Et anpartsselskab, normalt forkortet ApS, er en af de mest anvendte selskabsformer i Danmark.
Den væsentligste forskel på et ApS og en personligt ejet virksomhed er, at selskabet er en selvstændig juridisk enhed. Som ejer hæfter du derfor som udgangspunkt ikke personligt for selskabets gæld, men alene med det beløb, du har indskudt i selskabet.
For at oprette et ApS skal du blandt andet have mindst 20.000 kr. i selskabskapital, udarbejde et stiftelsesdokument og vedtægter samt registrere selskabet hos Erhvervsstyrelsen.
Et ApS er et selvstændigt selskab med begrænset hæftelse. Du skal i 2026 som minimum indskyde 20.000 kr. i selskabskapital. Selskabet skal have et stiftelsesdokument og vedtægter og registreres hos Erhvervsstyrelsen.
Hvad er et anpartsselskab?
Et anpartsselskab er et kapitalselskab, hvor selskabskapitalen er fordelt på anparter.
Selskabet betegnes normalt med forkortelsen ApS.
Et ApS er juridisk adskilt fra den eller de personer, der ejer selskabet. Det betyder blandt andet, at selskabet selv kan indgå aftaler, have gæld, eje aktiver og have rettigheder og forpligtelser.
Ejerne kaldes anpartshavere eller kapitalejere.
Et ApS kan have én ejer eller flere ejere.
Både fysiske personer og juridiske personer, eksempelvis andre selskaber, kan være med til at stifte et ApS.
Hvad betyder ApS?
ApS er forkortelsen for anpartsselskab.
Betegnelsen viser, at virksomheden drives som et kapitalselskab efter selskabslovens regler.
Et selskabs navn skal indeholde betegnelsen “anpartsselskab” eller forkortelsen “ApS”.
Det kan eksempelvis være:
JuraOverblik ApS
eller:
JuraOverblik Anpartsselskab
Hvorfor oprette et ApS?
En af de vigtigste grunde til at vælge et ApS er den begrænsede hæftelse.
Driver du en enkeltmandsvirksomhed, er virksomheden og du som ejer juridisk ikke adskilt på samme måde.
I et ApS er selskabet derimod en selvstændig juridisk person.
Som kapitalejer hæfter du som udgangspunkt alene med dit indskud i selskabet.
Et ApS kan også være relevant, hvis virksomheden skal have flere ejere, hvis du ønsker at lade overskud blive i selskabet, eller hvis virksomheden senere skal sælges helt eller delvist.
Der følger dog samtidig flere administrative og juridiske krav med et ApS end med eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed.
Hvad er fordelene ved et ApS?
Der kan være flere fordele ved at drive virksomhed gennem et anpartsselskab.
En af de største er den begrænsede personlige hæftelse.
Derudover kan et ApS blandt andet gøre det lettere at:
- have flere ejere
- overdrage ejerandele
- lade andre investere i virksomheden
- opbygge kapital i selskabet
- adskille privatøkonomi og virksomhedens økonomi
- strukturere virksomheden med eksempelvis et holdingselskab
Selskabet fortsætter desuden som juridisk enhed, selv om ejerkredsen ændrer sig.
Hvad er ulemperne ved et ApS?
Et ApS er samtidig mere reguleret end en personligt ejet virksomhed.
Du skal blandt andet have selskabskapital ved oprettelsen.
Derudover skal selskabet føre regnskab, udarbejde og indsende årsrapport samt overholde selskabslovens regler.
Der vil ofte også være flere udgifter til eksempelvis bogføring, regnskabsprogram, bank og eventuel revisor.
Det er derfor ikke nødvendigvis den mest enkle virksomhedsform, hvis du lige er begyndt med en meget lille virksomhed.
Hvor meget kapital skal man have for at oprette et ApS?
Minimumskapitalen for et anpartsselskab er i 2026 20.000 kr.
