En enkeltmandsvirksomhed er en personligt ejet virksomhed med én ejer.
Virksomhedsformen er blandt de enkleste måder at starte virksomhed på i Danmark. Der er intet krav om startkapital, og selve oprettelsen er gratis.
Til gengæld hæfter du personligt for virksomhedens gæld og øvrige forpligtelser. Der er altså ikke samme juridiske adskillelse mellem dig og virksomheden, som der eksempelvis er mellem en ejer og et anpartsselskab.
En enkeltmandsvirksomhed har én ejer og kræver ingen startkapital. Det er gratis at oprette virksomheden, men du hæfter personligt og med din egen formue for virksomhedens forpligtelser. Virksomhedens overskud beskattes hos dig personligt.
Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?
En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed, der ejes af én fysisk person.
Du og virksomheden er ikke to selvstændige juridiske personer på samme måde som ved et ApS.
Det betyder blandt andet, at virksomhedens økonomiske resultat beskattes hos dig, og at du personligt hæfter for virksomhedens forpligtelser.
Du træffer samtidig selv virksomhedens beslutninger.
Der er ikke krav om en direktion, bestyrelse eller generalforsamling.
Hvem kan oprette en enkeltmandsvirksomhed?
En enkeltmandsvirksomhed kan kun have én ejer.
Hvis I er to personer, der ønsker at eje en virksomhed sammen, kan I derfor ikke oprette én enkeltmandsvirksomhed med jer begge som ejere.
I kan i stedet undersøge andre virksomhedsformer, eksempelvis:
- interessentskab (I/S)
- anpartsselskab (ApS)
- aktieselskab (A/S)
Hvis du skal drive virksomheden alene, kan enkeltmandsvirksomheden derimod være en forholdsvis enkel virksomhedsform.
Hvorfor vælge en enkeltmandsvirksomhed?
En af de største fordele er, at virksomheden er forholdsvis enkel at oprette og drive.
Du skal ikke indskyde selskabskapital.
Der er heller ikke de samme selskabsretlige krav til eksempelvis vedtægter, stiftelsesdokument, generalforsamling og ledelse, som gælder for et kapitalselskab.
En enkeltmandsvirksomhed kan derfor være relevant, hvis du:
- starter alene
- ønsker en enkel virksomhedsform
- ikke ønsker at indskyde selskabskapital
- har begrænset økonomisk risiko
- ønsker at afprøve en forretningsidé
- ikke har behov for flere ejere
Virksomhedsformen kan senere ændres, hvis virksomheden vokser eller dine behov ændrer sig.
Hvad er fordelene ved en enkeltmandsvirksomhed?
En enkeltmandsvirksomhed har flere praktiske fordele.
Der er:
- intet kapitalkrav
- ingen medejere
- ingen bestyrelse
- ingen generalforsamling
- ingen pligt til at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen
- relativt få selskabsretlige formaliteter
Selve registreringen af en enkeltmandsvirksomhed er desuden gratis.
Det kan gøre virksomhedsformen attraktiv for mindre virksomheder og personer, der ønsker at begynde som selvstændige uden først at oprette et selskab.
Hvad er ulemperne ved en enkeltmandsvirksomhed?
Den vigtigste ulempe er den personlige hæftelse.
Du hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens gæld.
Hvis virksomheden ikke kan betale sine regninger, kan kreditorerne derfor efter omstændighederne rette krav mod din private formue.
En anden begrænsning er, at virksomheden kun kan have én ejer.
Hvis du senere ønsker at få en partner eller investor ind som medejer, skal virksomhedsstrukturen derfor ændres.
Hæfter man personligt i en enkeltmandsvirksomhed?
Ja.
Ejeren hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser.
Det betyder, at der ikke er en juridisk mur mellem din private økonomi og virksomhedens gæld på samme måde som i et ApS.
Hvis virksomheden eksempelvis skylder en leverandør 100.000 kr. og ikke kan betale, kan kravet efter omstændighederne rettes mod dig personligt.
Det er derfor vigtigt at overveje virksomhedens økonomiske risiko, når du vælger virksomhedsform.
