lejeaftalens ophørsdato
• Find lejekontrakten
• Find indflytningsrapport og tidligere dokumentation
• Kontroller vedligeholdelsespligten
• Registrer, hvornår fraflytningen er sket
• Indkald lejeren skriftligt til fraflytningssyn, hvis reglerne kræver det
• Overhold varslet på mindst 1 uge
• Afhold synet inden for 2-ugersfristen
• Dokumenter boligens stand
• Udarbejd fraflytningsrapport
• Udlever eller send rapporten rettidigt
• Sørg for, at alle relevante istandsættelseskrav fremgår
• Indhent dokumentation for udgifter
• Opgør depositummet
• Tilbagebetal eventuelt resterende depositum
• Gem dokumentationen for fraflytningen

En ellers berettiget istandsættelsesudgift kan blive vanskelig eller umulig at kræve af lejeren, hvis de lovbestemte procedurer ikke er overholdt.

Lejers og udlejers vigtigste pligter

Hvad hvis lejer og udlejer er uenige?

Uenigheder ved fraflytning handler ofte om:

• maling
• gulvslibning
• rengøring
• skader
• slid og ælde
• vedligeholdelsespligt
• fraflytningsrapport
• tilbagebetaling af depositum

En række tvister om vedligeholdelse og istandsættelse kan indbringes for huslejenævnet.

Andre spørgsmål kan skulle afgøres af boligretten.

Inden en sag indbringes, kan det være en fordel at samle:

• lejekontrakten
• indflytningsrapporten
• fraflytningsrapporten
• billeder
• fakturaer
• e-mails
• anden relevant dokumentation

Det er ofte dokumentationen fra ind- og fraflytningen, der bliver afgørende for, hvem der kan sandsynliggøre boligens tilstand.

Ofte stillede spørgsmål om fraflytning

Hvornår skal jeg være ude af lejligheden?

Efter lejeloven skal boligen som udgangspunkt være fraflyttet senest kl. 12.00 på fraflytningsdagen.

Skal jeg male, når jeg flytter?

Ikke nødvendigvis. Det afhænger blandt andet af lejeaftalen, vedligeholdelsespligten, boligens stand ved indflytningen og dens faktiske stand ved fraflytningen.

Skal boligen være nyistandsat?

Nej. Lejeren kan ikke pålægges at aflevere boligen i bedre stand end ved overtagelsen.

Skal udlejer holde fraflytningssyn?

Udlejere, der udlejer mere end én beboelseslejlighed, skal afholde fraflytningssyn efter lejelovens regler.

Hvornår skal fraflytningssynet afholdes?

Synet skal afholdes senest 2 uger efter, at udlejeren er blevet bekendt med, at lejeren er fraflyttet.

Hvor lang tid før skal lejeren indkaldes?

Lejeren skal som udgangspunkt indkaldes skriftligt med mindst 1 uges varsel.

Skal jeg møde op til fraflytningssynet?

Det er ikke en forudsætning for synets gennemførelse, hvis du er korrekt indkaldt, men det er ofte en fordel at deltage.

Hvornår skal jeg have fraflytningsrapporten?

Deltager du i synet, skal rapporten udleveres ved synet. Er du ikke til stede eller vil du ikke kvittere for modtagelsen, skal den sendes senest 2 uger efter synet.

Kan udlejer komme med nye krav efter synet?

Som udgangspunkt skal istandsættelsesarbejder, som lejeren skal betale, fremgå af fraflytningsrapporten. Der gælder blandt andet en undtagelse for skjulte mangler, der ikke kunne opdages ved sædvanlig agtpågivenhed.

Hvad hvis udlejer kun udlejer én bolig?

Så gælder den særlige pligt til fraflytningssyn ikke. Udlejeren skal dog som udgangspunkt fremsætte almindelige istandsættelseskrav senest 2 uger efter fraflytningsdagen.

Kan udlejer beholde mit depositum?

Udlejeren kan modregne berettigede krav i depositummet. Et eventuelt resterende beløb skal tilbagebetales til lejeren.

Er der en fast frist på 14 dage for tilbagebetaling af depositum?

Der findes ikke en generel regel om, at depositummet ved alle private beboelseslejemål skal være tilbagebetalt præcis 14 dage efter fraflytningen.

Kan udlejer kræve mere end depositummet?

Ja. Hvis udlejerens dokumenterede og berettigede krav overstiger depositummet, kan lejeren efter omstændighederne hæfte for det resterende beløb.

Hvad er almindeligt slid?

Almindeligt slid er den forringelse, der naturligt følger af normal brug over tid. Om lejeren hæfter for vedligeholdelse som følge af brugen, afhænger blandt andet af vedligeholdelsespligten.

Hvad hvis udlejer glemmer fraflytningsrapporten?

Hvis udlejeren er omfattet af pligten til fraflytningssyn og ikke overholder reglerne om syn og rapport, bortfalder udlejerens almindelige krav på istandsættelse efter § 187.

Skal jeg oplyse min nye adresse?

Ja. Lejeren skal senest 8 dage før fraflytningen oplyse en adresse, hvor udlejeren kan sende efterfølgende meddelelser.

Skal jeg aflevere alle nøgler?

Ja. Alle nøgler og øvrige adgangsmidler, der hører til lejemålet, bør afleveres til udlejeren.

Hvem afgør uenighed om istandsættelse?

Mange tvister om vedligeholdelse og istandsættelse kan behandles af huslejenævnet. Afhængigt af tvistens karakter kan sagen skulle afgøres af boligretten.

Læs mere om lejeloven

Fraflytning hænger tæt sammen med både lejekontrakten, vedligeholdelsespligten og reglerne om depositum.

Du kan derfor også læse vores guides om:

• Lejeloven – regler for lejere og udlejere
• Typeformular A, 10. udgave – guide til lejekontrakten
• Depositum – regler om størrelse, modregning og tilbagebetaling
• Fraflytningssyn – regler, frister og fraflytningsrapport
• Vedligeholdelsespligt – hvem skal betale for hvad?
• Opsigelse af lejer – regler og opsigelsesvarsler