Kapitalkravet blev tidligere sat til 40.000 kr., men blev nedsat til 20.000 kr. med virkning fra 2025. Selskabsloven fastsætter nu minimumskapitalen for et ApS til 20.000 kr.
Du må gerne stifte selskabet med en højere kapital.
Det kan eksempelvis være:
- 20.000 kr.
- 50.000 kr.
- 100.000 kr.
eller et andet beløb over minimumskravet.
Selskabskapitalen er selskabets penge og er ikke et gebyr til staten.
Er de 20.000 kr. et gebyr?
Nej.
Det er vigtigt at skelne mellem selskabskapitalen og udgiften til at registrere selskabet.
De 20.000 kr. bliver indskudt i selskabet.
Pengene tilhører dermed selskabet efter stiftelsen.
Registreringsgebyret til Erhvervsstyrelsen er derimod en egentlig omkostning.
I 2026 koster det 670 kr. at registrere stiftelsen af et ApS hos Erhvervsstyrelsen.
Kan man bruge de 20.000 kr. efter oprettelsen?
Ja.
De 20.000 kr. bliver ikke låst permanent på en bankkonto.
Når selskabet er stiftet og kapitalen er indbetalt, er pengene en del af selskabets formue.
Selskabet kan derfor bruge pengene til almindelige erhvervsmæssige udgifter.
Det kan eksempelvis være:
- computer
- inventar
- markedsføring
- software
- husleje
- varelager
- rådgivning
- andre driftsudgifter
Pengene tilhører dog selskabet.
Du kan derfor ikke efter stiftelsen betragte kapitalen som private penge og blot overføre dem tilbage til dig selv uden et lovligt grundlag.
Kan man oprette ApS med andet end kontanter?
Ja.
Selskabskapitalen kan i visse tilfælde indskydes som andre værdier end kontanter.
Det kaldes apportindskud.
Det kan eksempelvis være relevante erhvervsmæssige aktiver, der har en økonomisk værdi.
Hvis selskabet stiftes med andre værdier end kontanter, gælder der særlige dokumentationskrav. Der skal som udgangspunkt udarbejdes en vurderingsberetning, som dokumenterer værdien af de aktiver, der indskydes.
Det gør typisk processen mere omfattende end ved en almindelig kontant stiftelse.
Hvem kan oprette et ApS?
Et ApS kan stiftes af én eller flere stiftere.
En stifter kan både være en fysisk person og en juridisk person.
En juridisk person kan eksempelvis være et andet selskab.
En fysisk person skal som udgangspunkt være myndig for at kunne stifte selskabet.
Du behøver derfor ikke være flere personer for at starte et ApS.
Du kan godt eje 100 procent af selskabet selv.
Kan man oprette et ApS alene?
Ja.
Et ApS kan have én ejer.
Du kan derfor selv være:
- stifter
- ejer
- direktør
i samme selskab.
Der er ikke krav om, at der skal være en ekstern medejer eller bestyrelse i et almindeligt ApS.
Kan et andet selskab eje et ApS?
Ja.
Et ApS kan ejes af både personer og andre selskaber.
Det betyder eksempelvis, at et holdingselskab kan eje anparterne i et driftsselskab.
En almindelig struktur kan derfor være:
Holding ApS
↓
Drift ApS
Der gælder særlige skattemæssige og selskabsretlige forhold ved holdingstrukturer, og den rigtige løsning afhænger af den konkrete situation.
Hvordan opretter man et ApS?
Oprettelsen af et ApS består af flere juridiske og praktiske trin.
Overordnet skal du:
- beslutte selskabets grundlæggende forhold
- udarbejde stiftelsesdokument
- udarbejde vedtægter
- indbetale selskabskapitalen
- dokumentere kapitalen
- registrere selskabet hos Erhvervsstyrelsen
- registrere ejerforhold
- oprette ejerbog
- tage stilling til blandt andet moms og arbejdsgiverregistrering
- få selskabets praktiske forhold på plads
Erhvervsstyrelsen kræver ved stiftelsen blandt andet et stiftelsesdokument og selskabets vedtægter.