I en enkeltmandsvirksomhed hæfter du selv for virksomhedens gæld. Har virksomheden aktiviteter med stor økonomisk risiko, kan det derfor være relevant at sammenligne virksomhedsformen med eksempelvis et ApS, hvor ejernes hæftelse som udgangspunkt er begrænset.
Hvor meget skal man have for at starte en enkeltmandsvirksomhed?
Der er intet lovbestemt kapitalkrav.
Du behøver derfor ikke indskyde eksempelvis 20.000 kr., som ved oprettelse af et ApS.
Du kan i princippet starte uden nogen bestemt startkapital.
I praksis kan virksomheden naturligvis have behov for penge til eksempelvis:
- udstyr
- varer
- hjemmeside
- software
- markedsføring
- forsikringer
- husleje
- transport
Hvor meget kapital du reelt har brug for, afhænger derfor af virksomheden.
Hvad koster det at oprette en enkeltmandsvirksomhed?
Det er gratis at oprette en enkeltmandsvirksomhed.
Der er heller ikke noget kapitalkrav.
Det betyder dog ikke, at det nødvendigvis er gratis at drive virksomheden.
Du kan eksempelvis få udgifter til:
- erhvervskonto
- bogføringsprogram
- forsikringer
- domæne og hjemmeside
- revisor eller bogholder
- branchemedlemskaber
- lokaler
- udstyr
Selve virksomhedens registrering koster derimod ikke noget.
Der kan naturligvis komme almindelige udgifter til at starte og drive virksomheden.
Hvordan opretter man en enkeltmandsvirksomhed?
Oprettelsen foregår digitalt.
Overordnet bør du:
- beslutte virksomhedens navn og aktivitet
- vælge branche
- beslutte hvilke registreringer virksomheden har brug for
- registrere virksomheden på Virk
- få CVR-nummer
- få styr på skat og forskudsopgørelse
- få styr på moms, hvis virksomheden er momspligtig
- etablere bogføring
- tage stilling til bank, forsikringer og øvrige praktiske forhold
Registreringen er enklere end oprettelsen af eksempelvis et ApS, fordi der ikke skal udarbejdes stiftelsesdokument og vedtægter.
Trin 1: Beslut hvad virksomheden skal lave
Inden registreringen skal du have styr på virksomhedens aktivitet.
Det har blandt andet betydning for valg af branchekode og for, hvilke skatter og afgifter virksomheden eventuelt skal registreres for.
Overvej eksempelvis:
- Hvilke varer eller ydelser skal du sælge?
- Skal du have ansatte?
- Skal du handle med udlandet?
- Skal virksomheden være momsregistreret?
- Skal du drive flere forskellige aktiviteter?
En præcis beskrivelse gør registreringen lettere.
Trin 2: Vælg navn til virksomheden
Din virksomhed skal have et navn.
En enkeltmandsvirksomhed behøver ikke anvende betegnelsen “enkeltmandsvirksomhed” i navnet.
Du kan derfor eksempelvis kalde virksomheden:
JuraOverblik
i stedet for:
JuraOverblik Enkeltmandsvirksomhed
Inden du vælger navnet, kan det være fornuftigt at undersøge, om andre allerede bruger samme eller et meget lignende navn.
Du bør også være opmærksom på eventuelle varemærker og andre navnerettigheder.
Trin 3: Vælg branchekode
Virksomheden skal registreres med en branchekode.
Branchekoden beskriver virksomhedens primære aktivitet.
Hvis du eksempelvis driver en webshop, arbejder som konsulent eller tilbyder håndværksydelser, skal du vælge den kode, der bedst beskriver hovedaktiviteten.
Har du flere aktiviteter, skal én registreres som virksomhedens hovedbranche.
Det er derfor værd at vælge den kode, der bedst svarer til det, virksomheden hovedsageligt tjener penge på.
Trin 4: Tag stilling til moms
En væsentlig del af registreringen handler om moms.
Hvis virksomheden sælger momspligtige varer eller ydelser og omsætningen overstiger 50.000 kr. inden for en periode på 12 måneder, skal virksomheden momsregistreres.
Hvis du allerede ved, at omsætningen vil overstige grænsen, skal registreringen foretages senest otte dage før, virksomheden starter.
Under grænsen kan der i relevante tilfælde være mulighed for frivillig momsregistrering.
Hvad er momsgrænsen for en enkeltmandsvirksomhed?
