Når I bliver gift, får I som udgangspunkt formuefællesskab. Det betyder ikke, at I automatisk ejer alle jeres ting sammen, men at jeres formuer som udgangspunkt skal ligedeles ved separation, skilsmisse eller dødsfald.
Hvis I ønsker en anden ordning, kan I oprette en ægtepagt med særeje.
Med en ægtepagt med særeje kan I blandt andet bestemme, at hele eller dele af jeres formuer skal være særeje. Det kan eksempelvis være relevant, hvis den ene ejer en virksomhed, har en væsentligt større formue end den anden eller ønsker at beskytte bestemte værdier ved en eventuel skilsmisse.
En ægtepagt med særeje kan ændre den formueordning, der ellers gælder mellem ægtefæller. I kan blandt andet aftale fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje eller kombinationssæreje. For at ægtepagten er gyldig, skal den underskrives af begge ægtefæller og tinglyses i Personbogen.
Hvad er en ægtepagt med særeje?
En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller om deres økonomiske forhold.
En af de mest almindelige grunde til at oprette en ægtepagt er ønsket om særeje.
Særeje betyder grundlæggende, at den formue, der er gjort til særeje, ikke skal indgå i delingen på samme måde som delingsformue.
Hvordan særejet virker, afhænger dog af, hvilken type særeje I vælger.
Der er derfor væsentlig forskel på eksempelvis fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje.
Hvad betyder formuefællesskab?
Ægtefæller får som udgangspunkt formuefællesskab, når de bliver gift, medmindre andet følger af eksempelvis en ægtepagt eller bestemmelser fra en arvelader eller gavegiver.
Formuefællesskab kaldes efter de gældende regler også delingsformue.
Det betyder ikke, at I ejer alle aktiver sammen.
Hvis den ene ægtefælle eksempelvis ejer en bil, bliver den anden ikke automatisk medejer af bilen ved ægteskabet.
Hver ægtefælle råder som udgangspunkt over sin egen formue og hæfter for sin egen gæld.
Betydningen af delingsformuen viser sig især, når formuerne skal deles ved separation eller skilsmisse og i forbindelse med dødsfald.
Hvad betyder særeje?
Særeje er formue, som ikke skal behandles som almindelig delingsformue.
Det kan eksempelvis være:
- en virksomhed
- en ejendom
- en opsparing
- værdipapirer
- bestemte aktiver
- en del af en ægtefælles formue
- hele en ægtefælles nuværende og fremtidige formue
Særeje kan dermed tilpasses efter, hvad I ønsker at holde uden for den almindelige formuedeling.
Det er dog vigtigt at tage stilling til typen af særeje, fordi de forskellige former ikke har samme virkning ved skilsmisse og dødsfald.
Hvilke typer særeje findes der?
Der findes flere måder at indrette særeje på.
Tre centrale former er:
- fuldstændigt særeje
- skilsmissesæreje
- kombinationssæreje
Valget har især betydning for, hvad der sker, hvis ægteskabet ophører ved henholdsvis skilsmisse og dødsfald.
| Skilsmisse | Dødsfald | |
|---|---|---|
| Delingsformue | Indgår som udgangspunkt i ligedelingen | Indgår som udgangspunkt i formuedelingen |
| Fuldstændigt særeje | Holdes uden for delingen | Holdes uden for delingen |
| Skilsmissesæreje | Holdes uden for delingen | Bliver som udgangspunkt delingsformue |
| Kombinationssæreje | Holdes uden for delingen | Afhænger af den valgte konstruktion og hvem der dør først |
Hvad er fuldstændigt særeje?
Fuldstændigt særeje betyder, at den pågældende formue er særeje både ved separation eller skilsmisse og ved dødsfald.
Hvis den ene ægtefælle eksempelvis har en virksomhed som fuldstændigt særeje, skal virksomhedens værdi som udgangspunkt ikke deles med den anden ægtefælle ved en skilsmisse.
Særejet består også ved dødsfald.
Fuldstændigt særeje kan derfor give en vidtgående økonomisk adskillelse mellem ægtefællerne.
Det betyder ikke, at ægtefællen ikke kan arve.
Særeje og arv er to forskellige spørgsmål.
Den efterlevende ægtefælle kan derfor have arveret efter afdøde, selvom afdødes formue var fuldstændigt særeje.
Hvad er skilsmissesæreje?
Skilsmissesæreje er særeje ved separation og skilsmisse.
Hvis ægtefællerne bliver skilt, skal værdierne omfattet af skilsmissesærejet derfor som udgangspunkt ikke deles med den anden ægtefælle.
Ved dødsfald ændrer situationen sig.
Skilsmissesæreje bliver som udgangspunkt til delingsformue ved en ægtefælles død.