Trin 1: Beslut hvordan selskabet skal se ud
Inden du opretter dokumenterne, bør du have styr på selskabets grundlæggende oplysninger.
Det gælder blandt andet:
- selskabets navn
- selskabets formål
- selskabskapital
- ejere
- ejerandele
- ledelse
- regnskabsår
- adresse
Hvis I er flere ejere, bør I også tage stilling til, hvordan ejerskabet skal fordeles.
Det kan eksempelvis være:
50 % / 50 %
eller:
60 % / 40 %
Ejerfordelingen kan få stor betydning for stemmer, udbytte og kontrol over selskabet.
Trin 2: Vælg navn til selskabet
Selskabet skal have et navn.
Navnet skal indeholde “anpartsselskab” eller forkortelsen “ApS”.
Du skal samtidig være opmærksom på, om navnet allerede bruges af andre virksomheder, og om anvendelsen kan komme i konflikt med andres rettigheder.
Det er derfor fornuftigt at undersøge navnet inden registreringen.
Trin 3: Udarbejd et stiftelsesdokument
Et ApS skal have et stiftelsesdokument.
Stiftelsesdokumentet er det dokument, hvor stifteren eller stifterne formelt beslutter at oprette selskabet.
Dokumentet indeholder blandt andet oplysninger om stifterne og tegningen af selskabets kapital.
Der gælder en række lovkrav til dokumentets indhold.
Stiftelsesdokumentet skal ses sammen med selskabets vedtægter.
Trin 4: Udarbejd selskabets vedtægter
Alle anpartsselskaber skal have vedtægter.
Vedtægterne indeholder nogle af selskabets grundlæggende regler.
De skal blandt andet indeholde oplysninger om forhold som selskabets navn, formål, selskabskapital, kapitalandele og regnskabsår.
Selskabets regnskabsår skal fremgå af vedtægterne og registreres hos Erhvervsstyrelsen.
Vedtægterne fungerer dermed som selskabets grundlæggende regelsæt.
Hvad er forskellen på stiftelsesdokument og vedtægter?
Dokumenterne har forskellige funktioner.
Stiftelsesdokumentet dokumenterer selve beslutningen om at stifte selskabet.
Vedtægterne beskriver derimod de grundlæggende regler, som selskabet fremover skal fungere efter.
Begge dokumenter er nødvendige ved den almindelige stiftelse af et ApS.
Trin 5: Indbetal selskabskapitalen
Når selskabet skal stiftes, skal den aftalte selskabskapital indbetales.
Ved en almindelig stiftelse med minimumskapital vil der typisk være tale om 20.000 kr.
Kapitalen kan indbetales kontant.
Der skal efterfølgende foreligge dokumentation for, at kapitalen er til stede.
Trin 6: Få kapitalen godkendt
Erhvervsstyrelsen skal have dokumentation for den kapital, der ligger til grund for selskabets registrering.
Ved kontant indbetaling kan godkendelsen blandt andet ske gennem de løsninger og godkendere, som Erhvervsstyrelsens registreringssystem understøtter.
Advokater med de nødvendige rettigheder kan eksempelvis godkende kontant kapital, der står i et pengeinstitut eller på en klientkonto.
Hvis kapitalen består af andre værdier end kontanter, gælder der andre dokumentationskrav.
Trin 7: Registrer selskabet på Virk
Når dokumenterne og kapitalen er på plads, skal stiftelsen registreres hos Erhvervsstyrelsen.
Registreringen foretages digitalt.
Ved registreringen indsender du de nødvendige oplysninger og dokumenter om selskabet.
Der betales samtidig et registreringsgebyr.
I 2026 er gebyret 670 kr. for stiftelse af blandt andet ApS.
Når selskabet er registreret, får det et CVR-nummer.