Momsgrænsen er 50.000 kr. i momspligtig omsætning over en periode på 12 måneder.
Grænsen handler om omsætning og ikke overskud.
Hvis du eksempelvis sælger varer for 60.000 kr., men kun har et overskud på 10.000 kr., er det altså omsætningen på 60.000 kr., der er relevant for momsregistreringen.
Der findes samtidig aktiviteter, som er momsfritaget efter særlige regler.
Det er derfor ikke alle virksomheder, hvor almindelig momsregistrering er relevant.
Hvor meget er momsen?
Den almindelige danske momssats er 25 procent.
Grundprincippet er, at en momsregistreret virksomhed lægger moms på sine momspligtige salg og kan fratrække relevant købsmoms på virksomhedens indkøb efter reglerne herom.
Hvis en vare eksempelvis koster 1.000 kr. eksklusive moms, vil salgsprisen inklusive 25 procent moms være 1.250 kr.
De 250 kr. er ikke almindelig indtjening i virksomheden.
De indgår i virksomhedens momsregnskab.
Trin 5: Registrer virksomheden på Virk
Selve oprettelsen foretages digitalt via Virk.
Her indtaster du blandt andet oplysninger om:
- virksomhedens navn
- ejer
- adresse
- branche
- startdato
- moms
- eventuelt arbejdsgiverregistrering
- eventuelt import og eksport
Når registreringen er behandlet og godkendt, får virksomheden sit registreringsbevis og CVR-nummer.
Skal en enkeltmandsvirksomhed have et CVR-nummer?
En enkeltmandsvirksomhed får et CVR-nummer, når den registreres for mindst én relevant pligt.
Det kan eksempelvis være:
- moms
- lønsumsafgift
- arbejdsgiver
- import
- eksport
Erhvervsstyrelsen oplyser, at enkeltmandsvirksomheden skal være registreret for mindst én sådan pligt for at få et CVR-nummer.
Hvis du driver meget begrænset virksomhed og ikke har behov for de pågældende registreringer, kan en personligt ejet mindre virksomhed, PMV, i nogle tilfælde være et alternativ.
Hvad er et CVR-nummer?
CVR står for Det Centrale Virksomhedsregister.
CVR-nummeret er virksomhedens identifikationsnummer.
Det består af otte cifre og bruges blandt andet i forbindelse med:
- fakturaer
- myndigheder
- bank
- kunder
- leverandører
- moms
- skat
Virksomhedens registrerede oplysninger kan findes i CVR.
Skal man registrere reelle ejere?
Nej.
Enkeltmandsvirksomheder er blandt de virksomhedsformer, der ikke skal registrere reelle ejere i Det Offentlige Ejerregister.
Det giver god mening, fordi virksomheden kun kan have én ejer, og ejeren allerede fremgår af virksomhedens registrering.
Det adskiller sig fra eksempelvis et ApS, hvor der gælder regler om registrering af ejerforhold.
Kan man have flere ejere i en enkeltmandsvirksomhed?
Nej.
En enkeltmandsvirksomhed kan kun have én ejer.
Hvis en anden person skal have en egentlig ejerandel i virksomheden, skal I derfor vælge en anden virksomhedsform.
Det kan eksempelvis være et interessentskab eller et selskab.
Du kan derimod godt have ansatte i en enkeltmandsvirksomhed.
Kan en enkeltmandsvirksomhed have ansatte?
Ja.
Virksomhedsformen betyder ikke, at du skal udføre alt arbejdet selv.
Du kan ansætte medarbejdere.
Inden du ansætter, skal virksomheden registreres som arbejdsgiver. Det kan blandt andet ske samtidig med virksomhedens oprettelse eller senere ved at ændre virksomhedens registrering.
Som arbejdsgiver får du blandt andet pligt til at håndtere løn, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og øvrige relevante arbejdsgiverforpligtelser.
Kan man ansætte sig selv i en enkeltmandsvirksomhed?
Nej, ikke på samme måde som i et ApS.
Du er ejeren af virksomheden og ikke lønmodtager i din egen enkeltmandsvirksomhed.
Du udbetaler derfor ikke almindelig løn til dig selv som ejer.
Når du overfører penge fra virksomhedens økonomi til privatøkonomien, er det som udgangspunkt en privat hævning.