Ordningen kan derfor være relevant, hvis I ønsker at beskytte jeres respektive formuer ved en skilsmisse, men ikke ønsker den samme økonomiske adskillelse ved dødsfald.
Hvad er kombinationssæreje?
Kombinationssæreje kombinerer forskellige former for særeje og kan indrettes, så formuen behandles forskelligt ved skilsmisse og dødsfald.
En almindelig hensigt med kombinationssæreje er at beskytte hver ægtefælles formue ved skilsmisse og samtidig stille længstlevende bedre ved førstafdødes død.
Den præcise virkning afhænger af, hvordan ægtepagten er formuleret.
Kombinationssæreje er derfor ikke blot én standardregel, som fungerer ens i alle ægtepagter.
Særeje handler ikke kun om skilsmisse. Valget mellem fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje kan også få stor betydning ved dødsfald. Derfor bør I tage stilling til begge situationer, når ægtepagten oprettes.
Kan man lave særeje på kun nogle ting?
Ja.
Særeje behøver ikke omfatte hele jeres formuer.
I kan eksempelvis aftale, at en bestemt virksomhed skal være den ene ægtefælles særeje, mens den øvrige formue fortsat er delingsformue.
Det kan også være en bestemt ejendom, værdipapirer eller andre værdier.
Der findes desuden mulighed for at afgrænse særejet på andre måder.
En ægtepagt kan derfor i mange tilfælde tilpasses forholdsvis præcist til ægtefællernes økonomiske situation.
Kan kun den ene ægtefælle have særeje?
Ja.
En ægtepagt behøver ikke nødvendigvis give begge ægtefæller den samme formueordning.
Det kan eksempelvis aftales, at den ene ægtefælles virksomhed er særeje, mens den anden ægtefælles formue fortsat er delingsformue.
Om en sådan løsning er hensigtsmæssig, afhænger af parrets økonomi og formålet med ægtepagten.
Det er derfor vigtigt at se på konsekvenserne for begge ægtefæller.
Kan man lave særeje på en virksomhed?
Ja.
Særeje anvendes ofte i forbindelse med virksomheder.
Hvis den ene ægtefælle ejer en virksomhed, kan en ægtepagt eksempelvis bestemme, at virksomheden skal være særeje.
Det kan have stor betydning ved en skilsmisse, fordi virksomhedens værdi ellers kan få betydning for den formue, der skal deles mellem ægtefællerne.
Det betyder ikke nødvendigvis, at selve virksomheden ellers skulle overdrages til den anden ægtefælle.
Formuedeling handler i høj grad om værdier.
En virksomhed med betydelig værdi kan derfor påvirke det beløb, som virksomhedsejeren skal kunne udrede i forbindelse med en bodeling.
Kan man lave særeje på en bolig?
Ja.
En bolig eller en andel af værdien i en bolig kan efter omstændighederne omfattes af særeje.
Det kan eksempelvis være relevant, hvis den ene ægtefælle ejede boligen inden ægteskabet eller har finansieret en væsentligt større del af købet.
Det er dog vigtigt at skelne mellem ejerskab og særeje.
At en bolig er den ene ægtefælles særeje betyder ikke i sig selv det samme som, at den pågældende ejer hele boligen.
Ejerforholdet og formueordningen er to forskellige juridiske spørgsmål.
Er arv automatisk særeje?
Nej.
Arv bliver ikke automatisk til særeje alene, fordi den ene ægtefælle modtager den.
Hvis arven ikke er gjort til særeje, kan værdien som udgangspunkt være delingsformue.
En arvelader kan dog ved testamente bestemme, at arven skal være modtagerens særeje.
Ægtefællerne kan også inden for reglerne om ægtepagter aftale særeje.
Hvis du forventer at modtage eller allerede har modtaget en større arv, kan det derfor være relevant at undersøge, hvilken formueordning der gælder for den.
Er en gave automatisk særeje?
Nej, ikke nødvendigvis.
En gavegiver kan bestemme, at en gave skal være modtagerens særeje.
Hvis der ikke er fastsat en sådan bestemmelse, bliver gaven ikke automatisk særeje alene på grund af, at den er givet til den ene ægtefælle.
Derfor bør man se på eventuelle gavebreve eller andre vilkår, hvis der er tvivl om, hvordan en større gave skal behandles.
Hvad sker der med særeje ved skilsmisse?
Det afhænger af typen af særeje.
Fuldstændigt særeje holdes som udgangspunkt uden for delingen.
Det samme gælder skilsmissesæreje ved separation eller skilsmisse.
Hvis kun bestemte aktiver eller dele af formuen er gjort til særeje, er det alene disse værdier, der behandles efter særejereglerne.
Den resterende delingsformue skal fortsat behandles efter reglerne om formuedeling.