Hvor hurtigt skal et ApS registreres?
Der gælder en frist for registreringen efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.
Du bør derfor ikke udarbejde og underskrive dokumenterne og derefter lade dem ligge i længere tid.
Hvis du selv foretager stiftelsen, er det en god idé at gennemføre registreringen umiddelbart efter, at dokumentation og kapital er på plads.
Trin 8: Registrer selskabets ejere
Danske selskaber skal registrere oplysninger om deres ejerforhold.
Der skelnes blandt andet mellem:
- legale ejere
- reelle ejere
Erhvervsstyrelsen kræver, at danske selskaber registrerer de relevante ejeroplysninger.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt alene at registrere selskabet.
Ejerforholdene skal også være korrekt registreret og løbende opdateret.
Hvad er en legal ejer?
En legal ejer er en person eller virksomhed, der direkte ejer en tilstrækkelig andel af selskabets kapital eller stemmerettigheder til at være registreringspligtig efter reglerne.
Det kan eksempelvis være dig personligt, hvis du ejer anparter direkte i selskabet.
Hvis selskabet ejes gennem et holdingselskab, kan holdingselskabet være legal ejer.
Hvad er en reel ejer?
En reel ejer er altid en fysisk person, der i sidste ende ejer eller kontrollerer virksomheden.
Det betyder, at man ser igennem eventuelle selskaber i ejerstrukturen for at identificere de personer, der reelt står bag.
Reelle og legale ejere er derfor ikke nødvendigvis de samme.
Et holdingselskab kan eksempelvis være legal ejer, mens personen bag holdingselskabet kan være reel ejer.
Trin 9: Opret en ejerbog
Et ApS skal føre en ejerbog.
Ejerbogen er selskabets interne oversigt over blandt andet selskabets ejere og deres kapitalandele.
Erhvervsstyrelsen fremhæver ejerbogen som en del af de formelle krav til et ApS.
Ejerbogen skal holdes ajour, når ejerforholdene ændrer sig.
Det gælder eksempelvis, hvis anparter bliver solgt eller overdraget.
Et ApS skal både have sin egen ejerbog og registrere de relevante ejeroplysninger hos Erhvervsstyrelsen. Det ene erstatter ikke nødvendigvis det andet.
Trin 10: Registrer moms og arbejdsgiverforhold
Når selskabet er oprettet, skal du tage stilling til selskabets skattemæssige registreringer.
Det kan eksempelvis være:
- moms
- arbejdsgiver
- lønsumsafgift
- import
- eksport
Hvilke registreringer der er nødvendige, afhænger af virksomhedens aktiviteter.
Hvis du selv skal have løn fra selskabet, skal selskabet normalt registreres som arbejdsgiver og håndtere løn som for andre ansatte.
Skal et ApS momsregistreres?
Ikke nødvendigvis alene fordi virksomheden er et ApS.
Momsregistrering afhænger blandt andet af virksomhedens aktiviteter og omsætning.
Driver selskabet momspligtig virksomhed og overstiger omsætningen den gældende registreringsgrænse, skal virksomheden momsregistreres.
Nogle aktiviteter er helt eller delvist momsfritaget.
Det er derfor virksomhedens aktivitet og ikke alene selskabsformen, der afgør momspligten.
Hvor lang tid tager det at oprette et ApS?
Selve registreringen kan i en enkel sag være relativt hurtig.
Den samlede tid afhænger dog blandt andet af:
- hvor hurtigt dokumenterne bliver udarbejdet
- hvordan kapitalen indbetales
- hvordan kapitalen dokumenteres
- om registreringen kræver manuel behandling
- om oplysningerne er korrekte
- hvor hurtigt selskabet efterfølgende kan få bankkonto
Det er derfor ikke nødvendigvis registreringen hos Erhvervsstyrelsen, der tager længst tid.
Praktiske forhold omkring eksempelvis bank og kapitaldokumentation kan også påvirke forløbet.