Skatten beregnes ikke ud fra, hvor meget du hæver privat, men ud fra virksomhedens skattemæssige resultat og den valgte beskatningsmetode.
Hvordan beskattes en enkeltmandsvirksomhed?
En enkeltmandsvirksomhed betaler ikke selskabsskat på samme måde som et ApS.
Det er dig som ejer, der beskattes af virksomhedens resultat.
Der findes tre overordnede måder at blive beskattet på:
- de almindelige personskatteregler
- virksomhedsordningen
- kapitalafkastordningen
De almindelige personskatteregler er udgangspunktet og den enkleste løsning.
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen har særlige regler og stiller større krav til regnskabet.
Hvordan betaler man skat løbende?
Du skal selv oplyse dit forventede resultat fra virksomheden på din forskudsopgørelse.
Hvis du forventer et overskud, skriver du det forventede overskud på forskudsopgørelsen.
Skatten kan derefter blive opkrævet løbende.
Ændrer virksomhedens økonomi sig væsentligt i løbet af året, bør du rette forskudsopgørelsen.
Det reducerer risikoen for en større restskat senere.
Skal man betale B-skat?
Det kan være en del af den løbende beskatning.
Når du skriver det forventede overskud på forskudsopgørelsen, beregner Skattestyrelsen din samlede skat ud fra dine oplysninger.
Afhængigt af din øvrige økonomi kan skatten blandt andet blive opkrævet som B-skat.
Det vigtigste er derfor at få dit forventede virksomhedsresultat ind på forskudsopgørelsen og løbende justere det, hvis forventningerne ændrer sig.
Hvad er virksomhedsordningen?
Virksomhedsordningen, ofte forkortet VSO, er en særlig skattemæssig ordning for personligt drevne virksomheder.
Ordningen ændrer ikke virksomheden til et selskab.
Du har stadig en enkeltmandsvirksomhed og hæfter fortsat personligt.
Virksomhedsordningen ændrer derimod måden, virksomhedens økonomi behandles skattemæssigt på.
Ordningen kan blandt andet give mulighed for at opspare en del af virksomhedens overskud i virksomhedsordningen mod en foreløbig virksomhedsskat.
Der gælder samtidig omfattende krav til blandt andet regnskabet og adskillelsen af privatøkonomi og virksomhedsøkonomi.
Det kan derfor være relevant at få hjælp fra en revisor, hvis du vil anvende ordningen. Virksomhedsguiden anbefaler også generelt professionel hjælp til de mere komplekse skatteordninger.
Hvad er kapitalafkastordningen?
Kapitalafkastordningen er et alternativ til både de almindelige personskatteregler og virksomhedsordningen.
Ordningen er generelt enklere at administrere end virksomhedsordningen.
Et beregnet kapitalafkast flyttes fra personlig indkomst til kapitalindkomst, hvilket kan have skattemæssig betydning.
Om kapitalafkastordningen er fordelagtig afhænger af din virksomheds og din private økonomi.
Hvilken skatteordning skal man vælge?
Det afhænger af virksomheden.
Hvis virksomheden er lille og økonomien forholdsvis enkel, kan de almindelige personskatteregler være tilstrækkelige.
Har virksomheden større overskud, gæld, væsentlige erhvervsmæssige aktiver eller behov for at opspare penge, kan virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen være relevant at undersøge.
Valget kan have betydelige skattemæssige konsekvenser.
Du bør derfor ikke vælge virksomhedsordningen alene ud fra et ønske om at betale mindre skat uden først at undersøge reglerne og de langsigtede konsekvenser.
Kan man lade penge stå i en enkeltmandsvirksomhed?
Ja, pengene kan naturligvis blive stående på virksomhedens konto.
Men skattemæssigt fungerer det ikke nødvendigvis som i et ApS.
Efter de almindelige personskatteregler bliver du beskattet af virksomhedens resultat og ikke alene af de penge, du hæver privat.
Det betyder, at du ikke automatisk udsætter beskatningen ved blot at lade overskuddet stå på virksomhedens bankkonto.
Virksomhedsordningen indeholder derimod særlige regler om opsparing af overskud.
Må man hæve penge privat?
Ja.