Har den ene ægtefælle en virksomhed til en nettoværdi på 2.000.000 kr., som er gyldigt aftalt som fuldstændigt særeje, holdes værdien som udgangspunkt uden for ligedelingen ved skilsmisse. Har ægtefællen samtidig anden delingsformue, skal denne del fortsat indgå i bodelingen efter de almindelige regler.
Hvad sker der med særeje ved dødsfald?
Her bliver typen af særeje særlig vigtig.
Fuldstændigt særeje består som udgangspunkt som særeje ved dødsfald.
Skilsmissesæreje bliver derimod som udgangspunkt delingsformue ved dødsfald.
Ved kombinationssæreje afhænger resultatet af den konkrete konstruktion.
Det kan have stor betydning for, hvor store værdier der tilhører henholdsvis dødsboet og længstlevende, inden selve arven fordeles.
Derfor bør en ægtepagt med særeje ofte vurderes sammen med ægtefællernes testamente og øvrige arveforhold.
Betyder særeje, at min ægtefælle ikke arver mig?
Nej.
Særeje og arveret er forskellige juridiske spørgsmål.
Særejet har betydning for formueordningen og dermed blandt andet for, hvordan værdierne behandles ved skilsmisse og dødsfald.
Arveloven og et eventuelt testamente afgør derimod, hvem der arver afdødes formue.
En ægtefælle kan derfor godt arve fra den anden ægtefælles særeje.
Det er en almindelig misforståelse, at særeje automatisk betyder, at ægtefællen ikke får noget ved dødsfald.
Kan man sidde i uskiftet bo med særeje?
Særeje kan have afgørende betydning for muligheden for uskiftet bo.
En efterlevende ægtefælle kan ikke uden videre sidde i uskiftet bo med afdødes fuldstændige særeje efter de almindelige regler om uskiftet bo.
Anderledes kan det forholde sig med formue, der er delingsformue ved dødsfald.
Hvis muligheden for uskiftet bo er vigtig for jer, bør det derfor indgå i valget af særejeform.
Det er endnu en grund til ikke alene at vælge særeje ud fra, hvad der skal ske ved en eventuel skilsmisse.
Skal en ægtepagt tinglyses?
Ja.
En ægtepagt er kun gyldig, når den er underskrevet af begge ægtefæller og tinglyst i Personbogen.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at skrive en privat aftale og underskrive den.
Tinglysningen er en del af gyldighedskravet.
Ægtepagter tinglyses digitalt.
Når ægtepagten er tinglyst, kan den få den retsvirkning, som følger af dens indhold og reglerne om ægtefællers økonomiske forhold.
Kan man selv lave en ægtepagt?
I kan selv udarbejde en ægtepagt, men dokumentet skal både opfylde de formelle krav og beskrive den ønskede formueordning tilstrækkeligt præcist.
Det kan eksempelvis være nødvendigt at tage stilling til:
- hvilken type særeje I ønsker
- hvem særejet skal gælde for
- hvilke aktiver eller formuer der skal omfattes
- om fremtidige værdier skal omfattes
- hvad der skal ske ved skilsmisse
- hvad der skal ske ved dødsfald
- hvordan særejet skal afgrænses fra den øvrige formue
En upræcis formulering kan skabe tvivl om, hvilke værdier der faktisk er omfattet.
Det er derfor særligt vigtigt at være præcis, hvis særejet kun skal gælde bestemte aktiver eller dele af formuen.
Kan man oprette ægtepagt før brylluppet?
Ja.
En ægtepagt kan indgås af personer, der skal giftes med hinanden.
Det gør det muligt at aftale formueordningen inden brylluppet.
Ægtepagten får dog ikke virkning som en aftale mellem ægtefæller, hvis det planlagte ægteskab ikke bliver indgået.
Det kan være praktisk at få spørgsmålet afklaret på forhånd, hvis eksempelvis den ene driver virksomhed eller parterne går ind i ægteskabet med meget forskellige formuer.
Kan man oprette ægtepagt efter brylluppet?
Ja.
I behøver ikke beslutte jer for særeje inden ægteskabet.
Ægtefæller kan også oprette en ægtepagt senere.
Det kan eksempelvis blive relevant, hvis den ene starter virksomhed, modtager en større formue eller parrets økonomiske situation på anden måde ændrer sig.
I skal dog være enige om at indgå ægtepagten.
Den ene ægtefælle kan ikke ensidigt beslutte, at vedkommendes formue fremover skal være særeje gennem en ægtepagt.
Kan en ægtepagt ændres?
Ja.
Ægtefæller kan som udgangspunkt ændre deres aftale om særeje ved at oprette en ny ægtepagt.
Den nye aftale skal opfylde kravene til en gyldig ægtepagt og tinglyses.
I kan derfor eksempelvis ændre fra fuldstændigt særeje til en anden særejeform, hvis jeres ønsker eller økonomiske situation ændrer sig.