Hvad koster det at oprette et ApS?
Den nødvendige selskabskapital er mindst 20.000 kr.
Derudover koster registreringen hos Erhvervsstyrelsen 670 kr. i 2026.
Hvis du selv udarbejder selskabsdokumenterne, kan de direkte offentlige udgifter derfor være relativt begrænsede ud over selskabskapitalen.
Du kan dog også få udgifter til eksempelvis:
- advokat
- revisor
- juridisk dokumenttjeneste
- kapitalgodkendelse
- erhvervskonto
- bogføringssystem
De 20.000 kr. i selskabskapital er ikke en udgift på samme måde som registreringsgebyret.
Kapitalen bliver selskabets formue.
Skal man have en erhvervskonto til et ApS?
Et ApS og ejeren er to forskellige juridiske enheder.
Selskabets økonomi skal derfor holdes adskilt fra din private økonomi.
I praksis vil et selskab normalt have behov for en konto til selskabets betalinger, indtægter, skatter og øvrige økonomi.
Banken foretager sin egen vurdering, når den opretter selskabet som kunde.
Det kan derfor være fornuftigt at undersøge bankforhold tidligt i processen.
Kan man bruge sin private konto til et ApS?
Det bør du som udgangspunkt ikke gøre.
Selskabets økonomi og din privatøkonomi skal behandles som to separate økonomier.
Når selskabets og ejerens penge blandes sammen, kan det give problemer både regnskabsmæssigt og juridisk.
Betalinger mellem dig og selskabet bør derfor have et klart grundlag og bogføres korrekt.
Hæfter man personligt i et ApS?
Udgangspunktet er nej.
Kapitalejerne hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser, men alene med deres indskud.
Det betyder eksempelvis, at selskabets almindelige kreditorer som udgangspunkt må rette deres krav mod selskabet og ikke direkte mod din privatøkonomi.
Den begrænsede hæftelse er en af de væsentligste forskelle mellem et ApS og en personligt ejet virksomhed.
Kan man alligevel komme til at hæfte personligt?
Ja, i visse situationer.
Den begrænsede hæftelse betyder ikke, at en ejer eller direktør aldrig kan få et personligt ansvar.
Du kan eksempelvis have påtaget dig en personlig kaution.
Det ses blandt andet, hvis en bank, udlejer eller leverandør kræver personlig sikkerhed.
Ledelsesmedlemmer kan også efter omstændighederne ifalde personligt ansvar, hvis de handler ansvarspådragende.
Du bør derfor ikke forstå et ApS som en garanti for, at personlig hæftelse aldrig kan opstå.
Skal et ApS have en direktør?
Et ApS skal have en ledelse.
Et selskab kan have en direktion, og direktionen står for den daglige ledelse.
Direktionen kan bestå af én eller flere direktører.
I et lille ApS vil ejeren ofte selv være registreret som direktør.
Skal et ApS have en bestyrelse?
Nej.
Der er ikke generelt krav om en bestyrelse i et ApS.
Et anpartsselskab kan derfor drives med en direktion uden en bestyrelse.
I større selskaber eller selskaber med flere ejere kan man frivilligt vælge at have en bestyrelse.
Kan man være både ejer og direktør?
Ja.
Det er meget almindeligt i mindre anpartsselskaber.
Du kan derfor godt eje 100 procent af selskabet og samtidig være selskabets eneste direktør.
Det ændrer dog ikke på, at selskabet juridisk er en anden enhed end dig personligt.
Hvordan beskattes et ApS?
Et ApS betaler skat af selskabets skattepligtige overskud.
Selskabsskatten er som udgangspunkt 22 procent.
Hvis selskabet eksempelvis har et skattepligtigt overskud på 100.000 kr., vil selskabsskatten som udgangspunkt være 22.000 kr.
Pengene efter skat kan blive i selskabet.