Fordi du ejer enkeltmandsvirksomheden personligt, kan du overføre penge fra virksomheden til din privatøkonomi.
Det bør bogføres som en privat hævning og ikke som løn.
Hævningen er ikke i sig selv det beløb, din skat beregnes ud fra.
Det er virksomhedens skattemæssige resultat og den valgte skatteordning, der er afgørende.
Kan man trække virksomhedens udgifter fra?
Du kan som udgangspunkt få fradrag for erhvervsmæssige udgifter, der bruges til at sikre, erhverve og vedligeholde virksomhedens løbende indkomst.
Det kan afhængigt af virksomheden eksempelvis være:
- varer
- software
- annoncering
- kontorartikler
- erhvervsmæssig telefon
- relevante forsikringer
- transport
- lokaler
- driftsmidler
Private udgifter kan ikke blot trækkes fra, fordi du har en virksomhed.
Hvis en udgift både har privat og erhvervsmæssig anvendelse, kan der gælde særlige regler om fordeling.
Kan man trække udgifter til opstart fra?
Ikke alle opstartsudgifter kan trækkes fra.
Skattestyrelsen skelner blandt andet mellem løbende driftsudgifter og egentlige etableringsudgifter.
Eksempelvis kan udgifter til advokat eller revisor i forbindelse med selve etableringen af virksomheden være etableringsudgifter, som ikke giver almindeligt driftsfradrag.
Det er derfor ikke nok, at en udgift er afholdt kort før eller efter virksomhedens start.
Udgiftens karakter er afgørende.
Skal en enkeltmandsvirksomhed føre regnskab?
Ja.
Virksomheden skal bogføre og kunne dokumentere sine indtægter og udgifter.
En personligt ejet virksomhed skal samtidig udarbejde et skatteregnskab, så årets resultat kan oplyses til Skattestyrelsen.
Regnskabsåret følger som udgangspunkt kalenderåret.
Starter virksomheden eksempelvis den 1. oktober, vil det første skatteregnskab normalt dække perioden fra opstarten til den 31. december.
Skal en enkeltmandsvirksomhed indsende årsrapport?
Nej.
En enkeltmandsvirksomhed skal ikke indsende en offentlig årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
Det betyder dog ikke, at du kan undlade at føre regnskab.
Virksomheden skal stadig bogføre og udarbejde det nødvendige skatteregnskab.
Det endelige resultat skal oplyses til Skattestyrelsen via oplysningsskemaet.
Er regnskabet offentligt?
Nej, ikke på samme måde som et ApS.
Et ApS skal som udgangspunkt indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, som offentliggøres.
Det krav gælder ikke en almindelig enkeltmandsvirksomhed.
Virksomhedens grundlæggende oplysninger vil dog fortsat kunne fremgå af CVR.
Skal man bruge et bogføringsprogram?
Virksomheden skal overholde bogføringsloven.
Der gælder også regler om digital bogføring, som gradvist er blevet indført for forskellige virksomhedstyper.
Hvilke konkrete krav der gælder for netop din personligt ejede virksomhed, afhænger blandt andet af virksomhedens størrelse og de gældende overgangsregler.
Uanset om du er omfattet af krav om et digitalt bogføringssystem, bør bogføringen være systematisk og gøre det muligt at dokumentere virksomhedens økonomi.
Skal privatøkonomi og virksomhedsøkonomi holdes adskilt?
Det er meget vigtigt at holde et tydeligt regnskabsmæssigt skel mellem privatøkonomien og virksomheden.
Skattestyrelsen anbefaler også, at privatøkonomi og virksomhedsøkonomi holdes adskilt, så virksomhedens indtægter og udgifter kan dokumenteres.
Selv om virksomheden juridisk er personligt ejet, gør en klar økonomisk opdeling bogføringen væsentligt lettere.
Det er særligt vigtigt, hvis du anvender virksomhedsordningen.
Skal en enkeltmandsvirksomhed have en erhvervskonto?
En separat konto kan gøre det langt lettere at holde virksomhedens transaktioner adskilt fra privatøkonomien.
Om banken kræver en egentlig erhvervskonto, afhænger også af bankens vilkår.
Fra et regnskabsmæssigt synspunkt er det under alle omstændigheder en stor fordel, at virksomhedens køb og indbetalinger ikke blandes sammen med dagligvarer, privat husleje og andre private betalinger.