Det er især relevant at gennemgå en eksisterende ægtepagt efter større ændringer i livet.
Kan en ægtepagt ophæves?
Ja.
Hvis I ikke længere ønsker den aftalte særejeordning, kan den ændres eller ophæves ved en ny ægtepagt.
I kan dermed ikke blot blive enige mundtligt om, at den gamle ægtepagt ikke længere skal gælde.
Når den eksisterende formueordning er etableret ved ægtepagt, skal ændringen også gennemføres efter reglerne for ægtepagter.
Hvornår er en ægtepagt med særeje relevant?
Der findes ikke én økonomisk løsning, der passer til alle ægtepar.
En ægtepagt med særeje kan blandt andet være relevant, hvis:
- den ene ejer en virksomhed
- den ene har en væsentligt større formue
- den ene ejer en bolig fra før ægteskabet
- der er børn fra tidligere forhold
- den ene forventer at modtage større værdier
- I ønsker økonomisk adskillelse ved en eventuel skilsmisse
- I ønsker forskellige virkninger ved skilsmisse og dødsfald
Det afgørende er ikke kun størrelsen på jeres formuer.
I bør også overveje, hvilket økonomisk resultat I ønsker, hvis ægteskabet ophører.
Ægtepagt med særeje eller testamente?
En ægtepagt og et testamente løser forskellige juridiske opgaver.
Ægtepagten regulerer ægtefællernes formueordning.
Testamentet regulerer, hvordan arv skal fordeles efter dødsfald.
For mange ægtepar kan det derfor være relevant at have begge dele.
Hvis I eksempelvis vælger en bestemt særejeordning for at beskytte en virksomhed ved skilsmisse, bør I samtidig overveje, hvordan den valgte ordning påvirker længstlevende ved dødsfald.
Ægtepagten og testamentet bør derfor ikke nødvendigvis betragtes isoleret fra hinanden.
Ofte stillede spørgsmål om ægtepagt og særeje
Hvad er en ægtepagt med særeje?
Det er en aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller, hvor de bestemmer, at hele eller dele af deres formue skal være særeje frem for almindelig delingsformue.
Skal en ægtepagt tinglyses?
Ja. En ægtepagt skal underskrives af begge parter og tinglyses i Personbogen for at være gyldig.
Hvad er forskellen på særeje og formuefællesskab?
Ved formuefællesskab er formuen som udgangspunkt delingsformue og skal derfor som udgangspunkt ligedeles ved separation eller skilsmisse. Særeje holdes helt eller delvist uden for denne deling afhængigt af særejeformen.
Hvad er fuldstændigt særeje?
Fuldstændigt særeje er særeje både ved separation eller skilsmisse og ved dødsfald.
Hvad er skilsmissesæreje?
Skilsmissesæreje er særeje ved separation og skilsmisse, men bliver som udgangspunkt delingsformue ved en ægtefælles død.
Hvad er kombinationssæreje?
Kombinationssæreje kombinerer forskellige særejeformer, så formuen kan behandles forskelligt ved skilsmisse og dødsfald. Den præcise virkning afhænger af ægtepagtens formulering.
Kan kun den ene have særeje?
Ja. En ægtepagt kan eksempelvis bestemme, at kun den ene ægtefælles virksomhed eller andre bestemte værdier skal være særeje.
Er arv automatisk særeje?
Nej. En arv bliver ikke automatisk særeje. Arveladeren kan dog bestemme særeje ved testamente, og ægtefællerne kan inden for reglerne aftale særeje ved ægtepagt.
Betyder særeje, at min ægtefælle ikke arver mig?
Nej. Særeje regulerer formueordningen, mens arveretten reguleres af arveloven og eventuelt et testamente.
Kan man lave ægtepagt efter brylluppet?
Ja. Ægtefæller kan oprette en ægtepagt både i forbindelse med ægteskabets indgåelse og senere under ægteskabet.
Kan man ændre sit særeje senere?
Ja. Ægtefællerne kan ændre formueordningen ved en ny ægtepagt, som skal opfylde de almindelige gyldighedskrav.
Læs mere om ægtepagt og særeje
Denne side fokuserer på ægtepagt med særeje og de vigtigste forskelle mellem fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje.
Vil du vide mere om blandt andet ægtepagter, formuedeling, skilsmisse, arv og testamente, kan du læse vores øvrige guides om familie- og arveret.
Kilder og seneste juridiske kontrol
Denne guide er senest juridisk kontrolleret den 16. august 2026.
Guiden er udarbejdet med udgangspunkt i blandt andet:
- Lov om ægtefællers økonomiske forhold
- Arveloven
- Tinglysningsretten
- Danmarks Domstole
JuraOverblik formidler generel juridisk information. Indholdet kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning i en individuel sag.