Hvis du senere ønsker at få penge ud privat, skal det ske på et lovligt grundlag.
Hvordan får man penge ud af et ApS?
Du kan ikke blot hæve selskabets penge, som hvis de stod på din private konto.
Pengene tilhører selskabet.
Som ejer kan du blandt andet modtage penge gennem:
- løn
- udbytte
- tilbagebetaling af et reelt tilgodehavende
- refusion af dokumenterede erhvervsmæssige udgifter
Hver udbetalingsform har sine egne regler og skattemæssige konsekvenser.
Hvis du arbejder i selskabet og modtager løn, behandles du skattemæssigt som lønmodtager i forhold til lønudbetalingen.
Kan man få løn fra sit eget ApS?
Ja.
Du kan være ansat i dit eget selskab og få løn.
Selskabet skal i så fald håndtere lønnen på samme måde som andre arbejdsgivere håndterer løn.
Det indebærer blandt andet indeholdelse og indberetning af relevante skatter og bidrag.
Det er selskabet, der udbetaler lønnen til dig.
Kan man få udbytte fra et ApS?
Ja, hvis betingelserne for udlodning er opfyldt.
Udbytte er ikke det samme som løn.
Udbytte bliver som udgangspunkt udbetalt til kapitalejerne på baggrund af deres ejerskab af selskabet.
Der gælder selskabsretlige regler for, hvornår selskabet lovligt kan udlodde penge.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der bare står penge på selskabets bankkonto.
Skal et ApS føre regnskab?
Ja.
Et ApS er omfattet af reglerne om bogføring og årsrapportering.
Selskabet skal derfor løbende registrere sine økonomiske transaktioner og kunne dokumentere virksomhedens økonomi.
Det gælder også mindre selskaber.
At du ejer selskabet alene ændrer ikke på regnskabspligten.
Skal et ApS indsende årsrapport?
Ja.
Et anpartsselskab skal som udgangspunkt udarbejde og indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
Årsrapporten bliver offentlig tilgængelig gennem CVR.
Det er en væsentlig forskel fra visse personligt ejede virksomheder, hvor regnskabet ikke offentliggøres på samme måde.
Selskabets første regnskabsår kan efter reglerne være kortere eller længere end 12 måneder og kan ved stiftelsen strække sig op til 18 måneder.
Skal et ApS have revisor?
Ikke nødvendigvis.
Mindre selskaber kan under bestemte betingelser fravælge revision.
Det betyder, at det ikke automatisk er nødvendigt at betale en revisor for at revidere årsregnskabet, blot fordi virksomheden drives som ApS.
Der gælder dog konkrete betingelser for fravalg af revision.
Revision og hjælp til selve årsregnskabet er desuden to forskellige ting.
Et selskab kan godt få hjælp fra en revisor eller bogholder, selv om årsrapporten ikke skal revideres.
Hvad er en generalforsamling?
Generalforsamlingen er det organ, hvor selskabets ejere træffer de beslutninger, som efter selskabsloven eller vedtægterne hører under kapitalejerne.
Det gælder også i selskaber med én ejer.
I et enmandsselskab kan generalforsamlingen naturligvis være meget enkel, fordi den samme person ejer alle anparterne.
Beslutningerne skal dog stadig dokumenteres korrekt.
Hvad er en ejeraftale?
En ejeraftale er en aftale mellem ejerne af et selskab.
Hvis du ejer selskabet alene, er en ejeraftale normalt ikke relevant.
Hvis I er flere ejere, kan den derimod være meget vigtig.
En ejeraftale kan eksempelvis regulere:
- arbejdsfordeling
- beslutninger
- salg af ejerandele
- konkurrence
- sygdom
- dødsfald
- konflikter
- værdiansættelse
- hvad der sker, hvis en ejer ønsker at forlade selskabet
Ejeraftalen bør ses i sammenhæng med selskabets vedtægter, men de to dokumenter er ikke det samme.