Skal man have en revisor?
Nej.
Der er ikke et generelt krav om, at en enkeltmandsvirksomhed skal have revisor.
Mange mindre virksomhedsejere klarer selv løbende bogføring og skatteregnskab.
En revisor eller bogholder kan dog være relevant, hvis:
- virksomheden har mange posteringer
- du har ansatte
- du handler internationalt
- momsforholdene er komplicerede
- du anvender virksomhedsordningen
- du har større investeringer
- du har betydelig gæld
- din private og erhvervsmæssige økonomi hænger tæt sammen
Det er derfor ikke virksomhedsformen alene, der afgør behovet.
Kan man drive enkeltmandsvirksomhed ved siden af et arbejde?
Ja.
Du kan godt være lønmodtager og samtidig drive en enkeltmandsvirksomhed.
Indkomsten fra virksomheden skal dog fortsat håndteres skattemæssigt korrekt.
Du bør rette forskudsopgørelsen, så både lønindkomst og det forventede resultat fra virksomheden indgår i din samlede skatteberegning.
Din ansættelseskontrakt kan samtidig indeholde regler om bibeskæftigelse, konkurrence eller interessekonflikter, som du skal være opmærksom på.
Kan man have flere enkeltmandsvirksomheder?
Nej.
En person kan kun have én enkeltmandsvirksomhed.
Du kan dog have flere forskellige aktiviteter under samme virksomhed.
Hvis der er behov for at adskille aktiviteterne administrativt, kan et SE-nummer i visse situationer være relevant.
Kan en enkeltmandsvirksomhed have flere brancheområder?
Ja.
Det er ikke nødvendigt at oprette en ny enkeltmandsvirksomhed, hver gang du starter en ny aktivitet.
Du kan drive flere aktiviteter under samme virksomhed og CVR-nummer.
Der skal dog være styr på den korrekte brancheregistrering og eventuelle særlige skatte- eller afgiftsforhold for aktiviteterne.
Hvad er forskellen på en enkeltmandsvirksomhed og PMV?
PMV står for personligt ejet mindre virksomhed.
En PMV minder på flere områder om en enkeltmandsvirksomhed, men er målrettet mindre aktivitet.
En PMV skal ikke momsregistreres og skal derfor blandt andet bruges inden for rammerne af reglerne for denne virksomhedsform.
Hvis din momspligtige omsætning overstiger momsgrænsen, kan virksomheden blandt andet ændres fra PMV til enkeltmandsvirksomhed.
En PMV skal desuden forny sit CVR-nummer hvert tredje år.
Enkeltmandsvirksomhed eller ApS?
Den væsentligste forskel er den juridiske konstruktion og hæftelsen.
I en enkeltmandsvirksomhed er virksomheden personligt ejet, og du hæfter personligt og ubegrænset.
I et ApS er selskabet en selvstændig juridisk person, og ejerne hæfter som udgangspunkt kun med den indskudte kapital.
En enkeltmandsvirksomhed har til gengæld intet kapitalkrav og færre formelle krav.
Et ApS har blandt andet krav om:
- selskabskapital
- stiftelsesdokument
- vedtægter
- ledelse
- årsrapport
Valget bør derfor ikke kun baseres på, hvilken virksomhedsform der er billigst at oprette.
Risiko, skat, overskud, ejerforhold og fremtidige planer bør også indgå.
Hvornår bør man vælge enkeltmandsvirksomhed frem for ApS?
En enkeltmandsvirksomhed kan blandt andet være oplagt, hvis:
- du starter alene
- risikoen er begrænset
- virksomheden endnu er lille
- du ønsker mindst mulig administration
- du ikke har behov for investorer
- du ikke ønsker at indskyde selskabskapital
Et ApS kan omvendt blive mere relevant, hvis virksomheden har større økonomisk risiko, skal have flere ejere eller skal opbygge en mere selvstændig selskabsstruktur.
Der findes ikke en bestemt omsætning, hvor alle automatisk bør skifte fra enkeltmandsvirksomhed til ApS.
Kan man ændre enkeltmandsvirksomheden til et ApS?
Ja.
En personligt ejet virksomhed kan senere omdannes til et selskab.
