Udvidet samlevertestamente

Hvis I bor sammen uden at være gift, arver I ikke automatisk hinanden. Det gælder også, selvom I har boet sammen i mange år, har fælles økonomi eller har børn sammen.

Et udvidet samlevertestamente kan ændre på det. Med testamentet kan I under bestemte betingelser bestemme, at I skal arve hinanden efter regler, der i vidt omfang svarer til de regler, der gælder for ægtefæller.

Det kan være særligt vigtigt, hvis I ejer bolig sammen eller på anden måde har indrettet jeres økonomi efter, at den længstlevende skal kunne blive boende og fortsætte hverdagen efter den andens død.

Hvad er et udvidet samlevertestamente?

Et udvidet samlevertestamente er et testamente for ugifte samlevende, som ønsker at sikre hinanden bedre ved dødsfald.

Efter arvelovens regler kan to personer ved testamente bestemme, at de helt eller delvist skal arve hinanden, som var de ægtefæller.

Det betyder ikke, at I juridisk bliver sidestillet med ægtefæller på alle områder.

Reglerne giver derimod mulighed for at anvende en særlig arveretlig løsning, hvis betingelserne er opfyldt.

Det udvidede samlevertestamente kan derfor være relevant for par, der ikke ønsker at blive gift, men som ønsker at stille hinanden bedre ved dødsfald.

Arver samlevende automatisk hinanden?

Nej.

Det er en af de vigtigste forskelle mellem at være gift og at være ugifte samlevende.

En ægtefælle har efter arveloven en automatisk arveret efter sin afdøde ægtefælle.

Det har en samlever ikke.

Det gælder som udgangspunkt uanset, hvor længe I har boet sammen.

At have samme adresse i eksempelvis 5, 10 eller 20 år skaber derfor ikke i sig selv en automatisk arveret.

Har I ikke oprettet testamente, kan resultatet derfor blive, at afdødes formue går til afdødes børn eller andre arvinger, mens samleveren ikke modtager arv efter arvelovens almindelige regler.

Hvem arver, hvis man ikke er gift?

Det afhænger af afdødes familieforhold.

Har afdøde børn, er børnene som udgangspunkt de nærmeste arvinger, hvis afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle.

Det gælder også, hvis afdøde gennem mange år har boet sammen med en kæreste.

Har afdøde ingen børn, går arven videre efter arvelovens øvrige arveklasser.

En ugift samlever bliver ikke automatisk placeret i en af arveklasserne alene på grund af samlivet.

Det er derfor nødvendigt at oprette et testamente, hvis I ønsker, at den anden skal arve.

Hvad er forskellen på et almindeligt testamente og et udvidet samlevertestamente?

Samlevende kan godt indsætte hinanden som arvinger i et almindeligt testamente.

Et udvidet samlevertestamente går et skridt videre.

Hvis betingelserne er opfyldt, kan I bestemme, at I skal arve hinanden efter reglerne i arvelovens § 87.

Det kan give længstlevende en væsentligt større arv, end hvis der alene disponeres inden for den almindelige friarv.

Hvor meget kan man arve med et udvidet samlevertestamente?

Et udvidet samlevertestamente kan under de rette betingelser stille længstlevende, som om parterne var ægtefæller.

Har afdøde børn, ville en ægtefælle efter de almindelige regler arve halvdelen af boet, mens børnene tilsammen ville arve den anden halvdel.

Men et testamente kan samtidig bruges til at begrænse børnenes arv til deres tvangsarv.

Tvangsarven udgør 25 procent af den arv, som børnene ellers ville have modtaget.

Når børnene uden testamente skulle have halvdelen af boet, svarer deres samlede tvangsarv dermed til 1/8 af boet.

Længstlevende kan derfor som udgangspunkt begunstiges med de resterende 7/8.

Det svarer til 87,5 procent af arven.

Kan man gøre sin samlever til enearving?

Det afhænger blandt andet af, om afdøde efterlader sig tvangsarvinger.

Børn er tvangsarvinger.

Har afdøde børn, kan de derfor ikke uden videre gøres helt arveløse ved testamente.

Deres arv kan derimod begrænses til tvangsarven inden for arvelovens regler.

Hvis der ikke er børn eller andre tvangsarvinger, er mulighederne for at bestemme over arven større.

Det konkrete resultat afhænger derfor af familieforholdene og testamentets indhold.

Hvilke betingelser gælder for et udvidet samlevertestamente?

Der gælder særlige betingelser for at anvende reglerne om udvidet samlevertestamente.

Parterne skal blandt andet kunne indgå ægteskab med hinanden.

Det betyder eksempelvis, at ordningen ikke kan anvendes, hvis den ene fortsat er gift med en anden person.

Derudover skal parterne ved førstafdødes død enten:

• have haft fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år eller
• have, have haft eller vente et fælles barn.

Betingelserne skal derfor ikke nødvendigvis være opfyldt allerede den dag, testamentet bliver oprettet.

Det afgørende for denne del af reglerne er forholdene på tidspunktet for førstafdødes død.

Skal man have boet sammen i to år?

Ikke nødvendigvis.