ApS eller enkeltmandsvirksomhed?
Der findes ikke én virksomhedsform, der altid er bedst.
En enkeltmandsvirksomhed er typisk enklere at oprette og drive.
Der er ikke samme krav om selskabskapital.
Til gengæld hæfter ejeren personligt for virksomhedens forpligtelser.
I et ApS er selskabet en selvstændig juridisk enhed, og kapitalejerne hæfter som udgangspunkt alene med deres indskud.
Et ApS medfører samtidig flere formelle krav.
Valget bør derfor blandt andet afhænge af risiko, omsætning, forventet overskud, ejerstruktur og dine planer for virksomheden.
ApS eller A/S?
Både ApS og A/S er kapitalselskaber.
Den store praktiske forskel for mange mindre og mellemstore virksomheder er, at et A/S er underlagt højere kapitalkrav og flere krav til blandt andet ledelsesstrukturen.
Et ApS er derfor ofte den kapitalselskabsform, der anvendes af mindre virksomheder og ejerledede selskaber.
Et selskab kan senere omdannes, hvis behovet ændrer sig.
Skal man oprette holdingselskab samtidig?
Ikke nødvendigvis.
Et holdingselskab er ikke en særlig selskabsform.
Det vil typisk selv være et ApS, som ejer kapitalandele i et andet selskab.
Om det giver mening at oprette en holdingstruktur fra begyndelsen afhænger blandt andet af:
- fremtidigt salg af virksomheden
- flere virksomheder
- opsparing af kapital
- investeringer
- ejerstruktur
- skattemæssige forhold
En holdingstruktur kan give væsentlige muligheder, men gør samtidig selskabsstrukturen mere omfattende.
Det er derfor en beslutning, der bør træffes ud fra virksomhedens konkrete planer.
Kan man selv oprette et ApS?
Ja.
Der er ikke et generelt krav om, at en advokat eller revisor skal oprette selskabet for dig.
Hvis der er tale om en enkel kontant stiftelse med én ejer, kan det være muligt selv at udarbejde dokumenterne og foretage registreringen.
Du skal dog stadig sikre, at kravene i selskabsloven er overholdt, og at kapitalen bliver dokumenteret korrekt.
Hvis selskabet har flere ejere, særlige anpartsklasser, apportindskud eller en mere kompliceret struktur, kan der være større grund til at få professionel hjælp.
Skal man bruge en advokat til at oprette ApS?
Nej.
Der er ikke krav om, at stiftelsesdokumentet og vedtægterne skal udarbejdes af en advokat.
En advokat kan dog være relevant, hvis der eksempelvis er:
- flere ejere
- kompliceret ejerstruktur
- særlige stemmerettigheder
- forskellige anpartsklasser
- ejeraftale
- apportindskud
- holdingselskaber
- investorer
Det afgørende er ikke, hvem der skriver dokumenterne, men at de opfylder lovens krav og afspejler den struktur, ejerne faktisk ønsker.
Hvad skal man overveje, før man starter et ApS?
Det er nemt at fokusere på selve registreringen.
Men mange af de vigtigste beslutninger ligger før og efter oprettelsen.
Overvej blandt andet:
- Skal du eje selskabet personligt eller gennem et holdingselskab?
- Skal der være én eller flere ejere?
- Hvordan skal ejerandelene fordeles?
- Skal I have en ejeraftale?
- Hvem skal være direktør?
- Skal selskabet have en bestyrelse?
- Hvad skal selskabets formål være?
- Hvilket regnskabsår skal selskabet have?
- Skal selskabet momsregistreres?
- Skal du have løn fra selskabet?
- Hvilken bank skal selskabet bruge?
- Hvordan skal bogføringen håndteres?
- Skal selskabet have revisor eller anden regnskabshjælp?
Det kan være langt lettere at få strukturen rigtig ved oprettelsen end at ændre den kort tid efter.