Det kan ske enten som en skattepligtig virksomhedsomdannelse eller efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, hvis betingelserne er opfyldt.
Det betyder, at du ikke nødvendigvis behøver starte med et ApS for at kunne drive virksomheden som selskab senere.
Selve omdannelsen kan dog have både juridiske og skattemæssige konsekvenser.
Hvornår bør man overveje at skifte til ApS?
Det kan eksempelvis være relevant at undersøge en omdannelse, hvis:
- virksomheden begynder at have større økonomisk risiko
- overskuddet bliver væsentligt
- der skal nye ejere ind
- virksomheden skal sælges
- du ønsker en holdingstruktur
- kunder eller samarbejdspartnere foretrækker selskabsformen
- du ønsker større juridisk adskillelse mellem dig og virksomheden
Omsætningen alene afgør ikke, hvilken virksomhedsform der er bedst.
Kan man sælge en enkeltmandsvirksomhed?
Du kan sælge virksomhedens aktiviteter og aktiver.
Men fordi enkeltmandsvirksomheden er knyttet til dig som ejer, sker et salg ikke nødvendigvis på samme måde som et salg af anparterne i et ApS.
Ved salg kan eksempelvis følgende blive overdraget:
- varelager
- udstyr
- kundeaftaler
- domæner
- goodwill
- immaterielle rettigheder
Der kan opstå skattemæssige konsekvenser ved salget.
Ved større virksomhedsoverdragelser kan det derfor være relevant at få rådgivning.
Hvordan lukker man en enkeltmandsvirksomhed?
En personligt ejet virksomhed kan lukkes gennem Virk.
Det er dog ikke nok blot at stoppe med at arbejde.
Du skal også få afsluttet virksomhedens registreringer korrekt.
Det kan blandt andet omfatte:
- moms
- arbejdsgiverforhold
- lønsumsafgift
- eventuelle ansatte
- skatteregnskab
- forskudsopgørelse
Når en enkeltmandsvirksomhed lukkes, skal du blandt andet huske at afslutte moms og rette forskudsopgørelsen.
Er en enkeltmandsvirksomhed den rigtige løsning?
Det afhænger først og fremmest af risikoen og dine planer.
Hvis du starter en mindre virksomhed alene, kan enkeltmandsvirksomheden være en meget enkel måde at komme i gang.
Hvis virksomheden derimod skal optage stor gæld, indgå betydelige kontrakter eller drive aktiviteter med risiko for større erstatningskrav, bør den personlige hæftelse indgå væsentligt i overvejelserne.
Det samme gælder, hvis du allerede ved, at virksomheden senere skal have flere ejere.
Hvad skal man overveje før oprettelsen?
Inden du registrerer virksomheden, bør du blandt andet tage stilling til:
- Hvilken risiko har virksomheden?
- Hvor stor omsætning forventer jeg?
- Skal jeg momsregistreres?
- Skal virksomheden have ansatte?
- Skal jeg handle med udlandet?
- Hvordan vil jeg føre regnskab?
- Skal jeg have en separat bankkonto?
- Hvilken skatteordning skal jeg anvende?
- Har jeg behov for forsikringer?
- Forventer jeg senere at få en medejer?
- Kunne et ApS passe bedre til virksomheden?
Selve oprettelsen er forholdsvis enkel.
Det er derfor ofte de økonomiske og skattemæssige valg omkring virksomheden, der kræver mest overvejelse.
Vælg ikke automatisk enkeltmandsvirksomhed, alene fordi den er gratis og hurtig at oprette. Se især på virksomhedens risiko. Hvis du driver en mindre virksomhed med begrænsede økonomiske forpligtelser, kan formen være meget praktisk. Hvis virksomheden kan påtage sig stor gæld eller betydelige krav, bør du også undersøge et ApS og forskellen i hæftelse.
Ofte stillede spørgsmål om enkeltmandsvirksomhed
Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?
En enkeltmandsvirksomhed er en personligt ejet virksomhed med én ejer.
Ejeren træffer virksomhedens beslutninger og hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser.
Hvad koster det at oprette en enkeltmandsvirksomhed?
Det er gratis at oprette en enkeltmandsvirksomhed.
Der er heller ikke krav om startkapital.