Toårsreglen er én af mulighederne for at opfylde betingelserne.

Hvis I har, har haft eller venter et fælles barn, kan betingelsen være opfyldt uden to års samliv.

Har I ikke fælles barn, bliver kravet om fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år derimod centralt.

Det er derfor vigtigt ikke blot at gå ud fra, at alle kærestepar automatisk kan bruge reglerne om udvidet samlevertestamente.

Kan man oprette udvidet samlevertestamente, før man har boet sammen i to år?

Ja, det kan være muligt at oprette testamentet, selvom toårsperioden endnu ikke er gået.

Det afgørende er, om betingelserne for at arve efter reglerne er opfyldt ved førstafdødes død.

Et par kan derfor eksempelvis oprette testamentet efter ét års samliv og senere opfylde toårsbetingelsen.

Det ændrer dog ikke på, at betingelserne skal være opfyldt, når testamentet bliver aktuelt.

Hvad hvis vi har fælles børn?

Fælles børn kan have betydning for, om betingelserne for et udvidet samlevertestamente er opfyldt.

Hvis I har, har haft eller venter et fælles barn, behøver I ikke nødvendigvis have haft fælles bopæl i to år ved førstafdødes død.

Men et fælles barn betyder ikke i sig selv, at I automatisk arver hinanden.

Det er en vigtig forskel.

Selvom I både bor sammen og har børn sammen, skal I fortsat oprette testamente, hvis I ønsker arveret efter hinanden.

Hvad hvis vi har særbørn?

Særbørn er børn, som kun den ene af jer er forælder til.

De er fortsat deres forælders livsarvinger og dermed tvangsarvinger.

Et udvidet samlevertestamente kan derfor ikke blot fjerne særbørnenes ret til tvangsarv.

Har den ene eller begge særbørn, er det særligt vigtigt at overveje, hvordan testamentet skal udformes, og hvordan længstlevende samtidig skal sikres.

Der kan eksempelvis være en fælles bolig og andre større aktiver, som gør det vigtigt at se på, om længstlevende økonomisk vil kunne overtage eller beholde dem efter dødsfaldet.

Kan ugifte samlevende sidde i uskiftet bo?

Som udgangspunkt nej.

Retten til uskiftet bo er knyttet til ægtefæller og gælder ikke blot, fordi to personer har oprettet et udvidet samlevertestamente.

Et udvidet samlevertestamente gør jer ikke til ægtefæller.

Det giver derfor ikke automatisk længstlevende alle de rettigheder, som følger af et ægteskab.

Det er en væsentlig forskel, især hvis der er børn og større værdier i boet.

Hvad sker der med boligen, hvis den ene dør?

Det afhænger blandt andet af, hvem der ejer boligen, ejerandelene, boligens værdi, gælden og hvordan arven fordeles.

Hvis I ejer en bolig sammen, beholder længstlevende sin egen ejerandel.

Afdødes ejerandel indgår derimod som udgangspunkt i dødsboet.

Hvis længstlevende ikke arver tilstrækkeligt efter afdøde, kan det i praksis gøre det vanskeligere at beholde boligen.

Et testamente kan derfor have stor praktisk betydning for samlevende boligejere.

Men testamentet bør ses sammen med resten af økonomien, herunder eventuelle lån, pensioner og livsforsikringer.

Indgår pension og livsforsikring i testamentet?

Ikke nødvendigvis.

Pensioner og livsforsikringer kan blive udbetalt efter andre regler end den almindelige arv fra dødsboet.

Hvem der modtager pengene, kan blandt andet afhænge af den konkrete pensions- eller forsikringsordning og den registrerede begunstigelse.

Det betyder, at et testamente ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til at sikre, at hele jeres økonomi bliver fordelt, som I ønsker.

Hvis formålet er at sikre hinanden økonomisk, bør I derfor også undersøge begunstigelserne på pensioner og forsikringer.

Skal et udvidet samlevertestamente underskrives hos en notar?

Et testamente kan efter arveloven blandt andet oprettes som notartestamente eller vidnetestamente.

Et notartestamente underskrives eller vedkendes for en notar.

Fordelen ved et notartestamente er blandt andet, at der bliver registreret oplysninger om testamentet, så det kan findes i forbindelse med dødsfaldet.

Notaren kontrollerer identiteten og tager stilling til, om testator er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente.

Notaren tager derimod ikke dermed ansvar for, at testamentets juridiske indhold giver præcis det resultat, I ønsker.

Kan man selv lave et udvidet samlevertestamente?

Det er muligt selv at formulere et testamente, men et udvidet samlevertestamente skal passe til arvelovens betingelser og jeres konkrete ønsker.

Der kan blandt andet være behov for at tage stilling til:

• hvor stor en del længstlevende skal arve
• hvordan børn og eventuelle særbørn skal stilles
• hvad der skal ske med bestemte aktiver
• hvad der skal ske, hvis samlivet ophører
• hvordan testamentet skal fungere sammen med pensioner og forsikringer

Det afgørende er derfor ikke alene at have et dokument med overskriften “udvidet samlevertestamente”.