Se ikke kun oprettelsen af et ApS som en registrering på Virk. De vigtigste valg handler ofte om ejerstruktur, kapital, ledelse og økonomi. Især hvis I er flere ejere, eller du overvejer et holdingselskab, er det værd at få strukturen på plads, før selskabet registreres.
Ofte stillede spørgsmål om anpartsselskab
Hvad står ApS for?
ApS står for anpartsselskab.
Det er et kapitalselskab, hvor selskabskapitalen er fordelt på anparter.
Hvor meget koster det at oprette et ApS?
Du skal som minimum have en selskabskapital på 20.000 kr. i 2026.
Derudover koster registreringen hos Erhvervsstyrelsen 670 kr.
Eventuel hjælp fra advokat, revisor eller anden rådgiver kommer oveni.
Er kapitalkravet til ApS stadig 40.000 kr.?
Nej.
Minimumskapitalen blev nedsat fra 40.000 kr. til 20.000 kr.
Minimumskravet er derfor 20.000 kr. i 2026.
Mister jeg de 20.000 kr., når jeg opretter et ApS?
Nej.
Pengene bliver indskudt som selskabskapital og tilhører herefter selskabet.
De er derfor ikke et gebyr.
Selskabet kan bruge kapitalen til lovlige erhvervsmæssige formål.
Kan jeg oprette et ApS alene?
Ja.
Et ApS kan have én ejer, og den samme person kan samtidig være selskabets direktør.
Hæfter jeg personligt for gælden i et ApS?
Som udgangspunkt nej.
Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud i selskabet.
Personligt ansvar kan dog opstå i særlige situationer, eksempelvis hvis du har stillet personlig kaution eller på anden måde har handlet ansvarspådragende.
Skal et ApS have en bestyrelse?
Nej.
Der er ikke generelt krav om bestyrelse i et anpartsselskab.
Skal et ApS have en direktør?
Et ApS skal have en ledelse, og mindre ApS’er organiseres typisk med en direktion.
Direktionen kan bestå af én eller flere direktører.
Kan jeg selv oprette mit ApS?
Ja.
Der er ikke krav om, at en advokat skal foretage selve stiftelsen.
Du skal dog have styr på blandt andet stiftelsesdokument, vedtægter, selskabskapital, kapitaldokumentation og registrering.
Hvad skal man bruge for at oprette et ApS?
Du skal blandt andet have:
- selskabets grundlæggende oplysninger
- stiftelsesdokument
- vedtægter
- selskabskapital
- dokumentation for kapitalen
- oplysninger om selskabets ledelse og ejere
Efter stiftelsen skal ejerforholdene registreres, og selskabet skal føre ejerbog.
Skal et ApS have en ejerbog?
Ja.
Et ApS skal føre ejerbog med oplysninger om blandt andet selskabets ejere og kapitalandele.
Hvor meget betaler et ApS i skat?
Selskabsskatten er som udgangspunkt 22 procent af selskabets skattepligtige overskud.
Skal et ApS indsende regnskab?
Et ApS skal som udgangspunkt udarbejde og indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
Selskabet er samtidig omfattet af bogføringsreglerne.
Skal et ApS have en revisor?
Ikke nødvendigvis.
Mindre selskaber kan under bestemte betingelser fravælge revision.
Kan et holdingselskab eje mit ApS?
Ja.
Et andet selskab kan godt eje anparterne i et ApS.
Det bruges blandt andet i strukturer med et holdingselskab og et driftsselskab.
Kilder og seneste juridiske kontrol
Denne guide er senest juridisk kontrolleret den 16. august 2026.
Guiden er udarbejdet med udgangspunkt i blandt andet:
- Selskabsloven
- Erhvervsstyrelsen
- Virk
- Virksomhedsguiden
- Skattestyrelsen
JuraOverblik formidler generel juridisk information. Indholdet kan ikke erstatte konkret juridisk eller skattemæssig rådgivning i en individuel sag.