Hvor meget kapital skal man have?
Der er intet lovbestemt kapitalkrav.
Du kan derfor oprette en enkeltmandsvirksomhed uden at indskyde et bestemt beløb.
Kan en enkeltmandsvirksomhed have to ejere?
Nej.
En enkeltmandsvirksomhed kan kun have én ejer.
Hvis I skal eje virksomheden sammen, skal I vælge en anden virksomhedsform.
Hæfter man personligt?
Ja.
Du hæfter personligt og med din egen formue for virksomhedens forpligtelser.
Skal en enkeltmandsvirksomhed have CVR-nummer?
For at få et CVR-nummer skal enkeltmandsvirksomheden registreres for mindst én relevant pligt, eksempelvis moms, arbejdsgiver, lønsumsafgift eller import/eksport.
Hvornår skal virksomheden momsregistreres?
Hvis virksomhedens momspligtige omsætning overstiger 50.000 kr. over en periode på 12 måneder, skal den momsregistreres.
Er momsgrænsen 50.000 kr. i overskud?
Nej.
Grænsen vedrører den momspligtige omsætning og ikke virksomhedens overskud.
Kan jeg få løn fra min enkeltmandsvirksomhed?
Ikke som almindelig lønmodtager i din egen virksomhed.
Penge, du overfører til dig selv, behandles som private hævninger.
Din beskatning tager udgangspunkt i virksomhedens resultat og den valgte skatteordning.
Hvordan beskattes en enkeltmandsvirksomhed?
Du kan som udgangspunkt vælge mellem almindelig personbeskatning, virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen.
Hvad er virksomhedsordningen?
Virksomhedsordningen er en særlig skattemæssig ordning for personligt drevne virksomheder.
Den kan blandt andet give mulighed for særlige regler om virksomhedens kapital og opsparing af overskud.
Ordningen stiller samtidig større krav til regnskabet.
Skal en enkeltmandsvirksomhed indsende årsrapport?
Nej.
En enkeltmandsvirksomhed skal ikke indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
Du skal til gengæld bogføre, lave skatteregnskab og oplyse virksomhedens resultat til Skattestyrelsen.
Skal man have revisor?
Nej.
Der er ikke generelt krav om revisor i en enkeltmandsvirksomhed.
Kan en enkeltmandsvirksomhed have ansatte?
Ja.
Du skal registrere virksomheden som arbejdsgiver, hvis du skal have ansatte.
Kan man drive enkeltmandsvirksomhed ved siden af sit arbejde?
Ja.
Du kan godt være lønmodtager samtidig med, at du driver virksomhed.
Virksomhedens forventede resultat skal indgå i din forskudsopgørelse.
Kan man have mere end én enkeltmandsvirksomhed?
Nej.
En person kan kun have én enkeltmandsvirksomhed.
Du kan dog have flere aktiviteter i samme virksomhed.
Kan man senere lave virksomheden om til ApS?
Ja.
En personligt ejet virksomhed kan omdannes til selskab enten ved en skattepligtig eller, når betingelserne er opfyldt, en skattefri virksomhedsomdannelse.
Hvad er forskellen på enkeltmandsvirksomhed og ApS?
Den væsentligste forskel er hæftelsen og den juridiske konstruktion.
I en enkeltmandsvirksomhed hæfter ejeren personligt.
I et ApS er selskabet en selvstændig juridisk person, og ejernes hæftelse er som udgangspunkt begrænset til den indskudte kapital.
Hvad er forskellen på enkeltmandsvirksomhed og PMV?
Begge er personligt ejede virksomhedsformer.
En PMV er beregnet til mindre aktivitet og kan blandt andet ikke være momsregistreret. Hvis den momspligtige omsætning overstiger grænsen, kan virksomheden ændres til eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed.
Kilder og seneste juridiske kontrol
Denne guide er senest juridisk kontrolleret den 16. august 2026.
Guiden er udarbejdet med udgangspunkt i blandt andet:
- Erhvervsstyrelsen
- Virksomhedsguiden
- Virk
- Skattestyrelsen
- Bogføringsloven
JuraOverblik formidler generel juridisk og skattemæssig information. Indholdet kan ikke erstatte konkret juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig rådgivning i en individuel sag.