Indholdet skal juridisk føre til den ønskede arvefordeling.

Hvad sker der med testamentet, hvis vi går fra hinanden?

Et testamente til fordel for en samlever kan miste sin virkning, hvis samlivet ophører på grund af uoverensstemmelser.

Det er alligevel en god idé at gennemgå testamentet, hvis forholdet slutter.

På den måde kan I sikre, at dokumenterne fortsat afspejler den situation, I faktisk befinder jer i.

Det samme gælder ved større ændringer i livet, eksempelvis hvis I bliver gift, får børn, køber bolig eller ændrer jeres økonomiske forhold væsentligt.

Hvad sker der, hvis vi senere bliver gift?

Hvis I senere bliver gift, ændrer jeres arveretlige situation sig væsentligt.

Ægtefæller har automatisk arveret efter hinanden, og andre regler kan derfor blive relevante.

Et eksisterende testamente bør derfor gennemgås i forbindelse med ægteskabet.

Det betyder ikke nødvendigvis, at alle tidligere bestemmelser automatisk bliver irrelevante, men I bør sikre jer, at testamentet fortsat giver det resultat, I ønsker.

Hvem bør overveje et udvidet samlevertestamente?

Et udvidet samlevertestamente kan især være relevant for ugifte par, som har opbygget et fælles liv og ønsker at sikre hinanden økonomisk.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis I:

• ejer bolig sammen
• har fælles børn
• har særbørn
• har stor forskel på jeres formuer
• har boet sammen i længere tid
• er økonomisk afhængige af hinanden
• ønsker, at længstlevende skal arve mest muligt inden for arvelovens rammer

Jo mere jeres økonomi er flettet sammen, desto større kan konsekvenserne være, hvis den ene dør uden et testamente.

Udvidet samlevertestamente eller ægteskab?

Et udvidet samlevertestamente kan give samlevende en stærkere arveretlig position, men det gør ikke samlevende til ægtefæller.

Ægteskab har juridiske konsekvenser på flere områder end arv.

Derfor bør et udvidet samlevertestamente ikke opfattes som en fuldstændig juridisk erstatning for ægteskab.

Hvis spørgsmålet alene er, hvordan I kan sikre hinanden bedre ved dødsfald uden at blive gift, er et udvidet samlevertestamente derimod en central mulighed at undersøge.

Ofte stillede spørgsmål om udvidet samlevertestamente

Hvad er et udvidet samlevertestamente?

Det er et testamente, hvor samlevende under bestemte betingelser kan bestemme, at de skal arve hinanden efter de særlige regler i arveloven om udvidet samlevertestamente.

Arver min samlever automatisk, hvis vi har boet sammen i to år?

Nej. To års samliv giver ikke i sig selv automatisk arveret. I skal oprette et testamente, hvis I ønsker at arve hinanden.

Hvor meget kan min samlever arve?

Har afdøde børn, kan et udvidet samlevertestamente som udgangspunkt bruges til at lade længstlevende arve op til 7/8 af boet, svarende til 87,5 procent, når betingelserne er opfyldt og børnenes arv begrænses til tvangsarven.

Kan min samlever arve alt?

Hvis afdøde har børn, er børnene tvangsarvinger og kan derfor ikke uden videre gøres helt arveløse. Hvis der ikke er tvangsarvinger, er mulighederne for at disponere over hele arven større.

Skal vi have fælles børn?

Nej. I kan også opfylde betingelserne ved at have haft fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år før dødsfaldet.

Skal vi have boet sammen i to år?

Ikke hvis I har, har haft eller venter et fælles barn og de øvrige betingelser er opfyldt.

Kan vi oprette testamentet, inden vi har boet sammen i to år?

Ja. Betingelserne for den udvidede arveret skal være opfyldt ved førstafdødes død.

Kan samlevende sidde i uskiftet bo?

Som udgangspunkt nej. Et udvidet samlevertestamente giver ikke i sig selv samlevende ret til uskiftet bo.

Hvad sker der, hvis vi går fra hinanden?

En testamentarisk bestemmelse til fordel for en samlever kan bortfalde, hvis samlivet ophører på grund af uoverensstemmelser. Det er dog fornuftigt at gennemgå og eventuelt ændre testamentet ved et samlivsophør.

Er et udvidet samlevertestamente det samme som at være gift?

Nej. Testamentet kan give samlevende en stærkere arveretlig position, men giver ikke automatisk de øvrige juridiske rettigheder, der følger af et ægteskab.

Læs mere om testamente og arv

Denne side fokuserer på udvidet samlevertestamente og arv mellem ugifte samlevende.

Vil du vide mere om blandt andet tvangsarv, notartestamente, arvefordeling, særbørn og andre former for testamenter, kan du læse vores øvrige guides om testamente og arv.

Kilder og seneste juridiske kontrol

Denne guide er senest juridisk kontrolleret den 16. august 2026.

Guiden er udarbejdet med udgangspunkt i blandt andet:

• Arveloven
• Borger.dk
• Danmarks Domstole

JuraOverblik formidler generel juridisk information. Indholdet kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning i en individuel sag.